Forskel mellem versioner af "Allinge-Sandvig Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 378: Linje 378:
 
ligger den smukke, af Skovpartier omgivne Gaard Hammersholm (se S. 32),
 
ligger den smukke, af Skovpartier omgivne Gaard Hammersholm (se S. 32),
 
der før var Ladegaard til Hammershus, men 1744 solgtes for 1275 Rd. C.
 
der før var Ladegaard til Hammershus, men 1744 solgtes for 1275 Rd. C.
 +
 +
== Hammershus ==
  
 
'''Skønt Sagnet''' har nævnt Valdemar I som den, der har opført '''Hammershus''' 1159
 
'''Skønt Sagnet''' har nævnt Valdemar I som den, der har opført '''Hammershus''' 1159

Versionen fra 23. nov 2015, 17:40

Allinge-Sandvig Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Sognet ligger i Bornholms Regionskommune (Region Hovedstaden). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Herred (Bornholm Amt). I Allinge-Sandvig Sogn ligger Allinge Kapel og Allinge Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fælles med Olsker Sogn

Præster tilknyttet Hammershus Slot


Følgende beskrivelse af Allinge-Sandvig Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Allinge-Sandvig Købstæder, der udgøre een Kommune, ligge i Nørre Herred under 55° 16’ 33" n. B. og under 2° 13’ 39" ø.L. for Kbh. (beregnet for Kirkens vestl. Ende). Byerne ligge smukt paa Bornholms Nordøstkyst, Allinge omtr. 1/2 Mil fra Hammerens Spids, Sandvig omtr. */4 Mil N. V. for Allinge. Allinge ligger paa et jævnt skraanende Terræn; det højeste Punkt er ved Kirken, 35 F., 11 M. Byen er lejret langs Kysten i en Længde af omtr. 1800 Al., Bredden er mellem 300 og 800 Al. Hoved-aaren er fra S. til N.: Søndergade, Skolegade og Nørregade, der fører til Vejen til Sandvig; fra Nærheden af Havnen føre Vestergade og Nygade til Vejen til Rønne. Sandvig ligger paa et af Klippen mere gennembrudt Terræn; højeste Punkt er ved Skolen, 40 F., 12.5 M. Dens Udstrækning fra S. 0. til N. V. er omtr. 800 Al. Hovedgaderne ere Storegade og Vestergade, der føre til Vejen til Hammershus. Husene i begge Byer ere for det meste i eet Stokværk, mange med Haver, og gøre sig ikke bemærkede ved Ælde eller Bygningsmaade.

Allinge havde ved Udg. af 1897 25 Gadér og Stræder, Sandvig 15. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 348, deraf i Allinge 262 (ved Udg. af 1897 var der 447, deraf i Allinge 316). Hele det ved Matri-kuleringen opmaalte Fladeindhold af Byerne med Markjorder var 1896 720 Td. Ld., deraf vare besaaede 371, Græsning, Brak og Eng 173, Kær og Fælleder 9, Have 21, Skov 17, Heder 5, Stenmarker 80, Byggegrunde og Veje 45 Td. Det saml. Hartkorn for Byerne og Markjorderne var 1/1 1895 77,8 Td. bornh. (53,6 Td. alm.); deraf hørte 70,5 Td. til 29 Gaarde, hvoraf 25 dreves fra Købstæderne, og 6,e til 53 Huse.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 31/12 1897 for Allinge 1,373,339, for Sandvig 380,659 Kr. (Antal af Forsikringer henholdsvis 314 og 128).

Med Allinge-Sandvig Kommune er forenet et Landdistrikt (tidligere var det forenet med Olsker Sogn), som bestaar af Øens Nordspids med Hammeren og Slotslyngen, og som mod S. begrænses af Olsker og Rutsker Sogne. Landdistriktets Fladeindhold udgjorde 1896 1011 Td. Ld., hvoraf 116 vare besaaede, 50 Græsning, Brak og Eng, 3 Have, 341 Skovareal (7 5 ubevoksede), 70 Heder, 401 Stenmarker, 10 Byggegrunde og Veje og 20 Søer og Damme (Hammer Sø). Det saml. Hrtk. var 1j1 1895 24,4 Td. bornh. (16,8 Td. alm.), hvoraf 20,2 hørte til 3 Gaarde, 2,5 til 51 Huse. Een Gaard, Hammer s holm (tidligere kaldet Hammershus Slots Ladegaard eller Slots vangegaard), havde 173/8 Td. bornh. Hrtk. (12 Td. alm.), 242 Td. Ld., hvoraf 10 vare Eng, 68 Skov, 4 Gaardsplads og Have, Resten Ager. Landdistriktet har Kommunalvæsen fælles med Købstæderne, og et af Beboerne valgt Medlem har Sæde i Byraad et. Se i øvrigt om Distriktet S. 36.

