Sønder Lem Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 10. dec 2014, 20:57 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sønder Lem Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Sønder Lem Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 4 marts 1814 med Ølstrup Sogn

  • 15?? Christen Poulsen
  • 1584 Poul Christensen
  • 1603 Niels Hansen
  • 1636 Peder Jensen Thorsted
  • 1666 Christopher Christensen Lylov
  • 1693 Christen Christensen Allerup
  • 1738 Mourits Christophersen Leuchter
  • 1745 Niels Nielsen Bollerup (Boltrup, Bolrup)
  • 1790 Christian Feld
  • 1813 Axel Riber
  • 1823 Folkmar Holm
  • 1838 Hans Haagen Esmarch
  • 1865 Peter Henrik Bech

Følgende beskrivelse af Sønder Lem Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lem (Sønder-) Sogn omgives af Annekset Ølstrup, Brejning, Hanning og Dejbjærg Sogne samt Hind Hrd. (Velling og No Sogne). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod N. og Ø. højtliggende og bakkede (Tophøj, 272 F., 85 M., med trig. Station), mod V. og S. lavtliggende og jævne Jorder ere overvejende muldsandede, enkelte Steder lerblandede med Lerunderlag, med store Hedestrækninger samt Enge. Af større Plantager nævnes Mourier Petersens Pl., c. 800 Td. Ld. (en Del i Ølstrup S.), Karsbæk Pl., 30 Td. Ld., og en Del af Løvstrup Pl. (se S. 625). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Silkeborg og Varde, den sidste forbunden med Lem Station, samt den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 8918 Td. Ld., hvoraf 1771 besaaede (deraf med Rug 449, Byg 123, Havre 535, Boghvede 11, Spergel 120, Blands. til Modenh. 106, Grøntf. 67, Kartofler 126, andre Rodfr. 233), Afgræsn. 1658, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1638, Have 16, Hegn 7, Skov 83, ubevokset 12, Moser 9, Kær og Fælleder 126, Heder 3396, Veje og Byggegr. 196, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 347 Heste, 1558 Stkr. Hornkv. (deraf 1002 Køer), 1156 Faar, 1251 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 191 Td.; 67 Selvejergde. med 165, 68 Huse med 25 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1113 (1801: 480, 1840: 636, 1860: 774, 1890: 937), boede i 199 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 630 af Jordbr., 130 af Industri, 20 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.

I Sognet: Sønder-Lem Kirke (1340: Lææm), Skole og Forsamlingshus (opf. 1890), ved Kirken og Byerne: Øster-Lem; Favrby, ved Vardevejen, med Præstegd., Bækbo, ved Stationsvejen; Lem Stationsby med Missionshus (opf. 1892), Haandværkerforeningshus (opf. 1897), Andelsmølle, Andeismejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Nørby med Pogeskole (desuden søndre Pogeskole paa Kjærgaards Mark) og Vandmølle; Karsbæk; Lambæk med Fattiggaard (opf. 1881, Plads for 15 Lemmer) og Pogeskole; Højmark med Skole og Forskole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Andelsmejeri; Nygaard; Vestertredje; Faarborg. Hovedgaarden Sønder-Holmgaard har 15 Td. H. Gaarde: Kjærgaarde, 2 Gde.; N.-Holmgd.; Tredjehave; Nymølle, med Vejr- og Vandmølle; Korsdal; Bjærggd.; Dal; Degnbolgde.; Hindhedegd.; Ny- og Gammel Bjærg; Kolstrup; Andbæk; Højmose; Hykkelbjærg; Søndergd.; Boling; Rævstrupgde.

Lem S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 38. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Koret og den østl. Del af Skibet, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Begge Døre (Nordd. tilm.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Skibets vestl. Del, af Granitkvadre (vistnok fra en nedbrudt Kirke), og Vaabenhuset, af Granit og Munkesten. Et Taarn med højt Spir nedbrødes i Beg. af 19. Aarh.; en Tilbygning mod N., hvoraf endnu ses Spor, er ligeledes forsvunden. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer, Løvværk m. m. I Kirken et Skib, forfærdiget af engl. fangne Sømænd 1807. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Holmgaard hørte i katolsk Tid under Ribe Bispestol; af de bispl. Lensmænd kendes Jep Grøn 1446, Christiern Knudsen (Harbou) 1453. Biskop Hartvig Juel forlenede 1497 H. til sin Broder Kjeld J., hvis Familie beholdt Forleningen, efter at H. ved Reformationen var kommen til Kronen. Kjeld Juels Enke Karen Lange afstod den 1556 til sin Sønnesøn Kjeld Iversen J. Iver Kjeldsen Juels Enke Mette Munk († 1589) erhvervede den 1580 ved Mageskifte med Kronen, og hendes Brodersøn Fr. Munk solgte den 1624 til Knud Sørensen til Tredje (se ndfr.). Han skødede 1661 H. til sin Datter Inger og Svigersøn Erik Blik, der 1669 pantsatte den til Chr. Spormand, men endnu 1670 nævnes som Ejer. Inger Knudsdatter maatte gaa fra Gaarden og døde 1718 i Armod i Lem Degnebolig. 1699 skødede Birgitte Mortensdatter, Borgmester Jep Jensen Tarms, H. (30 Td. H.) til sin Datter Birgitte og Svigersøn Jens Christensen Odderbæk († 1741), efter hvem H. (30, Mølle 4 og Gods 49 Td. H.) for 6058 Rd. solgtes ved Aukt. til Laurs Nielsen Rindum († 1753), der 1750 skødede H. (30, i alt 162 Td. H.) for 10,000 Rd. til sin Søn Niels R. († 1795). Godset bortsolgtes ved Slutn. af 18. Aarh., og Hovedgaarden er nu delt i 2 Gaarde.

Hovedparcellen, Sønder-Holmgd., ejedes senere af Jens Nielsen, † c. 1832, derpaa af N. L. Buch, † 1872, hvis Søn, N. S. Buch, nu ejer den. Af den gml. Hovedbygning er intet tilbage; dog vises en Plads i Engen, hvor den skal have staaet, og en Rest af Graven.

Tredje var en Hovedgaard, der 1536 ejedes af Søren Markvardsen, 1564 af dennes Sønner Christen og Knud Sørensen, 1587 af den sidstes Søn Søren Knudsen, hvis Søn Knud Sørensen 1624 købte Holmgd. I hans Tid brændte T. ved Lynnedslag og blev derefter lagt under Holmgd. Hans Svigersøn Erik Blik pantsatte 1670 T. (15 Td. H.) til Dr. Niels Benzon (se om Holmgd. og Tredje i øvrigt Saml. til j. Hist. V S. 233 flg.). — Kolstorp ejedes i 14. Aarh. af Poul Glob og blev 1406 af Fru Mette Gundesdatter (Lange) solgt til Kronen.

Plantagen Mourier Petersen er anlagt af Aktieselskabet „Steen Blicher“, der 1898 købte Arealet, efter at Heden der var brændt 1897; til Kultiveringsarbejdet er anvendt Fanger fra Horsens Tugthus (se S. 549), som have Station i Kidhus.

I Sognet er der fredlyst 26 Gravhøje, deribl. ved Ø.-Lem en af 9 Høje bestaaende smuk Gruppe, Nihøje.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sønder_Lem_Sogn&oldid=4654"