Lee Sogn
Lee sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Middelsom Herred Viborg Amt. I sognet ligger Lee Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Lee Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Le Sogn, Anneks til Hjermind, omgives af dette og det andet Anneks Hjorthede, Skjern Sogn, Sønderlyng Hrd. (Viskum S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Nørreaa, og Mammen Sogn. Kirken, mod Ø., ligger 2 1/4 Mil Ø. S. Ø. for Viborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandmuldede. En Del Skov (Hemmestrup Sk., m. m.); langs Nørreaa store Enge.
Fladeindholdet 1896: 3609 Td. Ld., hvoraf 1179 besaaede (deraf med Rug 233, Byg 145, Havre 599, Boghvede 28, Bælgsæd 14, Blandsæd til Modenhed 33, Grøntf. 23, Kartofler 59, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 867, Høslæt, Brak, Eng m. m. 860, Have 16, Skov 259, Moser 40, Kær og Fælleder 80, Heder m. v. 226, Veje og Byggegr. 80 Td. Kreaturhold 1898: 129 Heste, 606 Stkr. Hornkv. (deraf 322 Køer), 878 Faar, 269 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk og halv. Skovskyldshartk. var 1895 124 Td. Der var 28 Selvejergaarde med 115, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen 1/2 1901: 391 (1801: 265, 1840: 319, 1860: 409, 1890: 369), boede 11890 i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomh., 260 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 52 af Industri, 6 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Le med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1889); Nørre-Tulstrup. Krogsteder (Restrupkrog), Gd. og Huse; Knebberhede og Mangehøje, Huse. Hovedgaarden Hemmestrup har 21 Td. H., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf omtr. 50 Eng, 150 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Fruegde., Koldbæk, Tulstrupgd. og Hedemølle, med Mølle.
Le S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 121. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra Overgangstiden, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene ere til Dels ombyggede, den spidse Korgavl er af Mursten og Bindingsværk), samt et 1858 opf. Vaabenhus mod N., af røde Mursten. Nogle oprindl. Vinduer, Norddøren og den lidt tilspidsede Korbue ere bevarede. Altertavle og Prædikestol, med Malerier, i Rokokostil. Granitdøbefont med Mandehoveder paa Foden. Epitafium over Madam Anne Cathrine Lassen, † 1736, og Herredsfoged Peder Høeg, † 1753. Klokken, i en Stabel paa Kirkegaarden, er fra den tidligere Middelalder.
Hemmestrup (1495: Himmestrup) blev 1511 af Johanne Hansdatter, Enke efter lange Jens Hvas, og Sønnen Erik Hvas overdragen til Landsdommer Niels Clemmentsen til Avnsbjerg; derpaa fulgte Peder Ebbesen Galt til Palsgd., hans Svigersøn Erik Kaas til Lindbjærg († 1578), dennes Enke Kirsten Pedersdatter Galt († 1616), den egentlige Stifter af Hovedgaarden, Sønnen Mogens Kaas til Støvringgd. († 1656), der samlede Godset (omtr. 250 Td. H.), hans Datter Mette K., hvis Arvinger 1695 solgte H. (21 og 218 Td. H.) til Fru Benedicte Margr. Brockdorff, Jørgen Skeels, hvis Søn Christen Greve S. og Sønnesøn Jørgen Greve S. derefter ejede den (1746: 39, med Tiender og Gods i alt 267 Td. H.). Sidstn. solgte den og Viskum 1749 til Hans Christensen Juul, † 1769, hvis Arvinger 1770 skødede den (39, 13 og 224 Td. H.) for 30,000 Rd. C. til deres Broder og Svoger Kancellir. Christen Juul til Viskum, som 1787 solgte begge Gaarde for 50,000 Rd. C. til sin Søn Hans J., der 1801 solgte den (24, 33 og 94 Td. H.) for 26,000 Rd. C. til Christen Hedegaard († 1816), hvis Enke ejede H. til sin Død 1847, hvorpaa den gik over til Datteren, Enkefru Preetzmann, der 1853 solgte den til Th. H. Rendtorff. Han sammenlagde Store og Lille Hemmestrup og nedbrød den sidstes Bygninger 1858 (to fritstaaende Ælmetrær betegne, hvor Gaarden har ligget). Efter Rendtorffs Død 1898 solgtes H. 1899 til Laursen. — Hovedbygningen, der ligger højt, bestaar af en 1 Stokv. høj Bygning, opf. 1830, samt to Sidefløje, tidligere af Bindingsværk, (hvoraf den ene skal have været Hovedbygning), opf. af Grundmur af den nuv. Ejer. I Haven findes et Par høje, af H. Bjerregaard 1801 plantede Ædelgraner. (Om H. se Saml. til j. Hist. II S. 175 flg. og 323 flg.).
Jep Tordsen i Knebberhede nævnes 1447. Paa K., paa det sydvestl. Hjørne af Mammen Bymark holdtes, ifl. Viborg Stiftsbog af 1620, dengang Herredets Ting. — N. for Le By paa en Bakke i Skoven skal der ifl. D. Atl. have ligget en Herregaard Restrup; Rudera saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.; paa dens Grund ligger Krogsteder. — I Dalen neden for Le Kirke laa der i 17. Aarh. en Runesten, senere ført til Kbh.
I Sognet er der fredlyst et anseligt Dyssekammer, Jynovnen, staaende i den østl. Ende af en Langhøj, og 4 Gravhøje.
