Kettrup Sogn
Kettrup Sogn er et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune Region Nordjylland) og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Han Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Kettrup Kirke samt Herregården Ågård og gården Vester Kjeldgaard
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Indholdsfortegnelse
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles indtil 1571 med Alstrup Sogn (Hjørring Amt), Ingstrup Sogn og Vester Hjermitslev Sogn
- 1537 Niels Mørk
- 1565 Jørgen Jensen Weile
Kapellan (hjælpepræster)
(fælles med Alstrup, Ingstrup, og Vester Hjermitslev)
- 1554 Christen Jacobsen
- 1563 Jørgen Jensen Weile
- 1598 Niels Lauritsen Juul
- 1605 Anders Andersen
- 16?? Laurits Nielsen
- 1648 Niels Lauritsen
- 1649 Christen Hammer
- 1650 ? Thue . . .
- 1654 Thor Pedersen
Følgende beskrivelse af Kettrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Kjettrup Sogn omgives af Annekset Gjøttrup og Kollerup Sogn samt Hjørring Amt (Ø. Han-Hrd.). Kirken, mod N. V., ligger 4 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Thisted og 1 1/2 Mil N. for Løgstør. De i det hele højtliggende og bakkede Jorder (Skaarhøj, 187 F., 59 M.) ere muldsandede med Rødler og Kridt, som oftest Sand i Underlaget. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Fjerritslev til Aggersund; det nordøstl. Hjørne berøres af Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen.
Fladeindholdet 1896: 4185 Td. Ld., hvoraf 1780 besaaede (deraf med Rug 434, Byg 393, Havre 602, Spergel 9, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf. 155, Kartofler 145, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 890, Høslæt, Brak, Eng m. m. 908, Haver 27, Skov 120, Moser 70, Kær og Fælleder 133, Hegn 6, Heder 177, Veje og Byggegr. 73 Td. Kreaturhold 1898: 288 Heste, 1113 Stkr. Hornkv. (deraf 625 Køer), 936 Faar, 433 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 188 Td.; 45 Selvejergaarde med 158, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 877 (1801: 416, 1840: 572, 1860: 830, 1880: 881), boede i 174 Gaarde og Huse; Erhverv: 105 levede af immat. Virksomh., 519 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 97 af Industri, 24 af Handel. 54 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 42 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kjettrup med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse for Han-Herrederne i „Elmelund“ (opr. 1/1 1858; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 636,376 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 61,159 Kr., Antal af Konti 984), Andelsmejerierne „Korsholm“ og „Hanherred“ samt Mølle; Drøstrup; Øslev med Mølle; Husby med Skole; Trustrup med Mølle. Skjerpinggaard med Tinghus for Han-Herrederne (opf. i 1830’erne; eet Stokv. med 3 Arrester) og Herredsfogedbolig. Hovedgaarden Aagaard har 25 Td. Hrtk., 530 Td. Ld. (deraf noget i Kollerup S.), hvoraf 80 Eng og Mose, 80 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre nogle Fæstehuse, en Stampemølle og betydeligt Tørveskær. Kjeldgde. Gaardene Kragholm, Korsholm, Dronningholm, m. m.
Kjettrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Han-Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-Herredernes Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 543. Lægd. Kirken tilhører 3 Gaardmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Granitsokkel med Skraakant. Et Vindue er bevaret i Apsis; af den tilmurede Syddør ses endnu Granitindfatningen. Taarnet, fra den senere Middelalder, er forneden af Granitkvadre, foroven af gule Munkesten; paa Sydsiden Aarst. 1802 og M H. — M C. Det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er ogsaa fra den senere Middelalder, men ombygget i ny Tid. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. Apsis, med en vistnok næppe oprindl. Halvkuppelhvælving, er skilt fra Koret ved en ny Mur; Altertavle i Renæssancestil med et Par smukke Alabastrelieffer (Gudfader og Kongernes Tilbedelse). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Kors paa Foden. Prædikestolen bærer Rudernes, Gyldenstiernernes og Brahernes Vaabener, Aarst. 1573 og Navnene Henr. Gyldenstierne, Elsebeth Brahe og Mette Rud. Epitafium over Præsten Daniel Friedenreich, † 1758, samt Portræt af Præsten Clemens Jessen i hans 81. Aar, malet 1755 af A. C. Borch. I Koret en Trækiste med kunstfærdig Laas og rigt Jærnbeslag. Paa Kirkegaarden en romansk Ligsten.
