Forskel mellem versioner af "Hvidbjerg Sogn (Refs Herred, Thisted Amt)"

Versionen fra 25. okt 2013, 12:44

Hvidbjerg Sogn er et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Refs Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Hvidbjerg Kirke samt herregården Hindsels

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Følgende beskrivelse af Hvidbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hvidbjærg Sogn, paa Thyholm, omgives mod N. V. af Annekset Lyngs, mod S. af Odby og Søndbjærg Sogne, i øvrigt af Limfjorden (Kaas Bredn., Skibsted Fjord og Nissum Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4 3/4 Mil S. for Thisted. De mod Ø. og i Midten bakkede (Vagtshøj, 130 F., 41 M.; høje Kridtbanker i Helligkilde By), mod V. lave og jævne Jorder ere lerede, dels muldede, dels sandblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Oddesund og Thisted-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 6467 Td. Ld., hvoraf 2977 besaaede (deraf med Rug 331, Byg 452, Havre 1517, Bælgsæd 37, Blandsæd til Modenhed 296, Grøntf. 12, Kartofler 81, andre Rodfrugter 247), Afgræsn. 1457, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1217, Have 41, Skov 8, Moser 6, Kær og Fælleder 163, Hegn 25, Heder m. v. 403, Veje og Byggegr. 164, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 572 Heste, 2406 Stkr. Hornkv. (deraf 1012 Køer), 1669 Faar, 1100 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 508 Td.; 120 Selvejergaarde med 426, 245 Huse med 82 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2013 (1801: 772, 1840: 1408, 1860: 1625, 1880: 1827), boede i 397 Gaarde og Huse; Erhverv: 80 levede af immat. Virksomhed, 1133 af Jordbrug, 20 af Gartneri, 49 af Fiskeri, 369 af Industri, 75 af Handel, 3 af Skibsfart, 147 af forsk. Daglejervirks., 81 af deres Midler, og 56 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hvidbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1884), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse for H.-Lyngs Pastorat (opr. 11/12 1870; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 335,187 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 9638 Kr., Antal af Konti 911), Gæstgiveri, Købmandsforretninger, Bryggeri, Haandværkere, Markedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Fællesmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Sem med Mølle; Styvel; Smerup med Skole og Fattiggaard for H.-Lyngs Komm. (opr. 1870, Plads for 41 Lemmer); Barslev med Skole og Mølle; Kallerup; Flovlev (1408: Flowesløfuæ), ved Landevejen, med Mølle; Helligkilde med Skole; Egebjærg. Nørre-Hvidbjærg, Gde. og Huse. Skjolddal, Færgested med Overfart over Skibsted Fjord. Grønholm Huse. Hovedgaarden Hindsels har 14 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 50 Oredrev og Strandjord, Resten Ager. En Afbyggergaard af Hindsels er Overgaardsminde (7 1/2 Td. Hrtk.). Helligkildegaard har 18 1/4 Td. Hrtk., omtr. 260 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; til Gaarden en Vandmølle. Hvidbjærggd., Borregaard.

Hvidbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Thyholms Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 240. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den meget anselige Kirke, fordum indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor med Apsis, to Korsarme og Taarn mod V. Kirkens hele indv. Længde er omtr. 94 F., Skibets Bredde 24, Korets 20, Taarnets 17 F. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre; Apsis har Dobbeltsokkel; Hjørnerne af Skibets Sokkel have haft Mandehoveder, men flere ere nu anbragte i Taarnets og den nordl. Korsarms Sokkel. Af de senere Tilbygninger ere Taarnet og Korsarmene af Granit, til Dels fra den ældre Kirke, og Mursten, den nordl. større Korsarm (25 F. lang, 29 bred) væsentlig af det første Materiale; et Vaabenhus mod S., fra 18. Aarhundrede, er nu nedbrudt. Flere oprindl. Vinduer ses; Syddøren, noget forvansket, benyttes endnu. Skib og Kor, ligesom den nordl. Korsarm, have Bjælkeloft; Apsis, der vistnok er ombygget, har en senere indbygget Hvælving, men har oprindl. haft Halvkuppelhvælving; Apsis er adskilt fra Koret ved en i den senere Middelalder opf. Mur og har et eget Alterbord. Den runde Korbue har profilerede Gesimser og Sokkel med Skraakant. Fra Skibet føre to Spidsbuer ind til den nordl. Korsarm, medens kun een, hvori en Jærndør, fører ind til den sydl., hvælvede Korsarm, der er Gravkapel for Familien Ørsnæs. Til det hvælvede Taarnrum, nu Vaabenhus, fører ligeledes en Spidsbue. Den udskaarne Altertavle er dels fra gotisk, dels fra Rokokotiden. Prædikestolen er i Rokokostil. Granitdøbefont med Rundbuer paa Kummen og Bladornamenter paa Foden. I sydl. Indgang en jærnbeslaaet Dør med Aarst. 1668 og et fra en langt ældre Tid stammende Løvehoved af Metal. Udv. over Døren en Granitsten med en mandlig, liggende Figur. Epitafier over Præsterne Vilh. Rogert, † 1750, og Laur. Kjærulf Bentzen, † 1759. Ligsten over Præsten Niels Nielsen Juul, † 1666. I Gravkapellet ligge begr. Købmand i Aalborg Christen Nielsen Ørsnæs, † 1765, hans Hustru Joh. Marie Ørum, † 1765, og deres Søn Hans Ørsnæs, † 1750. (Kirken er beskr. i „Nyttige og fornøjelige jydske Efterretn.“, 1770 Nr. 4).

