Ingstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ingstrup Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hvetbo Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Ingstrup Kirke og Herregården Kettrupgård

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Alstrup Sogn og Vester Hjermitslev Sogn og indtil 1571 med Kettrup Sogn

  • 1537 Niels Mørk
  • 1565 Jørgen Jensen Weile
  • 1598 Jens Jørgensen
  • 1606 Søren Christensen Bhie el. Bhi el. Bie
  • 1641 Ludvig Jonsen
  • 1661 Jacob Ottesen
  • 1691 Christopher Sørensen Gjessing
  • 1709 Jens Jensen Godsen
  • 1735 Henrik Hansen Kopp-Kuur el. Kuur-Kopp
  • 1748 Peder Poulsen
  • 1781 Peder Hostrup Worm
  • 1807 Andreas Agerbech Koefod
  • 1841 Johan Jacob Kjeld Løchte
  • 1857 Adolph Jeremias Møller Secher
  • 1869 Johan Jørgen Boye

Kapellan (hjælpepræster)

(fælles med Alstrup, Kjettrup og Vester Hjermitslev)

  • 1554 Christen Jacobsen
  • 1563 Jørgen Jensen Weile
  • 1598 Niels Lauritsen Juul
  • 1605 Anders Andersen
  • 16?? Laurits Nielsen
  • 1648 Niels Lauritsen
  • 1649 Christen Hammer
  • 1650 ? Thue . . .
  • 1654 Thor Pedersen
  • 1870 Reinholt Wenzel Hertel


Følgende beskrivelse af Ingstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ingstrup Sogn omgives af Annekset Hjermeslev, Saltum Sogn (hvori det har flere Enklaver), Skagerak og Børglum Hrd. (Vrensted S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3 Mil S. V. for Hjørring. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder (ved Kysten Ørnbjærg, se S. 153) ere ret gode, sandmuldede; den med Hede og Flyvesand tidligere dækkede vestl. Del er nu næsten helt opdyrket. Nordøstgrænsen dannes af Assenbæk (med den udtørrede Ingstrup Sø) og Nybæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løkken til Saltum.

Fladeindholdet 1896: 5410 Td. Ld., hvoraf 1647 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 442, Byg 374, Havre 695, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 50, Grøntf. 5, Kartofler 34, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1046, Høslæt, Brak, Eng m. m. 991, Haver 16, Moser 35, Kær og Fælleder 617, Heder 190, Flyvesand m. m. 750, Veje og Byggegr. 113, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1407 Stk, Hornkvæg (deraf 828 Køer), 1417 Faar, 661 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 191 Td.; 46 Selvejergaarde med 156, 99 Huse med 35 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse, 1/8 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1022 (1801: 517, 1840: 733, 1860: 917, 1880: 1051), boede i 198 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 682 af Jordbr., 31 af Fiskeri, 119 af Industri, 18 af Handel, 2 af Skibsfart, 52 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 52 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ingstrup (1335: Ingilstorp, 1408: Ingestorp) med Kirke, Præstegaard, østre Skole, Mølle og Andelsmejeri; Trudslev, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1894) og Mølle; Brødslev med Missionshus (opf. 1890) og Mølle; Sønder-Kjettrup; noget af Ejersted — 1340: Egerstad — (Resten i Saltum S.). Saml. af Gaarde og Huse: Hvorupklit, Huse, Borupgde., Skulsmark, Huse, Vestermark med vestre Skole, Grønhøj, Huse, Kringelstederne, Gde. Gaarde: Kjettrupgaard (omtr. 11 Td. Hrtk.) med Badehotel, Rolighed, Klitladen, Havgd., m. m.

Ingstrup S., een Sognekommune med Annekserne Hjermeslev og Alstrup, hører under Hvetbo Hrd.’s Jurisdiktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 524. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.

