Forskel mellem versioner af "Andst Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med ''''Historisk info om Veerst Sogn.''' Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred ([...')
 
Linje 1: Linje 1:
'''Historisk info om Veerst Sogn.''' Et [[sogn]] i [[Malt Provsti]] ([[Ribe Stift]]). Indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Anst Herred]] ([[Ribe Amt]]). I sognet ligger Veerst Kirke. Var inden 1814 sammenlagt med Bække Sogn.
+
'''Historisk info om Andst Sogn.''' Et [[sogn]] i [[Malt Provsti]] ([[Ribe Stift]]). Indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Anst Herred]] ([[Ribe Amt]]). I sognet ligger Andst Kirke.
 
   
 
   
'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Veerst+Sogn%2C+Anst+Herred%2C+Ribe+Amt&tree=NSD liste]'''
+
'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Andst+Sogn%2C+Anst+Herred%2C+Ribe+Amt&tree=NSD liste]'''
 
   
 
   
  
== Følgende beskrivelse af Veerst Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
+
== Følgende beskrivelse af Andst Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==
  
'''Verst Sogn''' omgives af Annekset Bække, Gjesten, Lejrskov og Jordrup
+
'''Andst Sogn''' omgives af Gjesten, Lejrskov, Skanderup og Vamdrup
Sogne samt Vejle Amt (Jerlev Hrd.). Kirken, noget sydl., ligger henved
+
Sogne samt Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa, og Malt
2 1/2 Mil N. V. for Kolding. De højtliggende, mod N. jævne, mod S.
+
Hrd. (Vejen S.), fra hvilket det skilles ved Vejen Aa. Kirken, omtr. midt
bakkede Jorder ere mod N. sandede, mod S. Ø. ler-og muldblandede og
+
i Sognet, ligger 2 Mil V. for Kolding. De højtliggende, helt mod Ø.
frugtbare. Ved Østgrænsen ligger Skjærsø, c. 53 Td. Ld., hvoraf en Del hører
+
noget bakkede Jorder ere mod S. V. og V. sandmuldede med gode Enge,
til Sognet (Resten til Jordrup S.); mod S. Verst Skov. Ved Vestgrænsen
+
hvor den nu udtørrede Gamst Sø laa, i øvrigt væsentlig lermuldede. Lilleaa,
løber Eskildbæk, ved Østgrænsen Aakjær Aa. Gennem den nordl. og
+
der før løb gennem Gamst Sø, udspringer i Sognet og falder i Vejen
vestl. Del gaar Landevejen fra Vejle til Foldingbro, i Sydvesthjørnet Vejen
+
Aa; ved Nordøstgrænsen løber Aakjær Aa. Mod N. Gejsing Skov.
fra Vorbasse til Kolding-Esbjærgvejen.
+
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kolding til Ribe og Kolding-Esbjærg Banen.
  
'''Fladeindholdet 1901:''' 4483 Td. Ld., hvoraf 1624 besaaede (deraf med
+
'''Fladeindholdet 1901:''' 8026 Td. Ld., hvoraf 3680 besaaede (deraf med Rug
Rug 404, Byg 95, Havre 506, Boghvede 66, Bælgsæd 8, Frøavl 10, Blands. til
+
701, Byg 380, Havre 1087, Boghvede 114, Bælgsæd 4, Spergel 9, Blandsæd til
Modenh. 218, Grøntfoder 70, Kartofler 49, andre Rodfrugter 194, andre Handelspl.
+
Modenh. 631, Grøntf. 122, Kartofler 81, andre Rodfr. 551), Afgræsn. 2184, Høslæt,
4), Afgræsn. 1363, Høslæt, Brak, Eng m. m. 585, Have 26, Skov 258, Moser og
+
Brak, Eng m. m. 1398, Have 52, Skov 239, Moser og Kær 214, Heder, Klit m. v. 141,
Kær 432, Heder m. m. 117, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold
+
Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 400 Heste,
1898: 175 Heste, 824 Stkr. Hornkv. (deraf 498 Køer), 451 Faar, 459 Svin og 4 Geder.
+
2018 Stkr. Hornkv. (deraf 1259 Køer), 653 Faar, 1187 Svin og 46 Geder. Ager og
Ager og Engs Hrtk. 1895: 90 Td.; 22 Selvejergde. med 69, 74 Huse med 20 Td. Hrtk.
+
Engs Hrtk. 1895: 328 Td.; 75 Selvejergde. med 266, 2 Arvefæstegde. med 12,
og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 554 (1801: 180, 1840: 411, 1860:
+
136 Huse med 50 Td. Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901:
558, 1890: 560), boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede
+
1537 (1801: 540, 1840: 988, 1860: 1265, 1890: 1458), boede i 311 Gaarde og
af immat. Virksomh., 371 af Jordbrug, 120 af Industri, 19 af Handel, 2 af forsk.
+
Huse; Erhverv 1890: 68 levede af immat. Virksomh., 1048 af Jordbr., 185 af
Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
+
Industri, 38 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 43 vare
 +
under Fattigv.
  
