|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| − | '''Allinge-Sandvig Sogn''' er et [[sogn]] i [[Bornholms Provsti]] ([[Københavns Stift]]). Sognet ligger i Bornholms Regionskommune (Region Hovedstaden). Indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Nørre Herred (Bornholm)|Nørre Herred]] ([[Bornholms Amt]]). I Allinge-Sandvig Sogn ligger Allinge Kapel og Allinge Kirke. | + | '''Svaneke Sogn''' er et [[sogn]] i [[Bornholms Provsti]] ([[Københavns Stift]]). Sognet ligger i Bornholms Regionskommune (Region Hovedstaden). Indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Øster Herred]] ([[Bornholms Amt]]). I sognet ligger Svaneke Kirke. |
| | | | |
| − | '''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Allinge-Sandvig+Sogn%2C+N%F8rre+Herred%2C+Bornholms+Amt&tree=NSD liste]''' | + | |
| | + | '''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Svaneke+Sogn%2C+Bornholm+%D8stre+Herred%2C+Bornholms+Amt&tree=NSD liste]''' |
| | | | |
| | | | |
| | == Præster tilknyttet sognet == | | == Præster tilknyttet sognet == |
| | | | |
| − | Fælles med [[Olsker Sogn]] | + | Fælles med [[Ibsker Sogn]] |
| − | | + | |
| − | *1553 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I229993&tree=NSD Mogens Bancke]
| + | |
| − | *1578 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286793&tree=NSD Ingvard Christensen]
| + | |
| − | *1590 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I109353&tree=NSD Søren Bjerg]
| + | |
| − | *1614 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I109351&tree=NSD Niels Andersen Juul]
| + | |
| − | *1635 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286792&tree=NSD Ole Larsen]
| + | |
| − | *1645 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I84497&tree=NSD Jens Mortensen Hvass]
| + | |
| − | *1669 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I85729&tree=NSD Jacob Jensen Sode]
| + | |
| − | *1679 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I56829&tree=NSD Hans Predbjørnsen Langsted]
| + | |
| − | *1693 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I36407&tree=NSD Søren Hansen Schade]
| + | |
| − | *1713 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286777&tree=NSD Christopher Nielsen Müller]
| + | |
| − | *1723 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I58036&tree=NSD Hans Christian Larsen Mahler]
| + | |
| − | *1760 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I54272&tree=NSD Lars Hansen Mahler]
| + | |
| − | *1787 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44267&tree=NSD Hans Eilersen Marcher]
| + | |
| − | *1799 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I116133&tree=NSD Jørgen Landt]
| + | |
| − | *1804 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286764&tree=NSD Lorents Andreas Hjorth]
| + | |
| − | *1813 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I22369&tree=NSD Peter Ephraim de Fischer]
| + | |
| − | *1819 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286759&tree=NSD Johan Ehrenreich Harder Slotzheim]
| + | |
| − | *1826 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I40978&tree=NSD Frederik Laurentius Steenberg]
| + | |
| − | *1834 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44601&tree=NSD Christian Frederik Mossin]
| + | |
| − | *1846 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286755&tree=NSD Edvard Emil Gottlieb]
| + | |
| − | *1853 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286746&tree=NSD Joachim Christian Møller]
| + | |
| − | *1858 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286745&tree=NSD Harald Gregers Valdemar Bohr]
| + | |
| − | *1865 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I215852&tree=NSD Laurits Christian Hansen]
| + | |
| − | *1872 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286735&tree=NSD Rasmus Møller]
| + | |
| − | | + | |
| − | == Præster tilknyttet Hammershus Slot ==
| + | |
| − | | + | |
| − | *1598 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286794&tree=NSD Peder Gjønge]
| + | |
| − | *1631 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286795&tree=NSD Boe Nielsen (Møen)]
| + | |
| − | *1645 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286796&tree=NSD Hans Sørensen (Scanus)]
| + | |
| − | *16?? [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286797&tree=NSD Jacob Pedersen Tresløw]
| + | |
| − | *16?? [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I286798&tree=NSD Johan Georg Christiani]
| + | |
| − | *165? [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I85729&tree=NSD Jacob Jensen Sode]
| + | |
| − | *16?? [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I36407&tree=NSD Søren Hansen Schade]
| + | |
| − | | + | |
| − | | + | |
| − | | + | |
| − | == Følgende beskrivelse af Allinge-Sandvig Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Allinge-Sandvig Købstæder''', der
| + | |
| − | udgøre een Kommune, ligge
| + | |
| − | i Nørre Herred under 55° 16’
| + | |
| − | 33" n. B. og under 2° 13’
| + | |
| − | 39" ø.L. for Kbh. (beregnet for
| + | |
| − | Kirkens vestl. Ende). Byerne
| + | |
| − | ligge smukt paa Bornholms
| + | |
| − | Nordøstkyst, Allinge omtr.
| + | |
| − | 1/2 Mil fra Hammerens Spids,
| + | |
| − | Sandvig omtr. */4 Mil N. V.
| + | |
| − | for Allinge. Allinge ligger paa
| + | |
| − | et jævnt skraanende Terræn;
| + | |
| − | det højeste Punkt er ved
| + | |
| − | Kirken, 35 F., 11 M. Byen er
| + | |
| − | lejret langs Kysten i en Længde
| + | |
| − | af omtr. 1800 Al., Bredden er
| + | |
| − | mellem 300 og 800 Al.
| + | |
| − | Hoved-aaren er fra S. til N.:
| + | |
| − | Søndergade, Skolegade og Nørregade, der fører til Vejen til Sandvig; fra Nærheden af
| + | |
| − | Havnen føre Vestergade og Nygade til Vejen til Rønne. Sandvig ligger paa
| + | |
| − | et af Klippen mere gennembrudt Terræn; højeste Punkt er ved Skolen, 40 F.,
| + | |
| − | 12.5 M. Dens Udstrækning fra S. 0. til N. V. er omtr. 800 Al. Hovedgaderne
| + | |
| − | ere Storegade og Vestergade, der føre til Vejen til Hammershus. Husene
| + | |
| − | i begge Byer ere for det meste i eet Stokværk, mange med Haver, og gøre
| + | |
| − | sig ikke bemærkede ved Ælde eller Bygningsmaade.
| + | |
| − | | + | |
| − | Allinge havde ved Udg. af 1897 25 Gadér og Stræder, Sandvig 15.
| + | |
| − | Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 348, deraf i Allinge 262
| + | |
| − | (ved Udg. af 1897 var der 447, deraf i Allinge 316). Hele det ved
| + | |
| − | Matri-kuleringen opmaalte Fladeindhold af Byerne med Markjorder var 1896
| + | |
| − | 720 Td. Ld., deraf vare besaaede 371, Græsning, Brak og Eng 173, Kær
| + | |
| − | og Fælleder 9, Have 21, Skov 17, Heder 5, Stenmarker 80, Byggegrunde
| + | |
| − | og Veje 45 Td. Det saml. Hartkorn for Byerne og Markjorderne var 1/1
| + | |
| − | 1895 77,8 Td. bornh. (53,6 Td. alm.); deraf hørte 70,5 Td. til 29 Gaarde,
| + | |
| − | hvoraf 25 dreves fra Købstæderne, og 6,e til 53 Huse.
