Naur Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Naur Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Naur Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Sir Sogn

  • 15?? Jens Lønborg
  • 1584 Jørgen Jensen
  • 1610 Christen Nielsen Kjær
  • 1649 Eskil Eliesen Nebsager (Neusagrei)
  • 1667 Svend Andersen Soderup
  • 1693 Christian Berntsen Wellejus el. Wedel
  • 1728 Christian Reimer
  • 1749 Christian Christophersen Nislev
  • 1763 Jens Jørgensen Windfeldt
  • 1782 Laurits Nielsen Nyboe
  • 1787 Christian Johan Lodberg Krarup
  • 1794 Knud Peter Lind
  • 1813 Peter Jensenius Sundorph
  • 1825 Ove Thomas Nicolai Krarup
  • 1837 Hans Jacob Frederik Christian Wolf
  • 1846 Christian Peter Nicolai Brandt
  • 1855 Simon Peter Groth
  • 1873 Vilhelm Truels Petersen

Følgende beskrivelse af Naur Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Navr Sogn omgives af Annekset Sir, Maabjærg Sogn, Ulvborg Hrd. (Idom S.), fra hvilket det skilles ved Storaa, Bur, Asp og Vejrum Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 Mil N. V. for Holstebro. De navnlig i Midten og mod N. Ø. højtliggende og bakkede Jorder (Krunderup Bakker, 216 F., 68 M., beplantede med Bjærgfyr, Krunderup Plantage, 38 Td. Ld., smuk Udsigt) ere sandede og sandmuldede med store Hede- og Mosestrækninger (Gjedmose, Aamose). Gennem Sognet gaar den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 5594 Td. Ld., hvoraf 1466 besaaede (deraf med Rug 352, Byg 52, Havre 605, Boghvede 11, Spergel 31, Blands. til Modenh. 94, Grøntf. 25, Kartofler 81, andre Rodfr. 213), Afgræsn. 1134, Høslæt, Brak, Eng m. m. 760, Have 19, Skov 74, ubevokset 15, Moser 267, Kær og Fælleder 117, Heder m. v. 1625, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 175 Heste, 808 Stkr. Hornkvæg (deraf 401 Køer), 775 Faar, 413 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 142 Td.; 40 Selvejergde. med 124, 45 Huse med 17 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 534 (1801: 288, 1840: 327, 1860: 359, 1890: 492), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 405 af Jordbrug, 24 af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet: Navr Kirke (1340: Nakæræ, 1347: Naker, 1442: Nawær). Navrby (spredt), Stationsby, med Præstegd. og Skole, Vandmølle og Jærnbanehpl. samt Gaardene: Overlund (9 Td. H.), Gade, Torp (2 Gde.), Moesgd.; Madsbjærg, Dalgd., Søndergd. og Nygd. Gde. og Huse: Falsig; Alstrup; Vognstrup, med Teglværk ved Majgd. Blaamose (Blodmose), Huse. I Navr Nordsogn: Overgaard (8 Td. H.), Kjærgde. med Mølle, Stabildal, Gd., Mae, Gd., m. m. Krunderup, Gd. med Huse og Teglværk.

Navr. S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 175. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Avsumgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, med fladt Loft, og Kor ere fra romansk Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Tre Vinduer og Norddøren ses tilmurede. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum fik Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten, Koret fik Hvælving, og Vaabenhuset tilføjedes. Kirken er restaur. 1880-91 (Arkitekt: Fleischer). Altertavle, med et nyt Maleri (Kopi af Blochs Christus med Barnet), og Prædikestol fra 17. Aarh. Alterstager fra 1634. Romansk Granitdøbefontskumme. Krucifiks fra sen-gotisk Tid. Klokke fra 1340. Taarnrummet er 1777 skilt fra Skibet ved en Gitterdør og indrettet til Begravelse for Konsistorialr. Th. J. Jermiin († 1778) til Avsumgd. og hans 2 Hustruer.

Roggiell Puge af Alstrup nævnes 1407.

Ved Alstrup er der fredlyst to store Langhøje (Lange Mette 315 F.; den anden 190 F. lang) samt 7 runde Gravhøje, deribl. de to sammenstødende Tvillinghøje.



Link