Hassing Sogn
Hassing Sogn er et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hassing Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Hassing Kirke.
Følgende beskrivelse af Hassing Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hassing Sogn omgives af Annekset Villerslev, Hørdum, Sønderhaa, Bedsted, Grurup og Visby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 3/4 Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder (Galgebakke, 188 F., 59 M.) ere meget forskelligartede, ler- og sandmuldede med Sand og Grus til Underlag. Ved Vestgrænsen ligger Sydspidsen af Ove Sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Agger og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1508 Td. Ld., hvoraf 532 besaaede (deraf med Rug 90, Byg 53, Havre 276, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 60, Kartofler 26, andre Rodfr. 23), Afgræsn. 485, Høslæt, Brak, Eng m. m. 266, Haver 6, Moser 26, Kær og Fælleder 17, Heder 146, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 80 Heste, 497 Stk. Hornkvæg (deraf 200 Køer), 507 Faar og 78 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 85 Td.; 21 Selvejergaarde med 71, 45 Huse med 13 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 364 (1801: 189, 1840: 233, 1860: 280, 1880: 323), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 238 af Jordbr., 42 af Industri, 5 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hassing, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse for H.-Villerslev Komm. (opr. 17/6 1871; 1898 var Sparernes Tilgodehav. 73,917 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 6113 Kr., Antal af Konti 334) og Telefonstation. Hassing Huse. Gisselbæk, Gd. (10 Td. Hrtk.).
Hassing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.’s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 223. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (maaske 12. Aarh.) af Granit paa en Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer, ligesom Korbuen ere bevarede. Vaabenhuset er af Mursten. Vestgavlen er bleven ombygget og har faaet Klokkekam 1896. Granitalterbord med Relikviegemme. Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh., med et Maleri (Korsfæstelsen). Kalken er skænket 1598 af Jens Laursen i Abelgaard. Romansk Granitdøbefont med kløverbladformet Kumme. Prædikestol fra 17. Aarh. I Vaabenhuset Ligsten over Præsten Niels Christensen Lomborg, † 1689. I Korets Østmur en Sten med Bladornamenter. — Ifl. Sagnet lod de første Christne i Hanherrederne deres døde føre til denne Kirke for at faa dem begravede i indviet Jord, og den nordl. Del af Kirkegaarden kaldes endnu „Hanherredernes Kirkegaard“, hvilket kunde tyde paa, at Kirken hører til de ældste N. for Limfjorden.
Gisselbækgaard blev 1386 af Niels Mouridsen skødet til Vestervig Kloster; men 1463 gjorde Iver Munk sin Lovhævd paa G. og G. Fang.
S. Ø. for Kirken ligger i Dalen „Troldgabet“ St. Thøgers Kilde, fordum en hellig Kilde, hvori Kræmmerne, der fra Thisted droge til Vestervig Marked, plejede at kaste Penge for at faa Lykke (D. Atl. V S. 463).
Ved Hassing er der fredlyst en Gravhøj.
