Hjørring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hjørring Sogn, et tidligere sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet Sankt Catharinæ Kirke. Sognet skiftede navn i perioden 1988-2004 til Sankt Catharinæ Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


For historisk info om byen se under Hjørring Købstad

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hjørring Sankt Olai Sogn og Hjørring Sankt Hans Sogn

  • 1537 Lars Larsen
  • 1553 Hans Brorson el. Andersen
  • 1556 Hans Pedersen
  • 1566 Daniel Olufsen Chrysostomus
  • 1606 Gert Pedersen v. Achen
  • 1635 Niels Lauritsen Bech
  • 1667 Gert Nielsen Bech
  • 1678 Laurits Pedersen
  • 1693 Jørgen Jørgensen Finckenhoff
  • 1721 Niels Jensen Julbye
  • 1754 Johan Christian Pantlitz
  • 1780 Hans Christopher Johansen Lessow
  • 1799 Johannes Hauch Clausen
  • 1810 Palle Valdemar Wulff
  • 1817 Gyntelberg Abel
  • 1824 Søren Kabell
  • 1851 Christian Djørup
  • 1863 Christian Peter Georg Kampmann
  • 1871 Hans Bartholomæus Tønnesen


Kapellan (hjælpepræster)

(tillige til 1748 Rectorer ved Hjørring lat. Skole).

  • 1557 Erik . . .
  • 1559 Peder Knudsen
  • 1561 Peder Poulsen
  • 1566 Daniel Olufsen Chrysotomus
  • 1567 Kjeld Andersen
  • 1597 Peder Jensen Skive (Schiffue)
  • 16?? Thomas Jensen
  • 1619 Peder Andersen
  • 1615 Oluf Danielsen Chrysotomus
  • 1629 Albert Kjeldsen
  • 1633 Nathanael Pedersen Hjørring
  • 1675 Oluf Jensen Aarhuus
  • 1674 Knud Christensen Schyth
  • 1688 Johan Lauritsen Hveen el. Venøe (Venusius)
  • 1690 Jørgen Jørgensen Finckenhoff
  • 1694 Laurits Mouritsen Widsted (Wibe?)
  • 1696 Corfits Ernst Johansen Mavors
  • 1707 Didrik Mathiesen Buch
  • 1716 Steen Sørensen Røeg
  • 1720 Christen Nielsen Aal
  • 1748 Jacob Arent Nielsen Winther
  • 1763 Frants Mathias Thestrup Hopp
  • 1777 Søren Møller
  • 1782 Laurits Meyer
  • 1793 Palle Valdemar Wulff
  • 1810 Christian Neess
  • 1815 Søren Bjerregaard
  • 1865 Marcus Anton Siegumfeldt

Ordinerede Catecheter i Hjørring (Lærer/hjælpepræst udnævnt af Kongen)

  • 1825 Michael Frederik Blichfeldt
  • 1828 Jens Michael Hertz
  • 1828 Niels Müller
  • 1836 Peter August Raaschou
  • 1848 Aleth Sophus Hansen
  • 1851 Vilhelm Johan Jacob Boethe
  • 1856 Jørgen Møller Hansen
  • 1860 Sophus Scheel Brummer

Følgende beskrivelse af kirken er fra Trap Danmark 3 udgave.

