Hemmet Sogn
Historisk info om Hemmet Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Horne Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Hemmet Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Hemmet Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hemmet Sogn omgives af Annekset S.-Vium, N.-Bork Sogn, Ringkjøbing Fjord og Lønborg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 4 Mil S. S. Ø. for Ringkjøbing. De lavtliggende, noget bølgeformede Jorder ere sandede og sandmuldede; mod Ø. en Del Hede. Gennem Sognet løber fra S. Ø. til N. V. Hemmet Bæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Tarm til Nørre-Nebel.
Fladeindholdet 1896: 4482 Td. Ld., hvoraf 925 besaaede (deraf med Rug 306, Byg 152, Havre 298, Boghvede 80, Spergel 18, Blands. til Modenh. 4, Grøntf. 8, Kartofler 52, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 1117 , Høslæt, Brak, Eng m. m. 848, Have 13, Skov 35, Moser 21, Kær og Fælleder 72, Hegn 4, Heder 1391, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 169 Heste, 884 Stkr. Hornkvæg (deraf 486 Køer), 1084 Faar og 329 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 132 Td.; 47 Selvejergde. med 112, 1 Arvefæstegd. med 2, 40 Huse med 18 Td. Hrtk. og 8 jordlase Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 535 (1801: 289, 1840: 423, 1860: 480, 1890: 505), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomh., 400 af Jordbrug, 23 af Industri, 12 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hemmet (1340: Hæmeth) med Kirke, Præstegd., Skole, Vandmølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.; Hovumgaarde (Houm); Bandsbøl; Skulbøl; Toftum; Pagaarde; Nordenaa med Kro. Gaarde: Blæsbjærg, Østergd., Fusgd., Gundesbølgde., Slottet, Lille Galgebjærg.
Hemmet S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr, samt 5. Udskrivningskr.’ 14. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn ved Skibets Norddør og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, raa Granit og Tut paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue, i Koret, er bevaret. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum, med fladt Loft, nu er Vaabenhus, af Munkesten, delvis ommuret 1788 (dets Gavle vende mod N. og S., en Sjældenhed ved Kirkerne paa Vestkysten mellem Ribe og Ringkjøbing), og Sakristiet, af Granitkvadre og Munkesten, og Koret fik Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft. Alterbord af Jærnal. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600 med en Kopi af C. Blochs Christus, fra 1902; Apostelfigurerne fra en got. Altertavle staa paa et Pulpitur i Kirkens Vestende. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra Slutn. af 16. Aarh. De øverste Stolestader have Jak. Grubbes og Ingeborg Kruses Vaabener og Aarst. 1653. Ligsten over Præsten Ture Terkelsen, † 1709, med 3 Hustruer og 13 Børn. Klokke med Minuskelskr. fra 1519. I Kirken har hængt en Mindetavle over Præsten Iver Gregersen, † 1601, Fader til den her fødte Ribebisp Iver Hemmet, † 1629. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk., S. 92).
Hovumgaard solgtes 1646 af Fr. Sachs til Hartvig Sachs, som 1647 solgte den til Jak. Grubbe, hvis Halvbroder Enevold Kruse 1656 pantsatte og 1662 solgte den til Broderen Niels K. Den var da bleven afbrændt af Brandenburgerne. Den regnedes endnu for en Hovedgd. 1682.
