Forskel mellem versioner af "Byrum Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Kapellan (hjælpepræster))
(Kapellan (hjælpepræster))
 
Linje 41: Linje 41:
 
*1716 Marcus Antoniussen Bering  
 
*1716 Marcus Antoniussen Bering  
 
*17?? Johan Ernst Corfitzen Mavors
 
*17?? Johan Ernst Corfitzen Mavors
*1726 Jochum Hermansen Dreves
+
*1726 [https://danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I128931&tree=NSD Jochum Hermansen Dreves]
 
*1735 Hans Christian Jørgensen Bang
 
*1735 Hans Christian Jørgensen Bang
 
*1743 Morten Lauritsen Bechmann
 
*1743 Morten Lauritsen Bechmann

Nuværende version fra 6. jun 2020, 21:37

Byrum Sogn er et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Læsø Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Læsø Herred (Hjørring Amt). I Byrum Sogn ligger Byrum Kirke.

Før 1844 tilhørte sognet Hindsted Herred, Aalborg Amt, Viborg Stift


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vesterø Sogn og fra 1660 Hals Sogn

  • 15?? Mads Hvass
  • 1590 Peder Stub
  • 1591 Christen Olufsen
  • 1597 Christen Poulsen
  • 1597 Christen Nielsen Trane
  • 1631 Peder Thøgersen Hvass
  • 1658 Johan Jensen Paludan
  • 1686 Jens Olufsen Scharum
  • 1720 Niels Kirchmoe el. Kirchemoe
  • 1751 Morten Lauritsen Bechmann
  • 1789 Rasmus Christian Zimmermann
  • 1798 Andreas Georg Møller
  • 1801 Andreas Søeborg
  • 1817 Peder Nielsen Hjersing
  • 1832 Arnold Severin Jantzen
  • 1849 Jørgen Christian Gravenhorst
  • 1856 Rasmus Quotrup Bechmann
  • 1866 Niels Christensen

Kapellan (hjælpepræster)

(fra 1799 residerende) i Byrum, Vesterø og Hals

  • 1613 Niels Christensen
  • 1653 Jens Christensen Bredkjær
  • 1655 Niels Christensen (Aalborg)
  • 1686 Jens Olufsen Scharum
  • 1697 Anders Nielsen Schyum
  • 17?? Christen Lund
  • 1716 Marcus Antoniussen Bering
  • 17?? Johan Ernst Corfitzen Mavors
  • 1726 Jochum Hermansen Dreves
  • 1735 Hans Christian Jørgensen Bang
  • 1743 Morten Lauritsen Bechmann
  • 1752 Søren Jespersen Worre
  • 1786 Rasmus Christian Zimmermann
  • 1789 Andreas Georg Møller
  • 1799 Jacob Christian Bloch
  • 1802 Peder Nielsen Hjersing
  • 1818 Palæmon Fogh Obel
  • 1820 Jacob Albert Sadolin Danæus
  • 1826 Jørgen Rasbech
  • 1836 Henrik Christian Holmer
  • 1850 Edvard Julius Theodor Rose
  • 1859 Anton Christian Momme
  • 1861 Jens Thomsen Clausen
  • 1869 Torjus Vilhelm Stabell
  • 1874 Jens Peter Georg Deigaard

Følgende beskrivelse af Byrum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Byrum Sogn er det sydøstligste og frugtbareste Sogn. Til Sognet høre de ved Sydkysten beliggende „Rønner“, Langerøn, Kringelrøn (landfaste) og Hornfiskerøn. Til Sognet hører en Strækning ved Nordkysten mellem Hals og Vesterø Sogne.

