|
|
Linje 6: |
Linje 6: |
| | | |
| | | |
− | | + | For historisk info om kirken se under [[Hjørring Sogn]] og om byen se under [[Hjørring Købstad]] |
− | | + | |
− | == Følgende beskrivelse af sognet er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
| + | |
− | | + | |
− | For historisk info om byen se under [[Hjørring Købstad]] | + | |
− | | + | |
− | '''St. Kathrine Kirke''' (hvidtet), ved Vestergade og Kirkestræde paa
| + | |
− | en beplantet Plads, bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn
| + | |
− | mod V., to Korsarme mod N. og S. og ved Korets Nordside et Sakristi
| + | |
− | og en lille Tilbygning. Kirken bestod oprindl. af Skib og Kor, der maaske
| + | |
− | har haft Apsis, og var opført i den romanske Tid (vistnok Midten af 13.
| + | |
− | Aarh.) af røde Munkesten i Munkeskifte; paa Sydsiden af Skibet er bevaret
| + | |
− | et lille Parti af den oprindelige Sokkel med en derpaa hvilende Pilaster. I
| + | |
− | den senere Middelalder er der blevet foretaget store Ombygninger. Den
| + | |
− | første Tilbygning er vistnok den sydl. Korsarm, det saakaldte St. Annæ
| + | |
− | Kapel, der er grundlagt af Præsten Peder Pedersen („Petrus Petri plebanus“),
| + | |
− | der blev begravet her. Hans Ligsten, der nu er forsvunden, men af hvilken der findes en Afbildning af S.
| + | |
− | Abildgaard i Nationalmuseet, havde en lat. Indskrift, der i Oversættelse lød: „I det Herrens Aar
| + | |
− | 1489. Jeg ønsker efter min Død at hvile under denne haarde Sten, og ligesom jeg nedlægges
| + | |
− | her, saaledes dør Verdens Ære. Peder Pedersen Præst, Grundlægger af dette Kapel“.
| + | |
− | Kapellet, der er overhvælvet, blev forbundet med
| + | |
− | Skibet ved en Spidsbue (ifl. Resen har der paa Sydsiden af Skibet staaet
| + | |
− | et andet Kapel, som nu er forsvundet). Senere blev det oprindelige Kor
| + | |
− | nedbrudt og erstattet med det nuv., langt større, der overhvælvedes og
| + | |
− | har store Stræbepiller mod Ø. Noget senere fik Skibet 3 Hvælvinger,
| + | |
− | Murene forhøjedes, og det anselige Taarn, hvis stjernehvælvede Underrum
| + | |
− | forbandtes med Kirken ved en Spidsbue, tilføjedes (der ses Spor til, at det
| + | |
− | har været bestemt at overhvælve Taarnet i to Stokv.); ligeledes tilføjedes
| + | |
− | Sakristiet (overhvælvet) i Slutn. af Middelalderen. I Slutn. af 18. Aarh.
| + | |
− | (paa Taarngavlen staa Aarst. 1789—93, paa Taarnet 1767 og 1777) er
| + | |
− | Kirken undergaaet større Reparationer, idet store Partier af Murene
| + | |
− | skalmuredes med smaa Sten, og Gavlkammene og Gesimserne opførtes i
| + | |
− | Rokokostil, det sidste Arbejde vistnok som Følge af en Brand, der havde ødelagt
| + | |
− | Kirkens Tagværker. I 1829 blev der tilbygget en lille Forhal med et Par
| + | |
− | svære, murede Søjler foran den sydl. Korsarm, og Hovedindgangen blev
| + | |
− | henlagt hertil. I 1855 tilføjedes den nordl., overhvælvede Korsarm, og
| + | |
− | Korbuen udvidedes (Arkitekt: Thielemann). I 1867 indsattes der store,
| + | |
− | rundbuede Vinduer i Kirken, og 1876 tilføjedes Tilbygningen til Varmeapparatet,
| + | |
− | hvis Dampskorsten mispryder Kirken. Over Indgangen en Solskive.
