Andst Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Andst Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Andst Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Gesten Sogn

  • 15?? Mads Iversen
  • 1545 Iver Madsen
  • 1574 Jens Simonsen
  • 1578 Jonas Jensen Colding
  • 16?? Niels Mortensen Grum
  • 1653 Hans Laugesen Wedel el. Wellejus
  • 1674 Laurits Nielsen Aagaard
  • 1699 August Richter
  • 1712 Jens Andersen Høeg (Heug)
  • 1723 Bertram Jochumsen Høyer
  • 1759 Jens Nielsen Høstmark
  • 1793 Caspar Frederik Junghans
  • 1834 Jørgen Winge
  • 1838 Thøger Kjersgaard Asch
  • 1849 Peter Høy Aabye
  • 1850 Jens Christian Schousboe

Følgende beskrivelse af Andst Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Andst Sogn omgives af Gjesten, Lejrskov, Skanderup og Vamdrup Sogne samt Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa, og Malt Hrd. (Vejen S.), fra hvilket det skilles ved Vejen Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil V. for Kolding. De højtliggende, helt mod Ø. noget bakkede Jorder ere mod S. V. og V. sandmuldede med gode Enge, hvor den nu udtørrede Gamst Sø laa, i øvrigt væsentlig lermuldede. Lilleaa, der før løb gennem Gamst Sø, udspringer i Sognet og falder i Vejen Aa; ved Nordøstgrænsen løber Aakjær Aa. Mod N. Gejsing Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kolding til Ribe og Kolding-Esbjærg Banen.

Fladeindholdet 1901: 8026 Td. Ld., hvoraf 3680 besaaede (deraf med Rug 701, Byg 380, Havre 1087, Boghvede 114, Bælgsæd 4, Spergel 9, Blandsæd til Modenh. 631, Grøntf. 122, Kartofler 81, andre Rodfr. 551), Afgræsn. 2184, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1398, Have 52, Skov 239, Moser og Kær 214, Heder, Klit m. v. 141, Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 400 Heste, 2018 Stkr. Hornkv. (deraf 1259 Køer), 653 Faar, 1187 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 328 Td.; 75 Selvejergde. med 266, 2 Arvefæstegde. med 12, 136 Huse med 50 Td. Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1537 (1801: 540, 1840: 988, 1860: 1265, 1890: 1458), boede i 311 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 68 levede af immat. Virksomh., 1048 af Jordbr., 185 af Industri, 38 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 43 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Store-Andst (1150: Anstath, c. 1340: Ansteth), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (flyttet hertil 1886 fra Gamst), Skoler, Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1892; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 66,359 Kr., Rentef. 3 1/2-4 pCt., Reservef. 2734 Kr., Antal af Konti 322), Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl. og Kro samt, 1/6 Mil S. for Byen, Jærnbanehpl.; Gamst (gml. Form: Gamsted) med Skole og Købmandshdl.; Glibstrup; Gejsing med Skole og Købmandshdl.; Roved; Lille-Andst med Skole. Kjærgaard Fattiggaard (opr. 1872, Plads for 12 Lemmer). Andst Fælled, Gde. og Huse. Hesselvad, Huse. Karlsminde, Gd., har 21 Td. H., 343 Td. Ld., hvoraf 48 Eng, Resten Ager; 1 Ejendomshus og 1 Fæstehus. Petersborg, Gd., har 17 5/8 Td. H., 258 Td. Ld., hvoraf 33 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Damgd., ved Landevejen (før Kro); Rævsgd.; Noes, Gd.; Kildegd.; Kongsbjærggd.; m. m.

Andst S., en egen Sognekommune siden 1896, hører under Andst m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 86. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den smukke, anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med mere end halvrund Apsis (Kirkens Indre er 92 F. langt, mod Ø. over 25 F., mod V. 27 F. bredt), Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid, vistnok opf. samtidig med Ribe Domkirke (med hvilken den har en Del Lighed), da Elias var Biskop og Kanniken Nicolaus tillige Præst i Andst, af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel med Skraakant og Karnis. Norddøren er tilmur., en Dør paa Korets Nordside er aaben; den endnu benyttede Syddør har 2 Søjler paa hver Side og mellem det dobbelte Bueslag en Tympanon med en siddende Christus mellem to andre Figurer (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 3. R. Pl. I); flere oprindl. Vinduer mod N. benyttes endnu. Den runde Korbue har rigt profilerede Gesimser. Taarnet, af Mursten uden Forb. med Skibet, er ifl. D. Atl. opf. af Caspar Markdanner 1592; det har ottekantet, blytækt Spir (i alt 88 F.). Vaabenhuset er af Mursten. Kirken har fladt, kasseteret Loft med Rosetter osv., opsat 1605 af Præsten og Forfatteren Jon Jensen Kolding († c. 1609). Udsk. middelalderlig Altertavle med Korsfæstelsen i Midtpartiet og Apostlene paa Fløjene. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer og Helgenfigurer. Rigt udsk. Prædikestol med Aarst. 1602 paa Himlen. Alterstager fra 1589. Præstestol med Aarst. 1574. Epitafium over Jon Koldings Fader, Præsten Jens Simonsen, † 1577, og rigt udsk. Tavle over Casp. Markdanner, opsat af J. Kolding 1602, samt Portrætter af Præsterne Bertram Høyer, † 1759, og Jens Høstmark, † 1793. I Gulvet Gravramme over Martin Schoster, † 1700. Uden paa Vaabenhuset en middelalderlig Ligsten med et Ægtepar med Armene om hinanden og underneden et Husdyr, begge Fremstillinger indfattede af Løvornamenter og Rebsnoninger (se Løffler, Gravst. T. XIV), og ved Koret en Kampesten med ulæselig lat. Indskrift, vistnok over Jon Kolding. (Om Kirken se J. Helms, Ribe Domkirke, S. 102, og D. Tufstensk., S. 99).

Noes (forhen Nors) har været en Hovedgaard, der 1542 tilhørte Niels Clausen; 1580 udlagde Mads Nielsen (Splid) den i Mageskifte til Fr. II, hvorpaa den blev en Bondegaard (se Saml. til j. Hist. VI S. 126 og 2. R. II S. 126).

Anders Sørensen Vedel opholdt sig 1589 i Gamst Præstegaard for at bestemme Stedets Polhøjde.

I Præsteindberetn. fra 1638 nævnes „en gammel Stenrøgel, som endnu kan kendes og løber over Lunderskov, Skanderup og Hjarup Marker, item over Fovslet Mark mod Hertugdømmet; den menes af de gamle at have været for en Anløb i gamle Dage“. Paa angivne Steder ses nu ikke noget. Derimod findes noget nordligere, Ø. for Andst By nær Sogneskellet mellem Andst og Skanderup samt tæt S. V. for Jordrup Rester af ganske lave Jordhøjninger, som vel engang have udgjort et sammenhængende Hele, i 19. Aarh. kaldet Trældiget eller Alverdensdige. Dette „Dige“ har dog næppe, som almindelig antaget, været en gammel Forsvarsvold; snarere kunde det have været en Kørevej fra Middelalderen.


Eksterne Link