Søndbjerg Sogn
Søndbjerg Sogn er et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Refs Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Søndbjerg Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Søndbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Søndbjærg Sogn omgives af Annekset Odby, Hvidbjærg Sogn og Limfjorden (Kaas Bredn.). Kirken, mod S., ligger 5 Mil S. S. V. for Thisted. De mod Ø. og S. noget højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede og meget frugtbare.
Fladeindholdet 1896: 1575 Td. Ld., hvoraf 670 besaaede (deraf med Rug 99, Byg 112, Havre 282, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 79, Grøntf. 7, Kartofl. 26, andre Rodfr. 59), Afgræsn. 393, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 266, Have 10, Moser 39, Kær og Fælleder 56, Hegn 12, Heder 54, Veje og Byggegrunde 72 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 585 Stkr. Hornkv. (deraf 285 Køer), 521 Faar, 401 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 136’Td.; 43 Selvejergaarde med 117, 64 Huse med 18 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 558 (1801: 259, 1840: 492, 1860: 500, 1880: 578), boede i 125 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomh., 328 af Jordbrug, 59 af Fiskeri, 87 af Industri, 19 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Søndbjærg (1405: Sundberk) med Kirke, Præstegd., Skole og 2 Møller; Hellerød (af „Helligøre“). Aalkjær Skole. Tambohuse med Færgefart til Jegindø, Kro, Købmandsforretn. og Statstelefonstation. Gaarden Helleris. Østergaarde, Kapelgaarde.
Søndbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Thyholm Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 241. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, fordum indviet til Jfr. Maria, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, der har haft Apsis, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Paa Korets Sydside ses et oprindl. Vindue. Det meget tidlig tilføjede Taarn er af Granit til Skibets Højde (mulig Materiale fra en nedlagt Kirke), i øvrigt af Mursten; ind til det med en senere indbygget spidsbuet Hvælving dækkede Taarnrum fører en Rundbue af Granit, maaske den oprindelige Korbue, idet Koret i tidlig Tid helt er ombygget og har faaet en Korbue af Mursten, ligesom Apsis blev nedbrudt. Koret har spidsbuet Hvælving, Skibet fladt Bjælkeloft. Vaabenhuset, af Mursten, er opført 1898 foran den gamle Syddør, over hvilken en af Vaabenhusloftet dækket Tympanon med Kors, Fugle og Løver. Altertavle og Prædikestol ere fra den senere Renæssancetid. Granitdøbefont med Ornamenter paa Foden. I Skibet et Krucifiks.
Helleris beboedes 1748 af Kapt. Joach. Henr. Marsvin, Slægtens sidste Mand.
Mod N. V. i Sognet, ligesom i Nabosognet Hvidbjærg, ligge de thyholmske Hvidlersgrave, hvorfra i mange Aar hentedes et udmærket Gødningsmiddel, „Hvidler“ (en Slags Kalkmergel), først fundet 1734; det havde en stor Anvendelse i Agerbruget, før Mergelen blev bekendt som Gødningsmiddel.