Ørum Sogn (Thisted Amt)
Ørum Sogn er et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hassing Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Ørum Kirke samt Ørum Slot
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Lodbjerg Sogn og Hvidbjerg Vesten Å Sogn
- 1553 Christen Madsen
- 1584 Laurits Bertelsen
- 1592 Svend Christensen Gjettrup
- 1610 Peder Olufsen
- 1658 Hans (Niels?) Nielsen Schaarup Resen
- 1664 Jens Pedersen Skibsted
- 1690 Anders Christensen Schive
- 1707 Hans Hansen Ramløse
- 1730 Hans Christian Johansen Begtrup
- 1733 Oluf Andersen Hald
- 1762 Christen Reitzer Larsen Humble
- 1772 Mathias Pobel
- 1781 Ludvig Eriksen Pontoppidan
- 1782 Hans Rudolph Jacobsen Deichmann
- 1786 Jens Feilberg
- 1790 Jens Halse Klein
- 1797 David Gottschalck
- 1803 Ole Frederik Bruun
- 1813 Gerhard Eskil Toldorph
- 1829 Michael Paludan Thorning Christensen
- 1838 Jacob Frederik Aagaard
- 1848 Ivar Seidelin
- 1857 Andreas Lymann Breinholm
- 1871 Anders Lassen Lundbye
- 1874 Jens Gert Aagaard
- 1877 Johan Frederik Andreas Colding
Følgende beskrivelse af Ørum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Ørum Sogn, Anneks til Hvidbjærg, omgives af dette og det andet Anneks Lodbjærg, Refs Hrd. (Vestervig S.), paa hvis Grænse Flade Sø med Ørum Sø ligger, og Bedsted Sogn, fra hvilket det skilles ved Hvidbjærg Aa. Kirken, mod S., ligger 3 1/2 Mil S. V. for Thisted. De temmelig jævne Jorder ere ret gode, muldblandede med Ler til Underlag; en Del Hede og Flyvesand mod V.
Fladeindholdet 1896: 2478 Td. Ld., hvoraf 469 besaaede (deraf med Rug 61, Byg 67, Havre 275, Blandsæd til Modenh. 26, Grøntf. 5, Kartofl. 17, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 370, Have 8, Kær og Fælleder 48, Heder 542, Flyvesand 667, Veje og Byggegr. 40, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 80 Heste, 505 Stkr. Hornkv. (deraf 172 Køer), 421 Faar og 123 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 82 Td.; 20 Selvejergaarde med 72, 30 Huse med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 316 (1801: 151, 1840: 287, 1860: 365, 1880: 335), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomhed, 265 af Jordbr., 21 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørum med Kirke, Skole og Stiftelse (opr. af F. V. Eyber til Gl. Ørumgd., † 1857, og Hustru, med et Hus til Fribolig for 2 gamle, svagelige Tjenestefolk); Svindborg. Hedegaarde med Redningsstation. Hovedgaarden Gml. Ørumgaard har 12 1/2 Td. Hrtk., 106 Td. Ld., hvoraf 42 Eng, Resten Ager. Gaarden Vilhelmsminde, solgt fra Ørumgd., har 14 Td. Hrtk. (5 3/4 i Bedsted S.), omtr. 300 Td. Ld., hvoraf 75 Eng, Resten Ager. Ny-Ørumgd., ligeledes solgt fra Ørumgd. (10 Td. Hrtk.).
Ørum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse, samt 5. Udskrivningskr.’ 231. Lægd. Kirken tilhører halvt Gl. Ørumgaards Ejer, halvt Vilhelmsmindes Ejer.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Begge Døre (nu tilmurede) og et Par oprindl. Vinduer ere bevarede. I en af Kvadrene er indhugget en Dyrefigur. Taarnet, af Granit og Mursten, er tilføjet i den senere Middelalder. Alterbord af Kridtsten, med Relikviegemme. Altertavle fra 1611. Paa Rækværket foran Alteret er malet de kronede Navnetræk A G D og H V K. Romansk Granitdøbefont. Under Korbuen Ligsten over Skriver og Forvalter paa Ørum Slot Niels Lasson, † 1665. Klokke fra 1478, indviet til Jfr. Marie. En tidlig middelalderlig Ligsten med Kors og Indskrift (se Løffler, Gravst. Pl. I) er nu i Nationalmuseet.
Ørum Slot (i Vald. Jrdb.: Øræn) var oprindl. Krongods, kom siden i privates Eje, men blev 1367 af Hr. Bo Høg skødet til Kong Vald., hvilket Skøde Sønnen Per Høg stadfæstede 1406. Det blev i Urolighederne under Vald. Atterdag indtaget og nedbrudt af Mogens Maltesen, der imidlertid 1373 maatte forpligte sig til atter at opbygge det, som det før havde været, og forsyne det med Vaaben, Proviant og Inventarium. 1469 nævnes Lars Abildgaard, Foged paa Ø.; 1488 var Hr. Strange Nielsen og 1497 og 1501 dennes Søn Ebbe Strangesen Lensmand paa Ø. Indtil 1661 var Ø. et kgl. Slot og i Regelen bortforlenet sammen med Vestervig, saaledes 1559 til den sidste katolske Biskop i Fyn Knud Gyldenstierne. Efter 1660 blev Lenet til et kgl. Amt og Gaard og Gods solgt 1661 til Etatsraad Poul Klingenberg, der egentlig overtog det efter sin Svoger Gabr. Berns 1679 og 1685 afstod Ø. med Gods og Tiender (41 og 744 Td. Hrtk.) osv. til sin Søn Justitsr. Poul K. Den kom derefter til Broderen Henrik K., † 1716, dennes Enke Charl. Am. Giedde, † 1737, hvis Børn 1739 solgte Gaard og Gods (36, i alt 123 Td. Hrtk.) for 5600 Rd. til Major J. L. Moldrup til Vestervig Kloster, som ifl. kgl. Bevill. af 1761 inkorporerede Ø. (i alt 295 Td. Hrtk.) i Stamhuset Vestervigkloster, nedbrød det gamle Ø. Slot og opbyggede den nuv. Gaard. 1788 erhvervedes kgl. Tilladelse til, at Ø. maatte frasælges til Dækning af Stamhusets Gæld, og den (36, 16 og 174 Td. Hrtk.) blev saa s. A. ved Auktion solgt for 26,000 Rd. til Chr. Fogh, der 1799 fik kgl. Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed; men 1800 solgtes Gaard og Gods for 48,000 Rd. til Niels Nielsen Schach i Lemvig, † 1810, hvis Datter Bolette, † 1828, ægtede Fr. Vilh. Eyber, † 1857, i hvis Families Besiddelse den endnu er; Chr. E. er den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, i eet Stokv. af Grundmur, er opf. omtr. 1880. Ørum Slots Borgplads, S. Ø. for den nuv. Gaard, bestaar af to firsidede Voldbanker, en større mod S. Ø. (190X140 F., 7 F. høj) og en mindre mod N. V. (110X150 F., 5 1/2 F. høj); en smal Dæmning forbinder dem; Gravene ere endnu mod Ø. og S. fyldte med Vand.