Fladeindholdet 1896: 7953 Td. Ld., hvoraf 1018 besaaede (deraf med Rug 288, Byg 170, Havre 226, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 27, Grøntf. 227, Kartofler 44, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 437, Høslæt, Brak, Eng m. m. 314, Have 15, Skov 21, ubevokset 11, Kær og Fælleder 81, Heder 4268, Flyvesand 553, Stenmarker 1128, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 720 Stkr. Hornkv. (deraf 516 Køer), 1119 Faar, 363 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 62 Selvejergaarde med 106, 50 Huse med 23 Td. Hrtk. og 52 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 848 (1801: 637, 1840: 765, 1860: 871, 1880: 869), boede i 168 Gaarde og Huse; Erhverv: 65 levede af immat. Virksomh., 403 af Jordbrug, 106 af Industri, 27 af Handel, 138 af Skibsfart, 39 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Byrum (119: Burum, 1222: Birum) Kirke og Byrum Præstegaard, 2 Skoler, Tinghus (ejes af Amtskommunen, af Grundmur i eet Stokværk, opført 1887, Plads for 6 Arrestanter), Birkedommerbolig (Klitgaard), Distriktslægebolig (paa Kirkensgaard), Toldoppebørselskontrolsted, Telefonstation, Postekspedition, Sparekasse (opr. 15/8 1872; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 380,164 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 25,036 Kr., Antal af Konti 949), Forsamlingshus (opf. 1896), Missionshus (opf. 1893), Markedsplads, Ø. for Kirken (Marked i Apr. og Sept.), Kro („Lindenlyst“), Ølbryggeri, Fællesmejeri, Møller, m. m. Gaarde: Krogbæk, Pilegaard, Stoklund, Langestræde (gml. Form Longestradh), Vejgaard, Mariesminde, m. fl.

Byrum S., een Sognekommune med de to andre Sogne, hører under de S. 186 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 468. Lægd. Kirken tilhører Menigheden.

Den ret anselige Kirke (udvendig omtr. 112 F. lang) bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn., et omtr. 66 F. højt Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi ved Korets Nordside. Kirken er opf. i gotisk Stil af store, gule Mursten; samtidig med Skib og Kor ere Taarn og Sakristi, hvorimod Vaabenhuset er fra Middelalderens Slutn. Bygningen er vist undergaaet store Forandringer alt i Middelalderen; Norddøren er bevaret i Vaabenhuset, Syddøren er tilmuret. Alle Kirkens Dele ere hvælvede; Taarn, Sakristi og Vaabenhus have blindingsprydede Kamgavle. Gammel, katolsk Altertavle med Fløje og 24 Figurer i Hautrelief, deribl. i Midtpartiet Gudfader og Jomfru Maria samt 6 Apostle; Aarst. 1735 og Chr. VI’s Navnetræk minde om en Restauration. Granitdøbefont; smukt Messingdøbefad fra 1684. Prædikestol i Barokstil fra 1704. I Kirken hænge 4 Broncelysekroner. Epitafium over Skipper Christen Melchiorsen Cortsøn og hans to Hustruer, udført 1758 af Lars Bjørnsen, og en 1724 opsat Mindetavle over Søren Jensen Cortsen, † 1708, og Hustru. I Taarnrummet en fortrinlig udskaaret St. Barbara (afbild, i „Dania“ III S. 2) og en St. Laurentius. Kirkegulvet blev i Slutn. af 19. Aarh. omlagt, ved hvilken Lejlighed en Del Ligsten solgtes; ved en Undersøgelse 1893 fandtes under Gulvet flere murede Begravelser, deribl. af Landfogderne Berndt Fallenkamp og Niels Henrichsen (om ham se V. Bangs ovennævnte Afhandl.). Paa Hylder staa flere Skibe. Den ene omstøbte Klokke skal være fra den ødelagte Hals Kirke (se ndfr.).

Birkedommerboligen, Klitgaard, har tidligere været kgl. Ejendom (det gælder endnu Stuehuset) og var i lang Tid Bolig for Landfogden. Den og Vejgaard, i sin Tid ejet af Birkedommer H. S. Bing, ere Typer paa de S. 189 omtalte Læsøhuse.



Eksterne Link