Kirken er bekendt ved det Mord, der 1260 skete her paa Børglumbispen Elav eller Oluf (Glob) af Adelsmanden Jens Glob. Sagnet fortæller, at Bispen, medens Jens Glob var i Udlandet, berøvede Moderen hendes Godser og fik hende sat i Ban. Til sidst maatte hun søge til Rom for at faa Hjælp hos Paven. Undervejs traf hun Sønnen, som udvirkede, at Bannet blev hævet. Han tog saa hjem med Moderen, og da Bispen ikke vilde lade hende komme til sin Ret, dræbte han ham foran Alteret, da han var paa Visitats i Thy. Kirken blev sat i Ban og lukket i 7 Aar, og imidlertid holdtes Gudstjeneste i et Kapel i Kirkens Nærhed. Endnu i Slutn. af 18. Aarh. fandtes Rester af det formentlige Kapel paa Kapelhøj, V. for Kirken (se T. Becker i Folkekal. f. Danm. 1852 S. 115 flg.).

Hindsels tilhørte i Middelalderen Børglumbisperne, af hvis Lensmænd kunne nævnes Lars Rød 1495, 1509 Jep Juel, der førte Slægten Skeels Vaaben, og Hustru Gertrud 1510. Efter Reformationen blev H. bortforlenet og senere solgt. 1653 blev den af Joh. Brockenhuus solgt til Casper Gersdorff, med hvis Datter Elisab. Sophie G. Melchior Juel tilgiftede sig den, som han dog en Tid ejede i Fællesskab med sin Svoger Mathias Budde († 1679). Melchior Juels Halvdel, Vester H., gik i Arv til Datteren Margr. Juel, g. 1. m. Eiler Chrf. Holck, † 1702, 2. m. Valentin Olufsen Ølby, der 1719 solgte 1/2 H. (15 Td. Hrtk.) for 591 Rd. til Fru Sophie Gyldenstierne til Timgd., hvis Søn Oberstlieutn. Niels Sehested solgte den (15 og Gods 75 Td. Hrtk.) til Jørgen Jakobsen Moldrup. Denne skødede 1743 V.-H. (15 og 85 Td. Hrtk.) for 3000 Rd. til Birkedommer Ove Schierner, † 1745, af hvis Bo Lieutn. Poul Klingenberg 1745 købte V.-H. med Gods og Tiender (15, 82 og 13 Td. Hrtk.) for 3700 Rd. Mathias Buddes Halvdel ejedes 1682 af hans Sønner Ove B. og Peder B., hvilken sidste 1689 solgte en Fjerdepart af Gaarden til Anders Pedersen, g. m. deres Søster Øllegaard B., som siden ægtede Christen Christensen til H., † 1733. Den kom saa til Charl. Am. Giedde, Enke efter Henr. Klingenberg, hvis Søn Hofjkr. Fr. K. samlede Gaarden og solgte den (30 og 205 Td. Hrtk.) 1746 til Fr. Leth, † 1749, hvis Enke Birgitte Kirst. Damstrøm 1751 solgte den for 11,000 Rd. til Peter Isager i Ringkjøbing, fra hvem den med Bøndergods, Tiender og Provstigods (henh. 30, 266, 43 og 19 Td. Hrtk.) 1774 ved Auktion blev købt for 29,600 Rd. af Laur. Breinholt, † 1804. Derpaa købtes den 1808 for 20,000 Rd. D. C. af Jacob Deichmann (Gyldendalske Bogh.), der snart efter solgte den til Laurs Chr. Djørup, der solgte den 1815. Senere har den været ejet bl. a. af Kapt. Linde og Sørensen; 1826 købtes den af Niels Overgaard, hvis Søn, J. O., nu ejer den. — Hovedbygningen, opf. sidst i 18. Aarh., bestaar af 3 Fløje i eet Stokv.

Smerup (Smithorp) tilhørte i Vald. Atterdags Tid Peder Nielsen, der førte en halv Ørn i sit Vaaben. Med hans Datter Mette Pedersdatter erhvervede Hr. Niels Strangesen Gaarden, som de 1408 tilskødede Dronn. Margrethe. Hr. Niels’ Enke Fru Ingeborg Dosenrode havde den 1424 i Forlening. 1499 pantsattes den af Kong Hans til Ridder Anders Friis, og 1506 fik Anders Skeel Brev paa at indløse den. — Hvidbjærggd. tilhørte i den katolske Tid Provsten i Thy.

Helligkildegaard med Tiender og Gods (24, 129 og 113 Td. Hrtk.) blev 1749 af Kmjkr. Fr. Klingenberg solgt for 9225 Rd. til Købmand i Aalborg Christen Nielsen Ørsnæs, † 1765; 1766 skødede Christen Lassen Ørsnæs til sin Fætter Christen Nielsen Ørsnæs († 1779) halve H. for 14,000 Rd. Denne sidstes Enke ægtede 1780 Vicelandsdommer H. Chr. Lautrup. Nuv. Ejer er M. Villadsen. — Ved Gaarden har der været en hellig Kilde, der endnu danner Tilløbet til en fiskerig Mølledam.

Link

• Sogneportalen