Vester Hjermitslev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 6. nov 2014, 16:36 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vester Hjermitslev Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hvetbo Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Vester Hjermitslev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Alstrup Sogn og Ingstrup Sogn og indtil 1571 med Kettrup Sogn

  • 1537 Niels Mørk
  • 1565 Jørgen Jensen Weile
  • 1598 Jens Jørgensen
  • 1606 Søren Christensen Bhie el. Bhi el. Bie
  • 1641 Ludvig Jonsen
  • 1661 Jacob Ottesen
  • 1691 Christopher Sørensen Gjessing
  • 1709 Jens Jensen Godsen
  • 1735 Henrik Hansen Kopp-Kuur el. Kuur-Kopp
  • 1748 Peder Poulsen
  • 1781 Peder Hostrup Worm
  • 1807 Andreas Agerbech Koefod
  • 1841 Johan Jacob Kjeld Løchte
  • 1857 Adolph Jeremias Møller Secher
  • 1869 Johan Jørgen Boye

Kapellan (hjælpepræster)

(fælles med Ingstrup, Alstrup og Kjettrup)

  • 1554 Christen Jacobsen
  • 1563 Jørgen Jensen Weile
  • 1598 Niels Lauritsen Juul
  • 1605 Anders Andersen
  • 16?? Laurits Nielsen
  • 1648 Niels Lauritsen
  • 1649 Christen Hammer
  • 1650 ? Thue . . .
  • 1654 Thor Pedersen

  • 1870 Reinholt Wenzel Hertel


Følgende beskrivelse af Vester Hjermitslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hjermeslev Sogn, Anneks til Ingstrup, omgives af dette og dets andet Anneks Alstrup, Saltum Sogn og Børglum Hrd. (Tise S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 3 Mil S. V. for Hjørring. De mod Ø. lavtliggende og jævne, i den vestl. Del mere højtliggende og bakkede Jorder (Dele af Saltum Bakkeparti) ere især mod Ø. gode, muldede og sandmuldede. Østgrænsen dannes af Assenbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Brønderslev over Saltum til Løkken.

Fladeindholdet 1896: 1683 Td. Ld., hvoraf 782 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 167, Byg 193, Havre 308, Blandsæd til Modenhed 58, Grøntf. 16, Kartofler 14, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 339, Høslæt, Brak, Eng m. m. 390, Have 8, Skov 3, Moser 9, Kær og Fælleder 100, Veje og Byggegr. 48 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 785 Stkr. Hornkv. (deraf 493 Køer), 618 Faar, 459 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 114 Td.; 32 Selvejergaarde med 94, 1 Fæstegd. med 3, 43 Huse med 17 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse, over 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 534 (1801: 289, 1840: 367, 1860: 424, 1880: 550), boede i 94 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 355 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 76 af Industri, 19 af Handel, 2 af Skibsf., 17 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Vester-Hjermeslev, ved Landevejen, med Kirke, Skole (fælles for Hjermeslev og Alstrup S.), Forsamlingshus (opf. 1894), Købmandsforretn., Andelsmejeri (Fælleshaab) og Telefonstation. Stride, Gde. og Huse, Myrtue, Gde. Lemmergaard (omtr. 8 Td. Hrtk.).

Hjermeslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 525. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lemmergd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Hulstav. Store Partier af Murene ere omsatte. Den nordre Dør og et Par Vinduer ere bevarede (nu tilmurede). I den senere Middelalder forhøjedes Skib og Kor med Mursten, da Hvælvingerne indbyggedes. Taarnet, af store, gule og røde Mursten samt Granitkvadre fra Vestgavlen og med blindingsprydede Gavle, og Vaabenhuset, af gule Mursten, ere ogsaa fra Middelalderens Slutn. Det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle fra Slutn. af 18. Aarh. med et nyere Maleri. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 16. Aarh.’s Slutn. med Præsten Jørgen Jensens og Hustrus Navne. Præstestol fra Renæssancetiden. I Skibet et stort Krucifiks og sent-romanske eller tidlig-gotiske Træfigurer af Maria og Johannes. Klokke fra 1513.


Eksterne Link