Feldballe Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Feldballe Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Feldballe kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nødager Sogn

  • 1538 Peder Jacobsen
  • 1550 Morten Madsen
  • 1586 Laurits Sørensen
  • 1595 Knud Espensen
  • 1601 Gregers Hansen
  • 1630 Laurits Nielsen Fog
  • 1667 Søren Jensen Rostock (Rostou, Rostovius)
  • 1682 Jens Christensen Friis
  • 1702 Niels Pedersen Galthen
  • 1729 Jens Friis Nielsen Galthen
  • 1740 Andreas Nicolai Bæhr
  • 1756 Peder Christophersen Rützau
  • 1762 Knud Rasmussen Storm
  • 1799 Hans Fønss
  • 1816 Nicolai Heldvad Tegder
  • 1847 Christian Carl Ludvig Hansen
  • 1860 Rasmus Malling Schmidt

Følgende beskrivelse af Feldballe Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Feldballe Sogn omgives, af Annekset Nødager, Tirstrup og Fuglslev Sogne, Mols Hrd. (Draaby, Agri og Egens S.) — fra hvilket det til Dels skilles ved Ulstrup Aa og Kolaa —, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Bregnet og Thorsager S.) samt Ebdrup Sogn. Kirken, noget østl., ligger 1 1/2 Mil N. V. for Æbeltoft og 3 Mil S. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Møgelbjærg, 264 F., 83 M.) ere mod S. V. lerblandede og muldede, i øvrigt overvejende sandede og skarpsandede. Nogen Skov (Vestersk., Stærkjær, Abildhoved). Mod Ø. ligger Øje Sø og Langsø (Korup Sø paa Nordvestgrænsen er udtørret). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Æbeltoft og Grenaa.

Fladeindholdet 1896: 6161 Td. Ld., hvoraf 2128 besaaede (deraf med Hvede 100, Rug 635, Byg 312, Havre 642, Boghvede 72, Spergel 11, Frøavl 132, Blandsæd til Modenhed 38, Kartofler 84, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 1847, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1185, Have 35, Skov 273, Moser 85, Kær og Fælleder 4, Heder 452, Flyvesand 103, Veje og Byggegr. 40, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 364 Heste, 1021 Stkr. Hornkv. (deraf 607 Køer), 1599 Faar, 506 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 250 Td.; 57 Selvejergde. med 227, 101 Huse med 22 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 888 (1801: 435, 1840: 644, 1860: 818, 1890: 854), boede i 190-Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 531 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 142 af Industri, 24 af Handel, 57 af forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Feldballe, ved Æbeltoftvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole og Telefonst.; Taastrup, ved s. Vej, med Forsamlingshus (opf. 1898); Essig, ved Landevejen; Skaarup; Kejlstrup med Skole, Missionshus (opf. 1890) og Telefonst.; Ulstrup, ved Æbeltoftvejen, med Kro og Vandmølle. Hovedgaarden Møllerup, med Nymølle (Vejr- og Vandmølle) og Gaarden Eriksminde (5 1/2 Td. H., 75 Td. Ld.), har 44 Td. H., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf omtr. 60 Eng, 180 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 5 Huse og, foruden ovenn. Møller, en Vandmølle.

Feldballe S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr’. 346. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra Beg. af 13. Aarh. af Munkesten paa profileret Sokkel. Flere Vinduer og begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet og Vaabenhuset, begge af Munkesten. Senere blev Taarnets Underrum forbundet med Skibet ved en Rundbue. Kirken har fladt Loft. Altertavle fra 1607 med et Maleri (Kopi af C. Blochs Jesus velsigner de smaa Børn). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Mellem Skib og Kor et Tralværk fra Renæssancetiden. I Koret Ligsten over Hartvig Kaas, † 1625, og Hustru (med Portrætfigurer). Rummet bag Alteret er lukket med Døre, hvorpaa Rosenkrantzernes, Gyldenstiernernes og Schackernes Vaabn.; det indeholder Epitafier over Knud Gyldenstierne, † 1682, Amtmd. Joach. Schack, † 1700, og deres Hustru Elisabeth Rosenkrantz, † 1721, med en lang, af hende selv forf. Gravskr. Under Gulvet er der Hvælvinger med Begravelser.

