Hammerum Herred
Hammerum Herred er det østligste og største herred i Ringkøbing Amt. Det hed i Kong Valdemars Jordebog Hamrum- og Hambrumhæreth, og hørte i middelalderen under Hardsyssel. Senere kom det under Lundenæs Len, og fra 1660 Lundenæs Amt, som i 1671 blev forenet med Bøvling Amt, indtil det i 1794 kom under det da oprettede Ringkøbing Amt.
Hammerum Herred grænser mod nord til Ginding og Hjerm Herreder, mod vest til Ulfborg Herred og Bølling Herred, mod syd til Nørre Horne Herred og mod sydøst og øst til Vejle Amt (Nørvang Herred), Aarhus Amt (Vrads Herred) og Viborg Amt (Hids og Lysgård Herreder). Herredet, der er det største i landet, omtrent lige så stort som Lolland.
I herredet ligger købstaden Herning og følgende sogne:
- Arnborg Sogn
- Assing Sogn
- Aulum Sogn
- Bording Sogn
- Fredens Sogn
- Gjellerup Sogn
- Gullestrup Sogn
- Haunstrup Sogn
- Hedeager Sogn
- Herning Sogn
- Herning Sankt Johannes Sogn
- Ikast Sogn
- Ilderhede Sogn
- Ilskov Sogn
- Isenvad Sogn
- Karstoft Sogn
- Kollund Sogn
- Kølkær Sogn
- Mejdal Sogn
- Nøvling Sogn
- Rind Sogn
- Simmelkær Sogn
- Sinding Sogn
- Skarrild Sogn
- Snejbjerg Sogn
- Studsgård Sogn
- Sunds Sogn
- Sønder Felding Sogn
- Tjørring Sogn
- Tvis Sogn
- Vildbjerg Sogn
- Ørre Sogn
Følgende beskrivelse af Hammerum Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hammerum Herred, det østligste og største i Amtet, grænser mod N. til Ginding og Hjerm Hrdr., mod V. til Ulvborg og Bølling Hrdr., mod S. til N.-Horne Hrd. og mod S. Ø. og Ø. til Vejle Amt (Nørvang Hrd.), Aarhus Amt (Vrads Hrd.) og Viborg Amt (Hids og Lysgaard Herreder). Herredet, der er det største i Landet (omtrent som Laaland), strækker sig fra N. til S. henved 7 Mil, paa det bredeste Sted fra V. til Ø. er det c. 5 1/2 Mil. Det hører til Fladerne (en stor Del af Karupfladen og Paarup-Brande Fladen samt noget af S.-Omme Fladen, se S. 447), der for en stor Del bestaa af Hedestrækninger og ere helt jævne. Mod Ø. have de en Gennemsnitshøjde af 250-300 F., kun af og til afbrudte af større eller mindre isolerede Partier, som Isenbjærg, 324 F., 102 M., og Brunbjærg, 315 F., 99 M., der kun hæve sig ubetydeligt over Egnen; mod V. sænke Fladerne sig umærkeligt og faa mere Afveksling, idet de her afbrydes af den store Bakkeø „Skovbjærgøen“ mellem Holstebro- og Skjern Aa, som ofte har bakket eller bølgeformet Affald til Fladerne med brede Banker og Dalsænkninger (Mombjærge, 304 F., 95 M., Solskov Bakker, 286 F., 90 M.). Medens Jorderne paa Bakkerne gennemgaaende ere ret skikkede til Opdyrkning, muldede, ja endog lerede, ere de paa Fladerne magre, sandede og skarpsandede, med mor- og tørveholdig Jord i Lavningerne; dog gaar der omtr. midt gennem Herredet et mere frugtbart Strøg med sandmuldede, til Dels lerblandede Jorder. Omtrent en Tredjedel af Herredet er dækket af Heder. Men medens det tidligere har været anset for Landets goldeste Egn („Jammerfuld Hrd.“), er der i de senere Aar sket en stor Forandring, navnlig ved Hedeselskabets Bestræbelser m. H. t. Plantning, Engvanding og Tilvejebringelse af Mergel, paa hvilket Herredet er ret rigt. Saaledes ligger der midt i Herredet nogle af Selskabets først anlagte og største Plantager, og langs med de mange Aaer har det anlagt Engvandingskanaler. Gennem den sydl. Del løber Skjern Aa, der bl. a. optager i venstre Bred Brande Aa og i højre Holtum-, Rind- og Vorgod Aa, hvilken sidste danner en Del af Herredets Vestgrænse, i den nordlige Del Storaa, som udspringer her, optager flere mindre Vandløb og danner en Del af Nordvestgrænsen. Skovarealet er i alt 8783 Td. Ld. Den store Forøgelse af Befolkningen i de sidste Aartier viser noksom, hvorledes Herredet er gaaet frem, om det end stadig er Amtets mest ufrugtbare Herred (ved Matr. gnmstl. 101 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 214,606 Td. Ld. (21,50 □ Mil, 1183,8 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1895 2120 Td., Folketallet 1/2 1901 24,273 (1801: 6534, 1840: 9348, 1860: 12,852, 1890: 20,931). I gejstl. Hens. danner det et eget Provsti, i verdsl. Hens. hører det under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion og Amtets 4. Forligskreds undt. Tvis Sogn, der hører under 3.
Hammerum Hrd., i Vald. Jrdb.: Hamrum- og Hambrumhæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel, efter Reformationen til Lundenæs Len, fra 1660 til Lundenæs Amt; se videre S. 452.
Der er i 1894-95 talt c. 1400 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje (Dysser og Jættestuer findes ikke); men et stort Antal var da sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1902 vare 92 fredlyste. Monumenterne ere højst ulige fordelte. Som andetsteds i Jyll. ere Højene især knyttede til Højdedragene, medens de lavtliggende Hedeflader indeholde meget faa. Flest Monum. kendes fra Sognene Assing (270), Tvis (140), Bording (135), Rind (110), Snejbjærg og Avlum (hvert 100); i det store, flade Sunds Sogn var der knap 10.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 47 flg. — E. T. Kristensen, Jydske Folkeminder, især fra H. Hrd., Kbh. 1871. — Gamle Minder eller det H. Hrd., som forsvinder, Herning 1889.
