Forskel mellem versioner af "Vejlby Sogn (Aarhus Amt)"

Versionen fra 19. nov 2016, 17:57

Historisk info om Vejlby Sogn et sogn i Aarhus Nordre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hasle Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Vejlby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

• 1636 Svend Hansen Arrebo
• 1658 Niels Nielsen Krog
• 1681 Melchior Jørgensen Sommerfeld
• 1710 Jens Lauritsen Harlev
• 1716 Laurits Bartholin
• 1724 Johan el. Hans Hansen Lønborg
• 1753 Hans Bondo
• 1755 Thomas Andresen Møller
• 1762 Bagge Hansen Eilertz
• 1767 Peder Lassen Møller
• 1798 Christian Vest Hertel
• 1811 Christian Michael Aspach
• 1840 Johan Frederik Topsøe
• 1846 Niels Johan Wagtmann
• 1855 Otto Marsviin Laurberg
• 1865 Carl Emil Borch
• 1877 Otto Herman Jensen

Følgende beskrivelse af Vejlby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vejlby Sogn omgives af Aarhus Købstadsjorder og Skejby Sogn, V.-Lisbjærg Hrd. (Lisbjærg og Elev S.), Randers Amt (Ø.-Lisbjærg Hrd.), fra hvilket det skilles ved Egaa, og Kattegat. Kirken, noget sydl., ligger over 1/2 Mil N. for Aarhus. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere fortrinlige, lerede, undtagen en ufrugtbar Sandslette („Fedet“) ved Kysten. Lidt af Ris Skov (Vejlby Krat). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Grenaa og Aarhus-Ryomgaard Banen.

Fladeindholdet 1896: 2407 Td. Ld., hvoraf 1098 besaaede (deraf med Hvede 104, Rug 126, Byg 188, Havre 406, Spergel 3, Blandsæd til Modenhed 12, Grøntf. 18, Kartofler 54, andre Rodfr. 177, andre Handelspl. 10), Afgræsn. 378, Høslæt, Brak, Eng m. m. 517, Have 76, Skov 6, Moser 44, Kær og Fælleder 114, Stenmarker m. v. 53, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 277 Heste, 964 Stkr. Hornkvæg (deraf 841 Køer), 230 Faar, 412 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 227 Td.; 49 Selvejergde. med 198, 180 Huse med 29 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2195 (1801: 440, 1840: 671, 1860: 1188, 1890: 2051), boede i 298 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 211 levede af immat. Virksomhed (navnlig fra Sindssygeanstalten), 476 af Jordbr., 26 af Gartneri, 13 af Fiskeri, 469 af Industri, 64 af Handel, 219 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, 520 vare paa Sindssygeanstalten, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byen: Vejlby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Menighedshus (opf. 1889), Forsamlingshus (opf. 1890), Skole, Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1900 var Spar. Tilgodehav. 18,882 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1684 Kr., Antal af Konti 258), Andelsmejeri og Mølle samt Fattiggaard (paa Vejlby Mark, opr. 1881, Plads for 30 Lemmer) og Sindssygeanstalten for Nørrejyll. Mariemølle. Ved Ris Skov Station en lille Stations- og Villaby.