I Sognet Byen Verst (c. 1340: Wyrsteth) med Kirke (N. for Byen),
+
I Sognet Byerne: Store-Andst (1150: Anstath, c. 1340: Ansteth),
Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1881), Mølle. Tersbølgd. Husted,
+
ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (flyttet hertil 1886 fra Gamst),
Gd.; Margretheborg, Gd.; m. m. Thorsted (Vester-T.), Huse, ved
+
Skoler, Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1892; 31/3
Landevejen, med Skole.
+
1901 var Spar. Tilgodeh. 66,359 Kr., Rentef. 3 1/2-4 pCt., Reservef. 2734
 +
Kr., Antal af Konti 322), Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl. og Kro samt,
 +
1/6 Mil S. for Byen, Jærnbanehpl.; Gamst (gml. Form: Gamsted) med
 +
Skole og Købmandshdl.; Glibstrup; Gejsing med Skole og Købmandshdl.;
 +
Roved; Lille-Andst med Skole. Kjærgaard Fattiggaard (opr. 1872, Plads
 +
for 12 Lemmer). Andst Fælled, Gde. og Huse. Hesselvad, Huse.
 +
Karlsminde, Gd., har 21 Td. H., 343 Td. Ld., hvoraf 48 Eng, Resten Ager;
 +
1 Ejendomshus og 1 Fæstehus. Petersborg, Gd., har 17 5/8 Td. H., 258
 +
Td. Ld., hvoraf 33 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Damgd., ved Landevejen
 +
(før Kro); Rævsgd.; Noes, Gd.; Kildegd.; Kongsbjærggd.; m. m.
  
Verst S., een Sognekommune med Annekset, hører under Andst m. fl.
+
Andst S., en egen Sognekommune siden 1896, hører under Andst m. fl.
 
Hrdr.’s Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 11.
 
Hrdr.’s Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 11.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 84. Lægd.
+
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 86. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
+
Kirken tilhører Sognebeboerne.  
  
I Stedet for den romanske, brøstfældige Granitkirke (Skib og Kor, der oprindl.
+
'''Den smukke, anselige Kirke''' bestaar af Skib og Kor med mere end halvrund
havde haft Apsis, samt et af Mursten senere opf. Vaabenhus mod N.) er der 1896
+
Apsis (Kirkens Indre er 92 F. langt, mod Ø. over 25 F., mod V. 27 F. bredt), Taarn
opført en ny Kirke (indviet 3/12 1896) paa den gamles Plads, af røde Mursten
+
mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid,
(Arkitekt: J. C. Fussing). Den bestaar af Skib og Kor med fladt Loft. Af Inventariet
+
vistnok opf. samtidig med Ribe Domkirke (med hvilken den har en Del Lighed), da
mærkes Granitdøbefonten fra den gml. Kirke.
+
Elias var Biskop og Kanniken Nicolaus tillige Præst i Andst, af Granitkvadre paa
 +
Dobbeltsokkel med Skraakant og Karnis. Norddøren er tilmur., en Dør paa Korets
 +
Nordside er aaben; den endnu benyttede Syddør har 2 Søjler paa hver Side og mellem
 +
det dobbelte Bueslag en Tympanon med en siddende Christus mellem to andre
 +
Figurer (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 3. R. Pl. I); flere oprindl. Vinduer mod N.
 +
benyttes endnu. Den runde Korbue har rigt profilerede Gesimser. Taarnet, af
 +
Mursten uden Forb. med Skibet, er ifl. D. Atl. opf. af Caspar Markdanner 1592; det
 +
har ottekantet, blytækt Spir (i alt 88 F.). Vaabenhuset er af Mursten. Kirken har
 +
fladt, kasseteret Loft med Rosetter osv., opsat 1605 af Præsten og Forfatteren Jon
 +
Jensen Kolding († c. 1609). Udsk. middelalderlig Altertavle med Korsfæstelsen i
 +
Midtpartiet og Apostlene paa Fløjene. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer og
 +
Helgenfigurer. Rigt udsk. Prædikestol med Aarst. 1602 paa Himlen. Alterstager fra 1589.
 +
Præstestol med Aarst. 1574. Epitafium over Jon Koldings Fader, Præsten Jens Simonsen,
 +
† 1577, og rigt udsk. Tavle over Casp. Markdanner, opsat af J. Kolding 1602, samt
 +
Portrætter af Præsterne Bertram Høyer, † 1759, og Jens Høstmark, † 1793. I Gulvet
 +
Gravramme over Martin Schoster, † 1700. Uden paa Vaabenhuset en middelalderlig
 +
Ligsten med et Ægtepar med Armene om hinanden og underneden et Husdyr, begge
 +
Fremstillinger indfattede af Løvornamenter og Rebsnoninger (se Løffler, Gravst. T.
 +
XIV), og ved Koret en Kampesten med ulæselig lat. Indskrift, vistnok over Jon
 +
Kolding. (Om Kirken se J. Helms, Ribe Domkirke, S. 102, og D. Tufstensk., S. 99).
  