| + | |
| − | | + | |
| − | Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 31/12 1897 for Allinge
| + | |
| − | 1,373,339, for Sandvig 380,659 Kr. (Antal af Forsikringer henholdsvis
| + | |
| − | 314 og 128).
| + | |
| − | | + | |
| − | Med Allinge-Sandvig Kommune er forenet et Landdistrikt (tidligere
| + | |
| − | var det forenet med Olsker Sogn), som bestaar af Øens Nordspids
| + | |
| − | med Hammeren og Slotslyngen, og som mod S. begrænses af Olsker og
| + | |
| − | Rutsker Sogne. Landdistriktets Fladeindhold udgjorde 1896 1011 Td.
| + | |
| − | Ld., hvoraf 116 vare besaaede, 50 Græsning, Brak og Eng, 3 Have, 341
| + | |
| − | Skovareal (7 5 ubevoksede), 70 Heder, 401 Stenmarker, 10 Byggegrunde og Veje
| + | |
| − | og 20 Søer og Damme (Hammer Sø). Det saml. Hrtk. var 1j1 1895 24,4
| + | |
| − | Td. bornh. (16,8 Td. alm.), hvoraf 20,2 hørte til 3 Gaarde, 2,5 til 51 Huse.
| + | |
| − | Een Gaard, Hammer s holm (tidligere kaldet Hammershus Slots Ladegaard
| + | |
| − | eller Slots vangegaard), havde 173/8 Td. bornh. Hrtk. (12 Td. alm.), 242 Td.
| + | |
| − | Ld., hvoraf 10 vare Eng, 68 Skov, 4 Gaardsplads og Have, Resten Ager.
| + | |
| − | Landdistriktet har Kommunalvæsen fælles med Købstæderne, og et af
| + | |
| − | Beboerne valgt Medlem har Sæde i Byraad et. Se i øvrigt om Distriktet S. 36.
| + | |
| − | | + | |
| − | Af Byernes offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes følgende:
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Kirken''' i Allinge paa en Plads ved Sønder- og
| + | |
| − | Skolegade, bestaar af Skib og Kor, et Tværskib og Taarn mod V.
| + | |
| − | Den oprindelige Kirke, vistnok fra omtr. 1500, bestod af det af utilhuggen
| + | |
| − | Kamp, med Indfatninger af Mursten, opførte Skib; senere tilføjedes et lavt
| + | |
| − | Taarn, hvis nederste Del var af Kamp, den øvre Del af Bindingsværk, og
| + | |
| − | et Vaabenhus mod S. ; Loftet var en fladbuet Tøndehvælving af Brædder;
| + | |
| − | 1865 ombyggedes det 25 Al. høje Taarns øverste Del (Bindingsværket) med
| + | |
| − | takkede Murstensgavle. Aar 1892 restaureredes Kirken efter Tegn. af
| + | |
| − | Arkitekt M. Bidstrup, ved hvilken Lejlighed Tværskibet og Koret, begge af gule
| + | |
| − | Mursten, opførtes, Vaabenhuset nedreves, og Kirken blev dækket af et smukt,
| + | |
| − | malet Træloft i middelalderlig Stil. Kirken er nu lys og rummelig; Koret
| + | |
| − | skilles fra Skibet ved en rund Bue og gør et ejendommeligt Indtryk med sin
| + | |
| − | forgyldte Altertavle, der er prydet med Vinløv i Relief, med Jesu Navnetræk
| + | |
| − | og et Krucifiks af Egetræ, det sidste udført af Billedhugger Fjeldskov 1866;
| + | |
| − | den gule Baggrund i Alternichen og de med gult Glas forsynede Sidevinduer
| + | |
| − | give Koret en gylden Glans (den ældre Altertavle, fra den senere
| + | |
| − | Renæssancetid, hænger nu i Taarnet). Den udskaarne Prædikestol med Fred. HI’s
| + | |
| − | Navnetræk fandtes ved sidste Restauration i Stykker til Dels indmuret under
| + | |
| − | og bag ved det gamle Alterbord; Døbefonten er ny og af Kamp med en
| + | |
| − | Himmel fra Renæssancetiden. I Loftet hænger en Lysekrone med Lübecks
| + | |
| − | Vaaben; i nordl. Korsarm et gammelt, forgyldt Krucifiks. I Kirken er begravet
| + | |
| − | den lybske Foged Junker Blasius v. Wickede, † 1547, hvis Ligsten nu findes
| + | |
| − | i Taarnrummet, hvor der ogsaa ligger en Ligsten over den næste Foged Herm.
| + | |
| − | Boitins Barn, † 1556. En Tavle minder om Chr. V’s Besøg i Kirken
| + | |
| − | Pinsedag 1687, en anden om Pesten 1618 og 1654. I Kirken hang der indtil
| + | |
| − | Midten af 19. Aarh. en Mindetavle over den tyske Adelsmand Philip Schønaich
| + | |
| − | (den afdøde saas knælende for Christus), der druknede 2/7 1577 paa en
| + | |
| − | Rejse til Sverige; Tavlen afhændedes 1860 til Familien. Den ene Klokke
| + | |
| − | er uden Indskrift. — Paa den gamle Kirkegaard omkring Kirken staar
| + | |
| − | en smuk Runesten, „Kongevejstenen", med Indskrift: „Brune og hans
| + | |
| − | Brødre lode rejse (Stenen) efter Thurlak, Fader deres, og Esker, Broder
| + | |
| − | deres". Den nye Kirkegaard, anlagt 1864, ligger mod V. uden for Byen.
| + | |
| − | | + | |
| − | Ved Kirken, som ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, som tillige er
| + | |
| − | Præst i Olsker Sogn (han bor i St. Ols Præstegaard). Kirken ejer intet og
| + | |
| − | havde x/i 1897 en Gæld paa 15,905 Kr.
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Raad-, Ting- og Arresthuset''', i Allinge ved Kirken, er opført 1881
| + | |
| − | af Grundmur i to Stokværk efter Tegn. af Arkitekt M. Bidstrup; det
| + | |
| − | indeholder bl. a. i Stuen to Arrester og Bolig for Arrestforvareren, paa 1. Sal
| + | |
| − | Retslokalet, der tillige er Byraadets Mødesal. Det gamle Ting- og Arrest-
| + | |
| − | hus, i Sandvig ved Havnen, bruges til Forsamlingslokale, Sprøjte- og
| + | |
| − | Materialhus.
| + | |
| − | | + | |
| − | Kommunen har to Skoler (indtil 1857 kun een i Allinge). Allinge
| + | |
| − | Borgerskole, i Skolegade, er opført 1890 af Grundmur i to Stokværk efter
| + | |
| − | Tegn. af M. Bidstrup; 1897 er tilbygget en ny Skolebygning; Borgerskolen
| + | |
| − | har 6 Lærere og Lærerinder, 10 Klasser (4 Klasseværelser) og 1. Jan.
| + | |
| − | 1898 282 Elever. Borgerskolen i Sandvig, i Storegade, er opført 1893
| + | |
| − | af Grundmur i eet Stokværk efter Tegn. af M. Bidstrup; den har 3 Lærere
| + | |
| − | og Lærerinder, 3 Klasseværelser og 1/1 1898 187 Elever. Desuden har
| + | |
| − | Kommunen en teknisk Skole, i Allinge i Nørregade, opført af Grundmur
| + | |
| − | i to Stokværk med et lille Spir efter Tegn. af M. Bidstrup (54 Elever), og
| + | |
| − | to Privatskoler, hvoraf den ene er Realskole (med Lokale paa Raadhuset)
| + | |
| − | med 2 Lærere og 30 Elever.