Af Byernes offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes følgende:

Kirken i Allinge paa en Plads ved Sønder- og Skolegade, bestaar af Skib og Kor, et Tværskib og Taarn mod V. Den oprindelige Kirke, vistnok fra omtr. 1500, bestod af det af utilhuggen Kamp, med Indfatninger af Mursten, opførte Skib; senere tilføjedes et lavt Taarn, hvis nederste Del var af Kamp, den øvre Del af Bindingsværk, og et Vaabenhus mod S. ; Loftet var en fladbuet Tøndehvælving af Brædder; 1865 ombyggedes det 25 Al. høje Taarns øverste Del (Bindingsværket) med takkede Murstensgavle. Aar 1892 restaureredes Kirken efter Tegn. af Arkitekt M. Bidstrup, ved hvilken Lejlighed Tværskibet og Koret, begge af gule Mursten, opførtes, Vaabenhuset nedreves, og Kirken blev dækket af et smukt, malet Træloft i middelalderlig Stil. Kirken er nu lys og rummelig; Koret skilles fra Skibet ved en rund Bue og gør et ejendommeligt Indtryk med sin forgyldte Altertavle, der er prydet med Vinløv i Relief, med Jesu Navnetræk og et Krucifiks af Egetræ, det sidste udført af Billedhugger Fjeldskov 1866; den gule Baggrund i Alternichen og de med gult Glas forsynede Sidevinduer give Koret en gylden Glans (den ældre Altertavle, fra den senere Renæssancetid, hænger nu i Taarnet). Den udskaarne Prædikestol med Fred. HI’s Navnetræk fandtes ved sidste Restauration i Stykker til Dels indmuret under og bag ved det gamle Alterbord; Døbefonten er ny og af Kamp med en Himmel fra Renæssancetiden. I Loftet hænger en Lysekrone med Lübecks Vaaben; i nordl. Korsarm et gammelt, forgyldt Krucifiks. I Kirken er begravet den lybske Foged Junker Blasius v. Wickede, † 1547, hvis Ligsten nu findes i Taarnrummet, hvor der ogsaa ligger en Ligsten over den næste Foged Herm. Boitins Barn, † 1556. En Tavle minder om Chr. V’s Besøg i Kirken Pinsedag 1687, en anden om Pesten 1618 og 1654. I Kirken hang der indtil Midten af 19. Aarh. en Mindetavle over den tyske Adelsmand Philip Schønaich (den afdøde saas knælende for Christus), der druknede 2/7 1577 paa en Rejse til Sverige; Tavlen afhændedes 1860 til Familien. Den ene Klokke er uden Indskrift. — Paa den gamle Kirkegaard omkring Kirken staar en smuk Runesten, „Kongevejstenen", med Indskrift: „Brune og hans Brødre lode rejse (Stenen) efter Thurlak, Fader deres, og Esker, Broder deres". Den nye Kirkegaard, anlagt 1864, ligger mod V. uden for Byen.

Ved Kirken, som ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, som tillige er Præst i Olsker Sogn (han bor i St. Ols Præstegaard). Kirken ejer intet og havde x/i 1897 en Gæld paa 15,905 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, i Allinge ved Kirken, er opført 1881 af Grundmur i to Stokværk efter Tegn. af Arkitekt M. Bidstrup; det indeholder bl. a. i Stuen to Arrester og Bolig for Arrestforvareren, paa 1. Sal Retslokalet, der tillige er Byraadets Mødesal. Det gamle Ting- og Arrest- hus, i Sandvig ved Havnen, bruges til Forsamlingslokale, Sprøjte- og Materialhus.

Kommunen har to Skoler (indtil 1857 kun een i Allinge). Allinge Borgerskole, i Skolegade, er opført 1890 af Grundmur i to Stokværk efter Tegn. af M. Bidstrup; 1897 er tilbygget en ny Skolebygning; Borgerskolen har 6 Lærere og Lærerinder, 10 Klasser (4 Klasseværelser) og 1. Jan. 1898 282 Elever. Borgerskolen i Sandvig, i Storegade, er opført 1893 af Grundmur i eet Stokværk efter Tegn. af M. Bidstrup; den har 3 Lærere og Lærerinder, 3 Klasseværelser og 1/1 1898 187 Elever. Desuden har Kommunen en teknisk Skole, i Allinge i Nørregade, opført af Grundmur i to Stokværk med et lille Spir efter Tegn. af M. Bidstrup (54 Elever), og to Privatskoler, hvoraf den ene er Realskole (med Lokale paa Raadhuset) med 2 Lærere og 30 Elever.

Fattighuset, i Allinge i Nærheden af Nørregade, er opført 1857; det har Plads for 16 Lemmer. — Posthuset med Telegrafstationen og Toldkammeret ligger i Allinge ved Havnen. — Helt mod N. i Allinge ved Nørregade ligger Ammunitionshuset (under Bornholms Arsenal).

Allinge har 3 Missionshuse, Luthersk Missionshus, opf. 1875, Evang.-luthersk Missionshus, opf. 1895, og Menighedshjemmet, opf. 1889. Sandvig har et Baptistkapel, opf. 1892, og et Missionshus (Menighedshjemmet), opf. 1894.

Allinge og Sandvig ere meget søgte som Sommeropholdssteder, hvorfra der let foretages Udflugter til Øens smukke Punkter paa Nordlandet.

Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Febr. 1890 i Allinge-Sandvig 1838, deraf i Allinge 1423, i Sandvig 415 (1801 havde Byerne 585, deraf Allinge 337, Sandvig 248, 1840: 784, 1860: 878, 1880: 1425 Indb.); 1js 1896 havde de 2287 Indb., deraf Allinge 1604 og Sandvig 683. — Landdistriktet havde 1890 69 Indb. (1860: 40, 1880: 31), v3 1896 274.

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i Byerne i 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: I Allinge levede 57 af immateriel Virksomhed, 774 af Industri, 152 af Handel og Omsætning, 67 af Søfart, 30 af Fiskeri, 125 af Jordbrug, 2 af Gartneri, medens 119 fordeltes paa andre Erhverv, 20 nøde Almisse, og 7 7 levede af deres Midler; i Sandvig: 10 af immat. Virksomh., 233 af Industri, 22 af Handel, 59 af Fiskeri, 55 af Jordbrug, 6 af deres Midler og 30 af andre Erhv. — I Landdistriktet levede 17 af immat. Virksomh., 10 af Industri og 42 af Jordbrug. — Som man ser, ere Byerne i betydelig Fremgang, i de sidste Aartier; det er særlig Granitbruddene, der ere Grund til den store Stigen af Indbyggertallet. Søfart og Fiskeri ere vigtige Erhverv.

Af fremmede Varer, der fortoldedes 1896, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 1303 Pd., Vin 664 Pd., andre Spirituosa å 8° 26 Vrtlr., Kaffe 3055 Pd., Olier 1372 Pd., Salt 84,304 Pd., Sukker 3916 Pd., Stenkul 3,385,200 Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle vSlags 76,426 Pd. samt Tømmer og Træ 264 Clstr. og 8639 Kbfd. Desuden tilførtes fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 276 Pd. fersk Laks, 24,282 Pd. røget Sild, 20,580 Kbfd. raa Granitsten, 16,379 Kbfd. tilhuggen Granitsten, 227,250 Kbfd. Brosten, 53,064 Kbfd. Skærver og 17,386 Td. Grus. Til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 3635 Pd. fersk Laks, 497 01 fersk og 435,415 Pd. røget Sild, 5305 Kbfd. raa Granitsten, 41,831 Kbfd. tilhuggen Granitsten og 4000 Kbfd. Brosten.

Ved Udg. af 1896 var der ved Toldstedet hjemmehørende 15 Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 365,4 Tons samt 60 ikke maalte Baade. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 230 Skibe med 2516 T. Gods, for Udgaaende 229 Skibe med 15,490 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 289 og udgik 256 Skibe med henholdsvis 2 580 og 7725 T. Gods. \

De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1896, efter Fradrag af Godtgørelser, 8164 og Krigsskatten af Vareindførselen 131, i alt 8295 Kr. (1129 Kr. mere end i 1895). Brændevinsbrænderier drives ikke.

Det er Torvedag hver Fredag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 Damp-Sav- og Høvleværker, 4 Stenhuggerier i Granit (tils. omtr. 200 Arbejdere), 1 Teglbrænderi (omtr. 10 Arbejd.), 1 Kalkbrænderi, 2 Møller, 1 Bryggeri, 1 Fællesmejeri, flere Fiskerøgerier og, i Landdistriktet paa Hammeren, „Bornholms Granitværk" , et 1892 stiftet tysk Aktieselskab med et dansk Bestyrelsesraad (Aktiekapital omtr. 900,000 Kr.), der beskæftiger omtr. 350 Arbejdere, og som har anlagt „Hammerhavnen" i Sænebugten (se S. 39).

Kreaturholdet var 15/7 1893 i Allinge-Sandvig med Markjorder: 107 Heste, 295 Stkr. Hornkvæg (deraf 224 Køer), 22 Faar, 198 Svin og 2 Geder; i Landdistriktet: 21 Heste, 68 Stkr. Hornkv. (deraf 39 Køer), 64 Faar, 27 Svin og 2 Geder.

Allinge-Sandvig har ikke nogen Byfoged, men Øvrigheden bestaar af Birkedommeren i Hammershus Birk (tillige Byfoged i Hasle og Herredsfoged i Nørre Hrd.), hvortil Byerne og deres Landdistrikt høre. Kommunen bestyres af et Byraad, der. bestaar af en Borgmester og 7 valgte Medlemmer samt et Medlem for Landdistriktet. Følgende staaende Ud valg ere nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Fattigvæsenet, c) for Skolevæsenet, d) for Alderdomsunderstøttelse, e) for Tilsyn med Plejebørn, f) for Gader og Veje, g) for Raadhuset, h) for Gadebelysningen, i) for Legaterne. Desuden er der en Skole-, Bygnings-, Sundheds- og Karantænekommission m. m.

Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1896: Skatter 21,536 Kr. (deraf Grundskat 413, Husskat 737, Formue-og Lejlighedsskat 18,295, Bidrag fra Landdistriktet 2091), Afgifter efter Næringsloven 1261, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 876, Indtægt af Aktiver 2832 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Ståt 291, Bidr. til Amt 3646, Bidr. til Amtsskolefond 20, Byens Bestyrelse 1527, Fattigvæsen 2187, Alderdomsunderstøttelse 1895, Skolevæsen 9159, Rets- og Politivæsen 677, Gader og Veje 1558. Gadebelysning 240, Kirken 900 Kr. Kommunen ejede 31/i2 1896: i Kapitaler 75,273 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 63,000 Kr.; dens Gæld var 139,026 Kr. For 1898 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7x/2 pCt. Den skattepligtige Indtægt er 288,100 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Raadhuset, Borgerskolerne og Fattighuset.

Kommunens Politikorps bestaar af 3 Politibetjente og et borgerligt Politikorps paa 20 Mand, Brandkorpset af 60 Mand med en Brandinspektør.

I Allinge-Sandvig er der en Filial af Bornholms Spare- og Laane-kasse i Rønne.

Havneforhold. Købstæderne have hver sin Havn; begge ere anlagte i 19. Aarh. I Sandvig begyndte man 1831 at anlægge en egentlig Havn, men Arbejdet opgaves nogle Aar efter, da Storm gentagne Gange ødelagde, hvad der var .gjort. Allinges Havn var indtil 1856 en ganske lille Baade-havn med kun 6 F. Vand. Da anlagdes Havnen 1857—62 ved ihærdigt og opofrende Arbejde fra Befolkningens Side; den blev sprængt ud i Klippen og kom til at bestaa af en omtr. 6000 Al. stor Yderhavn med IO1/^ til 13 F. Dybde og en omtr. 4000 Al. stor Inderhavn, der dannedes ved Udvidelse af den gamle Baadehavn, med lO1^ til 12 F. Dybde. Mellem de to Havne er der en Port, der bestaar af to, paa Centrumsstolper hvilende, udad buede Halvporte, hvilket gør det muligt for Skibene at ligge i Inderhavnen selv under Paalandsstorm. Under Stormfloden Nov. 1872 ødelagdes aldeles den ydre Mole, og de indstyrtede Stenmasser gjorde Havnen utilgængelig; først 1876 kunde den atter aabnes for Skibe med 10 F.’s Dyb-gaaende. Dybden er nu i Yderhavnen 12, i Inderhavnen 11 F.; Bolværkernes Længde er omtr. 985 F., Havnepladsens Størrelse omtr. 20,000 Al. Naar Skibe kunne søge Havnen, tændes paa den nordl. Mole en rød Lanterne (Fl. Højde 10 F.). Ved Havnen findes private Lodser, der lodse ind og ud af Havnen. Sandvig har kun en, nu noget forfalden Baadehavn med 5—6 F. Vand, der er vanskelig tilgængelig; Havnepladsen er meget stor, omtr. 10,000 Al. — Havnene bestyres hver for sig af et af Byraadet nedsat Udvalg, der bestaar af Borgmesteren og 4 valgte Medlemmer, hvoraf to kunne vælges uden for Byraadet. Allinge Havnekasse ejede ved Udg. af 1897 39,000 Kr. i Kontanter og havde en Gæld af 98,549 Kr.; Indtægter af Havne- og Bropenge aarl. er omtr. 11,500 Kr. Sandvig Havnekasse ejer intet og har en Gæld af omtr. 4000 Kr.; dens aarl. Indtægt er omtr. 100 Kr. Ved Allinge Havn er en Redningsstation.

I gejstlig Henseende er Allinge-Sandvig forenet med Olsker til eet Pastorat.

Allinge-Sandvig hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1. Folketingskreds, Bornholms Amtstuedistrikt (Rønne) og det nord-østl. Lægedistrikt (Distriktslægen bor i Allinge). Kommunen hører til 6. Udskrivningskreds’ 8. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 7—13.

Ved Allinge-Sandvig Toldsted er ansat en Toldoppebørselskontrollør og 4 Toldassistenter, af hvilke en bor i Allinge, en ved Hammerhavnen, en i Fiskerlejet Tejn og en i Fiskerlejet Vang. Toldoppebørselskontrolløren er tillige ansat som Postekspeditør og Telegrafbestyrer. Allinge-Sandvig staar i Telefonforbindelse (ved Bornholms Telefonselskab) med de andre Byer paa Øen.

Allinge staar ved det østbornholmske Selskabs Skibe i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Hasle og de andre østbornholmske Byer.

Historie. Allinge (gml. Form Alandt og Ålende) og Sandvig (et Navn, der uden Tvivl hentyder til den sandede Vig, hvorved Byen ligger) have været Fiskerlejer helt op til vor Tid; endnu 1767 kaldes de i Danske Atl. (III S. 204) Fiskerlejer, der ikke have Købstadsfrihed, „om og de af nogle anses for Købstæder, fordi der handles, lades og losses, saa og haves siden Anno 1708 et Borger-Compagnie". Om de i det hele formelt have faaet Købstadsrettigheder, er uvist; i det mindste siges der 1810 (Thaarup, Kort Oversigt over B. Amt, S. 113): „Allinge og Sandvigs Købstadsrettighed har først i de senere Tider været indirekte tilstaaet i ældre Anordninger om Købstæderne, f. Eks. Reskr. af 10/n 1741 og 5/6 1744, nævnes disse Byer ikke". I Middelalderen og senere have de haft nogen Betydning som Færgesteder til Skaane. Aar 1769 havde Allinge 301, Sandvig 217 Indb. Først 1897 fik Kommunen Vaaben. — Aar 1618 døde 126, 1654 102 Mennesker af Pesten i Allinge-Sandvig.