Kirken, fordum kaldet St. Marie Kirke, bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid, af veltilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Største Delen af Skibets Mure er senere omsat. Begge Døre ere bevarede (den nordlige tilmuret). To af de oprindelige Vinduer findes i Koret (tilmurede). Kor og Apsis have Granitgesimser, den sidste tillige en Rundbuefrise. I en Sten i Skibets Mur findes indhugget et Kors. Skib og Kor have senere indbyggede Stjernehvælvinger. Taarnet er opført senere af store, gule og røde Mursten, med Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl (blandt Kvadrene findes ogsaa Bordpladen til et Alter med Relikviegemme); det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, med fladt Loft, er opført væsentlig af huggen Kamp og har et romansk Vindue (Materialet skriver sig fra den nedbrudte Kjettrup Kirke). I Korhvælvingen er der fremdraget nogle Kalkmalerier. Altertavle i Renæssancestil; i Midtfeltet et Maleri (Christus paa Korset); foroven staar: Hr. Jørgen Jensen, Karen Lauridsdatter, 1585, Jens Nielsen, Mads Jensen, forneden: Oberstlieutn. Hans Rudolph Grabow, 1741, Fru Elisabeth Rantzau. Alterstagerne ere skænkede 1666 af Jacob Ottesøn og Ingeborg Lauridsdatter. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol med samme Navne og Aarstal som den ældste Indskrift paa Altertavlen. Paa Korets Væg et stort, udskaaret Krucifiks fra gotisk Tid. Stolestader med Renæssanceornamenter. I Korgulvet Ligsten over Provst Jørgen Jensen Weile, † 1598, og Hustru. I Skibets Gulv en romansk Ligsten over dennes Moder, Maren Clausdatter, † 1587. I Skibet en Mindetavle over Præsten Peder Poulsen, † 1780, og Hustru. En udskaaren dobbelt Dør, vistnok fra Slutn. af 16. Aarh., sidder i en Trævæg, der adskiller Taarnrummet fra Skibet (se Tegn. af æld. nord. Arkit. 2. Saml. I R. PI. VI).

Kjettrupgaard blev 1643 af Fru Helvig Brahe solgt til Henrik Rantzau, tilhørte siden Justits-, Kancelli- og Admiralitetsraad Jens Lassen, der 1703 solgte sin Halvgaard i K. til Fr. Kjær, som straks overdrog den til Jordan Henriksen paa Fuglsig, der atter 1711 solgte den til Jfr. Anne Lange til Fuglsig, som dog 1712 skødede den til Jordan Henriksens Enke Ide Frederiksdatter Wilsbech; hun solgte 1740 K. med Tiende og Gods (3 og 28 Td. Hrtk.) og 14 Huse for 1956 Rd. til Majorinde Ane Cathrine Stadtiender, f. Godsen, der 1752 solgte den for 4400 Rd. til Joh. Fr. Mathiasen, † 1791. 1778 havde K. kun 3/4 Td. Hrtk., men det tilliggende Gods 41. Paa Auktion efter Mathiasen blev K. 1791 købt for 13,130 Rd. af Mathias Yde, g. m. Sophie Kathr. Mathiasen, † 1801.

Niels Torlofsen Basse 1525 var gift med Fru Edel Kalf „paa Havgaard i Thy“,

I Ingstrup skal der have været et Herresæde, som senere henlagdes til Præstegaarden under Navnet Barfred, mod at Kongen der kunde faa Ophold for kortere Tid. Danske Atlas (V Bd. S. 303 flg.) siger, at der paa Præstegaarden, der før hed „Brederis“, skal have været et stort, rødt Hus med Grave om, hvor Kongerne undertiden toge Ophold, naar de vare i Vendsyssel, hvorfor ogsaa Ingstrup Sø var bleven lagt til Præstegaarden, og der anføres et Brev, udstedt 1581 af Bjørn Andersen, Høvedsmand paa Aalborghus, hvori det bl. a. hedder: „Sognepræsten Hr. Jørgen Jensen haver med et lovligt tolv Mands Vidne bevist, at udi 60 Aar og herover haver Fiskeriet i I. Sø været Ejendel til I. Præstegd, til H. kgl. May. aabne Kælder og Gæsteherberg her smstds.“. Senere kom Fiskeriet atter til Kronen og endnu i 1. Halvdel af 19. Aarh. udlejedes det; 1857 udtørredes Søen. Af noget Voldsted ved Ingstrup eller Præstegaarden findes der nu intet Spor (i den nordl. Del af Sognet inde i Klitterne er der truffet Fundamenter af gamle Bygninger). Fra „Ganhøj“, mellem Kirken og Præstegaarden, er der et stærkt Ekko.

Ingstrup har tidligere haft et tredje Anneks, Kjettrup, i den sydvestl. Del af Sognet ved Kysten; men det blev ved Res. af 4/10 1571 nedlagt og Kirken nedbrudt, fordi det næsten helt var ødelagt af Sandflugt (at Præsten for ikke at faa det store Pastorat delt, har fremstillet Ødelæggelsen værre, end den var, tyder flg. Ord paa: „Hr. Jørgen lagde Kjettrup Kirke øde, fordi han vilde Kapellan ikke føde“). Paa Stedet, hvor Kirken har staaet, ved den nordligste af Gaardene i S.-Kjettrup, findes nu kun en uregelmæssig Højning. Granitstenene, hvoraf den har været bygget, ere, foruden til Vaabenhuset ved Ingstrup Kirke, benyttede til Huse i Sognet.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ingstrup_Sogn&oldid=3627"