Rakkeby Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 27. sep 2013, 12:48 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Rakkerby Sogn er et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Løkken-Vrå Kommune Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Rakkerby Kirke.


Følgende beskrivelse af Rakkerby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rakkeby Sogn, Anneks til Harridslev i Vennebjærg Hrd., omgives af dette (Harridslev og St. Hans S.), Hæstrup, Vrejlev, Vraa og Sejlstrup Sogne. Kirken, mod V., ligger 1 Mil S. S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede. Paa Nordvestgrænsen løber Liver Aa, paa Vestgrænsen Rakkeby Aa. Gennem Sognet gaar Vendsysselbanen.

Fladeindholdet 1896: 1985 Td. Ld., hvoraf 856 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 228, Byg 175, Havre 366, Blandsæd til Modenh. 33, Grøntf. 13, Kartofler 18, andre Rodfr. 19), Afgræsning 456, Høslæt, Brak, Eng m. m. 535, Haver 15, Skov 14, Moser 25, Kær og Fælleder 14, Heder 32, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 145 Heste, 856 Stk. Hornkvæg (deraf 537 Køer), 484 Faar, 518 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 112 Td.; 26 Selvejergaarde med 77, 1 Fæstegd. med 5, 91 Huse med 29 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 645 (1801: 331, 1840: 441, 1860: 639, 1880: 695), boede i 150 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 465 af Jordbr., 112 af Industri, 12 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirksomh., 21 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byerne: Rakkeby med Kirke, østre og vestre Skole, Missionshus (opf. 1892) og Fællesmejeri (Godthaab); Snarup. Holmen, Huse, Nymark og Heden, Gde og Huse. Lundergaard med Huse. Kjærsgaard, Kjeldsgaard, Hedegaard.

Rakkeby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 505. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hæstrupgd. og to Mænd uden for Sognet.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid af tilhuggen Granit paa en profileret Sokkel. Begge Døre ere bevarede (den nordl. nu tilmuret). Kirken har fladt Bjælkeloft. Mod V. er Skibet i gotisk Tid blevet forlænget 25 Fod; Tilbygningen, af Mursten, har baaret et Taarn, der blev nedbrudt i 1. Halvdel af 19. Aarh.; den staar i Forbindelse med Skibet ved en Dør i dettes Vestgavl, hvori der ses en Spidsbue, og er nu Materialhus. Vaabenhuset er nyt. Ny Altertavle (Kopi af Ribera’s Gravlæggelsen). Kalken bærer Helmiche Margr. v. Hobes Navn. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Renæssancetiden. I Skibet et Krucifiks.

Kjærsgaard ejedes i 14. Aarh. af Asgot eller Aage Degn, men blev 1401 af Margrethe Svendsdatter og hendes Søn Torkild solgt til Prioren i Hundslund Kloster.

R. blev Anneks til Harridslev ved Klemmebrevet af 1555.



Link