Under Forarbejderne til denne nye Udgave af nærværende Værk henvendte Redaktionen sig til Byraadet med Henstilling om, at det vilde skaffe Kommunen et Vaaben; dette blev komponeret og tegnet af Arkivar A. Thiset og fik ministeriel Approbation 22 apr 1397

Det var ved Allinge, at de svenske gjorde Forsøg paa at generobre Øen 4/7 1659, men bleve slaaede tilbage (se S. 15). — I Allinge har Peter den store opholdt sig 20.—21. Aug. 1716. Der opsloges en Lejr S. for Byen for 3—400 syge. som bragtes i Land fra hans Flaade, og omtr. 2 Uger senere indskibedes de paa en russisk Flaade i Sænebugten.

I Allinge-Sandvig Landdistrikt bestaar Hammeren af flere, ved dybe Dale adskilte Bjærgknolde. Den højeste af disse Knolde er Stejlebjærg, 268 F., 84 M., som falder stejlt af mod S. V., men temmelig jævnt mod N. Ø. En Del af Stejlebjærg er Ørnebjærg, paa hvilket, omtr. 400 F. Nord for Stejlebjærg, Hammerens Fyrtaarn er opført 1871, 247 F., 7 7,5 M., over Havet. Det er et hvidt Blinkfyr; Granittaarnet er 66 F., Flammens Højde 290 F., Lysvidden 5 V2 Mil; ved Fyret var der indtil 1895 et Taagesignal; der er Skibssignalstation og meteorologisk Station. (Det tidligere Stenkuls- eller Blusfyr laa paa Stejlebjærg; 1851 afløstes det af et Lampefyr). N. 0. for Ørnebjærg ligger Hjortebjærg og 0. for Stejle-bjærg Langebjærg. Mellem Stejle-. Hjorte- og Langebjærg er lejret i en dyb Dalsænkning den henved 20 Td. Ld. store, langagtige Hammer (omtr. 2000 F. lang, 42 F. dyb; Overfladen er 26 F. over Havet. Planer om at omdanne Søen til Havn ved at sætte den i Forbindelse med Havet til begge Sider, have været drøftede i de sidste 200 Aar). Tæt S. for Søen paa det lange, skovbevoksede Bakkedrag Galgebakkerne er der 1887 opført et Hotel („Blanchs H.") paa en tidligere Parcel af Gaarden Hammers-holm. N. for Ørnebjærg sænker Granitmassen sig til en Lavning med en Flyvesandsstrækning, „Sandhammeren", hvor den skær fulde Kyst danner en lille naturlig Havn, „Kragkaas Havn", i hvis Nærhed Ruinerne af Salomons Kapel (se ndfr.) findes. Yderst mod N. ligger Hammeroddens Fyrtaarne opf. 1895, 41 F. o. H.; hvidt Blinkfyr; 38 F. højt, hvidt, firkantet Taarn, Flammens Højde 66 F., Lysvidden S1/^ Mil. Ved Fyret er Taagesignal (Dynamitskud). S. for Stejlebjærg ligger den imponerende, 237 F., 74,4 M., høje Klippeknude Hammershus Slotsbanke, der paa de tre Sider ind mod Land er omgiven af dybe Dale — jævnest er Affaldet mod 0., hvor Adgangen til Banken er — og paa den fjerde ud til Havet har stejle Klipper, der næsten umuliggøre enhver Landgang, og som er rig paa interessante Formationer; paa Toppen rage de storartede Hammershus Ruiner i Vejret og lige uden for Slotsterrænet ligge Opsynsmandens Bolig samt Hotel Hammershus og et Pensionat for Sommergæster. S. for denne Banke og skilt fra den ved en Sænkning, hvori Møllebækken løber ud til Møllevigen, breder sig Slotslyngen, der mod S. 0. begrænses af den smukke Finnedal. Mellem Stejlebjærg og Hammershus Slotsbanke trænger Sænebugten ind, mellem hvilken og Hammer Sø det S. 34 omtalte Aktieselskab „Bornholms Granitværk" har sine mange Bygninger. Stenværket, der har købt de tilgrænsende Arealer af Allinge-Sandvig: Kommune, arbejder med en for Beskueren sørgelig Vandalisme paa at ødelægge den smukke, storslaaede Natur: langs Bakkeskraaningerne ligge Klippemasserne sprængte og nedstyrtede — for at omdannes til Brosten og Skærver! I Sænebugten har Aktieselskabet 1891 — 92 anlagt en Havn, „Hammerhavnen" (efter Ingeniørerne Bergs, Nohrs og Paullis Plan). Havnen dannes af to Stenmoler, der indeslutte et Vandareal af 5 ä 6 Td. Ld.; Dybden er omtr. 15 F. yderst ved Molerne og aftager jævnt ind i Bugten; paa Banken 0. for Havnen er der to røde Lanterner (Flammens Højde 30 og 60 F.). — S. for Hammer Sø ligger den smukke, af Skovpartier omgivne Gaard Hammersholm (se S. 32), der før var Ladegaard til Hammershus, men 1744 solgtes for 1275 Rd. C.

