Veng Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Veng Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjelmslev Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Veng Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Dover Sogn

  • 1584 Anders Mikkelsen
  • 15?? Niels Andersen Sveistrup
  • 16?? Mikkel Rasmussen
  • 1655 Peder Fabianussen el. Bredal
  • 1680 Niels Pedersen Bredal
  • 1689 Iver Johan Pedersen Bredal
  • 1692 Jacob Jensen Müller
  • 1730 Niels Friis Jacobsen Müller
  • 1742 Niels Christensen Holst
  • 1746 Frederik Georg Samuelsen Beaufin
  • 1770 Jes Fæster
  • 1809 Johan Henrik Petersen
  • 1819 Christian Nicolai Pingel
  • 1851 Herman Peter Gudme Bruun
  • 1861 Frederik Nicolai Severin Michelsen
  • 1873 Jes Mygdal

Sognekapellaner tilknyttet sognet

Fælles med Dover Sogn

  • 1874 Jørgen Peter Melbye


Følgende beskrivelse af Veng Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Venge Sogn, Anneks til Dover, omgives af dette, Skanderup Sogns nordl. Del, Mesing og Adslev Sogne, Framlev Hrd. (Stjær, Storring og Galten S.) og Gjern Hrd. (Laasby og Tulstrup S.). Kirken, noget vestl., ligger 1 1/4 Mil N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder ere forskellige, dog overvejende lerede, mere eller mindre muldede , mod N. og N. V. noget skarpsandede. I Sognet Venge Sø og Peders Sø (Pittersø), samt ved Vestgrænsen en Del af Ravn Sø (se S. 184). En Del Skov (Egelund, Vorbjærge, Smedebjærge, Kirkesk., Ballesk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skanderborg til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 4794 Td. Ld., hvoraf 2021 besaaede (deraf med Hvede 11, Rug 410, Byg 454, Havre 818, Boghvede 14, Blandsæd til Modenh. 113, Grøntf. 37, Kartofler 31, andre Rodfrugter 130), Afgræsn. 864, Høslæt, Brak, Eng m. m. 961, Have 63, Skov 589, ubevokset 10, Moser 67, Kær og Fælleder 16, Hegn 4, Heder 7, Veje og Byggegr. 149, Vandareal m. m. 43 Td. Kreaturhold 1898: 322 Heste, 1357 Stkr. Hornkvæg (deraf 927 Køer), 654 Faar, 792 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 226 Td.; 59 Selvejergde. med 188, 1 Fæstegd. med 3, 158 Huse med 35 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1054 (1801: 639, 1840: 926, 1860: 1150, 1890: 1174), boede i 248 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomhed, 723 af Jordbr., 5 af Gartneri, 245 af Industri, 16 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 66 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Venge, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Missionshuset Saron (opf. 1900) og Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 48,229 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 3011 Kr., Antal af Konti 224); Søballe med Forskole; Haarby med Skole; Nørre-Vissing med Skole og Kro. Hovedgaarden Sophiendal har 26 3/8 Td. H., 735 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 250 Skov, Resten Ager; til Gaarden en Mølle.

Venge S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 202 (Søballe og Haarby) og 203 (Venge og N.-Vissing). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, der før var Kirke til Venge Kloster (se ndfr.) og kaldtes St. Trinitatis Kirke, er en ved Midten af 12. Aarh. opført enskibet Korskirke, bestaaende af Skib, et smallere Parti mod V., der er Underdelen af et oprindeligt Taarn (en Sjældenhed ved vore Klosterkirker), firkantet Kor med Apsis mod Ø. og Korsarme mod N. og S., der ligeledes hver har Apsis mod Ø.; senere er tilbygget et Taarn over den sydl. Korsarm samt et Vaabenhus mod S. De oprindelige Dele ere væsentlig af Fraadstenskvadre paa et enkelt Sokkelskifte dels af Fraadsten, dels af Al (Koret). Den smalle, firkantede Norddør (tilmur.) er bevaret, ligesom et lille Vindue med snoede Søjler i Korets Apsis mod Ø. I Vestgavlen findes ogsaa en oprindelig rundbuet Dør, og foran Gavlen staar et Trappetaarn, firkantet forneden, halvrundt foroven, fra hvilket Trappen, der ligger i den tykke Taarnmur, har ført op til Taarnets øvre Partier, af hvilke der ses Rester under Taget. Det tidligere Taarnrum, hvis Sider støttes af Stræbepiller, har dobbelt Rundbue ind til Skibet. I Slutn. af Middelalderen, da det nuv. gotiske Taarn og Vaabenhuset, begge af røde Munkesten, opførtes, fik det ældre Taarnrum saa vel som Skibet, Koret og den sydl. Korsarm spidsbuede Hvælvinger, medens den nordl. Korsarm beholdt sit Bræddeloft. Kirkens interessanteste Parti er Koret, hvis halvrunde Korbue har 3 Rundstave, som bæres paa hver Side af 3 trekvart Søjler med tærningformede Kapitæler; Korets indre Vægge ere forneden prydede med et Galleri af dybe, rundbuede Blindinger, der bæres af smaa, næsten fritstaaende Søjler, og oven over dette er der et andet Galleri af kun lidt fordybede Blindinger. Ind til Apsis, der har oprindl. Halvkuppelhvælving, og hvis Ydermur prydes af en karakteristisk Gesims, staar paa hver Side af Rundbuen en snoet Søjle med Tærningkapitæl. En høj, smal Rundbue fører fra Skibet ind til hver af Korsarmene, af hvilke den nordl. er bedst bevaret. Bjælkeloftet deler det i to Stokv., der hvert har en lille hvælvet Alterniche (noget vistnok enestaaende i Landet), der gør, at Apsiden udefra ligner et Taarn. Det øvre Stokv. har, før Skibet fik Hvælvinger, aabnet sig ud til dette med et Dobbeltvindue med Halvsøjler. Den sydl. Korsarm har været udstyret paa samme Maade, men er nu forvansket ved Opførelsen af Hvælving og Taarn. Der er fundet Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1200 saavel paa Apsis’ Hvælving (Christus paa Himmeltronen?) som paa Apsisbuen og i Blindingerne i Korets Vægge (se M. Petersen, Kalkm. S. 13). Altertavlen, fra 1655, med et paa Træ malet Billede (Nadveren), og „Prædikestolen ere i Barokstil. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. I sydl. Korsarm en Mindetavle af sort Marmor over Amtmd. Fr. L. v. Woyda og Hustru Frederikka Sophie, f. Adeler (se ndfr.; deres Kister have staaet her), opsat 1888. Den sidste har ifl. en Sandstenstavle over Vaabenhusdøren ladet Kirken istandsætte 1792. (Se J. Kornerup, Veng Klosterkirke, i Danske Mindesmærker I; Løffler, Udsigt over Danm. Kirkebygn. S. 89, og Helms, D. Tufstenskirker S. 112 flg.).

