Aalborg Hospital Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Aalborg Hospital Sogn, et i 1907 nedlagt sogn i Fleskum Herred, Aalborg Amt tilhørende Aalborg Budolfi Provsti (Aalborg Stift). Sognet blev optaget i Aalborg Budolfi Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Hospitalspræster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Sognekapellan i Aalborg Budolfi Sogn

  • 1818 Knud Henneberg
  • 1833 Peter Tetens Hald
  • 1833 Jørgen Frederik Boesen
  • 1847 Jens Paludan Müller
  • 1855 Vilhelm Johan Jacob Boethe
  • 1862 Ferdinand Peter Nicolai Nansen
  • 1873 Sophus Marius Repsdorph

Følgende beskrivelse af hospitalet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se Aalborg Købstad for mere info om byen.

Hospitalet, mellem Adelgade, Klosterjordet, Bispensgade og Gravensgade, er opstaaet af det Aar 1431 grundlagte Helligaandskloster. Efter Reformationens Indførelse omdannedes Klosteret til et almindeligt Hospital for fattige og syge, under Styrelse af en Forstander. De ulykkelige Forhold, hvorunder Klosteret i sine sidste Aar havde bestaaet, synes Hospitalet i de første Tider delvis at have maattet undgælde for; 1541 hedder det, at der var stor Trang til Stede, hvorfor Forstanderen maatte laane Penge og Føde til Stiftelsens og de fattiges Behov. Ved Kongers og privates Gunst og Gave kom Stiftelsen dog snart paa Fode; Chr. III tog 1546 Hospitalet med Gods og Tjenere i sin Beskærmelse og stadfæstede alle dets Privilegier; han og Fred. II skænkede det bl. a. Kvægtienden af 10 Herreder i Vendsyssel og Thy samt af 4 Herreder i Viborg Stift; ogsaa Chr. IV henlagde Tiender til det. Oprindelig ydede Hospitalet sine Lemmer fuld Kost, men fra 1670 fik de i Stedet herfor Ugepenge (28 Sk.); 1701 var Lemmernes Antal 52, men desuden understøttedes omtr. 150 Personer uden for Hospitalet og 21 Skolebørn. Som Følge af Bondestandens Forarmelse vare de økonomiske Forhold paa de Tider dog lidet gunstige. 1672 befrygtedes endog Hospitalets „totale Ruin‟, idet de aarl. Udgifter langt overstege Indtægterne, og i 18. Aarh. maatte Understøttelserne til de fattige gentagne Gange nedsættes eller inddrages; af Stiftelsens meget Bøndergods afhændedes 1761 omtr. 200 Td. Hrtk. 1795-97 bortsolgtes 355 Td. Hrtk. til Selveje, „til Bøndernes fremtidige Konservation og Hospitalets sande Fordel‟, og i 19. Aarh. fortsattes Bøndergodsets Afhændelse til Dels til Arvefæste — den sidste Fæstegaard, i Vester-Hassing, i Jan. 1880. Herved saavel som ved efterhaands Inddragelse af Understøttelserne til de uden for Hospitalet boende (1881 understøttedes endnu 2) og i det hele ved gennemført Sparsommelighed lykkedes det atter at tilvejebringe heldige økonomiske Vilkaar; Kapitalformuen steg saaledes i Tidsrummet 1839-1875 fra 82,949 Rdl. til 469,662 Kr. Den nu gældende Fundats er af 3/2 1852; herefter er Hospitalet bestemt for trængende uden for den ringere Almueklasse af begge Køn fra Aalborg Stift (Mænd optages i Regelen ikke under 60 Aar, Kvinder ikke under 50); Lemmerne faa frit Husly, Varme, Ildebrændsel til Madlavning, Lægehjælp, Medicin og Sygepleje samt 3 Kr. ugtl.; Antallet af Lemmer er 80, nemlig 21 Mænd og 59 Kvinder. Det ejede 1/1 1900 en Kapital paa omtr. 637,000 Kr. (deri indbefattet en Del Legater) samt, foruden de for 236,550 Kr. brandforsikrede Bygninger, nogle Jordlodder uden for Byen (7 3/8 Td. Hrtk.) og Konge-Korntienden af 6 Sogne (foruden Andel i 2), Kirketienden af 2 Sogne og Konge-Kvægtienden af 167 Sogne. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Borgmesterens, Byfogdens og de 2 Sognepræsters Inspektion af en Forstander. Oprindl. havde Hospitalet sin egen Præst, men fra 1818 er Embedet henlagt til Budolfi 1. residerende Kapellani. Hospitalet er vedblivende i Helligaandsklosterets Bygninger, der for en stor Del have bevaret deres gamle Udseende, navnlig i det udvortes. De bestaa af en Fløj mod N., en mod V., af betydelig Længde, en mod S., der udgaar omtr. fra Vestfløjens Midte, og to Fløje mod Ø. (N. og S. for Sydfløjen). Saaledes fremkommer der mellem Fløjene to firsidede Gaardspladser, af hvilke den sydligste, forhen Klosterets Abildhave og nu ligeledes Have (Forstanderens), er aaben mod S.; fra først af har den dog vistnok været lukket af den forlængst nedbrudte Helligaandskirke. Alle Fløjene ere i 2 Stokværk og væsentligst opførte af gule Munkesten i Munkeskifte; nogle af dem have karakteristiske, kamtakkede Gavle med Blindingsprydelser. 