Hostrup Sogn (Ribe Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 19. okt 2014, 09:12 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hostrup Sogn. Et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Hostrup Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Hostrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hostrup Sogn, Anneks til Alslev, omgives af dette, Guldager Sogn, Ho Bugt og V.-Horne Hrd. (Billum og Janderup S.), fra hvilket det skilles ved Varde Aa. Kirken, mod N., ligger henved 1 1/4 Mil S. V. for Varde og 1 3/4 Mil N. N. V. for Esbjærg. De ikke videre højtliggende, ujævne Jorder (Bavnehøj, 103 F., 32 M.) ere sandede med Alunderlag, med store Hedestrækninger (henved Halvdelen af Arealet); gode Enge ved Varde Aa. En Del mindre Plantager, deribl. Hostrup Pl., c. 60 Td. Ld. Gennem Sognet løber Hostrup (eller Kokspang) Bæk til Varde Aa. Landevejen fra Varde til Hjerting gaar gennem det.

Fladeindholdet 1901: 4852 Td. Ld., hvoraf 908 besaaede (deraf med Rug 263, Byg 127, Havre 322, Boghvede 81, Spergel 9, Frøavl 13, Blandsæd til Modenh. 4, Kartofler 56, andre Rodfr. 33), Afgræsn. 1164, Høslæt, Brak, Eng m. m. 286, Have 12, Skov 64, Moser og Kær 81, Heder m. v. 2263, Veje og Byggegr. 73 Td. Kreaturhold 1898: 118 Heste, 517 Stkr. Hornkv. (deraf 284 Køer), 874 Faar, 266 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 110 Td.; 39 Selvejergde. med 86 og 45 Huse med 18 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 405 (1801: 301, 1840: 341, 1860: 391, 1890: 393), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomhed, 267 af Jordbr., 26 af Fiskeri, 34 af Industri, 24 af Handel, 5 af Skibsf. og 28 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Hostrup (c. 1340: Horstorp) med Kirke og Forsamlingshus (opf. 1891); Kragense (1460: Kragens); Kokspang med Skole; Sønderhede (udflyttet); Sælborg (Sjælborg) med Skole. Kokspanggde.; Marebæk, Gde.; Hjellund, Huse. Terphage, Færgested (Overfart over Varde Aa til V.-Horne Hrd.). Sadbjærg (Heager), Kro ved Landevejen. Enkelte Gde.: Træden, Myrtue, m. m.

Hostrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 29. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor (som har haft Apsis) ere fra Overgangstiden, af raa og huggen Granit samt Tuf, det sidste i Sydsiden, som har Buer og Lisener (i Koret er indblandet Mursten); Skibet har Dobbelt-, Koret Enkeltsokkel. Den tilmur. Syddør, af Tuf, med Søjler, ses tilmur. Skib og Kor have i den senere Middelalder faaet Hvælvinger (2 i hvert), ligesom det hvælvede Taarn, af Mursten, er tilføjet. Ved en Restaur. 1869 (Arkitekt: Winstrup) blev et Vaabenhus mod S. nedbrudt, og Taarnrummet blev Forhal, med Indgang fra S.; flere oprindl. Vinduer genaabnedes. Altertavle fra 1721. Granitdøbefont. Smuk Prædikestol (med Aarst. 1586). Klokken, med Minuskelindskr., er støbt 1431 af Peder Hansen. Uden for den tilmur. Syddør et Granitvievandskar. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 152 og T. 43-45).

Ved Kokspanggaarde er der fredlyst en Gruppe af 21 mindre Gravhøje.

Indtil 1560 var Hostrup Hovedsogn med Alslev til Anneks.


Link