| + | |
− | | + | |
− | Altertavlen, vist fra Chr. IV’s Tid, er udskaaren af Peder Ibsen i
| + | |
− | Renæssancestil, med Fremstillinger af Nadveren, Korsfæstelsen, Opstandelsen og
| + | |
− | Himmelfarten, de 4 Evangelister m. m.; ved Siderne af Alteret ere
| + | |
− | opstillede udskaarne Egetræsfigurer af St. Kathrine og en Apostel (uvist hvilken),
| + | |
− | vistnok Rester af en katolsk Altertavle. Prædikestolen er fra 1855. Den
| + | |
− | gamle Døbefont, af norsk Marmor, er i Bægerform og prydet med
| + | |
− | Rundbuefrise og, paa Foden, et Vædderhoved og 3 Mandehoveder. Orgelet,
| + | |
− | fra 1899, er anbragt i Taarnrummet; i Korsarmene er der Pulpiturer. I
| + | |
− | Kirken hænge en Messing- og 2 Broncelysekroner samt et ligeledes af Ibsen
| + | |
− | udskaaret Epitafium (restaur. 1898 af Magn. Petersen) med Portrætter af
| + | |
− | Raadmand Peder Nielsen Bagi, † 1674, hans Hustru Maren Pedersdatter,
| + | |
− | † 1661, og deres to Børn. I øvrigt er Kirken blottet for alle tidligere
| + | |
− | Prydelser; ved Restaurationen 1855 solgtes næsten alle de gamle Ligsten
| + | |
− | ved Auktion (af de endnu bevarede Sten ved Kirken nævnes en —
| + | |
− | Brudstykke — over Provst Niels Lauritsen Bech, † 1670, en over Købm.
| + | |
− | Anders Nielsen Riis, f. 1720, og en over Anna Marie Klitgaard, † 1811,
| + | |
− | Enke efter Købm. Niels Andersen Riis). Sakristiet har tidligere været Ligkapel
| + | |
− | for Familien Lange til Fuglsig; ifl. D. Atl. (V Bd. Afd. I S. 206) skødedes
| + | |
− | det 1635 for 100 Speciesdl. til Niels Lange til Rønnovsholm († 1640) til
| + | |
− | Gravkapel, „dog det øverste af samme Kapel at blive til Sakristiet“; Niels
| + | |
− | Lange begravedes her 1640; hans Søn Henrik Lange til Fuglsig, † 1671,
| + | |
− | købte Kapellet „i levende Live“, og hans Enke Hipolita Hahn, † 1693, oprettede
| + | |
− | Fundatsen for Kapellet 31/10 1674. Disse tillige med andre af Familien
| + | |
− | vare bisatte her; i 19. Aarh. bleve alle Kisterne nedsatte i den overhvælvede
| + | |
− | Kælder under Sakristiet 1899 bleve tre Fanestænger samt et
| + | |
− | Egetræsskab, med Langernes Vaaben, og Levninger fra Kisterne, der i sin Tid
| + | |
− | vare anbragte i Kapellet, opstillede der. Af de tre Klokker er
| + | |
− | „Mellemklokken“, uden Aarst., fra omtr. 1450 (om Klokkerne, se F. Uldall, i
| + | |
− | Hjørring Amtstidende 20/10 1889). | + | |
− | Kisterne undersøgtes 1892. Foruden ovennævnte Niels Lange og Henrik Lange og hans to
| + | |
− | Hustruer Anne Ahlefeldt, † 1655, og Hipolita Hahn, indeholdt de Ligene af Lieutn. Niels Lange,
| + | |
− | † 1694, Anne Cathrine Lange, † 1694, Jmfr. Anne Lange Christensdatter, † 1717, og Fru Maren
| + | |
− | Kruse, Erik Krabbes.
| + | |
− | | + | |
− | | + | |
− | | + | |
| | | |
| | | |