Ikast Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ikast Sogn. Et sogn i Ikast-Brande Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Ikast Kirke og Ikast Østre Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Christen . . .
  • 1584 Hans Christensen
  • 1608 Jens Clemensen
  • 1627 Poul Nielsen Grum
  • 1669 Jørgen Poulsen Grum
  • 1695 Laurits Thøgersen Lassen
  • 1708 Niels Jensen Brøndum
  • 1739 Søren Jensen Bagge
  • 1740 Gregers Laugesen Fanøe
  • 1748 Peder Jacob Samuelsen Bering
  • 1764 Lorents Lorentsen Helt
  • 1771 Hans Lauritsen Bruun
  • 1819 Jens Carsten Frich Høhne
  • 1824 Hans Peter Hübertz
  • 1834 Anton Frederik Leunbach
  • 1840 Mathias Schwartzkopff Randrup
  • 1849 Søren Wedege Blicher
  • 1869 Carl August Klein


Følgende beskrivelse af Ikast Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ikast Sogn omgives af Bording, Sunds, Gjellerup og Rind Sogne samt Aarhus Amt (Vrads Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 5 1/2 Mil S. Ø. for Holstebro og 3 1/2 Mil V. for Silkeborg. De højtliggende, temmelig jævne, dog flere Steder bakkede Jorder (mod S. Ø.: Isenbjærg, 324 F., 102 M., med vid Udsigt) ere overvejende sandede og skarpsandede, især i den sydøstl. Del, nogle Steder muldede, til Dels med Lerunderlag; betydelige Hedestrækninger, især mod S. Af Plantager nævnes mod S. en stor Del af de til Palsgaard Skovdistr. hørende Gludsted og Nørlund Pl. (se S. 230); mod N. ligger bl. a. den private Lindbjærg Plantage, 88 Td. Ld. (anl. 1892). Ligeledes findes flere Moser (Nørlund, Vester-Isen, Toftlund og Trolde Moser). Gennem Sognet løbe Storaa, Landevejen fra Silkeborg til Ringkjøbing, Skanderborg-Skjern Banen og Damholt-Hodsager Mergelbane.

Fladeindholdet 1896: 20,292 Td. Ld., hvoraf 4595 besaaede (deraf med Rug 1560, Byg 415, Havre 1873, Boghvede 118, Bælgsæd 7, Spergel 10, Blands. til Modenh. 99, Frøavl 14, Grøntf. 85, Kartofler 351, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 4006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3554, Have 47, Skov 1973, ubevokset 71, Moser 613, Kær og Fælleder 546, Hegn 31, Heder m. m. 4560, Veje og Byggegr. 292, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 617 Heste, 2669 Stkr. Hornkvæg (deraf 1697 Køer), 2291 Faar, 1162 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 226 Td.; 72 Selvejergde. med 147, 263 Huse med 78 Td. Hrtk. og 65 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2110 (1801: 723, 1840: 963, 1860: 1301, 1890: 2040), boede i 419 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 86 levede af immat. Virksomhed, 1572 af Jordbr., 201 af Industri, 47 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks., 60 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ikast (1340: Ycost), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 16,927 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2143 Kr., Antal af Konti 166), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition; Hede med Skole; Favrholt (1340: Fogherholt) med Skole og Missionshus (opf. 1896); Tulstrup med Skole og Mølle; Siggaarde; Hold; Vaade med Fattiggaard (opf. 1880, Plads for 14 Lemmer); Grøde; Toftlund; Uregaarde (1506: Wrnehaffve); Lægdsgaarde; Hesselbjærg; Fonnesbæk med Skole; Over- og Vester-Isen med Skole og Mosestation; Isenvad med Filialkirke og Missionshus (opf. 1882, genopf. 1886 efter en Brand); Lille Nørlund. Lindbjærg, Gde.; Hold, Gde.; Ravnsvad, Gde. og Huse; Suderbæk, Gd.; Hagelskjær, Gde.; Skalmstang, Gd.; Højris, Gd., har 16 Td. H., 440 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 40 Græsningsjord, 210 Ager, Resten Tørvejord og Hede; Overgd.; Bøgild, Gde.; Remme, Gde. og Huse; Neder- og Overholt, Gde.; Drantum, Gd.; Sand, Gd.; Rom, Gde.; Bøgeskov, Gde. og Huse; Tyvkjær, Gd.; m. m.

Ikast S., en egen Sognekommune, delt i et nordl. og sydl. Sognefogeddistr., hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 44a (nordl.) og 44b (sydl. Distr.). Kirken tilhører 4 Gaardmænd i Sognet, Filialkirken ejer sig selv.

Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, fladt Loft, ere fra romansk Tid (med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte; Korets Spidsgavl er 1856 ommuret med Mursten. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede. Paa to Sten er der indhugget Indskrift om de kejserliges, Svenskernes og Østerrigernes Besøg 1627, 1644 og 1864. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset er 1883 skalmuret med røde Mursten. Anselig Altertavle i Barokstil med et Maleri fra 1871 (Christus) af Lyders. Bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. Klokken, med Indskrift i Minuskler, er fra 15. Aarh.

Filialkirken i Isenvad er opf. 1893 (indviet 17/12) af røde Mursten i gotisk Stil (Arkitekt: Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med 4 Spidsgavle og slankt Spir (til Spirets Top 87 F.). Kirken har kaseteret og dekoreret fladt Loft. Altertavlen er udsk. og malet, af Træ, med et symbolsk Billede i Midten (Lammet) og et Metalkrucifiks.

Højris tilhørte 1618 Christen Krag, 1635 Erik Lykke, 1648 dennes Enke Fru Mette Lange. 1692 skødede Sophie. Gyldenstierne, Enke efter Jens Sehested til Holmgd., og Axel Sehested til Timgd. H. (10 Td. H.) til Forpagter Christen Andersen Møller; 1705 fik Niels Jørgensen Møller H. tilskødet; 1736 tilhørte den Christen Madsen († 1741), paa hvis Enkes Dødsbos Aukt. den 1737 blev solgt for 2120 Rd. til Hans Rosborg, der 1750 skødede H. (6 og 34 Td. H.) til sin Søn Skovrider H. T. R. († 1779), der 1766 skødede H. (10, 14, i alt 93 Td. H.) for 7400 Rd. til Nic. Busch og Søren Thygesen, men senere ved Udlæg fik H. tilbage, hvorefter han 1771 solgte H. (10, i alt 34 Td. H.) for 3032 Rd. til Major Frands Friedenreich. Senere kom H. til Herredsfoged, Kammerr, Casp. Møller, † 1824, derefter til Lund og Familien Godt, hvorpaa den 1901 for c. 100,000 Kr. købtes af den nuv. Ejer, N. C. Sørensen.

Gaarden Tulstrup tilhørte i 17. Aarh. Laurids Friis, hans Søn Sivert Friis og siden Manderup Due.

I den sydøstl. Del af Sognet findes Fandens Dige, en c. 8 F. bred, knap 2 F. høj Jordvold, der begynder neden for den nordl. Fod af Ballebjærg og strækker sig c. 1200 F. herfra mod N. V. Efter Sigende skal Diget have strakt sig endnu 2000 F. mod V. N. V., men af dette Parti er nu intet bevaret. Diget er antagelig en Vejspærring fra Oldtidens Slutn. eller den tidlige Middelalder. Paa Johs. Meiers Kort fra 1661 findes nær Diget afsat en Plads, „Schauenwold“, med en Række mindre, indhegnede Jordstykker. — I Præsteindberetn. 1638 nævnes flere Skove i Sognet, deribl. Isen Skov.



Link