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Fattighuset''', i Allinge i Nærheden af Nørregade, er opført 1857; det
| + | |
| − | har Plads for 16 Lemmer. — Posthuset med Telegrafstationen og
| + | |
| − | Toldkammeret ligger i Allinge ved Havnen. — Helt mod N. i Allinge ved
| + | |
| − | Nørregade ligger Ammunitionshuset (under Bornholms Arsenal).
| + | |
| − | | + | |
| − | Allinge har 3 Missionshuse, Luthersk Missionshus, opf. 1875,
| + | |
| − | Evang.-luthersk Missionshus, opf. 1895, og Menighedshjemmet, opf. 1889. Sandvig
| + | |
| − | har et Baptistkapel, opf. 1892, og et Missionshus (Menighedshjemmet),
| + | |
| − | opf. 1894.
| + | |
| − | | + | |
| − | Allinge og Sandvig ere meget søgte som Sommeropholdssteder, hvorfra
| + | |
| − | der let foretages Udflugter til Øens smukke Punkter paa Nordlandet.
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Indbyggernes Antal''' var efter Folketællingen 1. Febr. 1890 i
| + | |
| − | Allinge-Sandvig 1838, deraf i Allinge 1423, i Sandvig 415 (1801 havde Byerne
| + | |
| − | 585, deraf Allinge 337, Sandvig 248, 1840: 784, 1860: 878, 1880: 1425
| + | |
| − | Indb.); 1js 1896 havde de 2287 Indb., deraf Allinge 1604 og Sandvig
| + | |
| − | 683. — Landdistriktet havde 1890 69 Indb. (1860: 40, 1880: 31),
| + | |
| − | v3 1896 274.
| + | |
| − | | + | |
| − | Efter '''Erhverv''' fordeltes Folkemængden i Byerne i 1890 i følgende Grupper,
| + | |
| − | omfattende baade Forsørgere og forsørgede: I Allinge levede 57 af
| + | |
| − | immateriel Virksomhed, 774 af Industri, 152 af Handel og Omsætning, 67
| + | |
| − | af Søfart, 30 af Fiskeri, 125 af Jordbrug, 2 af Gartneri, medens 119
| + | |
| − | fordeltes paa andre Erhverv, 20 nøde Almisse, og 7 7 levede af deres Midler;
| + | |
| − | i Sandvig: 10 af immat. Virksomh., 233 af Industri, 22 af Handel, 59
| + | |
| − | af Fiskeri, 55 af Jordbrug, 6 af deres Midler og 30 af andre Erhv. —
| + | |
| − | I Landdistriktet levede 17 af immat. Virksomh., 10 af Industri og 42
| + | |
| − | af Jordbrug. — Som man ser, ere Byerne i betydelig Fremgang, i de sidste
| + | |
| − | Aartier; det er særlig Granitbruddene, der ere Grund til den store Stigen
| + | |
| − | af Indbyggertallet. Søfart og Fiskeri ere vigtige Erhverv.
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Af fremmede Varer, der fortoldedes''' 1896, vare de vigtigste:
| + | |
| − | Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 1303 Pd., Vin 664 Pd., andre Spirituosa
| + | |
| − | å 8° 26 Vrtlr., Kaffe 3055 Pd., Olier 1372 Pd., Salt 84,304 Pd., Sukker
| + | |
| − | 3916 Pd., Stenkul 3,385,200 Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer af
| + | |
| − | alle vSlags 76,426 Pd. samt Tømmer og Træ 264 Clstr. og 8639 Kbfd.
| + | |
| − | Desuden tilførtes fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
| + | |
| − | Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 276 Pd.
| + | |
| − | fersk Laks, 24,282 Pd. røget Sild, 20,580 Kbfd. raa Granitsten, 16,379
| + | |
| − | Kbfd. tilhuggen Granitsten, 227,250 Kbfd. Brosten, 53,064 Kbfd. Skærver
| + | |
| − | og 17,386 Td. Grus. Til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes bl. a.
| + | |
| − | 3635 Pd. fersk Laks, 497 01 fersk og 435,415 Pd. røget Sild, 5305 Kbfd.
| + | |
| − | raa Granitsten, 41,831 Kbfd. tilhuggen Granitsten og 4000 Kbfd. Brosten.
| + | |
| − | | + | |
| − | Ved Udg. af 1896 var der ved Toldstedet hjemmehørende 15 Fartøjer
| + | |
| − | og maalte Baade med en samlet Størrelse af 365,4 Tons samt 60 ikke
| + | |
| − | maalte Baade. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 230 Skibe med
| + | |
| − | 2516 T. Gods, for Udgaaende 229 Skibe med 15,490 T. Gods. I
| + | |
| − | indenrigsk Fart indkom 289 og udgik 256 Skibe med henholdsvis 2 580 og
| + | |
| − | 7725 T. Gods. \
| + | |
| − | | + | |
| − | De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1896, efter Fradrag
| + | |
| − | af Godtgørelser, 8164 og Krigsskatten af Vareindførselen 131, i alt 8295
| + | |
| − | Kr. (1129 Kr. mere end i 1895). Brændevinsbrænderier drives ikke.
| + | |
| − | | + | |
| − | Det er Torvedag hver Fredag.
| + | |
| − | | + | |
| − | Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 Damp-Sav- og
| + | |
| − | Høvleværker, 4 Stenhuggerier i Granit (tils. omtr. 200 Arbejdere), 1 Teglbrænderi
| + | |
| − | (omtr. 10 Arbejd.), 1 Kalkbrænderi, 2 Møller, 1 Bryggeri, 1 Fællesmejeri, flere
| + | |
| − | Fiskerøgerier og, i Landdistriktet paa Hammeren, „Bornholms Granitværk" ,
| + | |
| − | et 1892 stiftet tysk Aktieselskab med et dansk Bestyrelsesraad (Aktiekapital
| + | |
| − | omtr. 900,000 Kr.), der beskæftiger omtr. 350 Arbejdere, og som har
| + | |
| − | anlagt „Hammerhavnen" i Sænebugten (se S. 39).
| + | |
| − | | + | |
| − | Kreaturholdet var 15/7 1893 i Allinge-Sandvig med Markjorder:
| + | |
| − | 107 Heste, 295 Stkr. Hornkvæg (deraf 224 Køer), 22 Faar, 198 Svin
| + | |
| − | og 2 Geder; i Landdistriktet: 21 Heste, 68 Stkr. Hornkv. (deraf 39
| + | |
| − | Køer), 64 Faar, 27 Svin og 2 Geder.