Hammershus

Skønt Sagnet har nævnt Valdemar I som den, der har opført Hammershus 1159 som et Værn mod Venderne, har dette dog ingen Sinde fundet Bekræftelse i Historien, og det er vei hævet over al Tvivl, at Slottet først er bygget af Lunds Ærkebisp ved Midten af 13. Aarh. under Stridighederne mellem Kirken og Kongen, saaledes som det alt er omtalt S. 13, paa hvilket Sted ogsaa Slottets vekslende Skæbne i de næste Aar er berørt. Efter at de kongelige Tropper vare blevne slaaede paa Øen 1259, besatte Ærkebispens Broder Andreas Erlandsen i Hammershus. Det indtoges vei af Kongen 1265, men 1276 blev det atter tillige med Øen overgivet til Ærkebispen. Under de følgende Aars Stridigheder var Borgen et sikkert Tilflugtssted saavel for Ærkebispen som for hans Forbundsfæller, Kongemorderne. Da Jens Grand 1294 undkom fra Fængslet i Søborg, søgte han først hertil, inden han drog til Rom. Ogsaa den næste Ærkebisp Esger Juul havde sit sikre Tilhold her. Vei maatte han ved Forliget i Helsingborg 1314 forpligte sig til ikke at vælge nogen Høvedsmand paa Hammershus uden Kongens Samtykke og heller ikke yde fredløse Mænd Ly paa Slottet; men 1317 flygtede han efter Bruddet med Kongen til Hammershus, hvor han samlede en Hær og mange fredløse, ligesom han herfra satte Kongen i Band. Sidst paa Aaret maatte dog Ærkebispen forlade Bornholm og flygte til Pommern og derfra til Sverige, hvorefter Kongens Marsk Ludv. Albertsen (Eberstein) indtog Hammershus 1319; ved Forliget i Roskilde 1321 gav dog Chrf. II det tilbage til Esger Juul. Et Par Aar efter sluttede Ludv. Albertsen sig til Ærkebispen, men det lykkedes Kongens Marsk Peder Vendelbo at indtage Hammershus 1325 efter 16 Maaneders Belejring; 1326 kom det atter ind under Ærkebispestolen, og det forblev nu i dens Besiddelse indtil 1522 (med Undtagelse af en lille Tid under Vald. Atterdag, se S, 14). Af Høvedsmænd og Landfogeder i denne Periode kunne nævnes Hr. Jep Jensen (Galen) 1345, Hr. Jep Splid 1361, Hans Uf 1378, Aage Nielsen (Sparre) 1424—34, Hans Brostrup 1484 og 1493, Christiern van Hafn 1497 og Niels Jepsen (Bryske) 1522. — Ogsaa Slottets Skæbne under Lübeckernes Regimente og de svenske Krige i 17. Aarh. er bleven berørt S. 14. Da Lübeckerne 1522 indtoge Borgen og nedsablede Besætningen, befriede de den fynske Biskop Jens Andersen Beldenak, som Kongen havde sat som Fange her, og forte ham med til Lübeck. Af de lybske Fogeder paa Slottet 1525—76, nemlig Berent Knop, Blasius v. Wickede, Herman Boitin, Schweder Kettingk og Kurt Hartingk, ere den förste og næstsidste omtalte S. 14. Efter 1576 fik Slottet atter danske Befalingsmænd; men dets Velmagtsdage vare nu egentlig forbi, og det begyndte snart efter at forfalde. Aar 1592 omtaler Regeringen det som meget brøstfældigt; 1645 blev det efter en Eftermiddags Beskydning besat af de svenske under General Wrangel, og da Printzensköld overtog Kommandoen 1658, beskrev han det som meget forfaldent, „da det i mange Aar ikke var blevet istandsat eller holdt med Tag; det var næsten ubeboeligt, og han maatte udbedre Ringmurene med Tørv". Som Fæstning havde det efter den Tid ikke mere Betydning, især efter at Christiansø fra 1684 var bleven omdannet til en fast Plads, og det forfaldt snart helt. Efter en Afbildning hos Thurah fra 1736 laa en stor Del af Bygningerne alt da i Ruiner; dog var det store Taarn, Kirken og Kommandantboligen endnu under Tag. Fra 1742 begyndte en saa at sige systematisk Nedbrydning af Resterne; en Del af Stenene lod Regeringen 1743 føre til Rønne for at tjene til Hovedvagtsbyg-ningens Opførelse, og Ruinerne brugtes i mange Aar til at hente Sten fra af Omegnens Beboere. En Afbildning fra 1754 hos Thurah viser Slottet helt som Ruin uden Tag. Endelig sattes der en Stopper for videre Ødelæggelse ved kgl. Resol. af 21/4 1822, hvorved Hammershus fredlystes. — Slottet er ofte blevet benyttet som Statsfængsel. Foruden den ovennævnte Bisp Jens Andersen have saaledes Korfits Ulfeldt og Leonora Christine siddet her Juli 1660—Dec. 1661, ligeledes den fra Griffenfeldts Proces bekendte Lie. jur. Otto Mauritius 1678—82 og den teol. Forfatter og Alkymist Joh. Conr. Dippel („Christianus Democritus") 1719—25.

