Hassing Herred

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Hassing Herred
Herredsvåben

Hassing Herred er et herred i det tidligere Thisted Amt, nuværende Viborg Amt . Hassing Herred hørte i middelalderen til Thysyssel senere kom det under Ørum Len, og fra 1660 under Ørum Amt og Vestervig Amt. Disse blev i 1661 slået sammen, og i 1664 også sammen med Dueholm Amt (Mors). I 1793 sammenlagdes de med Vester Han Herred til Thisted Amt

Flg. sogne ligger i Hassing Herred:


Følgende beskrivelse af Hassing Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hassing Herred grænser mod N. til Hundborg, mod S. til Refs Hrd., mod Ø. til Limfjorden (Vilsund og Visby Bredn.) og mod V. til Vesterhavet. Dets største Udstrækning fra V. til Ø. er 2 3/4, fra N. til S. 1 3/4 Mil. Den østl. Del er bølgeformet med Højder paa indtil 161 F., 50 M. (Bavnehøj); Landet V. for den lange Ove Sø er mere lavtliggende og jævnt; langs Vesterhavets Kyst er der er en bred Klitbræmme. Jorderne ere af forskellig Beskaffenhed, dog overvejende sandede, mod Ø. mere lerblandede, med Rødler til Underlag. Flere smaa Vandløb søge ud til Limfjorden; det største er Afløbet for Ove Sø, Hvidbjærg Aa, der løber mod S. V. og falder ud Ø. for Agger. Herredet er meget fattigt paa Skov (273 Td. Ld.). I Herredet ligger det meste af Hvidbjærg Statsplantage. M. H. t. Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Herreder (ved Matr. gnmstl. 22 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 40,065 Td. Ld. (4,02 □ Mil, 221,34 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 1775 Td. Folketallet var 2/2 1890 8518 (1801: 3884, 1840: 5842, 1860: 7296, 1880: 8324). I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Refs Hrd., i verdsl. Hens. hører det til Hillerslev-Hundborg og Hassing-Refs Herreders Jurisdiktioner samt til Amtets 2. Forligskreds (Harring, Stagstrup, Skyum og Hørdum S.) og 3. Forligskr. (de øvrige Sogne).

Hassing Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hasinghæreth, hørte i Middelalderen til Thysyssel, senere til Ørum Len og fra 1660 til Ørum og Vestervig Klosters Amter; se videre S. 198.

Der er i Hrd. talt henved 1100 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf kun et Par Stengrave, Resten Gravhøje (omtr. 16 Langhøje); mindst 2/3 er dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/1 1900 vare 59 fredlyste. De fleste findes, som sædvanlig i Thy, i de østl. Sogne (i Sønderhaa omtr. 170, Snedsted 145, Hørdum 125, Bedsted 110, Visby 100).

Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af C. Engelhardt, E. Schiødte og M. Borch, 1877.


Se også