Bording Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bording Sogn. Et sogn i Ikast-Brande Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Bording Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Bording Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bording Sogn, det største i Herredet, omgives af Ikast og Sunds Sogne, Ginding Hrd. (Grove S.), Viborg Amt (Lysgaard og Hids Hrdr.), fra hvilket det for største Delen skilles ved Skive Aa, som udspringer her. Det forholdsvis smalle Sogn strækker sig 4 Mil fra N. V. til S. Ø. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 6 Mil S. Ø. for Holstebro, hen ved 4 1/2 Mil S. S. V. for Viborg og 3 Mil V. for Silkeborg. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Brokkerbakke, 318 F., 100 M., Brunbjærg, 315 F., 99 M., med trig. Station) ere sandede, for en Del opdyrkede, med store Hedestrækninger mod N. (Hestlund Hede) og S. (Agerskov Hede) og Moser (Ulkjær Mose). Mod S. har Staten indtaget c. 800 Td. Ld. til Plantage, en Del af Gludsted Pl., hørende til Palsgaard Skovdistr. (se S. 230); af private Plantager nævnes den 1890 anlagte Haraldslund Pl., 100 Td. Ld., og Præstegaards Pl., c. 70 Td. Ld., anlagt 1902-3. Langs Skive Aa ere flere gode Engstrækninger; Kanalen Vallerbæk-Agerskov (4600 Al.) er anlagt 1866 af Hedeselskabet. Mod N. og S. de to smaa Søer Søbjærg Sø og Ravnholt Sø, henh. c. 5 og 6 Td. Ld. Sognet er rigt paa Mergel, navnlig mærkes de store Mergellejer ved Gaarden Damholt, hvorfra Damholt-Hodsager Mergelbane udgaar. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Silkeborg til Ringkjøbing samt Skanderborg-Skjern Banen og Viborg-Herning Banen.

Fladeindholdet 1896: 20,882 Td. Ld., hvoraf 394 besaaede (deraf med Rug 1485, Byg 244, Havre 1642, Boghvede 137, Spergel 9, Blands. til Modenh. 58, Grøntf. 12, Kartofler 330, andre Rodfr. 21, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 4501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2034, Have 47, Skov 96, ubevokset 78, Moser 1065, Kær og Fælleder 254, Heder 7582, Flyvesand m. v. 1061, Veje og Byggegr. 206, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 404 Heste, 1874 Stkr. Hornkvæg (deraf 1122 Køer), 1887 Faar, 819 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 128 Td.; 32 Selvejergde. med 54, 283 Huse med 74 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1745 (1801: 467, 1840: 609, 1860: 839, 1890: 1577), boede i 365 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomh., 1213 af Jordbr., 148 af Industri, 22 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 43 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Bording (1340: Burringh, 1496: Borrem, 1507: Borring) med Kirke, Præstegd. (noget N. Ø. for Byen), Skole og Vandmølle; Agerskov med Biskole; Munklinde med Andelsmejeri; Moselund (Vester-M.); Rudskjær; Stubkjær med Skole og Missionshus (opf. 1898); Hestlund med Fattiggaard (opf. 1882, Plads for 14 Lemmer); Ravnholt, ved Landevejen, med Skole og Missionshus (opf. 1898); Bodholt, ved Landevejen, med Skole, Missionshus (opf. 1902), Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 64,113 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4994 Kr., Antal af Konti 484), Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl., samt Bording Jærnbanestation med Telegraf- og Telefonst. samt Markedsplads (Marked i Okt.); Guldforhoved; Christianshede med Filialkirke, ved Sejting (Sigten) Hus, og Skole; Søbjærg; Rønkilde; Ravnholtlund. Gde.: Damholt; Nørlund; Brunbjærg. — Sognet hører til Bindeegnene, men Hosebinderiet er nu stærkt aftaget.

Bording S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 43. Lægd. Kirken tilhører Kommunen, Filialkirken ejer sig selv. — Den nordl. Del af Sognet, med Byerne Agerskov og Munklinde, er 1898 udskilt i gejstl. Hens. og henlagt under Sunds Pastorat.

Kirken er opf. 1897 (indv. 18/9) paa samme Plads som den da nedrevne ældre Kirke (af Granitkvadre, bestaaende af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V.). Kirken er opf. i romansk Stil som en Korskirke af røde Mursten (Arkitekt: Wiinholt). Over Korset hæver sig et Taarn, hvilende paa 4 Buer. Kirken har aaben Tagkonstruktion, medens Taarnet har Loft under Taget; under Skibet en muret Gravhvælving. Paa den øverste Del af Taarnets Vægge mellem dets 8 store Vinduer ere malede de 12 Apostle i overnaturlig Størrelse. Altertavle, Prædikestol og Granitdøbefonten ere fra den gl. Kirke. I Kirkens Vestende over Indgangen et Pulpitur med Orgel. Klokken, fra 1487, er anbragt i et Stillads ved Siden af Kirken.

Christianshedes Filialkirke er opf. 1893-94 (indviet 12/8 1894) i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Frimodt-Clausen) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Loftet er fladt. Alteret bestaar af et Basrelief i Egetræ (Christus m. m.) og et Kors af Egetræ. Kirken, hvortil høre Byerne Christianshede, Guldforhoved og Rønkilde, ligger midt paa en gammel Kirkegaard, der har hørt til en Kirke, som antagelig er opf. efter 1340 og forfalden før 1524. Den har ligget mod N. paa Kirkegaarden, hvor der er fundet Rester af Mursten og Kister.

Brunbjærg har været en Hovedgaard, der 1491 ejedes af Albret Skeel, med hvis Datter Anne den vistnok kom til Malte Lauridsen Viffert, thi 1545 ejedes den af Chrf. Maltesen Viffert. 1556 tilhørte den en Fru Sidsel. — Nørlund, nævnt som Gaard 1683, blev opbygget 1764 af Kasserer paa Alheden Testrup (Bygningen staar endnu) og beboedes senere af Forvalter paa Alheden Hans Kjersgaard († 1784) og Forstinspektør G. W. Brüel († 1829). — Gaarden Sejting nedlagdes ved Aar 1760, og paa dens Mark anlagdes Kolonien Christianshede, der hørte til Kolonierne paa Alheden (se IV S. 753).

De mange Navne med Lund, Holt og Skov vise, at der før har været Skove; endnu 1638 nævnes en Skov ved Guldforhoved. Paa Hederne ses ogsaa Spor af tidligere Opdyrkning.

Ved Bording er fredlyst en lille Gravhøj.

Den c. 2 1/2 Mil lange Damholt-Hodsager Mergelbane, der er den første i sit Slags, og som har gjort megen Gavn i de Egne, den gennemløber, er under Hedeselskabets Ledelse anlagt 1877-78 af et Interessentskab, som købte Gaarden Damholt; Banen kostede c. 117,000 Kr. (Se Hedeselsk. Tidsskr. 1902, S. 222).

Sognet hørte tidligere til Ginding Hrd., men blev lagt under Hammerum Hrd. jurisdiktionelt ved Reskr. af 6/1 1832. Sognet skal indtil 1555 have været Anneks til Sunds; men 1471 nævnes dog Hr. Niels i Bordingh.


Link