Sønderho Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 19. okt 2014, 13:26 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sønderho Sogn. Et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Sønderho Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Sønderho Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sønderho Sogn, mod S., er det mindste paa Øen Fanø og i hele Herredet. Paa Øens højeste Punkt er trig. Station. Foruden en Del af Nordby Statspl. ligge her to mindre Plantager.

Fladeindholdet 1901: 2883 Td. Ld., hvoraf 123 besaaede (deraf med Rug 35, Byg 46, Havre 30, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 4, Kartofler 3), Afgræsn. 130, Høslæt, Brak, Eng m. m. 205, Have 15, Skov 504, Moser og Kær 150, Heder, Klit m. m. 1731, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898: 25 Heste, 169 Stkr. Hornkv. (deraf 128 Køer), 1178 Faar, 74 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 28 Td.; 1 Selvejergd. med 1 og 256 Huse med 27 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 769 — foruden 112, der vare til Søs — (1801: 867, 1840: 940, 1860: 1036, 1890: 944), boede i 245 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 61 levede af immat. Virksomhed, 126 af Jordbr., 123 af Industri, 86 af Handel, 489 af Skibsfart, 29 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Sønderho, ved Øens Sydøstspids, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (indrettet 1887 i en ældre Bygning), Forsamlingshus (opf. 1892), Lægebolig, Filial af Esbjærg-Fanø Bank, Andelsmejeri, Mølle, Badeanstalt med Restauration (Afdeling af Fanø Nordsøbad), Kro, Toldassistent- og Redningsst. (med Telefon til Nordby Redningsst.) samt Postekspedition og Telegrafst.

Sønderho S., en egen Sognekommune, hører under de S. 764 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr. 69. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af et bredt Langhus (40 X 25 Al.), med fladt Bjælkeloft, og et Vaabenhus mod S. Kirken er opf. 1782 af røde og gule Mursten uden særlig Stil med to høje Gavlkamme, der rage op over det lave Skifertag, der er opf. 1865 i i Stedet for det tidligere Dobbelttag; ved samme Restauration ombyggedes Gavlene til Dels, det nuv. Vaabenhus opførtes, og et Vaabenhus mod N. nedbrødes. Indv. er Kirken tvedelt ved en Række Træsøjler. Ny Altertavle ved Østgavlen med et Maleri (Christus i Getsemane) af Dorph, skænk. af Menigheden. Prædikestol i Renæssancestil fra c. 1600 (Himlen fra 1661). Granitdøbefont. Pulpitur langs hele Nord væggen. I Kirken flere gamle Lysekroner og Lysearme (deribl. en fra 17. Aarh. i Form af en Slange fastholdt af et Løvehoved) samt Skibe. Ligsten over Matrone Maren Jeskum, † 1715.

Den tidligere Kirke, der laa paa samme Sted, og som maatte nedbrydes paa Grund af Brøstfældighed (se Saml. til j. Hist. IX S. 188), var ifl. D. Atl. forhøjet 1604, senere udvidet og 1753 omgivet med et Plankeværk af Hensyn til Sandflugten.


Link