St. Kathrine Kirke (hvidtet), ved Vestergade og Kirkestræde paa en beplantet Plads, bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V., to Korsarme mod N. og S. og ved Korets Nordside et Sakristi og en lille Tilbygning. Kirken bestod oprindl. af Skib og Kor, der maaske har haft Apsis, og var opført i den romanske Tid (vistnok Midten af 13. Aarh.) af røde Munkesten i Munkeskifte; paa Sydsiden af Skibet er bevaret et lille Parti af den oprindelige Sokkel med en derpaa hvilende Pilaster. I den senere Middelalder er der blevet foretaget store Ombygninger. Den første Tilbygning er vistnok den sydl. Korsarm, det saakaldte St. Annæ Kapel, der er grundlagt af Præsten Peder Pedersen („Petrus Petri plebanus“), der blev begravet her. Hans Ligsten, der nu er forsvunden, men af hvilken der findes en Afbildning af S. Abildgaard i Nationalmuseet, havde en lat. Indskrift, der i Oversættelse lød: „I det Herrens Aar 1489. Jeg ønsker efter min Død at hvile under denne haarde Sten, og ligesom jeg nedlægges her, saaledes dør Verdens Ære. Peder Pedersen Præst, Grundlægger af dette Kapel“. Kapellet, der er overhvælvet, blev forbundet med Skibet ved en Spidsbue (ifl. Resen har der paa Sydsiden af Skibet staaet et andet Kapel, som nu er forsvundet). Senere blev det oprindelige Kor nedbrudt og erstattet med det nuv., langt større, der overhvælvedes og har store Stræbepiller mod Ø. Noget senere fik Skibet 3 Hvælvinger, Murene forhøjedes, og det anselige Taarn, hvis stjernehvælvede Underrum forbandtes med Kirken ved en Spidsbue, tilføjedes (der ses Spor til, at det har været bestemt at overhvælve Taarnet i to Stokv.); ligeledes tilføjedes Sakristiet (overhvælvet) i Slutn. af Middelalderen. I Slutn. af 18. Aarh. (paa Taarngavlen staa Aarst. 1789—93, paa Taarnet 1767 og 1777) er Kirken undergaaet større Reparationer, idet store Partier af Murene skalmuredes med smaa Sten, og Gavlkammene og Gesimserne opførtes i Rokokostil, det sidste Arbejde vistnok som Følge af en Brand, der havde ødelagt Kirkens Tagværker. I 1829 blev der tilbygget en lille Forhal med et Par svære, murede Søjler foran den sydl. Korsarm, og Hovedindgangen blev henlagt hertil. I 1855 tilføjedes den nordl., overhvælvede Korsarm, og Korbuen udvidedes (Arkitekt: Thielemann). I 1867 indsattes der store, rundbuede Vinduer i Kirken, og 1876 tilføjedes Tilbygningen til Varmeapparatet, hvis Dampskorsten mispryder Kirken. Over Indgangen en Solskive.

Altertavlen, vist fra Chr. IV’s Tid, er udskaaren af Peder Ibsen i Renæssancestil, med Fremstillinger af Nadveren, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten, de 4 Evangelister m. m.; ved Siderne af Alteret ere opstillede udskaarne Egetræsfigurer af St. Kathrine og en Apostel (uvist hvilken), vistnok Rester af en katolsk Altertavle. Prædikestolen er fra 1855. Den gamle Døbefont, af norsk Marmor, er i Bægerform og prydet med Rundbuefrise og, paa Foden, et Vædderhoved og 3 Mandehoveder. Orgelet, fra 1899, er anbragt i Taarnrummet; i Korsarmene er der Pulpiturer. I Kirken hænge en Messing- og 2 Broncelysekroner samt et ligeledes af Ibsen udskaaret Epitafium (restaur. 1898 af Magn. Petersen) med Portrætter af Raadmand Peder Nielsen Bagi, † 1674, hans Hustru Maren Pedersdatter, † 1661, og deres to Børn. I øvrigt er Kirken blottet for alle tidligere Prydelser; ved Restaurationen 1855 solgtes næsten alle de gamle Ligsten ved Auktion (af de endnu bevarede Sten ved Kirken nævnes en — Brudstykke — over Provst Niels Lauritsen Bech, † 1670, en over Købm. Anders Nielsen Riis, f. 1720, og en over Anna Marie Klitgaard, † 1811, Enke efter Købm. Niels Andersen Riis). Sakristiet har tidligere været Ligkapel for Familien Lange til Fuglsig; ifl. D. Atl. (V Bd. Afd. I S. 206) skødedes det 1635 for 100 Speciesdl. til Niels Lange til Rønnovsholm († 1640) til Gravkapel, „dog det øverste af samme Kapel at blive til Sakristiet“; Niels Lange begravedes her 1640; hans Søn Henrik Lange til Fuglsig, † 1671, købte Kapellet „i levende Live“, og hans Enke Hipolita Hahn, † 1693, oprettede Fundatsen for Kapellet 31/10 1674. Disse tillige med andre af Familien vare bisatte her; i 19. Aarh. bleve alle Kisterne nedsatte i den overhvælvede Kælder under Sakristiet 1899 bleve tre Fanestænger samt et Egetræsskab, med Langernes Vaaben, og Levninger fra Kisterne, der i sin Tid vare anbragte i Kapellet, opstillede der. Af de tre Klokker er „Mellemklokken“, uden Aarst., fra omtr. 1450 (om Klokkerne, se F. Uldall, i Hjørring Amtstidende 20/10 1889). Kisterne undersøgtes 1892. Foruden ovennævnte Niels Lange og Henrik Lange og hans to Hustruer Anne Ahlefeldt, † 1655, og Hipolita Hahn, indeholdt de Ligene af Lieutn. Niels Lange, † 1694, Anne Cathrine Lange, † 1694, Jmfr. Anne Lange Christensdatter, † 1717, og Fru Maren Kruse, Erik Krabbes.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hjørring_Sogn&oldid=8628"