| + | |
| − | | + | |
| − | Allinge-Sandvig har ikke nogen Byfoged, men Øvrigheden bestaar
| + | |
| − | af Birkedommeren i Hammershus Birk (tillige Byfoged i Hasle og
| + | |
| − | Herredsfoged i Nørre Hrd.), hvortil Byerne og deres Landdistrikt høre. Kommunen
| + | |
| − | bestyres af et Byraad, der. bestaar af en Borgmester og 7 valgte
| + | |
| − | Medlemmer samt et Medlem for Landdistriktet. Følgende staaende Ud valg ere
| + | |
| − | nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Fattigvæsenet, c) for Skolevæsenet, d)
| + | |
| − | for Alderdomsunderstøttelse, e) for Tilsyn med Plejebørn, f) for Gader og
| + | |
| − | Veje, g) for Raadhuset, h) for Gadebelysningen, i) for Legaterne. Desuden
| + | |
| − | er der en Skole-, Bygnings-, Sundheds- og Karantænekommission m. m.
| + | |
| − | | + | |
| − | Med Hensyn til de '''finansielle Forhold''' nævnes af Indtægterne i
| + | |
| − | 1896: Skatter 21,536 Kr. (deraf Grundskat 413, Husskat 737, Formue-og
| + | |
| − | Lejlighedsskat 18,295, Bidrag fra Landdistriktet 2091), Afgifter efter
| + | |
| − | Næringsloven 1261, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 876, Indtægt
| + | |
| − | af Aktiver 2832 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Ståt 291, Bidr. til Amt
| + | |
| − | 3646, Bidr. til Amtsskolefond 20, Byens Bestyrelse 1527, Fattigvæsen 2187,
| + | |
| − | Alderdomsunderstøttelse 1895, Skolevæsen 9159, Rets- og Politivæsen 677,
| + | |
| − | Gader og Veje 1558. Gadebelysning 240, Kirken 900 Kr. Kommunen ejede
| + | |
| − | 31/i2 1896: i Kapitaler 75,273 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte,
| + | |
| − | 63,000 Kr.; dens Gæld var 139,026 Kr. For 1898 er Skatteprocenten for
| + | |
| − | Afgiften paa Formue og Lejlighed 7x/2 pCt. Den skattepligtige Indtægt er
| + | |
| − | 288,100 Kr.
| + | |
| − | | + | |
| − | Kommunens faste Ejendomme ere: Raadhuset, Borgerskolerne og
| + | |
| − | Fattighuset.
| + | |
| − | | + | |
| − | Kommunens Politikorps bestaar af 3 Politibetjente og et borgerligt
| + | |
| − | Politikorps paa 20 Mand, Brandkorpset af 60 Mand med en Brandinspektør.
| + | |
| − | | + | |
| − | I Allinge-Sandvig er der en Filial af Bornholms Spare- og
| + | |
| − | Laane-kasse i Rønne.
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Havneforhold'''. Købstæderne have hver sin Havn; begge ere anlagte
| + | |
| − | i 19. Aarh. I Sandvig begyndte man 1831 at anlægge en egentlig Havn,
| + | |
| − | men Arbejdet opgaves nogle Aar efter, da Storm gentagne Gange ødelagde,
| + | |
| − | hvad der var .gjort. Allinges Havn var indtil 1856 en ganske lille
| + | |
| − | Baade-havn med kun 6 F. Vand. Da anlagdes Havnen 1857—62 ved ihærdigt
| + | |
| − | og opofrende Arbejde fra Befolkningens Side; den blev sprængt ud i Klippen
| + | |
| − | og kom til at bestaa af en omtr. 6000 Al. stor Yderhavn med IO1/^
| + | |
| − | til 13 F. Dybde og en omtr. 4000 Al. stor Inderhavn, der dannedes ved
| + | |
| − | Udvidelse af den gamle Baadehavn, med lO1^ til 12 F. Dybde. Mellem
| + | |
| − | de to Havne er der en Port, der bestaar af to, paa Centrumsstolper hvilende,
| + | |
| − | udad buede Halvporte, hvilket gør det muligt for Skibene at ligge i
| + | |
| − | Inderhavnen selv under Paalandsstorm. Under Stormfloden Nov. 1872 ødelagdes
| + | |
| − | aldeles den ydre Mole, og de indstyrtede Stenmasser gjorde Havnen
| + | |
| − | utilgængelig; først 1876 kunde den atter aabnes for Skibe med 10 F.’s
| + | |
| − | Dyb-gaaende. Dybden er nu i Yderhavnen 12, i Inderhavnen 11 F.;
| + | |
| − | Bolværkernes Længde er omtr. 985 F., Havnepladsens Størrelse omtr. 20,000 Al.
| + | |
| − | Naar Skibe kunne søge Havnen, tændes paa den nordl. Mole en rød
| + | |
| − | Lanterne (Fl. Højde 10 F.). Ved Havnen findes private Lodser, der lodse
| + | |
| − | ind og ud af Havnen. Sandvig har kun en, nu noget forfalden
| + | |
| − | Baadehavn med 5—6 F. Vand, der er vanskelig tilgængelig; Havnepladsen er
| + | |
| − | meget stor, omtr. 10,000 Al. — Havnene bestyres hver for sig af et
| + | |
| − | af Byraadet nedsat Udvalg, der bestaar af Borgmesteren og 4 valgte
| + | |
| − | Medlemmer, hvoraf to kunne vælges uden for Byraadet. Allinge Havnekasse
| + | |
| − | ejede ved Udg. af 1897 39,000 Kr. i Kontanter og havde en Gæld af
| + | |
| − | 98,549 Kr.; Indtægter af Havne- og Bropenge aarl. er omtr. 11,500 Kr.
| + | |
| − | Sandvig Havnekasse ejer intet og har en Gæld af omtr. 4000 Kr.; dens aarl.
| + | |
| − | Indtægt er omtr. 100 Kr. Ved Allinge Havn er en Redningsstation.
| + | |
| − | | + | |
| − | I gejstlig Henseende er Allinge-Sandvig forenet med Olsker til eet
| + | |
| − | Pastorat.
| + | |
| − | | + | |
| − | Allinge-Sandvig hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1.
| + | |
| − | Folketingskreds, Bornholms Amtstuedistrikt (Rønne) og det
| + | |
| − | nord-østl. Lægedistrikt (Distriktslægen bor i Allinge). Kommunen hører til
| + | |
| − | 6. Udskrivningskreds’ 8. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 7—13.
| + | |
| − | | + | |
| − | Ved Allinge-Sandvig Toldsted er ansat en Toldoppebørselskontrollør
| + | |
| − | og 4 Toldassistenter, af hvilke en bor i Allinge, en ved Hammerhavnen,
| + | |
| − | en i Fiskerlejet Tejn og en i Fiskerlejet Vang. Toldoppebørselskontrolløren
| + | |
| − | er tillige ansat som Postekspeditør og Telegrafbestyrer.
| + | |
| − | Allinge-Sandvig staar i Telefonforbindelse (ved Bornholms Telefonselskab) med
| + | |
| − | de andre Byer paa Øen.
| + | |
| − | | + | |
| − | Allinge staar ved det østbornholmske Selskabs Skibe i
| + | |
| − | Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Hasle og de andre østbornholmske Byer.
