Østerlarsker Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Østerlarsker Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Sognet ligger i Bornholms Regionskommune (Region Hovedstaden). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Østerlars Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fælles med Gudhjem Sogn


Følgende beskrivelse af Østerlarsker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Østerlarsker Sogn omgives af Annekset Gudhjem, Østersøen, Øster-Mariæ Sogn, fra hvilket det for en Del adskilles ved Kjelds Aa, Vester Hrd. (Vester-Mariæ S. og Enklave af Nyker) og Nørre Hrd. (Klemensker og Rø S.), fra hvilket det for en Del adskilles ved Bobbeaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l 1/2 Mil N. V. for Svaneke og 2 1/2 Mil Ø. N. Ø. for Rønne. Sognet, der er rigt paa Naturskønheder, gennemløbes i nordøstl. Retning af en Del Vandløb, deribl., foruden de ved Grænserne nævnte, Melsted Aa, Kobbeaa, der ved Stavrhøl danner et mellem to Klipper nedstyrtende Vandfald (om Sommeren dog næsten udtørret), og Strandbybæk. Mod N. ligger den til Dels skovdækkede, i næsten lige Linie løbende Lens Klint, fra hvis højeste Punkt, 325 F.. 102 M., der er en vid Udsigt over Kysten og Havet. En lignende smuk Udsigt er der ved Salene Bugt, der ligger ved Bobbeaas Udløb. Gennem Sognet gaar Vejen fra Svaneke til Allinge og Rønne.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 6902 Td. Ld., hvoraf 3201 Tb. desaaede (deraf med Hvede 158, Rug 564, Byg 612, Havre 816, Bælgsæd 50, Blandsæd til Modenh. 635, Grontf. 90, Kartofler 157, andre Rodfrugter 117), medens der henlaa til Afgræsn. 1575, Høslæt, Brak, Eng m. m. 914, Have 43, Skov 735, Moser og Kær 22, Heder, Stenmarker 252, Byggegr., Veje 138, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1893: 560 Heste, 2133 Stkr. Hornkv. (deraf 1396 Køer), 870 Faar, 951 Svin og 8 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var Vi 18C)5: 638,8 Td. (440 Td. alm.). Der var 102 Selvejergaarde med 564,6, 11 Arvefæstegd. med 23,2, 116 Huse .med 47,4 Td. Hrtk. og 55 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1474 (1801: 984, 1840: 1222, 1860: 1076, 1880: 1496), boede i 291 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 22 levede af immat. Virksomhed, 1004 af Jordbrug, 18 af Fiskeri, 264 af Industri, 15 af Handel, 3 af Skibsfart, 79 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 27 Vare under Fattigv.

I Sognet: Østerlars Kirke, nærved Landevejen, Præstegaarden og Kirkeskolen (østre Sk.); desuden Nordre og Vestre Skole, evang.-luthersk Missionshus (opf. 1897), et Andelsmejeri (Dybdal) og 5 Møller. Mod S., hvor Vejene fra Alling^ og Vestlandet støde sammen, ligger Brevsamlingsstedet Nybro med Købmandshandel. Fiskerlejet Saltuna. Lensgaard har 217/8 Td. Hrtk. (15 Td. alm.), 267 Td. Ld., hvoraf 150 Ager, 15 Eng, 95 Skov (deraf 35 plantet af den nuv. Ejer paa Klippegrund, Lens Klint) og en Arvefæstelod. Kobbegaard har. 20 1/4 Td. Hrtk. (14 Td. alm.), 169 Td. Ld., hvoraf 34 Skov, Resten Ager. Ejendommen JJ. og j8. Selvejertgd. (Aagaard) samt 4. Vornedegd. i Øster-Mariæ S. har tils. 22 1/2 Td. Hrtk. (15,5 Td. alm.), 220 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Ejendommen Hjortegaard (eller Smedegaard), Kanterlængen og Søgd. (39. Selvejergd. og 10. og 13. Vornedegd.) har 17 3/4 Td. Hrtk. (12 Td. alm.), 216 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 26 Skov, Klipper og Lyngkrat, Resten Ager; til Gaarden hører Lærkesø med en Del Tørvejord og god Mergel. Af andre større Gaarde mærkes Gamlevælde og Strandby. Saml. af Gaarde: Strandby y Gamlevælde og Kjeldseby.

Østerlarsker S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Øster Herreds Jurisdiktion (Svaneke), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens nordøstl. Lægedistrikt, 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 2. Folke-

tingskr. samt 6. Udskriv-ningskr.’ 18. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Østerlars Kirke, fordum helliget St. Laurentius, den største og mærkeligste af øens 4 Rundkirker, bestaar af Rundhuset, et ovalt Kor — ligesom i Nylars Kirke, hvilken den i flere Henseender ligner — med Korrunding og et Vaabenhus mod S. V. Kirkens enkelte Dele ere opførte samtidig, undtagen det 1870 byggede Vaabenhus, hovedsagelig , af raa, kløvet Kamp, med Anvendelse af Cementsten; de plumpe Støttepiller, der ere opførte for at afstive Murene, ere dog langt senere. Det forneden i ydre Gennemsnit omtr. 52, i indre 41 F. storeRund-hus har 3 Stokværk. I nederste Stokværk er Midtpillen, i Modsætning til Pillerne i de andre Rundkirker, hul og gennembrudt med 6 rundbuede Aabninger; i det indre Rum, der har en omtrent 17 F. høj Kuppelhvælving, er der løse Stole. Fra Pillen er der spændt en 11 F. bred og 17 F. høj ringformet Tøndehvælving over til Ydermuren, langs hvilken der tidligere har løbet en muret, med Cementstens-fliser dækket Bænk, hvoraf en Del endnu er bevaret. Der er intet Spor af de oprindelige Vinduer; den nordl., endnu aabne Der har en smuk Portal med