Møllerup kaldtes 1289 Mylnthorp og ejedes da af Marsken Stig Andersen, der skal have bygget den. Den tilhørte dernæst hans Søn Anders Stigsen, dennes Søn Stig Andersen den yngre († 1369), dennes Sønnesøn Anders Ovesen († c. 1420), hvis Datter Inger bragte den til sin Mand Jacob ell. Joachim Hermansen Flemming til Knudstrup, † 1457 (en Slægtning af hende Henrik Stigsen [Hvide] skrev sig dog endnu 1438 til M.). Dernæst fulgte deres Søn Anders Flemming til Gjelskov, dennes Datter Inger Flemming 1513, g. m. Wulf Skovgaard, hendes Søsterdatter Magdalene Emmiksen, g. m. Albert Maltesen Viffert til Gjelskov 1541, disses Søn Christen „Maltesen“ Viffert til Albæk († 1592), hvorefter M. arvedes af Herman Kaas og Hartvig Kaas til Hessel, Sønner af Erik Kaas, en Svoger til ovenn. Albert Maltesen Viffert; da Hartvig K. døde barnløs 1625, arvedes hans Part af hans Broderbørn Iver Kaas til Ulstrup og Anna Nielsdatter Kaas († 1650), g. m. Hartvig Bille til Damsgd. († 1649); han blev 1626 Eneejer af M., dernæst hans Datter Hilleborg B., g. m. Predbjørn Gyldenstierne til Bogensholm, i hvis Tid (1662) M. havde 30 Td. H., deres Søn Knud G. († 1682), hans Enke Elisab. Rosenkrantz (2. g. m. Amtmd. Joach. Schack), deres Datter Hilleborg Gyldenstierne († 1734), g. m. Oberstlieutn. Chr. Trolle († 1710), deres Søn Kmhr. Knud T. († 1760), hvis Enke Birgitte Restorff døde 1790; efter deres Testam. skulde M. og Bogensholm være inddragne under Stamhuset Rosenholm, men Gehejmer. Fr. Chr. Rosenkrantz afslog Tilbudet og tilkøbte sig af de andre Arvinger (1790 af Birg. Restorffs Broderdatter Margr. Elisab. Restorff, g. m. Major Peder Lassen v. Post) M., som han igen 1796 solgte til Landvæsenskommissær Rasmus Müller, nemlig M. (40), Tiender (85) og Gods (243 Td. H.) for 70,500 Rd., for hvilken Sum Müller 1799 overdrog den (efter Fradrag af 11 Td. H. Bøndergods) til Kapt. Erik Chr. Müller til Mariagerkl. m. m. († 1827), der 1799 fik Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardsfriheden for M. Rasmus Schmidt købte 1827 M. (med 34 Td. H. Kirke- og Bøndergods) for 31,000 Rd., frasolgte Resten af Godset og solgte M. 1863 for 160,000 Rd. til Grev Fr. Ahlefeldt-Laurvigen, † 1888, efter hvis Enkes Død 1900 den overtoges af Sønnen, Grev W. Ahlefeldt-Laurvigen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave (dels udgravede, dels dannede af naturlig Aa), bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, nemlig en Hovedfløj i Retning V.-Ø., opf. 1681 af Bindingsværk, senere beklædt med een Stens Mur, i 2 Stokv. med Kælder under den vestl. Ende, og to mod N. udgaaende Sidefløje i 1 Stokv., hvoraf den østl. er opf. 1722, medens den vestl., fra 1743, er nyopf. 1868 af Grundmur. Over Midtfløjens Port ind til Borggaarden staar Knud Trolles og Hustrus Navne, Vaabn. og en Indskrift, der siger, at Huset blev opf. 1751 (ɔ: restaur.; den har vei da faaet den ydre Beklædning af Sten). Porten, som før var i den østl. Ende af Bygningen, flyttedes til sin nuv. Plads af Kapt. Müller. Fra Porten fører en muret „Bro over til Ladegaarden, der blev afbrændt 1709 af en Mordbrænder, men straks genopf. af Elisab. Rosenkrantz; store Dele af Ladegaarden ere opf. i 1860’erne. (Om M. se K. Hansen, D. Ridderborge, 1876, S. 203 flg.).

En stor Del af Feldballe Sogn laa i Middelalderen til Aarhus Bispestol, som der havde Birk. Dette er formodentlig blevet grundlagt ved, at Bisp Ebbe gav til Bispestolen bl. a. i „Fællæbalg“ og „Tostorp“ 6 Mark Guld med et Bol i sidstn. By; Birket blev 1564 forøget med Ebdrup By. Birket og Havreballegaards Len afstod Kronen 1661 til Gabriel Marselis som Vederlag for Leverancer. — Marsk Stig Andersen udstedte 1287 en Forsikring til Aarhus Kapitel om, at hans Folk eller Tilhængere ikke skulde tilføje dets Besiddelser paa Skramsholm (formodentlig den høje Del af Sognet ved Øje- og Langsø) eller andetsteds nogen Overlast eller Ulempe. — I Ulstrup holdtes Sønder og Mols Hrdr.’s Ting indtil 1756, da det henlagdes til Æbeltoft. — I Ulstrup var et Marked, som 1757 henlagdes til Æbeltoft. — En i Feldballe 1867 oprettet Folkehøjskole nedlagdes 1870.

I Taastrup Plantage er der fredlyst en smuk Runddysse; til det sekssidede, 5 F. høje Kammer, der dækkes af en kolossal Overligger, fører en længere Gang.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Feldballe_Sogn&oldid=6038"