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Historie.''' Allinge (gml. Form Alandt og Ålende) og Sandvig (et Navn, der uden
| + | |
| − | Tvivl hentyder til den sandede Vig, hvorved Byen ligger) have været Fiskerlejer
| + | |
| − | helt op til vor Tid; endnu 1767 kaldes de i Danske Atl. (III S. 204) Fiskerlejer,
| + | |
| − | der ikke have Købstadsfrihed, „om og de af nogle anses for Købstæder, fordi der
| + | |
| − | handles, lades og losses, saa og haves siden Anno 1708 et Borger-Compagnie".
| + | |
| − | Om de i det hele formelt have faaet Købstadsrettigheder, er uvist; i det mindste
| + | |
| − | siges der 1810 (Thaarup, Kort Oversigt over B. Amt, S. 113): „Allinge og Sandvigs
| + | |
| − | Købstadsrettighed har først i de senere Tider været indirekte tilstaaet i ældre
| + | |
| − | Anordninger om Købstæderne, f. Eks. Reskr. af 10/n 1741 og 5/6 1744, nævnes disse
| + | |
| − | Byer ikke". I Middelalderen og senere have de haft nogen Betydning som
| + | |
| − | Færgesteder til Skaane. Aar 1769 havde Allinge 301, Sandvig 217 Indb. Først 1897 fik
| + | |
| − | Kommunen Vaaben. — Aar 1618 døde 126, 1654 102 Mennesker af Pesten i
| + | |
| − | Allinge-Sandvig.
| + | |
| − | | + | |
| − | Under Forarbejderne til denne nye Udgave af nærværende Værk henvendte Redaktionen sig
| + | |
| − | til Byraadet med Henstilling om, at det vilde skaffe Kommunen et Vaaben; dette blev
| + | |
| − | komponeret og tegnet af Arkivar A. Thiset og fik ministeriel Approbation 22 apr 1397
| + | |
| − | | + | |
| − | Det var ved Allinge, at de svenske gjorde Forsøg paa at generobre Øen 4/7
| + | |
| − | 1659, men bleve slaaede tilbage (se S. 15). — I Allinge har Peter den store opholdt sig 20.—21. Aug. 1716. Der opsloges en Lejr S. for Byen for 3—400 syge.
| + | |
| − | som bragtes i Land fra hans Flaade, og omtr. 2 Uger senere indskibedes de paa en
| + | |
| − | russisk Flaade i Sænebugten.
| + | |
| − | | + | |
| − | '''I Allinge-Sandvig Landdistrikt''' bestaar Hammeren af
| + | |
| − | flere, ved dybe Dale adskilte Bjærgknolde. Den højeste af disse Knolde er
| + | |
| − | Stejlebjærg, 268 F., 84 M., som falder stejlt af mod S. V., men temmelig
| + | |
| − | jævnt mod N. Ø. En Del af Stejlebjærg er Ørnebjærg, paa hvilket, omtr.
| + | |
| − | 400 F. Nord for Stejlebjærg, Hammerens Fyrtaarn er opført 1871, 247
| + | |
| − | F., 7 7,5 M., over Havet. Det er et hvidt Blinkfyr; Granittaarnet er 66 F.,
| + | |
| − | Flammens Højde 290 F., Lysvidden 5 V2 Mil; ved Fyret var der indtil 1895
| + | |
| − | et Taagesignal; der er Skibssignalstation og meteorologisk Station. (Det
| + | |
| − | tidligere Stenkuls- eller Blusfyr laa paa Stejlebjærg; 1851 afløstes det af
| + | |
| − | et Lampefyr). N. 0. for Ørnebjærg ligger Hjortebjærg og 0. for
| + | |
| − | Stejle-bjærg Langebjærg. Mellem Stejle-. Hjorte- og Langebjærg er lejret i en
| + | |
| − | dyb Dalsænkning den henved 20 Td. Ld. store, langagtige Hammer
| + | |
| − | (omtr. 2000 F. lang, 42 F. dyb; Overfladen er 26 F. over Havet. Planer
| + | |
| − | om at omdanne Søen til Havn ved at sætte den i Forbindelse med Havet
| + | |
| − | til begge Sider, have været drøftede i de sidste 200 Aar). Tæt S. for
| + | |
| − | Søen paa det lange, skovbevoksede Bakkedrag Galgebakkerne er der 1887
| + | |
| − | opført et Hotel („Blanchs H.") paa en tidligere Parcel af Gaarden
| + | |
| − | Hammers-holm. N. for Ørnebjærg sænker Granitmassen sig til en Lavning med en
| + | |
| − | Flyvesandsstrækning, „Sandhammeren", hvor den skær fulde Kyst danner en
| + | |
| − | lille naturlig Havn, „Kragkaas Havn", i hvis Nærhed Ruinerne af Salomons
| + | |
| − | Kapel (se ndfr.) findes. Yderst mod N. ligger Hammeroddens Fyrtaarne
| + | |
| − | opf. 1895, 41 F. o. H.; hvidt Blinkfyr; 38 F. højt, hvidt, firkantet Taarn,
| + | |
| − | Flammens Højde 66 F., Lysvidden S1/^ Mil. Ved Fyret er Taagesignal
| + | |
| − | (Dynamitskud). S. for Stejlebjærg ligger den imponerende, 237 F., 74,4 M.,
| + | |
| − | høje Klippeknude Hammershus Slotsbanke, der paa de tre Sider ind mod
| + | |
| − | Land er omgiven af dybe Dale — jævnest er Affaldet mod 0., hvor
| + | |
| − | Adgangen til Banken er — og paa den fjerde ud til Havet har stejle Klipper,
| + | |
| − | der næsten umuliggøre enhver Landgang, og som er rig paa interessante
| + | |
| − | Formationer; paa Toppen rage de storartede Hammershus Ruiner i Vejret
| + | |
| − | og lige uden for Slotsterrænet ligge Opsynsmandens Bolig samt
| + | |
| − | Hotel Hammershus og et Pensionat for Sommergæster. S. for denne Banke og
| + | |
| − | skilt fra den ved en Sænkning, hvori Møllebækken løber ud til Møllevigen,
| + | |
| − | breder sig Slotslyngen, der mod S. 0. begrænses af den smukke Finnedal.
