Dover Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 28. okt 2016, 17:39 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Dover Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjelmslev Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Dover Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Veng Sogn

  • 1584 Anders Mikkelsen
  • 15?? Niels Andersen Sveistrup
  • 16?? Mikkel Rasmussen
  • 1655 Peder Fabianussen el. Bredal
  • 1680 Niels Pedersen Bredal
  • 1689 Iver Johan Pedersen Bredal
  • 1692 Jacob Jensen Müller
  • 1730 Niels Friis Jacobsen Müller
  • 1742 Niels Christensen Holst
  • 1746 Frederik Georg Samuelsen Beaufin
  • 1770 Jes Fæster
  • 1809 Johan Henrik Petersen
  • 1819 Christian Nicolai Pingel
  • 1851 Herman Peter Gudme Bruun
  • 1861 Frederik Nicolai Severin Michelsen
  • 1873 Jes Mygdal

Sognekapellaner tilknyttet sognet

Fælles med Veng Sogn

  • 1874 Jørgen Peter Melbye


Følgende beskrivelse af Dover Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Dover Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Venge, Skanderup Sogn (nordl. og vestl. Del), Skanderborg Købstadsjorder, Tyrsting Hrd. (Ry S.) og Gjern Hrd. (Alling og Tiilstrup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende, meget bakkede Jorder (højeste Punkt 366 F., 115 M.) ere overvejende lermuldede, i den vestl. Del sandmuldede, mest med Underlag af Sand, enkelte Steder Rødsand. Paa Nord-, Vest- og Sydgrænsen omgives Sognet af Vandløb og Søer, af hvilke Dele høre til det: paa Nordgrænsen Ravn Sø, 336 Td. Ld., og Knud Sø, 343 Td. Ld., som forbindes ved Knudaa, paa Vestgrænsen Birk Sø, 121 Td. Ld., Rymølle Sø, 79 Td. Ld., og Ves Sø, 107 Td. Ld., og paa Sydgrænsen Mos Sø (se S. 177); paa Sydøstgrænsen løber Illerup Aa. Omtr. 1/7 af Arealet er dækket af Skov (Firgaarde Sk., Ny gaarde Sk., Hemstok Sk., Boes Sk., m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Skanderborg til Silkeborg og Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 7338 Td. Ld., hvoraf 2786 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 567, Byg 574, Havre 1174, Boghvede 17, Frøavl 58, Blandsæd til Modenh. 88, Grøntf. 50, Kartofler 41, andre Rodfr. 209), Afgræsning 1405, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1443, Have 49, Skov 1092, ubevokset 7, Moser 151, Kær og Fælleder 87, Hegn 7, Heder m. m. 112, Veje og Byggegrunde 196, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 413 Heste, 1779 Stkr. Hornkvæg (deraf 1107 Køer), 1134 Faar, 981 Svin og 85 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 316 Td.; 73 Selvejergde. med 293, 199 Huse med 23 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1829 (1801: 805, 1840: 975, 1860: 1231, 1890: 1545), boede i 335 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 90 levede af immat. Virksomh., 822 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 25 af Fiskeri, 318 af Industri, 55 af Handel, 135 af forsk. Daglejervirks., 46 af deres Midler, og 45 vare under Fattigv.

I Sognet Dover Kirke, ved Landevejen, og Byerne: Svejstrup med Præstegd., Missionshuset Karmel (opf. 1901) og Forsamlingshus (indrettet 1892); Bjedstrup, ved Landevejen, med Skole; Illerup med Mølle; Alken med Andelsmejeri, Jærnbane- og Telegrafst.; Boes med Skole og Mølle; Ry Stationsby, ved Landevejen, — 1/2 1901: 79 Huse og 596 Indb. — med Skole (indtil 1901 Privatskole), Folkehøjskole (opr. 1892), teknisk Skole (opr. 1895), Kro, Købmandshdl., Bageri, Mølle, Savmølle, Haandværkere m. m., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Sim; Firgaarde med Skole, Fattiggaard (opr. 1880, Plads for 35 Lemmer), Børnehjem (opr. 1887) og Mølle; Nygaarde; Hemstok. Dovergaard (før Hvidsminde) har omtr. 17 Td. H., omtr. 370 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 60 Skov, Resten Ager; 5 Lejehuse. En Gaard i Hemstok har 12 5/8 Td. H., 160 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 30 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Højlund, Skovlund, Karenslund.