Sindssygeanstalten for Nørrejylland er oprettet af Staten ifl. Plakat af 13/10 1847 og toges i Brug 1/9 1852. Den var oprindl. alene bestemt for helbredelige sindssyge, men udvidedes ifl. Lov af 16/2 1856 til ogsaa at optage uhelbredelige. Den er nærmest bestemt til Behandling og Forplejning af syge — indtil 270 af hvert Køn —, der ere hjemmehørende i Nørrejylland, ifl. Fællesregulativet af 3/11 1888 fra Aarhus, Viborg og Aalborg Stifter samt fra Skodborg-Vandfuld og Hjerm-Ginding Herreder i Ringkjøbing Amt; dog kunne ogsaa Patienter fra andre Dele af Landet saavel som fra Udlandet optages, for saa vidt Pladsen tillader det. Fra først af var der kun Plads til 130 helbredelige, der kun havde Ret til at blive i 2 Aar, hvis de ikke bleve helbredede; efter den 1856 vedtagne Udvidelse, færdig 1861, blev der Plads til 200 af hvert Køn, der beholdes, saalænge Sygdommen varer, og 1881 udvidedes Pladserne til det nuv. Antal; 1/12 1901 var der 493 Patienter (deraf 235 Mænd og 258 Kvinder); i det hele har der indtil 1/12 1901 været optaget 6490 Patienter. De ere fordelte i 3 Forplejningsklasser, for hvilke Betalingen pr. Dag er 2,50, 1,50 og 1,08 Kr.; uformuende forplejes paa 3. Klasse for 55 Øre. Ved Anstalten er ansat en Overlæge (den eneste kgl. ansatte Embedsmd.), to Reservelæger, en Kandidat, en Forvalter og Kasserer, en Bogholder, en Oldfrue, en Husholderske m. m.; i alt er der til Anstalten knyttet omtr. 140 Funktionærer og Tyende. Ved kgl. Res. af 2/1 1858 udgør Anstalten en egen Menighed, og Sognepræsten i Vejlby har hidtil været Præst ved Anstalten. Direktionen bestaar af 3 Medlemmer med Overlægen som Formand. — Anstalten, der ligger smukt lige N. for Ris Skov, omtr. 700 Al. fra Kysten mellem Aarhus-Ryomgaard Banen og Grenaavejen, fra hvilken en Allé fører op til den, indtager et Areal af omtr. 100 Td. Ld. (5 3/4 Td. Hrtk.), hvoraf 27 1/2 Td. Ld. gaar ind under Avlsbruget, medens det øvrige er benyttet som Byggegrund, Have, Skov osv. Det store Bygningskompleks, der er omgivet af udstrakte Haveanlæg, er opført 1849-52 af gule Mursten med Skifter af røde Sten efter en af Anstaltens første Overlæge H. Selmer og Bygningsinspektør F. Friis udarbejdet Plan, der siden noget ændredes og udførtes af M. G. B. Bindesbøll, og udvidedes 1859-61 efter Tegn. af F. Meldahl. Anlægsomkostningerne med Grund, Inventar osv. beløb sig til 269,080 Rd., Udvidelsen 1859-61 kostede 300,977 Rd.; to, 1886-88 opf. Tilbygninger, et 1888-89 opf. Ligkapel paa Kirkegaarden og nogle Nybygninger 1898-99 kostede i det hele 243,928 Kr. Bygningerne bestaa af et Midtparti, der omslutter en aflang-firkantet Gaard, hvis østl. Fløj er Hovedbygningen, i to Stokv. med Kælder og ottekantet Taarn med Kuppel midt paa Façaden samt fremspringende Partier med Kamgavle, ligesom paa den nordl. og sydl. Fløj, der benyttes til Økonomi, Administration, Avlsbrug osv.; den 4. Side af Gaarden afsluttes af et Jærngitter med murede Piller. Til Hovedbygningen, der indeholder bl. a. Festsal og Kapel, slutte sig umiddelbart mod N. og S., i Fortsættelse af den, Patientbygningerne, der ligeledes forgrene sig paa Nord- og Sydsiden af Midtpartiet, og som ogsaa omtr. alle ere i to Stokv. (kun de to yderste paa begge Sider af Indkørselen ere i 1, enkelte Partier i 3 Stokv.). Anstalten har sit eget Vandværk ligesom sin egen Kirkegaard, hvor den første Overlæge H. Selmer († 1879) hviler (Granitsten med Portrætmedaillon).

Vejlby S., en egen Sognekommune, hører under Hasle m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus Landlægedistr., 9. Landstings- og gml. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 274. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit med tilhugne Hjørnekvadre, uden Sokkel. Begge Døre (Nordd. tilm.), et Par Vinduer og Korbuen ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarn, med hvælv. Underrum, og Vaabenhus af røde Munkesten i Munkeskifte, ligesom der indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, hvis Mure forhøjedes noget. Koret er restaur. omtr. 1870 (Prof. Walther). Gotisk Altertavle (restaur. 1870) med Apostelfigurer. Prædikestol fra 1632 (staff. 1652). Gml. Granitdøbefont. I Taarnrummet et lille Orgel. Paa Egetræsdøren fra Skib til Vaabenhus Aarst. 1531. I Vaabenhuset er indmuret en middelalderlig Ligsten med Kors og Dyrefigur (se Løffler, Gravst. Pl. X). — Om Vejlby Runestenen se S. 17.

Vejlby Sogn hørte i sin Tid til Rektoratet i Aarhus, senere til det øverste Kapellani ved Domkirken (undt. 1658-85, da det atter var forenet med Rektoratet); 1811 blev det (Reskr. af 26/8 1803) et eget Pastorat.

Litt.: C. V. Hertel, Forsøg til antiq.-hist. Beskr. over Aarhus Domkirke II S. 598-616.

Eksterne Link

• Sogneportalen
• Sognets hjemmeside
• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger