Hellum Sogn
Hellum Sogn er et sogn i Brønderslev Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Brønderslev Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brønderslev Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Dronninglund Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Hellum Kirke og Herregården Klausholm
Følgende beskrivelse af Hellum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hellum Sogn, Anneks til Jerslev i Børglum Hrd., omgives af dette, Hallund, Hellevad og Skæve Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 3 Mil S. V. for Sæby og 3 1/2 Mil N. N. Ø. for Aalborg. De især mod Ø. højtliggende og bakkede Jorder — Hellum Bakker paa Allerup Bakker, højeste Punkt Storstens Bakke, 347 F., 109 M. — ere dels muldsandede, dels sandede. Lidt Skov (Endelt Sk.). Flere mindre Vandløb gennemstrømme Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3530 Td. Ld., hvoraf 1095 besaaede (deraf med Rug 304, Byg 81, Havre 466, Boghvede 3, Spergel 16, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 126, Grøntf. 3, Kartofler 57, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1027, Høslæt, Brak, Eng m. m. 707, Have 19, Skov 173, ubevokset 36, Moser 19, Kær og Fælleder 28, Hegn 4, Heder 315, Veje og Byggegr. 100, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 153 Heste, 657 Stkr. Hornkv. (deraf 460 Køer), 423 Faar, 579 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 78 Td.; 25 Selvejergaarde med 67, 45 Huse med 11 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 425 (1801: 248, 1840: 301, 1860: 371, 1880: 443), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 341 af Jordbrug, 38 af Industri, 15 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hellum med Kirke og Skole. Hellum Bakker, Huse. Større Gaarde: Kirkegaard, Hellumlund, Holmgd., m. m. Pilgaards Vandmølle.
Hellum S., en egen Sognekommune, hører under Dronninglunds Hrd.’s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 454. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i romansk Tid af tilhuggen Granit paa en Sokkel med Skraakant. Et enkelt af de oprindelige Vinduer og Norddøren (nu tilmurede) ere bevarede; halvrund Korbue. Taarnet, fra den senere Middelalder, er forneden af tilhugne Kvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af store Mursten, til Dels murede i Mønster. Det lille, lave Vaabenhus er fra Nutiden, af smaa Mursten. Skib og Kor have Bjælkeloft; det lille, overhvælvede Taarnrum har spidsbuet Aabning ind til Skibet. Tarvelig Altertavle fra 18. Aarh. uden Billede. Alterstager fra 1603 med Bogstaverne P F. M B. Romansk Granitdøbefont, hvis Fod er dannet af en anden, omvendt Font. Udskaaren Prædikestol fra Beg. af 17. Aarh., Stolestaderne og et Panel paa Skibets Sydvæg vistnok fra samme Tid. I Koret Ligsten over Provst Peder Kieldsen Paludan, † 1758, og Hustru Anna Alheda, f. v. Obenhausen.
Ved Gaarden Munkholt er der fredlyst 2, ved Sneverholt 3 Gravhøje.
Paa en af Kullerne i Hellum Hede er der en hellig Kilde, der har været meget søgt St. Hans Aften indtil Beg. af 19. Aarh. (den mistede sin Kraft, da nogle „skabede Helmisser“ toedes i den).
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Hellum Kirke skulde nedbrydes og Sognefolket søge til Hellevad Kirke; men 1558 forordnedes, at Kirken skulde blive ved Magt og betjenes af en Kapellan, som Sognepræsten „for Hellevad-Hallund“ skulde holde: 1856 bestemtes, at Hellum skulde være Anneks til Jerslev, hvilket skete 1859.
Litt.: L. Røjkjær, Hist. topogr. Beskr. af H. Sogn, i Saml. til j. Hist. IN S. 167 flg.