| + | |
| − | Mellem Stejlebjærg og Hammershus Slotsbanke trænger Sænebugten ind,
| + | |
| − | mellem hvilken og Hammer Sø det S. 34 omtalte Aktieselskab „Bornholms
| + | |
| − | Granitværk" har sine mange Bygninger. Stenværket, der har købt de
| + | |
| − | tilgrænsende Arealer af Allinge-Sandvig: Kommune, arbejder med en for
| + | |
| − | Beskueren sørgelig Vandalisme paa at ødelægge den smukke, storslaaede
| + | |
| − | Natur: langs Bakkeskraaningerne ligge Klippemasserne sprængte og
| + | |
| − | nedstyrtede — for at omdannes til Brosten og Skærver! I Sænebugten har
| + | |
| − | Aktieselskabet 1891 — 92 anlagt en Havn, „Hammerhavnen" (efter Ingeniørerne
| + | |
| − | Bergs, Nohrs og Paullis Plan). Havnen dannes af to Stenmoler, der
| + | |
| − | indeslutte et Vandareal af 5 ä 6 Td. Ld.; Dybden er omtr. 15 F. yderst ved
| + | |
| − | Molerne og aftager jævnt ind i Bugten; paa Banken 0. for Havnen er der
| + | |
| − | to røde Lanterner (Flammens Højde 30 og 60 F.). — S. for Hammer Sø
| + | |
| − | ligger den smukke, af Skovpartier omgivne Gaard Hammersholm (se S. 32),
| + | |
| − | der før var Ladegaard til Hammershus, men 1744 solgtes for 1275 Rd. C.
| + | |
| − | | + | |
| − | == Hammershus ==
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Skønt Sagnet''' har nævnt Valdemar I som den, der har opført '''Hammershus''' 1159
| + | |
| − | som et Værn mod Venderne, har dette dog ingen Sinde fundet Bekræftelse i
| + | |
| − | Historien, og det er vei hævet over al Tvivl, at Slottet først er bygget af Lunds Ærkebisp
| + | |
| − | ved Midten af 13. Aarh. under Stridighederne mellem Kirken og Kongen, saaledes
| + | |
| − | som det alt er omtalt S. 13, paa hvilket Sted ogsaa Slottets vekslende Skæbne i
| + | |
| − | de næste Aar er berørt. Efter at de kongelige Tropper vare blevne slaaede paa Øen
| + | |
| − | 1259, besatte Ærkebispens Broder Andreas Erlandsen i Hammershus. Det indtoges
| + | |
| − | vei af Kongen 1265, men 1276 blev det atter tillige med Øen overgivet til Ærkebispen.
| + | |
| − | Under de følgende Aars Stridigheder var Borgen et sikkert Tilflugtssted saavel for
| + | |
| − | Ærkebispen som for hans Forbundsfæller, Kongemorderne. Da Jens Grand 1294
| + | |
| − | undkom fra Fængslet i Søborg, søgte han først hertil, inden han drog til Rom.
| + | |
| − | Ogsaa den næste Ærkebisp Esger Juul havde sit sikre Tilhold her. Vei maatte han
| + | |
| − | ved Forliget i Helsingborg 1314 forpligte sig til ikke at vælge nogen Høvedsmand
| + | |
| − | paa Hammershus uden Kongens Samtykke og heller ikke yde fredløse Mænd Ly paa
| + | |
| − | Slottet; men 1317 flygtede han efter Bruddet med Kongen til Hammershus, hvor han
| + | |
| − | samlede en Hær og mange fredløse, ligesom han herfra satte Kongen i Band. Sidst
| + | |
| − | paa Aaret maatte dog Ærkebispen forlade Bornholm og flygte til Pommern og
| + | |
| − | derfra til Sverige, hvorefter Kongens Marsk Ludv. Albertsen (Eberstein) indtog
| + | |
| − | Hammershus 1319; ved Forliget i Roskilde 1321 gav dog Chrf. II det tilbage til Esger
| + | |
| − | Juul. Et Par Aar efter sluttede Ludv. Albertsen sig til Ærkebispen, men det lykkedes
| + | |
| − | Kongens Marsk Peder Vendelbo at indtage Hammershus 1325 efter 16 Maaneders
| + | |
| − | Belejring; 1326 kom det atter ind under Ærkebispestolen, og det forblev nu i dens
| + | |
| − | Besiddelse indtil 1522 (med Undtagelse af en lille Tid under Vald. Atterdag, se S,
| + | |
| − | 14). Af Høvedsmænd og Landfogeder i denne Periode kunne nævnes Hr. Jep
| + | |
| − | Jensen (Galen) 1345, Hr. Jep Splid 1361, Hans Uf 1378, Aage Nielsen (Sparre)
| + | |
| − | 1424—34, Hans Brostrup 1484 og 1493, Christiern van Hafn 1497 og Niels Jepsen
| + | |
| − | (Bryske) 1522. — Ogsaa Slottets Skæbne under Lübeckernes Regimente og de svenske
| + | |
| − | Krige i 17. Aarh. er bleven berørt S. 14. Da Lübeckerne 1522 indtoge Borgen og
| + | |
| − | nedsablede Besætningen, befriede de den fynske Biskop Jens Andersen Beldenak, som
| + | |
| − | Kongen havde sat som Fange her, og forte ham med til Lübeck. Af de lybske
| + | |
| − | Fogeder paa Slottet 1525—76, nemlig Berent Knop, Blasius v. Wickede, Herman
| + | |
| − | Boitin, Schweder Kettingk og Kurt Hartingk, ere den förste og næstsidste omtalte S.
| + | |
| − | 14. Efter 1576 fik Slottet atter danske Befalingsmænd; men dets Velmagtsdage vare
| + | |
| − | nu egentlig forbi, og det begyndte snart efter at forfalde. Aar 1592 omtaler
| + | |
| − | Regeringen det som meget brøstfældigt; 1645 blev det efter en Eftermiddags Beskydning
| + | |
| − | besat af de svenske under General Wrangel, og da Printzensköld overtog Kommandoen
| + | |
| − | 1658, beskrev han det som meget forfaldent, „da det i mange Aar ikke var blevet
| + | |
| − | istandsat eller holdt med Tag; det var næsten ubeboeligt, og han maatte udbedre
| + | |
| − | Ringmurene med Tørv". Som Fæstning havde det efter den Tid ikke mere Betydning,
| + | |
| − | især efter at Christiansø fra 1684 var bleven omdannet til en fast Plads, og det
| + | |
| − | forfaldt snart helt. Efter en Afbildning hos Thurah fra 1736 laa en stor Del af
| + | |
| − | Bygningerne alt da i Ruiner; dog var det store Taarn, Kirken og Kommandantboligen endnu
| + | |
| − | under Tag. Fra 1742 begyndte en saa at sige systematisk Nedbrydning af Resterne;
| + | |
| − | en Del af Stenene lod Regeringen 1743 føre til Rønne for at tjene til
| + | |
| − | Hovedvagtsbyg-ningens Opførelse, og Ruinerne brugtes i mange Aar til at hente Sten fra af Omegnens
| + | |
| − | Beboere. En Afbildning fra 1754 hos Thurah viser Slottet helt som Ruin uden Tag.
| + | |
| − | Endelig sattes der en Stopper for videre Ødelæggelse ved kgl. Resol. af 21/4 1822,
| + | |
| − | hvorved Hammershus fredlystes. — Slottet er ofte blevet benyttet som Statsfængsel.
| + | |
| − | Foruden den ovennævnte Bisp Jens Andersen have saaledes Korfits Ulfeldt og
| + | |
| − | Leonora Christine siddet her Juli 1660—Dec. 1661, ligeledes den fra Griffenfeldts Proces
| + | |
| − | bekendte Lie. jur. Otto Mauritius 1678—82 og den teol. Forfatter og Alkymist Joh.