Ornamenter; den sydl. Dørs Portal ses over Loftet paa det lave Vaabenhus. Fra Nordvestsiden af Koret fører en Trappe i Ydermuren op til 2. Stokværk, der er ordnet paa samme Maade som 1., biot at der kun er to Aabninger i Midtpillen, og at Kuppel- og Tøndehvælvingen ere omtr. 10 F. høje. Trappen fører videre op til 3. Stokværk, hvis hule Midtpille kun har een Indgang; Pillen bærer det kegledannede Tag, der er opsat 1744. Ydermuren er her dobbelt, saaledes at der fremkommer en omtr. 4 F. bred Vægtergang, hvis Gulv ligger 3 F. højere end Gulvet indenfor. Vægtergangen har 8 Lysaabninger ind til det indre Rum og Spor af Skydehuller i Ydermuren. Som det vil ses af Grundplanen, er et Stykke af Ydermuren mod Ø. i 2. Stokværk (og altsaa ligeledes i 3.) ikke buet, fordi den hviler paa Korbuen neden under, en Form, der er enestaaende i Øens Rundkirker, og som falder i Øjnene udefra, især i Tagets Form. Korbuen er senere udvidet. Koret har paa Grund af sin udbuede Form en Slags Kuppelhvælving; Korrundingen, der udvendig er smykket med Lissener, forbundne ved Tvillingbuer, har Halvkuppelhvælving. Kirken er bleven restaureret indvendig 1891, ved hvilken Lejlighed der fandtes et gammelt Stenalterbord. Midtpillen i nederste Stokværk er i sin ovre Del ,smykket med Kalkmalerier, der stamme omtr. fra Midten af 14. Aarh.; i en Række Felter, der afsluttes af en Slags Buer i gotisk Stil, findes naive Fremstillinger af bibelske Æmner, som Korsfæstelsen, Nedtagelsen af Korset, Opstandelsen, Christus som Verdens Dommer osv. Paa Kirkegaarden er der et særskilt Klokketaarn (Om Kirkebygningen se Brunius, Konst-anteckn., S. 203, H. J. Holm, B/s ældg. Kirkebygn., S. 8, Løffler, Udsigt osv., S. 164. og Blom, i Aarb. f. n. Oldk. 1895 S. 59; om Kalkmalerierne Magn. Petersen, Kalkmal. S. 146). Altertavlen er et Maleri (Christus i Emaus) fra 1878 af P. Kofod, Prædikestolen et rigt Billedskærerarbejde fra 1595; Granitdobefonten er ny. I Kirken hænger et Maleri af Christus paa Korset og et Maleri af Sognepræsten Jørgen Jensen Sode, † 1700, med Hustru og 3 Børn. Ved Kirkens Vestside staar en Ligsten, paa hvilken Billedet i Midten nu er helt udslidt, over Præsten Henrik Greser, † 1370. Ved Vaabenhuset staar en Runesten.

Lensgaard nævnes 1522 som tilhørende Jørgen Gagge (se Hübertz, Aktst. S. 63); senere ejedes den af Sønnen Peder Gagge der nævnes 1551, og 1647 nævnes atter en Peder Gagge som Ejer; 1671 tilhørte den Admiral Niels Juel, som mageskiftede den til Kronen. Oberst Bendix v. Hatten, Kommandant paa Bornholm, † 1685 (der har i Østerlars Kirke hængt en Fane over ham), boede paa Gaarden; 1744 blev den med andet Krongods bortsolgt ved Auktion. I „Danmarks Spejl eller Efterretn. om den verdslige Stand", fra 1767, nævnes Lensgaard som Hovedgaard.

I Sognet er der fremdraget et overordentlig stort Antal Gravfund fra den yngre Jærnalder. Hyppigst have Gravene, hvis Indhold væsentligst har bestaaet i Vaaben og Smykkesager, været samlede til fælles Gravpladser. Den betydeligste af disse, med 163 Grave, laa ved Bækkegaard-, ved Lousgaard (Loftsgd.) er der undersøgt henved 50 Grave, og noget mindre vare Gravpladserne ved Kobbeaa, Glasergaard, Søndregaard og paa Bøgebjærg. Et Stykke Strandmark med mange Oldtidsgrave ligger endnu ved Salene (fredlyst 1894). Paa den vestl. Del af Bøgebjærg staa to fredlyste Bautasten.


Link