Houlbjerg Sogn
Houlbjerg sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Houlbjerg Herred Viborg Amt. I sognet ligger Houlbjerg Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Houlbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hovlbjærg Sogn omgives af Annekset Granslev, Havrum, Ajdt og Vellev Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4 1/4 Mil Ø. S. Ø. for Viborg og 2 Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerede, med Enge ved Lilleaa. En Del Skov (Hovlbjærg Sk., Klostersk., Valborg Hegn). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg og Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 3670 Td. Ld., hvoraf 1169 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 232, Byg 251, Havre 528, Blandsæd til Modenhed 20, Grøntf. 18, Kartofler 15, andre Rodfr. 100), Afgræsn. 605, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 21, Skov 984, Heder 74, Moser 29, Kær og Fælleder 89, Veje og Byggegr. 93, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 211 Heste, 824 Stkr. Hornkv. (deraf 508 Køer), 509 Faar, 420 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 230 Td.; 41 Selvejergaarde med 203, 1 Fæstegd. med 2, 66 Huse med 12 Td. Hrtk. og 43 jordløse Huse, 1/5 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 709 (1801: 391, 1840: 427, 1860: 521, 1890: 607), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 355 af Jordbr., 109 af Industri, 17 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hovlbjærg (1231: Haghalbearg, 1467 : Hoffuelbierg), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1877; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 20,358 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1300 Kr., Antal af Konti 165), Købmandshdl. og Telefonst.; Kongstrup; Hagsholm; Bøstrup med Andelsmejeri og Mølle. Tjærbæk, Gde., med Andelsmejeri; Frislund, Gde.
Hovlbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 94. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder tilføjedes det store Taarn, af Granit og røde Mursten i Munkeskifte, med Pyramidetag fra nyere Tid og hvælv. Underrum, der nu er Forhal, efter at et Vaabenhus mod S. var nedrevet 1863. Koret blev 1599 udvidet og hvælvet af Manderup Parsberg ifl. en Indskrift (Kalkmaleri) i Forhallen. Ved en Restaur. 1890 (Arkitekt: C. Kiilsgaard) er Koret atter ombygget og ligesom hele Kirken bragt tilbage til sin oprindl. Skikkelse. Anselig Altertavle, i Renæssancestil med to Sidefløje og Malerier, fra 1598, og Prædikestol, skænkede af Manderup Parsberg og Hustru, hvis Navne og Vaabn. findes saavel paa disse som paa Alterstagerne og de øverste Stolestader. Granitdøbefont med Dobbeltløver. De oprindl. Døre ses udv. som Blindinger, i den nordl. Ligsten over J. Mikkel og Hustru fra 1609. Lysekrone, skænket af Grevinde Frijs-Frijsenborg ved Kirkens Indvielse 1890.
Hagsholm var før en Hovedgaard, der 1549 tilhørte Laurids Vesteni og derefter Brødr. Chrf. og Erik Vesteni, med hvilken sidste Familien uddøde 1607. Han solgte Gaarden til Manderup Parsberg; dennes Brodersøn Oluf P. († 1661) arvede den og derefter hans Datter Anne Cathr. P., g. m. Generalkrigskomm. Otto Pogwisch, der 1662 skødede H. til Mogens Friis, som nedbrød den og lagde Godserne under Frijsenborg. Tæt S. for Hagsholm By ses Voldstedet af Hagsholm, en firkantet Borgbanke, omgiven af en bred, dyb Grav. Efter de endnu værende Rester af Grundsten af Ydermurene har Gaarden været i 4 Fløje, hver omtr. 120 F. lang. Den sydl. Fløj, vistnok Hovedfløjen, havde mod S. V. et rundt Hjørnetaarn, og paa Midten, ind mod Gaarden, havde baade den og Vestfløjen et Taarn. Midt gennem Nordfløjen gik Porten.
