Vester Starup Sogn
Historisk info om Vester Starup Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Vester Starup Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Vester Starup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Starup Sogn, Anneks til Aastrup i Gjørding Hrd., omgives af Øse og Faaborg Sogne, Malt Hrd. (Lindknud S,), Slavs Hrd. (Vorbasse S.) og Ø.-Horne Hrd. (Ansager S.). Kirken, noget vestl., ligger 2 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Varde. De højtliggende, temmelig jævne Jorder (højeste Punkt: Haldbjærg, 168 F., 53 M.) ere sandmuldede, sandede og skarpsandede, med store Hedestrækninger, der dække hen imod 1/2 af Arealet. Af større Plantager nævnes Starup Pl., 380 Td. Ld., anlagt 1870, og Skovende Pl., 278 Td. Ld., anl. 1899. Gennem Sognet løber Holme Aa.
Fladeindholdet 1901: 8600 Td. Ld., hvoraf 1364 besaaede (deraf med Rug 403, Byg 74, Havre 507, Boghvede 141, Bælgsæd 10, Spergel 11, Blands. til Modenh. 47, Grøntf. 7, Kartofler 110, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 1359, Høslæt, Brak, Eng m. m. 499, Have 29, Skov 519, Moser og Kær 880, Heder m. v. 3823, Veje og Byggegrunde 103, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 126 Heste, 686 Stkr. Hornkv. (deraf 367 Køer), 772 Faar og 220 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 74 Td.; 35 Selvejergde. med 59 og 28 Huse med 14 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 396 (1801: 172, 1840: 208, 1860: 228, 1890: 306), boede i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 269 af Jordbr., 2 af Gartneri, 8 af Industri, 8 af Handel, 1 af Daglejervirks. og 12 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Starup (c. 1340: Stathorp), ved Holme Aa delt i Nørre- og Sønder-St., med Kirke, Skole og Andelsmejeri; Vestterp; Hesselho med Biskole; Galstho. Gde. og Huse: Skovende, Puglund. Tofterup, Gd.
Starup S., en egen Sognekommuné, hører under Varde Købstads Landjurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Grindsted Lægedistr. 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 41. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, vistnok indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af raa og huggen Granit samt Al (senere er anvendt smaa Mursten). Paa Nordsiden to oprindl. Vinduer, omgivne af Rundstave, det ene med Bladornament. Taarnet, med hvælv. Underrum, er opf. af Granitkvadre og store, røde Mursten i den senere Middelalder. Under en Storm 1850 styrtede dets øverste Del ned, hvorefter Kirken blev restaur. 1850-53; Taarnet flk Pyramidetag, de to gamle Døre til muredes, et Vaabenhus mod N. nedbrødes, og Taarnrummet blev Forhal med Indgang fra N. Oprindl. Alterbord af Granitkvadre og Al. Anselig, udskaaren Altertavle i gotisk Stil; i Midtpartiet Gud Fader med Sønnen, Maria med Barnet og St. Morten samt underneden 12 mindre Helgenbilleder, i Sidefløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen, med Opgang gennem Muren, har Aarst. 1639. Over Korbuen et Krucifiks. Gotisk Degnestol; Præstestol med Aarst. 1574. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Ved Kirkegaarden har der ifl. Præsteindberetn. 1638 været en hellig Kilde, St. Syllatzes Kilde.
I Sognet har været en Hovedgaard Starupgaard, som Falk Gøye († 1594) 1590 solgte til Frands Pol.