I Sognet har ligget Venge Kloster, et Benediktinerkloster, grundlagt af „Vald. I’s Forgængere“. Paa Kong Vald.’s Tid var Klosteret dog alt i Forfald, Konventet bestod kun af 3 Munke, og Abbeden førte et uordentligt Levned. Aarhusbispen Svend, som havde lovet Cistercienserne at skænke dem et Kloster i sit Stift, anmodede derfor Kongen om, at V. Kloster maatte overlades til de med Forholdene i Sminge misfornøjede Cisterciensere (se S. 193); Kongen indvilgede 1166, og Abbeden Briennus fik Pave Alex. III’s Stadfæstelse paa Flytningen. Kun to Aar bleve dog Munkene i V., idelig plagede af en adl. Dame Margrethe, der vilde have Venge Kl. omdannet til et Nonnekloster; 1168 flyttede de til Kalvø (se S. 96). Om Bygningerne, der utvivlsomt have ligget ved Kirken, vides intet.

Sophiendal er en Del af det Skanderborgske Ryttergods og blev oprettet til Hovedgaard 1767 af Kronen, som solgte den 1768 (17, Skov 6, Tiender 31, Gods 310 Td. H.) for 34,809 Rd. til Amtmd., Gehejmer. Fr. L. v. Woyda († 1778), hvis Enke F. Sophie, f. Adeler, døde 1805, hvorefter Byfoged Bagger i Skanderborg og Jørgen Gjesing i Randers maa antages s. Aar at have købt den ved Aukt., thi 1806 pantsatte de S. for 55,000 Rd. til Woydas Arvinger. Bagger og Gjesing solgte den 1811 til P. Skandorff af Aarhus, fra hvem den 1813 gik over til Svigersønnen Chr. Møller Bus, indtil den 1821 blev udlagt til Woydas Arvinger, som s. Aar for 10,000 Rd. skødede den til deres Medarving Jørgen Baron Rosenkrantz, † 1831, hvorefter den ved Aukt. 1833 for 11,150 Rd. gik over til Sønnerne, senere Oberst F. W. R. og senere Gehejmer., Stiftamtmd. G. E. R., † 1884, hvilken sidste udkøbte Broderen 1873; 1886 overdroges den for 170,000 Kr. til Sønnen, den nuv. Besidder, G. J. H. C. Baron Rosenkrantz. — Hovedbygningen, der ligger omtr. 100 Al. V. for Kirken, og i hvis Fundamenter der er fundet Bjælker, som have været angrebne af Ild, og en Mængde Trækul, er opf. 1876-79, udvidet 1884 (Arkit.: H. B. Storck) og bestaar af 3 Fløje i eet Stokv. med Kælder og Kviste samt Gavle og et Taarn.

I Venge har ligget en Vengegaard, der nævnes 1236, da Niels Mogensens Sønner mageskiftede en Tredjedel deri til Øm Kloster; 1471 nævnes Niels Andersen af Venge og 1484 Stig Nielsen af Venge. Vengegaard hørte senere til det Skanderborgske Ryttergods.

I N.-Vissing Bys sydl. Del har staaet en Sognekirke; en Gaard her har før været kaldt „Kirkegaarden“ og en Bæk „Kirkebækken“; i Gaardens Have er der endnu i Slutn. af 19. Aarh. fundet Menneskeskeletter, Rester af Ligkister m. m. Nørre-Vissing Sogn, nævnt 1340 og 1506, hørte til Gjern Hrd. (endnu 1573 nævnes „Vissing i Gjern Hrd“).

Ved Venge har der været en hellig Kilde, St. Anne Kilde, ved Søballe ligeledes en hellig Kilde.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Veng_Sogn&oldid=7370"