Forskel mellem versioner af "Rigsrådet (1855)"
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Fællesforfatningen indførte et fælles rigsråd for kongeriget og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg bestående af 20 kongevalgte medlemmer, 30 valgt af [[rigsdagen]] og [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlingerne]] og 30 valgt ved direkte valg. Forfatningen bekræftede den privilegerede [[valgret]] med den konsekvens, at den tysksindede overklasse fik flertallet i stænderforsamlingen i Sønderjylland. | Fællesforfatningen indførte et fælles rigsråd for kongeriget og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg bestående af 20 kongevalgte medlemmer, 30 valgt af [[rigsdagen]] og [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlingerne]] og 30 valgt ved direkte valg. Forfatningen bekræftede den privilegerede [[valgret]] med den konsekvens, at den tysksindede overklasse fik flertallet i stænderforsamlingen i Sønderjylland. | ||
| − | Den holstenske stænderforsamling forkastede forfatningen for Holsten. Lauenborgerne anerkendte heller ikke forfatningen og appellerede til den tyske forbundsdag (''Holsten og Lauenborg var medlemmer af det tyske forbund''). I 1858 ophævede det tyske forbund fællesforfatningen for Holstens og Lauenborgs vedkommende. I Slesvig eller Sønderjylland afløstes fællesforfatningen først af den nationalliberale | + | Den holstenske stænderforsamling forkastede forfatningen for Holsten. Lauenborgerne anerkendte heller ikke forfatningen og appellerede til den tyske forbundsdag (''Holsten og Lauenborg var medlemmer af det tyske forbund''). I 1858 ophævede det tyske forbund fællesforfatningen for Holstens og Lauenborgs vedkommende. I Slesvig eller Sønderjylland afløstes fællesforfatningen først af den nationalliberale [[Novemberforfatningen]] den 18. november 1863. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
Nuværende version fra 25. sep 2013, 16:26
Baggrund
Fællesforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Forfatningen var et led i helstatspolitikken efter treårskrigen. Det var et forsøg på at finde en postion mellem ønsket om det danske monarkis (eller helstats) beståen, pres fra de europæiske stormagter, og en delvis demokratisk forfatning.
Fællesforfatningen indførte et fælles rigsråd for kongeriget og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg bestående af 20 kongevalgte medlemmer, 30 valgt af rigsdagen og stænderforsamlingerne og 30 valgt ved direkte valg. Forfatningen bekræftede den privilegerede valgret med den konsekvens, at den tysksindede overklasse fik flertallet i stænderforsamlingen i Sønderjylland.
Den holstenske stænderforsamling forkastede forfatningen for Holsten. Lauenborgerne anerkendte heller ikke forfatningen og appellerede til den tyske forbundsdag (Holsten og Lauenborg var medlemmer af det tyske forbund). I 1858 ophævede det tyske forbund fællesforfatningen for Holstens og Lauenborgs vedkommende. I Slesvig eller Sønderjylland afløstes fællesforfatningen først af den nationalliberale Novemberforfatningen den 18. november 1863.
Medlemmer
| Navn | Parti | Indstillet af: | Noter |
|---|---|---|---|
| Just Georg Valdemar Aagaard | National-liberale | Fyn og Laaland-Falster 2den Kreds | 1855-57 |
