Albøge Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 1. maj 2014, 21:56 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Albøge Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Albøge kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Albøge Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Albøge Sogn, Anneks til Lyngby, omgives af dette, Tirstrup og Nødager Sogne samt Nørre Hrd. (Tøstrup og Ginnnerup S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal. Kirken, mod Ø., ligger 1 1/2 Mil S. V. for Grenaa. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere sandede og skarpsandede. I den sydl. Del løber Nygaard Aa. Gennem Sognet gaar Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 3512 Td. Ld., hvoraf 1568 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 332, Byg 302, Havre 573, Boghvede 32, Frøavl 70, Blands. til Modenh. 17, Grøntf. 71, Kartofler 54, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 917, Høslæt, Brak, Eng m. m. 687, Have 21, Skov 37, ubevokset 4, Moser 47, Kær og Fælleder 86, Heder 21, Flyvesand 63, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 666 Stkr. Hornkv. (deraf 427 Køer), 804 Faar, 353 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td.; 28 Selvejergde. med 131, 50 Huse med 14 Td. H. og 54 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 676 (1801: 312, 1840: 361, 1860: 454, 1890: 633), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 360 af Jordbr., 60 af Industri, 19 af Handel, 156 af forsk. Daglejervirks. og 16 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Albøge med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1892); Hallendrup (gml. F’orm: Haldenthorp) med Jærnbanehpl.; Søby. Albøgemark, Huse, med privat Skole. En Gaard i Albøge og Søby har 13 Td. H. Søbygaard.

Albøge S., een Sognekommune med Hovedsognet, høfer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 370. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl. opførte i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Ved Midten af 16. Aarh. blev denne Bygning nedreven og den nuv. opført, delvis af det gamle Materiale. Samtidig indbyggedes der Hvælvinger, og Taarnet, med aaben Vestside, opførtes. Vaabenhuset er noget yngre (Aarst. 1793 angiver Tiden for en Restaur.). Altertavlen er sammenstykket fra forskellige Tider, med Aarst. 1698; i Midten et Maleri (Hyrdernes Tilbedelse) af C. Tilly, fra 1855. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh., med Kragernes og Høgernes Vaabn. og Aarst. 1740. Mindetavle over Præsten Lauritz Jensen, † 1620. Klokken, uden Indskr., fra den tidligere Middelalder, er omstøbt 1900.

Ved „Nederst“ er der en betydelig Køkkenmødding fra den ældre Stenalder, henved 350 F. lang.


Link