Grurup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Grurup Sogn er et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hassing Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Grurup Kirke samt godset Abildgaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Grurup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Grurup Sogn, Anneks til Bedsted, omgives af dette, Hassing og Visby Sogne samt Refs Hrd. (Heltborg, Hurup og Vestervig S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 3 1/4 Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder ere stærkt sandblandede med Rødler og Mergel i Underlaget. I Sognet noget af Hvidbjærg Statsplantage (se S. 274). Ved Vestgrænsen Thisted-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 1531 Td. Ld., hvoraf 574 besaaede (deraf med Rug 80, Byg 60, Havre 346, Blandsæd til Modenhed 49, Kartofler 21, andre Rodfr. 17), Äfgræsn. 384, Høslæt, Brak, Eng m. m. 280, Haver 4, Skov 2, Kær og Fælleder 7, Heder 220, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste, 449 Stk. Hornkvæg (deraf 181 Køer), 422 Faar og 108 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 88 Td.; 14 Selvejergaarde med 77, 33 Huse med 11 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 255 (1801: 156, 1840: 268, 1860: 303, 1880: 272), boede i 59 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 180 af Jordbr., 39 af Industri, 7 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirksomh., 4 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Grurup med Kirke; Gammelby med Skole og Mølle. Gammelbygaard: 13 3/8 Td. Hrtk., 197 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 2 Naaleplantn., 30 Hede, Resten Ager. Abildgaard: 19 3/8 Td. Hrtk. (2 1/8 i Hurup S.), 345 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, Resten Ager. Abildgaard Vandmølle.

Grurup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 228. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Paa Vestgavlen staar Aarst. 1796; her skal tidligere have staaet et Taarn. Norddøren er bevaret (tilmuret). Vaabenhuset er fra 1866. Alterbord med oprindl. Granitplade. Alterbilledet er et Maleri (Korsfæstelsen). Romansk Granitdøbefont. I Kirkens Vestmur er indsat en romansk Ligsten med et Kors (se Løffler, Gravst. Pl. X).

Abildgaard (15 Td. Hrtk.) m. m. Gods (35) ejedes i 18. Aarh. af Brødr. Oberst Joh. Chr. Dietrich og Krigs- og Landkomm. Elias Dietrich, der havde arvet den efter Moderen Adriane Dietrichs de la Haye; 1749 udkøbte Elias D. sin Broder. 1767 solgtes den af Hans Jørgen Hetlew til Carsten Nielsen Samsøe for 4600 Rd., men ejedes senere af Mads Willemoes, † 1797, hvis Enke Mette Tøfting 1798 ved Auktion solgte den til Peder Jørgensen paa Tandrup for 7000 Rd. Han døde 1809, hans Enke Inger Bertelsen og Søn Lars Toft Jørgensen til A. begge 1821. Sidstnævntes Enke Joh. Marie Høyer ægtede 1824 sin Forvalter Hans Schou. Nuv. Ejer er L. P. Frederiksen.

Ved Grurup er fredlyst den anselige Storhøj.


Link