Hammershus, over hvilket man har det bedste Overblik fra Slotslyngen, er Danmarks største og mest imponerende Borgruin, og kan godt taale Sammenligning med de interessanteste middelalderlige Ruiner i Udlandet. Skønt Ruinerne, som nævnt ovenfor, alt bleve fredlyste 1822, er det dog først i de senere Aar, at Nationalmuseet med større Kraft har søgt saa vidt muligt at standse Tidens Ødelæggelse ved en Restauration af de brøstfældige Steder. Adgangen til det store Bygningskompleks sker fra ø. ad Slotsbroen (1), der hviler paa tre Buer, to større og en mindre; tidligere var kun den ene større af disse Buer synlig, først Rydningsarbejdet i 1897 har bragt de andre for Dagen. Paa hver Side af Broen har der været Porthuse (2), af hvilke dog kun Grunden til det indre kan spores, medens det ydre helt er forsvundet. Det indre Porthus ligger i den ydre, meget gamle Ringmur (4), der i en Længde af omtr. 1200 Al. har omgivet Borgen, og som nu til Dels er ødelagt; saaledes er den mod S. helt nedfalden. Dernæst kommer den indre, mægtige Fæstningsmur (5), der især mod Nord og Vest endnu er ret anselig; ud mod Havet mod Vest, hvor den falder sammen med Ringmuren, er den indtil 15 Al. høj. I Fæstningsmuren findes to firkantede (9) og fem halvrunde Taarne eller „Runddele" (10), de sidste saavel som to Voldtrekanter (19) udvendig paa Muren. Af de firkantede Taarne er det sydøstlige endnu godt bevaret med spidse Gavle (det er dette, som med Urette er blevet kaldt Ulfeldts Taarn); af det nordvestlige firkantede Taarn staar kun Grunden. Af „Runddelene" er særlig den paa Nordmuren godt vedligeholdt. Langs Fæstningsmuren, paa dens indre Side, ligge flere Bygninger, nemlig paa Ostsiden, lige inden for den paa Nordmuren anbragte Slotsport (6), tre Hvælvinger (7), hvis Bestemmelse man ikke kender, og hvoraf den nordl. ikke er udgravet, og lige op til dem den 4 Stokværk høje Magasinbygning (8), hvis østlige, mægtige Mur staar endnu, støttet af en udvendig, svær Stræbepille (det var her, at Landets Skatteydelser in natura opbevaredes); endvidere ligge ved Sydmuren Staldbygningen (14 og 15) samt ved Vestmuren Grunden til Vicekommandantbo-ligen (16), den sidste større Bygning, der opførtes paa Slottet. I Fæstningsmurens sydvestlige Hjørne er der en Løngang (17) med to, nu tilmurede Udgange i S. og V.; den sidste førte til Løbegraven (18), som gaar ned mod Havet. I den sydvestlige Del af Borgpladsen ligger det egentlige Slot, som indeslutter den indre Slotsgaard (11), der danner en aflang, uregelmæssigFirkant, og som ogsaa er omgiven af Mure med tre udvendige „Runddele" (10). Det er navnlig denne Slotsgaard og det omgivende Bygningskompleks — der hidtil var opfyldt med et mægtigt Lag af Jord og Sten og overgroet med Træer —, der have været Genstand for Museets Udgravninger i de sidste Aar. Slotsgaarden fandtes brolagt dels med Kampesten, dels med Cementsten fra Limens-gade. I det nordøstlige Hjørne staar den mest imponerende Bygningsrest, det 6 Stokværk høje Manteltaarn (12) — ogsaa kaldet „Lübeckertaarnet", fordi det blev restaureret af Schweder Kettingk (se S. 14) —, der i sin Tid har været Bolig for Ærkebisperne og senere for de lybske Fogeder; nu staar det uden Tag og med den øverste Del af Murene til Dels brøstfældig; af den ovennævnte Tegning hos Thurah fra 1736 ses, at det har haft tvedelt Tag, omtr. som Aa Kirke; under Bygningen findes to dybe Kælderrum, og oppe i Bygningen, der har haft 4 Rum i hvert Stokværk, findes Levninger af Mellemmurene m. m. Mod N. ligger Kirke fløjen (13), der udgravedes 1893. Kirken har været omtr. 44 F. lang, 21 F. bred og 14 F. høj; dens Kampestensmure vare indvendig beklædte med Mursten; Gulvet var belagt med Mursten, og man fandt Underpartierne af tre Hvælvinger, der hvilede paa 4 Hjørne- og 4 Sidepiller (dé styrtede ned i Slutn. af 18. Aarh.); Kalkpudsen viste Spor af farvet Dekoration; ved Udgravningen fandtes enkelte Mønter, de ældste fra Beg. af 14. Aarh. Over Kirken har der været en stor Sal, „Kongesalen", Hvor Corfits Ulfeldt og Leonora Christine have siddet fangne (efter et mislykket Forsøg paa Flugt fik de Plads i Manteltaarnet i særskilte Fangerum). Den nederste Del af den udækkede Gaardstrappe, som førte op til Kongesalen, ses endnu bevaret langs Mänteltaar’nets Vestside. Den vestl. og sy dl. Fløj have indeholdt Smedien, ved hvis Udgravning der fremkom tydelige Vidnesbyrd om dens Anvendelse, og Kasernen; fra det nederste Stokværk i Kasernefløjen, der har indeholdt en Række Rum, kom man gennem et lille, rundt Taarn paa Bygningens Inderside (10) ad en Vindeltrappe med Granittrin op til det øvre Stokværk. Endnu maa omtales et større Udgravningsarbejde fra de sidste Aar, nemlig af den Bygning (3), hvor i gammel Tid Hammershus Broting holdtes; det er en .firkantet Bygning med en halvrund Støttepille i det nordøstlige Hjørne, beliggende nærved den ydre Ringmur og ved Opkørselen til Slottet, hvilken man endnu kan se har været brolagt. Saavel Ring- og Fæstningsmuren som alle Bygningerne ere opførte af Kamp og Mursten; Kampestensmurene ere ofte beklædte med Mursten. Paa Borgpladsen inden for Fæstningsmuren laa en stensat, nu forsvunden Brønd (20). Fæstningens Havnebro, der var bygget af Birkestammer og Sten, laa i Sænebugten, hvor Hammerhavnen nu er anlagt; 1891 fandt man ved Anlægget Rester af den gamle Bro. Fæstningens Kirkegaard kan endnu paavises mellem Sandvigvejen og Hammersholms Have, ligesom der V. for Hammersholm findes betydelige Løbegrave, anlagte af de svenske 1645. (Til Dels Medd. fra Nationalmuseet).

