Lerup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 26. sep 2013, 22:24 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Lerup Sogn er et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Han Herred (Hjørring Amt). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brovst Kommune (Nordjyllands Amt). I sognet ligger Lerup Kirke.


Følgende beskrivelse af Lerup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lerup Sogn omgives af Annekset Tranum, Svenstrup og Skræm Sogne samt Thisted Amt (V. Han-Hrd.). Kirken, mod Ø., ligger 6 1/2 Mil S. V. for Hjørring og 2 3/4 Mil N. Ø. for Løgstør. De højtliggende og meget bakkede Jorder (højeste Punkt Lerup Bavnehøj, 261 F., 82 M., med trigon. Station) gennemskæres af dybe, naturskønne Dale (Fossedalen) og skraane temmelig jævnt mod S. og Ø., medens de mod N. omtr. 1/2 Mil fra Kysten falde af i bratte Skrænter til den aldeles flade Kystslette. De ere for det meste skarpsandede med store Hedestrækninger. I den sydl. Del udspringer Tranum Aa.

Fladeindholdet 1896: 3430 Td. Ld., hvoraf 813 besaaede (deraf med Rug 204, Byg 103, Havre 372, Spergel 13, Grøntf. 58, Kartofler 58, andre Rodfr. 4), Afgræsning 629, Høslæt, Brak, Eng m. m. 300, Have 4, Skov 19, Moser 12, Kær og Fælleder 230, Heder 1112, Flyvesand 260, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 122 Heste, 484 Stkr. Hornkvæg (deraf 237 Køer), 908 Faar og 179 Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 80 Td.; 20 Selvejergaarde med 64, 39 Huse med 16 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 326 (1801: 204, 1840: 246, 1860: 266, 1880: 302), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 254 af Jordbr., 24 af Industri, 1 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Lerup Kirke og i Nærheden Præstegaarden (1461 kaldet Lerupgaard) og Byen Telling med Skole og Købmandsforretn. Møgelvold, Huse; en Del af Underlien, Gde. (Resten i Tranum S.). Gaarde: Liengde., Paarup, Lunde, Mølgd., Stagsted, Tværkjær. Mellemmølle, Vandmølle.

Lerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Han-Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 537. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kokkedal.

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh. af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Norddøren er tilmuret, Syddøren, flere rundbuede Vinduer og den halvrunde Korbue ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen tilføjedes det af Kamp og Mursten opførte Taarn, hvis overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig overhvælvedes Koret og den østl. Del af Skibet (mod V. er der Bjælkeloft); paa den østligste Hvælvings Kapper findes en ret smagfuld Dekoration, fra 1. Halvdel af 16. Aarh., med Friisernes, Gøyernes og Bannernes Vaabener. I nyere Tid er Vaabenhuset blevet tilføjet og Taarnets Overdel ommuret. Udskaaren Altertavle fra Chr. IV’s Tid. Kalk fra 1600. Romansk Granitdøbefont med meget raa figurlige Fremstillinger. Prædikestol fra Fr. IV’s Tid. Ligsten over Præsten Joh. Hornemann, † 1697. Klokken, uden Indskrift, er fra Midten af 15. Aarh.

Noget fra Kirken ved den sydl. Indgang til den skønne Fossedal („Fas“), en dyb, træ- og lyngbevokset Kløft, der skærer sig dybt ned i Terrænet, er der et Kildevæld eller en lille Vandsamling, der i sin Tid har været en hellig Kilde, Vor Frue Kilde, som søgtes paa Vor Frue Dag, og hvorved der tillige holdtes Kildemarked, „Lerup Marked“, langt op i Tiden, indtil det forlagdes til Skræm Sogn.

Ved Lunde ligger paa Toppen af et langstrakt Bakkedrag en meget stor og smuk, fredlyst Højgruppe, med 33 Høje. Endvidere er der i Sognet spredt 15 fredlyste Gravhøje.

I Rødland Hede ved Telling ses mange større og mindre firkantede Pladser, indhegnede af ganske lave Jordvolde. Traditionen lader dem snart være Porsehaver, snart Bytofter og siger, at Beboerne uddøde i Pestens Tid; mulig er det Dyrkningsstykker fra Oldtiden.



Link