| + | |
| − | Conr. Dippel („Christianus Democritus") 1719—25.
| + | |
| − | | + | |
| − | '''Hammershus''', over hvilket man har det bedste Overblik fra Slotslyngen, er
| + | |
| − | Danmarks største og mest imponerende Borgruin, og kan godt taale Sammenligning med
| + | |
| − | de interessanteste middelalderlige Ruiner i Udlandet. Skønt Ruinerne, som nævnt
| + | |
| − | ovenfor, alt bleve fredlyste 1822, er det dog først i de senere Aar, at Nationalmuseet
| + | |
| − | med større Kraft har søgt saa vidt muligt at standse Tidens Ødelæggelse ved en
| + | |
| − | Restauration af de brøstfældige Steder. Adgangen til det store Bygningskompleks
| + | |
| − | sker fra ø. ad Slotsbroen (1), der hviler paa tre Buer, to større og en
| + | |
| − | mindre; tidligere var kun den ene større af disse Buer synlig, først Rydningsarbejdet i
| + | |
| − | 1897 har bragt de andre for Dagen. Paa hver Side af Broen har der været Porthuse
| + | |
| − | (2), af hvilke dog kun Grunden til det indre kan spores, medens det ydre helt er
| + | |
| − | forsvundet. Det indre Porthus ligger i den ydre, meget gamle Ringmur (4), der i
| + | |
| − | en Længde af omtr. 1200 Al. har omgivet Borgen, og som nu til Dels er ødelagt;
| + | |
| − | saaledes er den mod S. helt nedfalden. Dernæst kommer den indre, mægtige
| + | |
| − | Fæstningsmur (5), der især mod Nord og Vest endnu er ret anselig; ud mod
| + | |
| − | Havet mod Vest, hvor den falder sammen med Ringmuren, er den indtil 15 Al.
| + | |
| − | høj. I Fæstningsmuren findes to firkantede (9) og fem halvrunde Taarne eller
| + | |
| − | „Runddele" (10), de sidste saavel som to Voldtrekanter (19) udvendig paa
| + | |
| − | Muren. Af de firkantede Taarne er det sydøstlige endnu godt bevaret med spidse
| + | |
| − | Gavle (det er dette, som med Urette er blevet kaldt Ulfeldts Taarn); af det
| + | |
| − | nordvestlige firkantede Taarn staar
| + | |
| − | kun Grunden. Af
| + | |
| − | „Runddelene" er særlig den paa
| + | |
| − | Nordmuren godt vedligeholdt.
| + | |
| − | Langs Fæstningsmuren, paa
| + | |
| − | dens indre Side, ligge flere
| + | |
| − | Bygninger, nemlig paa
| + | |
| − | Ostsiden, lige inden for den paa
| + | |
| − | Nordmuren anbragte
| + | |
| − | Slotsport (6), tre Hvælvinger
| + | |
| − | (7), hvis Bestemmelse man
| + | |
| − | ikke kender, og hvoraf den
| + | |
| − | nordl. ikke er udgravet, og
| + | |
| − | lige op til dem den 4
| + | |
| − | Stokværk høje
| + | |
| − | Magasinbygning (8), hvis østlige,
| + | |
| − | mægtige Mur staar endnu, støttet
| + | |
| − | af en udvendig, svær
| + | |
| − | Stræbepille (det var her, at Landets
| + | |
| − | Skatteydelser in natura
| + | |
| − | opbevaredes); endvidere ligge
| + | |
| − | ved Sydmuren
| + | |
| − | Staldbygningen (14 og 15) samt
| + | |
| − | ved Vestmuren Grunden
| + | |
| − | til
| + | |
| − | Vicekommandantbo-ligen (16), den sidste større
| + | |
| − | Bygning, der opførtes paa
| + | |
| − | Slottet. I Fæstningsmurens
| + | |
| − | sydvestlige Hjørne er der en
| + | |
| − | Løngang (17) med to, nu
| + | |
| − | tilmurede Udgange i S. og V.;
| + | |
| − | den sidste førte til
| + | |
| − | Løbegraven (18), som gaar ned mod
| + | |
| − | Havet.
| + | |
| − | | + | |
| − | I den sydvestlige
| + | |
| − | Del af Borgpladsen ligger
| + | |
| − | det egentlige Slot, som
| + | |
| − | indeslutter den indre
| + | |
| − | Slotsgaard (11), der danner en
| + | |
| − | aflang, uregelmæssigFirkant,
| + | |
| − | og som ogsaa er omgiven af
| + | |
| − | Mure med tre udvendige
| + | |
| − | „Runddele" (10). Det er
| + | |
| − | navnlig denne Slotsgaard og
| + | |
| − | det omgivende
| + | |
| − | Bygningskompleks — der hidtil var opfyldt med et mægtigt Lag af Jord og Sten og overgroet
| + | |
| − | med Træer —, der have været Genstand for Museets Udgravninger i de sidste Aar.
| + | |
| − | Slotsgaarden fandtes brolagt dels med Kampesten, dels med Cementsten fra
| + | |
| − | Limens-gade. I det nordøstlige Hjørne staar den mest imponerende Bygningsrest, det 6
| + | |
| − | Stokværk høje Manteltaarn (12) — ogsaa kaldet „Lübeckertaarnet", fordi det
| + | |
| − | blev restaureret af Schweder Kettingk (se S. 14) —, der i sin Tid har været Bolig
| + | |
| − | for Ærkebisperne og senere for de lybske Fogeder; nu staar det uden Tag og med
| + | |
| − | den øverste Del af Murene til Dels brøstfældig; af den ovennævnte Tegning hos
| + | |
| − | Thurah fra 1736 ses, at det har haft tvedelt Tag, omtr. som Aa Kirke; under
| + | |
| − | Bygningen findes to dybe Kælderrum, og oppe i Bygningen, der har haft 4 Rum i hvert
| + | |
| − | Stokværk, findes Levninger af Mellemmurene m. m. Mod N. ligger Kirke fløjen
| + | |
| − | (13), der udgravedes 1893. Kirken har været omtr. 44 F. lang, 21 F. bred og 14
| + | |
| − | F. høj; dens Kampestensmure vare indvendig beklædte med Mursten; Gulvet var
| + | |
| − | belagt med Mursten, og man fandt Underpartierne af tre Hvælvinger, der hvilede paa
| + | |
| − | 4 Hjørne- og 4 Sidepiller (dé styrtede ned i Slutn. af 18. Aarh.); Kalkpudsen viste Spor
| + | |
| − | af farvet Dekoration; ved Udgravningen fandtes enkelte Mønter, de ældste fra Beg.
| + | |
| − | af 14. Aarh.