Chr. IV lod ifl. D. Atl. i Præstegaarden indrette et Par Værelser til Brug for sig,
+
'''Noes''' (forhen Nors) har været en Hovedgaard, der 1542 tilhørte Niels Clausen;
naar han var paa Jagt paa Egnen; der saas endnu 1769 Spor af mange
+
1580 udlagde Mads Nielsen (Splid) den i Mageskifte til Fr. II, hvorpaa den blev en
Fiskeparker.
+
Bondegaard (se Saml. til j. Hist. VI S. 126 og 2. R. II S. 126).
  
I Verst Skov ligger en Plads, af Befolkningen kaldet „Trælborg“; den har
+
Anders Sørensen Vedel opholdt sig 1589 i Gamst Præstegaard for at bestemme
forhen undertiden været opfattet som en gammel Befæstning, men er i Virkeligheden
+
Stedets Polhøjde.
kun en ganske naturlig, rund Højning.
+
 
+
Om Præsten Niels Tøxen i Verst († 1755) se Kirkeh. Saml. 5. R. I S. 407 flg.
+
og 581 flg.
+
  
 +
I Præsteindberetn. fra 1638 nævnes „en gammel Stenrøgel, som endnu kan kendes
 +
og løber over Lunderskov, Skanderup og Hjarup Marker, item over Fovslet Mark
 +
mod Hertugdømmet; den menes af de gamle at have været for en Anløb i gamle
 +
Dage“. Paa angivne Steder ses nu ikke noget. Derimod findes noget nordligere, Ø.
 +
for Andst By nær Sogneskellet mellem Andst og Skanderup samt tæt S. V. for Jordrup
 +
Rester af ganske lave Jordhøjninger, som vel engang have udgjort et
 +
sammenhængende Hele, i 19. Aarh. kaldet Trældiget eller Alverdensdige. Dette „Dige“ har dog
 +
næppe, som almindelig antaget, været en gammel Forsvarsvold; snarere kunde det
 +
have været en Kørevej fra Middelalderen.
  
  
  
 
== Link ==
 
== Link ==
* [http://sogn.dk/veerst/ Sogneportalen]
+
* [http://sogn.dk/andst/ Sogneportalen]
 
* [https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på Facebook]
 
* [https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på Facebook]
 
* [http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/introduktion_til_arkivbrug_for_slagtsforskere Statens Arkiver - Slægtsforsknings info]
 
* [http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/introduktion_til_arkivbrug_for_slagtsforskere Statens Arkiver - Slægtsforsknings info]

Versionen fra 21. okt 2014, 13:02

Historisk info om Andst Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Andst Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Andst Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Andst Sogn omgives af Gjesten, Lejrskov, Skanderup og Vamdrup Sogne samt Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa, og Malt Hrd. (Vejen S.), fra hvilket det skilles ved Vejen Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil V. for Kolding. De højtliggende, helt mod Ø. noget bakkede Jorder ere mod S. V. og V. sandmuldede med gode Enge, hvor den nu udtørrede Gamst Sø laa, i øvrigt væsentlig lermuldede. Lilleaa, der før løb gennem Gamst Sø, udspringer i Sognet og falder i Vejen Aa; ved Nordøstgrænsen løber Aakjær Aa. Mod N. Gejsing Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kolding til Ribe og Kolding-Esbjærg Banen.