1847-48 undergik de en i antikvarisk Henseende lidet heldig Reparation, hvorved store, firkantede Vinduer mangesteds indsattes, og det indre moderniseredes. 1878 paabegyndtes, væsentlig paa den dav. Forstanders, H. P. Barfods Initiativ, en gennemgribende Restauration (Arkit. F. Uldall). Ved Nordfløjen, hvis Ydre er mest stilfuldt, og som bedst har bevaret sit gamle Præg, restaureredes den sydl. Façade. Denne Fløj har kredsrunde Blindinger foroven og rund- og spidsbuede Indfatninger om de fladbuede Vindues- og Døraabninger (i 2. Stokv. afsluttes hver Vinduesblinding foroven med 2 Buer); paa den sydl. Façade staa nu Aarst. 1431, 1847 og 1883. Nederste Stokv. indeholder Materialrum og Ligkapel, i øverste er der Beboelse for mandlige Lemmer. Den sydl. Fløj, med Forstanderens Privatbolig og Kontor forneden, og med Landemodesal (1684 forlagdes Landemodet fra Hjørring til Aalborg; 1693 indviedes „den nye Konventstue” til Landemode og Tamperret) og Præsteværelse m. m. foroven, indeholder i 1. Stokv. 6 spidsbuede Krydshvælvingsfag. Ved Restaurationen 1878, da Façaderne udbedredes og nye Vinduer og Døre indsattes i Stueetagen, afskildredes to af disse Hvælvinger til en Forhal paatværs gennem hele Fløjen, de 4 andre derimod til 3 Privatværelser; samtidig udsmykkedes alle 4 Rum med Vægbilleder i Kalkfarve (Helligaandshusets Stiftelse, Scener af Munkenes Virksomhed m. m.), malede Hvælvingsdekorationer, Glasmalerier, Medailloner osv.; i Forhallen indmuredes tillige 9 Marmortavler, indeholdende en kort Oversigt over Helligaandsklosterets og Hospitalets Historie. Af Vestfløjen afgiver den nordl. Del Beboelsesrum for Lemmerne, i den sydl. Del findes Hospitalskirken (se ndfr.); under Fløjens større sydl. Parti strækker der sig en meget interessant Kælder, dækket med spidsbuede Krydshvælvinger i 3 Rækker efter Rummets Længde; Hvælvingerne bæres af lave Pillefundamenter, hvis Fodstykker til Dels ligge skjulte under en gammel Opfyldning af Jord og Brolægning. Denne Fløjs Façader bleve ved den sidste Restauration fuldstændig skalmurede og forsynede med Vindues- og Døraabninger i gammel Stil; paa den østl. Façade læses Aarst. 1848 og 1884, paa den vestl. 1886, 87 og 95 (i Slutn. af 18. Aarh. nævnes, at Fløjen kun indeholdt een Etage, idet Loftsgulvet mellem 1. og 2. Stokv. var borte; omtr. 1847 blev der atter 2 Stokv.). Ved en Restauration 1894 fandtes Rester af en fra Fløjens sydvestl. Del udgaaende Løngang, til hvilken der har været Adgang fra Kælderen, og som gaar i vestl. Retning. Af de to østlige, ikke restaurerede Fløje indeholder den nordligste, med Gennemkørselsport (ud til „Klosterjordet“) og Rester af oprindl., fladbuede Vinduesaabninger, forneden Portnerbolig; i øvrigt staar den ubenyttet hen (nu tænker man paa at nedrive den). 1821-87 havde Stiftsbiblioteket Lokale her. 1558 overlodes 2 Kamre i Fløjens sydl. Del samt en Kælder N. for Porten og et Staldrum til Superintendenten i Viborg Stift, til Afbenyttelse for ham og Eftermænd under Visitatsbesøg. Den sydligste af de to østl. Fløje var 1554-1847 (se S. 352) Lokale for Katedralskolen og dens Rektor; tilbagekøbt 1849 af Hospitalet udlejes den nu til Sløjdskole. Fløjens nederste Stokv. fremtræder i omtr. oprindelig og meget interessant Skikkelse, dækket med 3 Rækker spidsbuede Krydshvælvingsfag, af hvilke den vestligste Række synes at have udgjort en „Munkegang“; i den nyere Tid er der dog indsat forskellige Skillerum. Aar 1807 (Plak. af 1805) er Fløjen forlænget et Stykke mod Syd (heri nu forneden 2 Arbejdsstuer for Hospitalslemmerne, foroven Folkebibliotek; før benyttede Skolen Lokalerne); indtil da stod omtr. paa dette Sted Hospitalskirkens Taarn. — Til Hospitalet hører desuden en fritliggende, 2 Stokv. høj Fløj, „Ny Hospital”, opf. 1867 af gule Mursten i Spidsbuestil (Arkit.: H. A. Boss), paa den Plads, hvor to, Aar 1862 nedlagte Daarekamre havde staaet.

