Hurup Sogn
Hurup Sogn er et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Refs Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Hurup Kirke
Følgende beskrivelse af Hurup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hurup Sogn omgives af Vestervig, Ydby og Heltborg Sogne samt Hassing Hrd. (Grurup S.). Kirken, mod Ø., ligger 3 1/2 Mil S. V. for Thisted. De for det meste højtliggende, bakkede Jorder (det til Dels lyngbevoksede Bakkeparti Hjælpensbjærg med Thys højeste Punkt Ashøj, 295 F., 93 M., med trig. Station) ere stærkt lerede, til Dels godt muldede, de højere Dele mere sandblandede og lettere. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vestervig til Næssund og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 2578 Td. Ld., hvoraf 988 besaaede (deraf med Rug 143, Byg 102, Havre 511, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 133, Grøntf. 9, Kartofler 24, andre Rodfr. 61), Afgræsning 730, Høslæt, Brak, Eng m. m. 425, Haver 13, Skov 32, Moser 5, Kær og Fælleder 6, Heder 304, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 914 Stkr. Hornkv. (deraf 360 Køer), 593 Faar, 352 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 164 Td.; 33 Selvejergd. med 143, 72 Huse med 20 Td. Hrtk., 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 704 (1801: 299, 1840: 466, 1860: 507, 1880: 560), boede i 136 Gaarde og Huse; Erhverv: 62 levede af immat. Virksomh., 359 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 160 af Industri, 32 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hurup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Realskole, Lægebolig, Thylands Bank (opr. 1/10 1895, 31/3 1899 var Aktiekapitalen 60,000, Indlaans- og Foliokontoen 450,021 og Vekselkont. 270,579 Kr.), Hotel, Afholdshjem, Bryggeri, Markedsplads (Marked i Feb., Juni og Sept., se S. 284), Købmandsforretn., Maskinfabrik og Jærnstøberi, Mejeri, Uldspinderi, med Varmbadeanstalt, Eksportslagteri, Cementtagstensfabrik, Jærnbane- og Telegrafstation, Postekspedition samt Valgsted for Amtets 3. Folketingskr.; Ettrup; Refsbøl med Mølle; Refs. Refsgaard har 13 5/8 Td. Hrtk., 220 Td. Ld., hvoraf 100 Hede, Resten Ager. Gaardene Aldershvile, Lodal, Refsbisgd., Dalgd., Balsby, Ettrupgd., Højris, Søndergd.
Hurup S., en egen Sognekommune, hører under Hassing-Refs Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.’s Lægedistr., 8. Landstingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 227. Lægd. Kirken tilhører 3 Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (der vistnok har haft Apsis), med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, af hugne Granitkvadre, senere Ombygninger af Mursten. Flere oprindl. Vinduer og Norddøren ere bevarede. Det i den senere Middelalder opf. Taarn, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet, er af Granit og Mursten (paa Sydsiden: 1773). Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyeste Tid. Granitalterbord med Relikviegemme. Udskaaren Altertavle fra omtr. 1700. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh.
Refsgaard blev 1364 givet til Vestervig Kloster, der dog endnu 1431 af Mogens Villadsen tilkøbte sig en Part i den. — Dalgaard i Refs blev 1496 skødet til Vestervig Kloster.
Fra Gravhøjen Ashøj, der er fredlyst, er der smuk Udsigt over Vesterhavet.
Sognet var fra 3/3 1570 til 1784 Anneks til Bodum-Ydby (hvortil det ogsaa hørte før 1530); da blev det (ifl. Reskr. af 1/3 1765) et eget Pastorat.