Dover S., en egen Sognekommune, hører under Hjelmslev-Gjern Hrdr.’s Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 200 (Svejstrup, Bjedstrup, Alken, Illerup og Hemstok) og 201 (Resten). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken (indviet til St. Andreas) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid vistnok særlig af Al (hvidtet). Syddøren er bevaret; eet Vindue ses (tilmur.). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og det lille Taarn og Vaabenhus, begge af Munkesten, opførtes. Taarnet havde oprindl. høj Spidsbue mod V., men denne lukkedes senere, og det inderste af Taarnrummet er nu Materialhus. 1863 blev Korgavlen skalmuret med smaa røde Mursten, og Stræbepiller opførtes. Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (Jesus med Martha og Maria). Alterstager, skænkede 1592 af senere Borgmester i Randers Niels Jacobsen i Nygaard og Hustru Margr. Christoffersdatter Udsøn († 1595; Halvdelen af hendes Ligsten staar ved Kirkegaardsmuren). Granitdøbefont med Dobbeltløver m. m. Prædikestol i Renæssancestil fra 1643 (restaur. 1878). I Koret Epitafium over Præsten Niels Andersen Svejstrup, † 16 . ., med to Hustruer og Børn.

Kirken har vistnok oprindl. været Herredskirke, da der i Sognet har ligget en By Hjelmslev, nævnt 1299; Navnet paa en Del af Marken (hvor der før laa to „Hjelmslev Huse“) minder endnu om den. — I Sognet har ogsaa ligget en By Skibing eller Skiping (delt i Gammel-, Øster- og Vester Sk.), nævnt bl. a. 1239, 1362, 1385, 1490 og 1514. — N. for Nygaarde ved Ravn Sø skal have ligget en Gaard, Karlsgaard; man vil have fundet Brolægning paa Stedet.

Dover har udgjort et eget Birk, Dover Birk, stadfæstet af Kong Hans 1490 og Chr. III 1546. Aar 1560 udgik Kongebrev om, at Birkerne Dover, Ry, Tørring, Vor og Vissing fremtidig skulde danne eet Birk med Ting uden for Øm Kloster; dette ændredes 1573 til, at Dover, Ry og Vissing Sogne samt Salten skulde søge eet Birketing, der lagdes ved Ry („Ry Birketing“).

Illerup har udgjort et eget Sogn, alt nævnt 1317 (Egeltorp Sogn). Kirken, indviet til St. Crispinus og St. Crispinianus, stod endnu 1524, men var nedlagt 1552; 16/1 1573 nævnes dog endnu Illerup Sogn (se S. 178), men 27/6 s. A. nævnes „Illerup i Dover Sogn“. Kirken var fuldstændig forsvunden 1623; den har sikkert staaet V. for Skanderborgvejen mod S. i Illerup By paa „Kirkegaardsbakken“, hvor der er fundet Skeletter; en Søjlekapitæl af Granit, nu i en Have i Skanderborg, skal være herfra. — Ogsaa i Boes skal der have ligget en Kirke eller et Kapel (i Præsteberetn. fra 1623 omtales Spor af Kirkegaarden); Kirken har vistnok ligget paa Højderne i den vestl. Udkant af Byen, hvor der er fundet Kalk- og Murbrokker samt Menneskeben. — Svejstrup Præstegaard nævnes alt 1573.

Ved Dover har der været en fordums hellig Kilde, Hjelmslev Kilde (nævnt 1623), ved Ravn Sø Karlskilden (oprenset for nogle Aar siden).

Af Sognets henved 175 Oldtidsmonumenter ere flg. 17 Gravhøje fredlyste: ved Hemstok 9 smaa (de 7 i Gruppe), ved Alken 1, ved Bjedstrup 1 (Illeruphøj), ved Boes 1 og ved Sim 5 (deribl. Maglehøj og Tippethøj).


Eksterne Link