Forskel mellem versioner af "Hjørring Sankt Catharinæ Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 5: Linje 5:
 
'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Hj%F8rring+Sankt+Catharin%E6+Sogn%2C+Vennebjerg+Herred%2C+Hj%F8rring+Amt&tree=NSD liste]'''
 
'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Hj%F8rring+Sankt+Catharin%E6+Sogn%2C+Vennebjerg+Herred%2C+Hj%F8rring+Amt&tree=NSD liste]'''
  
For historisk info om byen se under [[Hjørring Købstad]]
+
 
  
  
 
== Følgende beskrivelse af sognet er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
 
== Følgende beskrivelse af sognet er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
 +
 +
For historisk info om byen se under [[Hjørring Købstad]]
  
 
'''St. Kathrine Kirke''' (hvidtet), ved Vestergade og Kirkestræde paa
 
'''St. Kathrine Kirke''' (hvidtet), ved Vestergade og Kirkestræde paa

Versionen fra 5. nov 2014, 22:10

Sankt Catharinæ Sogn et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Sankt Catharinæ Kirke.

Sognet hed tidligere Hjørring Sogn. Navneændring skete i perioden 1988-2004

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste



Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

For historisk info om byen se under Hjørring Købstad

St. Kathrine Kirke (hvidtet), ved Vestergade og Kirkestræde paa en beplantet Plads, bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V., to Korsarme mod N. og S. og ved Korets Nordside et Sakristi og en lille Tilbygning. Kirken bestod oprindl. af Skib og Kor, der maaske har haft Apsis, og var opført i den romanske Tid (vistnok Midten af 13. Aarh.) af røde Munkesten i Munkeskifte; paa Sydsiden af Skibet er bevaret et lille Parti af den oprindelige Sokkel med en derpaa hvilende Pilaster. I den senere Middelalder er der blevet foretaget store Ombygninger. Den første Tilbygning er vistnok den sydl. Korsarm, det saakaldte St. Annæ Kapel, der er grundlagt af Præsten Peder Pedersen („Petrus Petri plebanus“), der blev begravet her. Hans Ligsten, der nu er forsvunden, men af hvilken der findes en Afbildning af S. Abildgaard i Nationalmuseet, havde en lat. Indskrift, der i Oversættelse lød: „I det Herrens Aar 1489. Jeg ønsker efter min Død at hvile under denne haarde Sten, og ligesom jeg nedlægges her, saaledes dør Verdens Ære. Peder Pedersen Præst, Grundlægger af dette Kapel“. Kapellet, der er overhvælvet, blev forbundet med Skibet ved en Spidsbue (ifl. Resen har der paa Sydsiden af Skibet staaet et andet Kapel, som nu er forsvundet). Senere blev det oprindelige Kor nedbrudt og erstattet med det nuv., langt større, der overhvælvedes og har store Stræbepiller mod Ø. Noget senere fik Skibet 3 Hvælvinger, Murene forhøjedes, og det anselige Taarn, hvis stjernehvælvede Underrum forbandtes med Kirken ved en Spidsbue, tilføjedes (der ses Spor til, at det har været bestemt at overhvælve Taarnet i to Stokv.); ligeledes tilføjedes Sakristiet (overhvælvet) i Slutn. af Middelalderen. I Slutn. af 18. Aarh. (paa Taarngavlen staa Aarst. 1789—93, paa Taarnet 1767 og 1777) er Kirken undergaaet større Reparationer, idet store Partier af Murene skalmuredes med smaa Sten, og Gavlkammene og Gesimserne opførtes i Rokokostil, det sidste Arbejde vistnok som Følge af en Brand, der havde ødelagt Kirkens Tagværker. I 1829 blev der tilbygget en lille Forhal med et Par svære, murede Søjler foran den sydl. Korsarm, og Hovedindgangen blev henlagt hertil. I 1855 tilføjedes den nordl., overhvælvede Korsarm, og Korbuen udvidedes (Arkitekt: Thielemann). I 1867 indsattes der store, rundbuede Vinduer i Kirken, og 1876 tilføjedes Tilbygningen til Varmeapparatet, hvis Dampskorsten mispryder Kirken. Over Indgangen en Solskive.

Altertavlen, vist fra Chr. IV’s Tid, er udskaaren af Peder Ibsen i Renæssancestil, med Fremstillinger af Nadveren, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten, de 4 Evangelister m. m.; ved Siderne af Alteret ere opstillede udskaarne Egetræsfigurer af St. Kathrine og en Apostel (uvist hvilken), vistnok Rester af en katolsk Altertavle. Prædikestolen er fra 1855. Den gamle Døbefont, af norsk Marmor, er i Bægerform og prydet med Rundbuefrise og, paa Foden, et Vædderhoved og 3 Mandehoveder. Orgelet, fra 1899, er anbragt i Taarnrummet; i Korsarmene er der Pulpiturer. I Kirken hænge en Messing- og 2 Broncelysekroner samt et ligeledes af Ibsen udskaaret Epitafium (restaur. 1898 af Magn. Petersen) med Portrætter af Raadmand Peder Nielsen Bagi, † 1674, hans Hustru Maren Pedersdatter, † 1661, og deres to Børn. I øvrigt er Kirken blottet for alle tidligere Prydelser; ved Restaurationen 1855 solgtes næsten alle de gamle Ligsten ved Auktion (af de endnu bevarede Sten ved Kirken nævnes en — Brudstykke — over Provst Niels Lauritsen Bech, † 1670, en over Købm. Anders Nielsen Riis, f. 1720, og en over Anna Marie Klitgaard, † 1811, Enke efter Købm. Niels Andersen Riis). Sakristiet har tidligere været Ligkapel for Familien Lange til Fuglsig; ifl. D. Atl. (V Bd. Afd. I S. 206) skødedes det 1635 for 100 Speciesdl. til Niels Lange til Rønnovsholm († 1640) til Gravkapel, „dog det øverste af samme Kapel at blive til Sakristiet“; Niels Lange begravedes her 1640; hans Søn Henrik Lange til Fuglsig, † 1671, købte Kapellet „i levende Live“, og hans Enke Hipolita Hahn, † 1693, oprettede Fundatsen for Kapellet 31/10 1674. Disse tillige med andre af Familien vare bisatte her; i 19. Aarh. bleve alle Kisterne nedsatte i den overhvælvede Kælder under Sakristiet 1899 bleve tre Fanestænger samt et Egetræsskab, med Langernes Vaaben, og Levninger fra Kisterne, der i sin Tid vare anbragte i Kapellet, opstillede der. Af de tre Klokker er „Mellemklokken“, uden Aarst., fra omtr. 1450 (om Klokkerne, se F. Uldall, i Hjørring Amtstidende 20/10 1889). Kisterne undersøgtes 1892. Foruden ovennævnte Niels Lange og Henrik Lange og hans to Hustruer Anne Ahlefeldt, † 1655, og Hipolita Hahn, indeholdt de Ligene af Lieutn. Niels Lange, † 1694, Anne Cathrine Lange, † 1694, Jmfr. Anne Lange Christensdatter, † 1717, og Fru Maren Kruse, Erik Krabbes.




Link