Hospitalskirken er, som nævnt, i den sydl. Del af Vestfløjen, strækkende sig gennem begge Stokv. Hvornaar den først er tagen i Brug, vides ikke. Oprindl. var den kun lille; 1681 byggedes nuv. Kor, 1848 indrettedes Skibet, og 1894, da Kirken restaureredes, indlemmedes den under Orgelet værende Forstue i Kirken. Koret ombyggedes, og den tresidede Apsis tilbyggedes 1897 (Arkitekt: F. Uldall). Skib og Kor have fladt Loft, Apsis Hvælving. Altertavlen (Nadveren) er malet 1764 af L. F. Weise. Kalken er fra den gamle Helligaandskirke, ligesaa Alterstagerne (skænkede 1585 af Forstanderen Peder Skriver og Præsten Jens Nielsen); Prædikestolen er i Renæssancestil. Døbefont af Sandsten fra 1882. Orgel fra 1866. — Den gamle Helligaandskirke, der, som anført, vistnok har lukket mod S. for Klosterets Abildhave, blev 1554 bestemt til Sognekirke i Stedet for den brøstfældige Vor Frue Kirke, men 1555 toges Ordren tilbage; 1585 stod Kirken endnu, 1654 var den for længst øde. Taarnet blev dog først nedbrudt i Beg. af 19. Aarh. (1741 var der Tale om at nedbryde det), og de to Klokker, hvoraf den ene var fra 1409 (1460?), støbt af Petrus de Randrusia, bortsolgtes 1809. 1795 sløjfedes og bortsolgtes den gamle Kirkegaard inde i Byen, hvorefter en ny anlagdes paa Klostermarken. (Litt.: H. P. Barfod: Om A. Helligaandshus, Aalborg 1878).


Eksterne Link