Fladeindholdet 1901: 8026 Td. Ld., hvoraf 3680 besaaede (deraf med Rug 701, Byg 380, Havre 1087, Boghvede 114, Bælgsæd 4, Spergel 9, Blandsæd til Modenh. 631, Grøntf. 122, Kartofler 81, andre Rodfr. 551), Afgræsn. 2184, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1398, Have 52, Skov 239, Moser og Kær 214, Heder, Klit m. v. 141, Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 400 Heste, 2018 Stkr. Hornkv. (deraf 1259 Køer), 653 Faar, 1187 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 328 Td.; 75 Selvejergde. med 266, 2 Arvefæstegde. med 12, 136 Huse med 50 Td. Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1537 (1801: 540, 1840: 988, 1860: 1265, 1890: 1458), boede i 311 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 68 levede af immat. Virksomh., 1048 af Jordbr., 185 af Industri, 38 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 43 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Store-Andst (1150: Anstath, c. 1340: Ansteth), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (flyttet hertil 1886 fra Gamst), Skoler, Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1892; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 66,359 Kr., Rentef. 3 1/2-4 pCt., Reservef. 2734 Kr., Antal af Konti 322), Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl. og Kro samt, 1/6 Mil S. for Byen, Jærnbanehpl.; Gamst (gml. Form: Gamsted) med Skole og Købmandshdl.; Glibstrup; Gejsing med Skole og Købmandshdl.; Roved; Lille-Andst med Skole. Kjærgaard Fattiggaard (opr. 1872, Plads for 12 Lemmer). Andst Fælled, Gde. og Huse. Hesselvad, Huse. Karlsminde, Gd., har 21 Td. H., 343 Td. Ld., hvoraf 48 Eng, Resten Ager; 1 Ejendomshus og 1 Fæstehus. Petersborg, Gd., har 17 5/8 Td. H., 258 Td. Ld., hvoraf 33 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Damgd., ved Landevejen (før Kro); Rævsgd.; Noes, Gd.; Kildegd.; Kongsbjærggd.; m. m.

Andst S., en egen Sognekommune siden 1896, hører under Andst m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 86. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den smukke, anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med mere end halvrund Apsis (Kirkens Indre er 92 F. langt, mod Ø. over 25 F., mod V. 27 F. bredt), Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid, vistnok opf. samtidig med Ribe Domkirke (med hvilken den har en Del Lighed), da Elias var Biskop og Kanniken Nicolaus tillige Præst i Andst, af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel med Skraakant og Karnis. Norddøren er tilmur., en Dør paa Korets Nordside er aaben; den endnu benyttede Syddør har 2 Søjler paa hver Side og mellem det dobbelte Bueslag en Tympanon med en siddende Christus mellem to andre Figurer (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 3. R. Pl. I); flere oprindl. Vinduer mod N. benyttes endnu. Den runde Korbue har rigt profilerede Gesimser. Taarnet, af Mursten uden Forb. med Skibet, er ifl. D. Atl. opf. af Caspar Markdanner 1592; det har ottekantet, blytækt Spir (i alt 88 F.). Vaabenhuset er af Mursten. Kirken har fladt, kasseteret Loft med Rosetter osv., opsat 1605 af Præsten og Forfatteren Jon Jensen Kolding († c. 1609). Udsk. middelalderlig Altertavle med Korsfæstelsen i Midtpartiet og Apostlene paa Fløjene. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer og Helgenfigurer. Rigt udsk. Prædikestol med Aarst. 1602 paa Himlen. Alterstager fra 1589. Præstestol med Aarst. 1574. Epitafium over Jon Koldings Fader, Præsten Jens Simonsen, † 1577, og rigt udsk. Tavle over Casp. Markdanner, opsat af J. Kolding 1602, samt Portrætter af Præsterne Bertram Høyer, † 1759, og Jens Høstmark, † 1793. I Gulvet Gravramme over Martin Schoster, † 1700. Uden paa Vaabenhuset en middelalderlig Ligsten med et Ægtepar med Armene om hinanden og underneden et Husdyr, begge Fremstillinger indfattede af Løvornamenter og Rebsnoninger (se Løffler, Gravst. T. XIV), og ved Koret en Kampesten med ulæselig lat. Indskrift, vistnok over Jon Kolding. (Om Kirken se J. Helms, Ribe Domkirke, S. 102, og D. Tufstensk., S. 99).

Noes (forhen Nors) har været en Hovedgaard, der 1542 tilhørte Niels Clausen; 1580 udlagde Mads Nielsen (Splid) den i Mageskifte til Fr. II, hvorpaa den blev en Bondegaard (se Saml. til j. Hist. VI S. 126 og 2. R. II S. 126).

Anders Sørensen Vedel opholdt sig 1589 i Gamst Præstegaard for at bestemme Stedets Polhøjde.

I Præsteindberetn. fra 1638 nævnes „en gammel Stenrøgel, som endnu kan kendes og løber over Lunderskov, Skanderup og Hjarup Marker, item over Fovslet Mark mod Hertugdømmet; den menes af de gamle at have været for en Anløb i gamle Dage“. Paa angivne Steder ses nu ikke noget. Derimod findes noget nordligere, Ø. for Andst By nær Sogneskellet mellem Andst og Skanderup samt tæt S. V. for Jordrup Rester af ganske lave Jordhøjninger, som vel engang have udgjort et sammenhængende Hele, i 19. Aarh. kaldet Trældiget eller Alverdensdige. Dette „Dige“ har dog næppe, som almindelig antaget, været en gammel Forsvarsvold; snarere kunde det have været en Kørevej fra Middelalderen.


Link