Forskel mellem versioner af "Sporup Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med ''''Historisk info om Sporup Sogn''' et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i [[Gjer...')
 
Linje 58: Linje 58:
 
== Eksterne Link ==
 
== Eksterne Link ==
 
* [http://sogn.dk/sporup/ Sogneportalen]
 
* [http://sogn.dk/sporup/ Sogneportalen]
* [http://allingkirke.dk/ Sognets hjemmeside]
 
 
* [https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook]
 
* [https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook]
 
* [http://www.danishfamilysearch.dk/ Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.]
 
* [http://www.danishfamilysearch.dk/ Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.]

Versionen fra 11. okt 2016, 12:31

Historisk info om Sporup Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjern Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Sporup Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Sporup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sporup Sogn, Anneks til Røgen, omgives af dette, Skanderup, Gjern, Søby, Hammel og Voldby Sogne, Framlev Hrd. (Sjelle og Skjørring S.) og Dallerup Sogn. Kirken, mod N., ligger 2 1/2 Mil N. Ø. for Silkeborg og 3 Mil N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende lerede og lermuldede. En Del af Nordgrænsen dannes af Gjern Aa, en Del af Vestgrænsen af Gjelbæk. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Skanderborg til Randers og Aarhus-Hammel Banen .

Fladeindholdet 1896: 3366 Td. Ld., hvoraf 1635 besaaede (deraf med Rug 311, Byg 361, Havre 700, Blands. til Modenh. 47, Grøntf. 31, Kartofler 28, andre Rodfr. 157), Afgræsning 823, Høslæt, Brak, Eng m. m. 706, Have 28, Skov 64, Moser 15, Kær og Fælleder 17, Veje og Byggegr. 75. Kreaturhold 1898: 312 Heste, 1148 Stkr. Hornkv. (deraf 729 Køer), 557 Faar, 705 Svin og 52 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 163 Td.; 38 Selvejergde. med 145, 84 Huse med 18 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 782 (1801: 329, 1840: 532, 1860: 571, 1890: 754), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 418 af Jordbrug, 174 af Industri, 19 af Handel, 64 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Sporup, Huse, med Kirke og Jærnbanestation og Byerne: Farre (1460: Fardow), ved Landevejen, med Skole, Fællesmejeri (Høgholm) og 2 Købmandshdlr.; Lyngby. Farrehede, Huse, med Skole. Gaarden Sporuplund har 14 1/8 Td. H., 181 1/2 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 1 Plantage, Resten Ager; 1 Hus. Lyngbygaard har c. 13 Td. H., 251 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 2 Skov, Resten Ager. Krarupgde., Krogsdal, Gd., Røddikegaard (Rødegd.).

Sporup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 220. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Ved en Ombygning 1866 omsattes det meste af Murene, og de oprindelige Enkeltformer udslettedes; kun Granitkorbuen er bevaret; Kirken faar kun Lys fra S. Samtidig opførtes Taarnet af røde Mursten; Underrummet, med fladt Loft, har Indgang fra S. og er Forhal. I den senere Middelalder flk Skib og Kor Hvælvinger. Udskaaren Altertavle i Barokstil fra 1676 med Chr. Fiskers og Mette Harders Navnetræk. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol i s. Stil og med de s. Vaabener som Altertavlen. I den sydl. udv. Portalblinding er indmuret Ligsten over Mogens Nielsen fra Farre, † 16.., og Hustru, † 1644, i Langhusets Vestgavl Ligsten over Christen Pedersen i Farre, † 16.., og Hustru (de har skænket Alterkalken 1671) samt Broder, begge Sten med Portrætfigurer. Kirken har i 1900 faaet Kalkfarvedekorationer, til Dels efter nogle 1890 fundne Motiver.

Ved Farre er der fredlyst en Gravhøj. — Paa Lyngby Mark har der været en hellig Kilde, især besøgt Valborg Aften.


Eksterne Link