Bryndum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bryndum Sogn. Et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Bryndum Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vester Nebel Sogn

  • 1536 Hans Pedersen
  • 15?? Jørgen Pedersen
  • 1585 Peder Jensen Bramming
  • 1624 John Madsen
  • 1659 Peder Jensen Grønholt
  • 1679 Anders Nielsen Seerup
  • 1720 Hans Pedersen Brylle
  • 1739 Hans Vandal Mouritsen Høyer
  • 1746 Albert Christopher Hieronymussen Klagenberg
  • 1776 Thomas Lauritsen Huulegaard
  • 1799 Jens Kirkebye
  • 1825 Poul Gottfred Wanning
  • 1836 Magnus Vilhelm Esmann
  • 1854 Casper Christopher Müller
  • 1871 Niels Vilhelm Theodor Hansen

Følgende beskrivelse af Bryndum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Brøndum Sogn omgives af Annekset V.-Nebel, Skads, Jerne, Guldager og Alslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 1 Mil N. N. Ø. for Esbjærg og 1 1/4 Mil S. for Varde. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere sandede, nogle lerblandede, for en Del gode med nogen Hede. Af Plantager nævnes Esbjærg-Gjesing Pl., 106 Td. Ld., anlagt 1891. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Esbjærg til Hjerting og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1901: 7171 Td. Ld., hvoraf 2340 besaaede (deraf med Rug 490, Byg 373, Havre 895, Boghvede 80, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 121, Grøntf. 58, Kartofl. 132, andre Rodfr. 185), Afgræsn. 1725, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1154, Have 35, Skov 205, Moser og Kær 223, Heder m. m. 1421, Veje og Byggegr. 68 Td. Kreaturhold 1898: 306 Heste, 1491 Stkr. Hornkv. (deraf 813 Køer), 1386 Faar, 670 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 188 Td.; 64 Selvejergde. med 159, 73 Huse med 28 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 786 (1801: 488, 1840: 580, 1860: 687, 1890: 733), boede i 155 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 53 levede af immat. Virksomh., 553 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 77 af Industri, 3 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks. og 36 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Brøndum (Bryndum; c. 1340: Brunnum, Brynnum) med Kirke, Præstegd. (N. Ø. for Byen), Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Sparekasse (se Esbjærg S. 717), Andelsmejeri; Balle med Mølle; Gjesing, ved Landevejen, med Skole; Kjærsing; Brøndumdam; Astrup; Forum (1335: Forthum) med Skole. Forumlund, Gde. (ved F. noget Krat). Tarp, Gd. og Kro, ved Landevejen. Fuglbæk, Gde. Spangsbjærg, Vejr- og Vandmølle.

Brøndum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skads Hrd.’s Jurisdiktion (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 32. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognets Hartkornsejere.

Den højtliggende, anselige og interessante Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor med Apsis ere opf. i Overgangsstil af Granitkvadre med Benyttelse af Tuf i Indersiderne; Skib og Apsis have Dobbelt-, Kor Enkeltsokkel. Paa Korets Nordside en sjælden lille Dør, der oprindl. har været Gejstlighedens Indgang (atter aabnet 1887) og ved sin Form og Overligger er enestaaende i Jylland (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 201 flg.). I den senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger (Koret 2, Skibet 4), medens Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælv. — under denne og i Koret store, blindede Nicher paa Indervæggene —, og Taarnet, med Pyramidetag og hvælv. Underrum (paa Taarnet staar Aarst. 1786 og 1871), Sakristiet og Vaabenhuset opførtes, af Mursten. Altertavle i Renæssancestil fra 17. Aarh. Granitdøbefont med Løvornament samt Runer og Kors paa Overkanten. Prædikestol med Himmel fra c. 1600. Orgel fra 1902. I Koret Mindetavle over Præsten Chrf. Klagenberg, † 1776. I Korhvælvingen er der fremdraget og restaur. Kalkmalerier (St. Laurentius’ Martyrdød) fra c. 1350, ligesom der andre Steder i Kirken fandtes Malerier, deribl. Rester af et i Apsiskuplen, fra c. 1500. I Nicherne i Kor og Apsis har der været malet Billeder af flere Ribebisper, af hvilke den sidste, som nævnes, var E. Monrad, † 1650; men af dem findes nu intet Spor (se M. Petersen, Kalkm. S. 2). I Kirken holdtes efter Reformationen Landemodet, vistnok til midt i 17. Aarh. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 89 flg., og F. Uldall, i Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 200 flg.).

Ved Præstegaarden fandtes i 1890’erne Brudstykker af en Runesten, som nu er i Nationalmus. i Kbh. (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 296). — I Præstegaardens Have findes en gml. Døbefont eller muligvis et Vievandskar.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Bryndum_Sogn&oldid=8246"