Aagaard var længe i Familien Gyldenstiernes Besiddelse, nemlig Hr. Erik Nielsen af A., forhen Marsk, 1355, hans Søn Niels Eriksen, dennes Enke Fru Kirsten af A. 1388, hans Søn Hr. Peder Nielsen, hvis Søn Hr. Niels Pedersen ejede A. under Oproret 1441, i hvilket A. blev afbrændt, saa det siges, at han „ikkun kom af Gaarden med en Stav i sin Haand“. Hans Søn Mourids Nielsen til A. var dog atter meget rig og en ihærdig Godssamler. Hans eneste Barn, Anne, † 1545, g. 1. med Hr. Oluf Stigsen Krognos, 2. med Hr. Predbjørn Podebusk, arvede A., som dog blev i Slægten, idet Datteren Jytte Podebusk ægtede den sidste katolske Biskop i Fyen Knud Gyldenstierne, † 1560; derefter fulgte Sønnen Henrik G., † 1592, dennes Søn Knud G., † 1627 barnløs. Hans Enke Sophie Lindenov solgte 1630 A. til sin Moder Fru Margrethe Rosenkrantz, Hans Johansen Lindenovs Efterleverske, men ægtede siden Hr. Henrik Rantzau († 1674), som 1635 af sin Svigermoder fik Skøde paa A. 1693 blev A. (34 Td. Hrtk.) med Tiender og Gods af Kaptajnlieutn. Rudolph Gynter v. Grabow og Hustru Helvig Barbara Rantzau tilskødet Kancellir. Peder Benzon, og 1715 tilhørte A. dennes Søn Frands Rantzau Benzon, der 1737 solgte den (68, 30 og 288 m. m., i alt 415 Td. Hrtk.) til Justitsr. Fr. Kjærskjold, hvis Svigersøn Joh. Henr. Rantzau 1742 som Arv bl. a. fik udlagt A. Enken Christiane Marie K. solgte 1749 A. (i alt 446 Td. Hrtk.) for 13,000 Rd. grov Kur. til Laus Schipper Hviid, † 1779. Hans Enke Anne Marie Hviid overdrog 1787 A. for 27,500 Rd. til sin Søn Christen H., der 1794 solgte den for 37,500 Rd. til sin Broder Math. Hviid, † 1815, hvis Enke 1822 solgte den til Kmjkr., senere Kmhr. Joh. Casp. Mylius, som anvendte meget for at ophjælpe Gaarden, men maatte afstaa den til Statskassen for resterende Skatter, hvorefter den 1842 købtes af E. C. Storm, der bortsolgte næsten alt Bøndergodset og 1848 solgte A. for 110,000 Rd. til Jægerm. C. C. Roulund, † 1886, hvis Børn nu eje den. — Hovedbygningen, hvis Opførelsestid ikke kendes, bestaar af en 1 Stokv. høj Længe med to Sidefløje, oprindl. af Bindingsværk, men i 1860’erne omsat med Grundmur. I Haven ligge tilgroede og bevoksede Rester af den gamle, med Grave omgivne Borg; det har vist sig, at den er bleven ødelagt af Ild.
Vester Kjeldgaard blev 1678 (6 1/2 Td. Hrtk.) af Fru Marie Høg, sl. Hak Vinds, solgt til Bendix Hartvigsen, vistnok i Bytte for Oddegaard; men Handelen maa være gaaet tilbage, thi 1683 solgte Fru Marie Høg Gaarden til Hans Fr. Levetzau til Oxholm, skønt Bendix Hartvigsens Enke Dorte Navl endnu efter den Tid skrev sig til K.
Ø. for Kjettrup Kirke ligger Bakkepartiet St. Jørgensbjærg, der er bekendt af Slaget 8/6 1441, da Chrf. af Bayern slog de oprørske Bønder, der havde dannet en tredobbelt Vognborg. Huitfeldt fortæller ogsaa om et Slag i Maj 1441, hvor Bønderne under Henr. Tagesen Reventlov sejrede over Adelen og nedhuggede deres Fører Eske Brok; men det er uhistorisk (Eske Brok blev vel dræbt, men det er vistnok sket i en eller anden ubetydelig Træfning, maaske ved Nørre-Sundby). Ligeledes er Fortællingen om, at Resten af Bondehæren trængtes sammen i „Husby Hole“, en Hulvej S. for St. Jørgensbjærg, hvor den nedsabledes, uhistorisk. Bekendt er Folkevisen „Kong Chrf. og Henr. Tagesen“, i hvilken fortælles, at Kongen for at splitte Bøndernes Hær gav Løfte om Tilgivelse for dem, som vilde nedlægge Vaabnene, før Slaget begyndte, hvorfor Morsingerne og Thyboerne flyede og lod Vendelboerne ene tilbage (se Knud Fabricius, Bondeoprøret 1441, i Hist. Tidsskr. 7. R. II S. 455 flg.).
I Husby Hole har der været en hellig Kilde, St. Jørgens Kilde.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje samt, ved Kjettrup, den 12 F. høje, stenomsatte Klovenhøj, der indeslutter en udgravet, anselig Jættestue (Kamret 4 1/2 F. højt).