| + | |
| − | | + | |
| − | Over Kirken har der været en stor Sal, „Kongesalen", Hvor Corfits
| + | |
| − | Ulfeldt og Leonora Christine have siddet fangne (efter et mislykket Forsøg paa Flugt
| + | |
| − | fik de Plads i Manteltaarnet i særskilte Fangerum). Den nederste Del af den udækkede
| + | |
| − | Gaardstrappe, som førte op til Kongesalen, ses endnu bevaret langs Mänteltaar’nets
| + | |
| − | Vestside. Den vestl. og sy dl. Fløj have indeholdt Smedien, ved hvis Udgravning
| + | |
| − | der fremkom tydelige Vidnesbyrd om dens Anvendelse, og Kasernen; fra det nederste
| + | |
| − | Stokværk i Kasernefløjen, der har indeholdt en Række Rum, kom man gennem et lille,
| + | |
| − | rundt Taarn paa Bygningens Inderside (10) ad en Vindeltrappe med Granittrin op til
| + | |
| − | det øvre Stokværk. Endnu maa omtales et større Udgravningsarbejde fra de sidste
| + | |
| − | Aar, nemlig af den Bygning (3), hvor i gammel Tid Hammershus Broting holdtes;
| + | |
| − | det er en .firkantet Bygning med en halvrund Støttepille i det nordøstlige Hjørne,
| + | |
| − | beliggende nærved den ydre Ringmur og ved Opkørselen til Slottet, hvilken man
| + | |
| − | endnu kan se har været brolagt. Saavel Ring- og Fæstningsmuren som alle
| + | |
| − | Bygningerne ere opførte af Kamp og Mursten; Kampestensmurene ere ofte beklædte
| + | |
| − | med Mursten. Paa Borgpladsen inden for Fæstningsmuren laa en stensat, nu forsvunden Brønd (20). Fæstningens Havnebro, der var bygget af Birkestammer og
| + | |
| − | Sten, laa i Sænebugten, hvor Hammerhavnen nu er anlagt; 1891 fandt man ved
| + | |
| − | Anlægget Rester af den gamle Bro. Fæstningens Kirkegaard kan endnu paavises mellem
| + | |
| − | Sandvigvejen og Hammersholms Have, ligesom der V. for Hammersholm findes
| + | |
| − | betydelige Løbegrave, anlagte af de svenske 1645. (Til Dels Medd. fra Nationalmuseet).
| + | |
| − | | + | |
| − | Af Slotsbankens Omgivelser, der ere meget naturskønne, mærkes de frodigt
| + | |
| − | bevoksede Dale, der ligge ved dens Fod, den lille Klippekløft Paradisdalen mod S.
| + | |
| − | og Mosesøen Ankermyre mod 0. Af de interessante Formationer ud fil Havet mærkes
| + | |
| − | Løvehovederne, til hvilke man har Udsigt fra det nordvestl., firkantede Taarns
| + | |
| − | Grund (se S. 42), og de to mægtige Sten Studene samt den vaade Ovn, en
| + | |
| − | omtr. 120 F. dyb og 40 F. høj Grotte med glatte Vægge, i hvilken man med østl.
| + | |
| − | Vind kan sejle ind med Baad, og under Slotsruinen den tørre eller sorte Ovn,
| + | |
| − | der dog er langt mindre end den første. Ved det nordl. Affald af Slotsbanken
| + | |
| − | ligger en Sænkning med den næsten udtørrede Sø Paddesænke, oprindelig
| + | |
| − | frembragt ved Opdæmning.
| + | |
| | | | |
| − | '''Salomons Kapel''' er en Ruin, hvis stærkt forfaldne Mure, der ere
| + | *1529 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287465&tree=NSD Hans Olufsen] |
| − | af utilhuggen Kamp og Mursten, vise, at Skibet har været omtr. 43 F. langt og 23
| + | *1542 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287464&tree=NSD Arved Pedersen] |
| − | F. bredt; desuden ses et firkantet Vaabenhus, hvis spidsbuede Døraabning endnu er
| + | *1545 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I229993&tree=NSD Magnus Banke el. Banche] |
| − | ret godt bevaret. I det nordvestlige Hjørne af Kirkegaardsgærdet, der endnu kan
| + | *1585 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287461&tree=NSD Antonius Jensen] |
| − | forfølges, lige ved Stranden, er der en Kilde, Salomons Kilde, der tidligere har
| + | *1593 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287460&tree=NSD Niels Jensen Wendelboe] |
| − | været en Helsekilde, og som vei er Anledningen til Kapellets Opførelse. I en Beretning
| + | *1605 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287457&tree=NSD Hans Jørgen Nestved el. Normand] |
| − | fra 1624 hedder det, at deri „tilforn er holden Prædiken for Fiskerne"; efter en anden,
| + | *1620 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I116073&tree=NSD Mikkel Nielsen Noseby] |
| − | tvivlsom Beretning blev Bjælkeloftet nedbrudt 1648, da Birkefogeden i Sandvig fik
| + | *1666 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I104040&tree=NSD Bent Joensen (Klov)] |
| − | Lov til at benytte Materialet, ligesom den mindste Klokke i Allinge Kirke skal
| + | *1681 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I104115&tree=NSD Hans Larsen Klov] |
| − | hidrøre fra Kapellet.
| + | *1681 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287450&tree=NSD Hans Dominicussen (Dominici)] |
| | + | *1706 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44037&tree=NSD Niels Frederik Lauritsen Hjort] |
| | + | *1729 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I95410&tree=NSD Jacob Nielsen Prahl] |
| | + | *1752 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I23336&tree=NSD Christian Benedict Hermansen Valeur] |
| | + | *1779 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I44061&tree=NSD Jens Michael Pedersen Hjorth] |
| | + | *1796 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I49155&tree=NSD Holger Finchenhagen Olivarius] |
| | + | *1816 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I118073&tree=NSD Johan Christian Melbye] |
| | + | *1839 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287438&tree=NSD Carl Adolph Købke] |
| | + | *1841 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I240796&tree=NSD David Borgen] |
| | + | *1845 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I217668&tree=NSD Edvard Julius Anger] |
| | + | *1856 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287431&tree=NSD Carl Julius Jessen] |
| | + | *1871 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I215852&tree=NSD Laurits Christian Hansen] |
| | | | |
| − | Paa Galgebakkerne, hvor der tidligere har staaet en Del Bautastene, af hvilke
| |
| − | nu kun een er tilbage, ligger det 1887 opførte Blanchs Hotel, omgivet af smukke
| |
| − | Have- og Parkanlæg (i disse den oven for omtalte Bautasten).
| |
| | | | |
| − | Nogle af de mærkeligste bornholmske Helleristninger findes i Allinge-Sandvig
| |
| − | Landdistrikt. Paa en Klippeflade N. V. for Allinge ses tre Grupper, den ene
| |
| − | indeholdende en Skibsfigur og nogle skaalformede Fordybninger, den anden omtr. 35
| |
| − | skaalformede Fordybninger og den tredje 10 Skibsfigurer, 7 Fodsaalfigurer, et Hjul
| |
| − | og henved 125 skaalformede Fordybninger. Tæt S. herfor har der paa en Klippeflade
| |
| − | været 5 Skibsfigurer og en raat udhuggen Menneskefigur, og paa en anden Klippe
| |
| − | saas 11 Skibsfigurer; disse to Flader ere nu bortsprængte.
| |
| | | | |
| | | | |
| | + | == Følgende beskrivelse af Svaneke Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. == |
| | | | |
| | | | |
