Tjæreborg Sogn
Historisk info om Tjæreborg Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Tjæreborg Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Tjæreborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Tjæreborg Sogn, Anneks til Sneum, omgives af dette, Skads og Jerne Sogne samt Vesterhavet (Fanø Bugt). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil Ø. S. Ø. for Esbjærg og 2 1/2 Mil S. S. Ø. for Varde. De lavtliggende, mod N. noget bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede med en Del Enge. Gennem Sognet gaar Lunderskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 3598 Td. Ld., hvoraf 1290 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 330, Byg 143, Havre 477, Boghvede 75, Bælgsæd 5, Frøavl 8, Blands. til Modenh. 32, Grøntf. 11, Kartofler 115, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 943, Høslæt, Brak, Eng m. m. 690, Have 20, Moser og Kær 112, Heder m. v. 478, Veje og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 186 Heste, 784 Stkr. Hornkv. (deraf 533 Køer), 923 Faar, 309 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 183 Td.; 49 Selvejergde. med 108, 144 Huse med 52 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 887 (1801: 487, 1840: 605, 1860: 739, 1890: 725), boede i 188 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 60 levede af immat. Virksomh., 461 af Jordbr., 101 af Industri, 40 af Handel, 5 af Skibsf., 1 af Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Tjæreborg (1292: Thierburgh, c. 1340: Tiarburgh, Tyærburgh) med Kirke, 2 Skoler, Forsamlingshus (opført c. 1890), Købmandshandel, Kro og Jærnbanestation. Samlinger af Gde. og Huse: Tjæreborgvad, Tjæreborgmark, Tradsborg, Krogsgaardmark med Skole, Klintholm. Roborghus, tidligere vigtig Udskibningsplads for Baade, med Købmandshdl., Kro og Toldassistentbolig. Hovedgaarden Krogsgaard, med Vejr- og Vandmølle, har c. 10 Td. H., c. 170 Td. Ld., hvoraf 40 Eng og 130 Ager, desuden nogen Hede og Mose; 2 Huse. Tremgaard, m. m.
Tjæreborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 35. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre og Tuf, det sidste i en Del af Skibets Nordside, som har Rundbuefrise og Lisener, paa profileret Granitsokkel. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. Skibet er i senere Middelalder forlænget mod V., ligesom det hvælv. Taarn (paa Sydsiden: 1767, restaur. 1891) tilføjedes af Mursten. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. fra ny c. 1891. Udsk. Altertavle i Barokstil; i Midtpartiet Nadveren; over Tavlen to legemsstore Træfigurer, Maria med Barnet og St. Clemens (?), fra en katolsk Altertavle; ved Siderne de 12 Apostle. Romansk Granitdøbefont med Kors og senere Udhugninger. Prædikestol i Renæssancestil fra 1551, ligesom Malmalterstagerne, Epitafium af Sandsten og Marmor over Wenzel Rothkirck, † 1655, og hans to Hustruer, med deres Bill. (med andre begr. under Koret; Graven er tilmur. 1861); paa det smukke Smedejærnsgitter foran staar: 1654. En Malmlysekrone i Renæssancestil. Orgel fra 1901. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 197 flg. og T. 36-39).
Krogsgaard tilhørte 1430 Iver Thomesen Lange, hvis Sønnesøn Peder Munk ejede den 1436 og 1479, derpaa Sønnen Hans Munk, † 1535 her, dennes Sønner Chrf. M., † 1582, og Jørgen M., † 1577, førstnævntes Datter Maren M., Lage Huitfeldts († 1590), † 1612 her, og Jørgen Munks Søn Fr. Munk, fra hvem den ved Indførsel kom til Anders Friis, der 1624 solgte den til Claus Buchwaldt i Kiel, som 1626 afhændede den til Jørgen von der Wisch; derpaa ejedes den af Godske Rathlov 1635 og Sønnen Jørgen R., Wenzel Rothkirck, † 1655, og dennes Søn Hans R. († 1673), som 1672 skødede den (96 Td. H. med 2 Bøndergaarde) for 4000 Rd. Gæld til Søsteren Else R., der ægtede Major Kr. Sehested til Rydhave, † 1726, hvis 2. Hustru som Enke skødede den (70, Gods 258 Td. H.) 1733 for 19,860 Rd. til Amtsforvalter, Justitsrd. Jørgen Bruun, † 1759, der 1/5 1759 fik K. oprettet til et Stamhus for den yngste Søn, Justitsrd. Joh. Ludv. Bruun († 1796); men denne Bestemmelse ophævedes atter 14/3 1760, og Arvingerne skødede den 1760 (70, Tiender 53, Gods 306 Td. H.) til ovenn. J. L. Bruun, som 1792 fik Tilladelse til at bortsælge Godset og udparcellere Gaarden, uden at den tabte sin Frihed; Enken døde 1801, og Sønnen Major Bruun solgte den 1807 til Hirsch Dessauer, ved hvis Opbud den (8 Td. H. med Mølle, Skads og Tjæreborg Kirketiende) 1817 købtes for 18,500 Rd. af Hans Christensen, † 1832; derefter ejedes den af Sønnen Niels Hansen, † 1873 og hans Søn G. Hansen, † 1902, hvis Enke nu ejer den. — Den af W. Rothkirck ombyggede Hovedbygning bestod af 4 sammenbyggede, af Grave omgivne Fløje, hvoraf Hovedfløjen var i to Stokv. med to Taarne; to af Sidefløjene nedbrødes af Jørgen Bruun, Hovedfløjen 1825. Den nuv. Bygning er den 4. Fløj, Portbygningen (over den tilmur. Port staar W. Rothkircks og Hustrus Navn samt Aarst. 1644), ret anselig i 2 Stokv. af røde Munkesten.
Hr. Broder, Præst i Tiærburgh, nævnes 1324.