Af Slotsbankens Omgivelser, der ere meget naturskønne, mærkes de frodigt bevoksede Dale, der ligge ved dens Fod, den lille Klippekløft Paradisdalen mod S. og Mosesøen Ankermyre mod 0. Af de interessante Formationer ud fil Havet mærkes Løvehovederne, til hvilke man har Udsigt fra det nordvestl., firkantede Taarns Grund (se S. 42), og de to mægtige Sten Studene samt den vaade Ovn, en omtr. 120 F. dyb og 40 F. høj Grotte med glatte Vægge, i hvilken man med østl. Vind kan sejle ind med Baad, og under Slotsruinen den tørre eller sorte Ovn, der dog er langt mindre end den første. Ved det nordl. Affald af Slotsbanken ligger en Sænkning med den næsten udtørrede Sø Paddesænke, oprindelig frembragt ved Opdæmning.

Salomons Kapel er en Ruin, hvis stærkt forfaldne Mure, der ere af utilhuggen Kamp og Mursten, vise, at Skibet har været omtr. 43 F. langt og 23 F. bredt; desuden ses et firkantet Vaabenhus, hvis spidsbuede Døraabning endnu er ret godt bevaret. I det nordvestlige Hjørne af Kirkegaardsgærdet, der endnu kan forfølges, lige ved Stranden, er der en Kilde, Salomons Kilde, der tidligere har været en Helsekilde, og som vei er Anledningen til Kapellets Opførelse. I en Beretning fra 1624 hedder det, at deri „tilforn er holden Prædiken for Fiskerne"; efter en anden, tvivlsom Beretning blev Bjælkeloftet nedbrudt 1648, da Birkefogeden i Sandvig fik Lov til at benytte Materialet, ligesom den mindste Klokke i Allinge Kirke skal hidrøre fra Kapellet.

Paa Galgebakkerne, hvor der tidligere har staaet en Del Bautastene, af hvilke nu kun een er tilbage, ligger det 1887 opførte Blanchs Hotel, omgivet af smukke Have- og Parkanlæg (i disse den oven for omtalte Bautasten).

Nogle af de mærkeligste bornholmske Helleristninger findes i Allinge-Sandvig Landdistrikt. Paa en Klippeflade N. V. for Allinge ses tre Grupper, den ene indeholdende en Skibsfigur og nogle skaalformede Fordybninger, den anden omtr. 35 skaalformede Fordybninger og den tredje 10 Skibsfigurer, 7 Fodsaalfigurer, et Hjul og henved 125 skaalformede Fordybninger. Tæt S. herfor har der paa en Klippeflade været 5 Skibsfigurer og en raat udhuggen Menneskefigur, og paa en anden Klippe saas 11 Skibsfigurer; disse to Flader ere nu bortsprængte.





Link