Sønder Vium Sogn
Historisk info om Sønder Vium Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Horne Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Sønder Vium Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Sønder Vium Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Sønder-Vium Sogn, Anneks til Hemmet, omgives af dette, S.- og N.-Bork Sogne, Ribe Amt (V.-Horne Hrd.), Lyne, Egvad og Lønborg Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 4 1/4 Mil S. S. Ø. for Ringkjøbing. De mod Ø. noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere sandmuldede, mest med Sand, nogle Steder med Grus og Ler til Underlag; mod Ø. en Hedestrækning (Østerhede). Gennem Sognet løber Hemmet Bæk.
Fladeindholdet 1896: 4477 Td. Ld., hvoraf 891 besaaede (deraf med Rug 223, Byg 134, Havre 351, Boghvede 59, Spergel 14, Blandsæd til Modenh. 16, Grøntf. 5, Kartofler 49, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 859, Høslæt, Brak, Eng m. m. 718, Have 10, Skov 15, Moser 333, Kær og Fælleder 105, Heder 1479, Veje og Byggegr. 61, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 148 Heste, 676 Stkr. Hornkv. (deraf 362 Køer), 731 Faar og 212 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 89 Td.; 35 Selvejergde. med 78, 30 Huse med 11 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 357 (1801: 271, 1840: 323, 1860: 340, 1890: 347), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 1 levede af immat. Virksomh., 293 af Jordbr., 19 af Industri, 4 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks. og 25 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Sønder-Vium (1340: Wiim) med Kirke og Vandmølle; Esbøl med Skole og Missionshus (opf. 1897); Vejrup. Viumgaard har 16 Td. H., c. 500 Td. Ld., hvoraf 245 Ager, 64 Eng, Resten Hede og Mose. Galgebjærg, 2 Gde.; Lundsmark, Gd.
S.-Vium S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 17. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og to Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten, og Skib og Kor fik Hvælvinger. Altertavle og Prædikestol (fra 1616) i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Paa et Stolestade Aarst. 1600. I Skibet et stort tidlig middelalderligt Krucifiks. Klokke fra 1444.
Viumgaard har været en Hovedgaard, som 1579 ejedes af Tyge Kruse, 1581 af hans Søn Enevold K.; den solgtes 1646 af Hartvig Sachs til Knud Galt († 1650) og ejedes af hans Søn Gjord G. til Hørbylund († 1684), hvis Søn Knud Henrik G. 1698 blev myrdet af en Bonde paa sin Gaard Østergd. i Lyne S. og var Slægtens sidste Mand. Hans Halvbroder Oluf Krabbe arvede V., som han 1699 skødede (19, i alt 61 Td. H.) for 2500 Rd. til sin Svoger Chrf. Andersen Hvas, som paa Aukt. 1706 solgte V. til Chr. Ulrik Schultz paa Brejninggd., der 1708 solgte den for 4236 Rd. til Niels Jensen Bigum af Tarm; dernæst dennes Svigersøn Søren Sørensen Sterm († 1754), hans Søn Tøger Reenberg S., der 1758 skødede V. (19, Tiender 22, Møllesk. 6, Kirkegods 8, Bøndergods 239 Td. H.) for 18,000 Rd. til Jak. Passau, der 1760 solgte den ved Aukt. til Oberstlieutn. Hans Vilh. Rosenvinge († 1776); han solgte Godset til Fæsterne og ved Aukt. 1766 Gaarden for 3051 Rd. til Provst J. H. Brorson, som overdrog den til Matth. og Søren Christensen, der delte Jorderne mellem sig. Nu er den (siden 1868) atter een Ejendom; Ejer: Clemens Sejrup. — Af Hovedbygningen, der 1766 havde to Sidefløje, er der intet tilbage, ligesom der ikke er Spor af Volde og Grave.
Ved de to Tinghøje 1/2 Mil N. Ø. for Kirken har Herredstinget i ældre Tid været holdt; en Tid var det flyttet herfra, mulig til Forsum i Egvad Sogn, hvor der ligger nogle Gravhøje, Tinghoje og Galgehøj, men 1580 udgik Kongebrev om, at Tinget skulde flyttes tilbage til de to Høje ved Kirken.
