Ribe Købstad

Følgende beskrivelse af Ribe Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ribe Købstad ligger i Ribe Herred under 55° 19′ 41,53″ n. Br. og 3° 48′ 55,27″ v. Længde for Kjøbenh. (beregnet for Domkirken, det store Taarns Midte), c. 1 Mil S. for Kongeaaen og 3/4 Mil fra Vesterhavets Kyst i en ganske lavtliggende, jævn og skovløs Egn (højeste Punkt i Byen er ved Hj. af Badstue- og Hundegade, c. 24 F., 7,5 M., ved Domkirken er der c. 18, mod S. Ø. ved Aaen c. 6, mod N. ved Aaen c. 4 F.) ved Ribe- eller Nibs Aa, der opstaar c. 1 1/2 Mil Ø. for Byen ved Foreningen af Fladsaa og Gjelsaa, og som ved Byen deler sig i 4 Arme, af hvilke den sydl. løber langs Byens Sydgrænse, medens de tre andre gennemstrømme den: den ene ved Skibbroen (Frislusen), den anden ved Midtmølle og den tredje ved Ydermølle; endelig løber lige N. for Ribe dens Biaa Tved Aa, som falder i Ribe Aa et kort Stykke V. for Byen. Ribe ligger c. 5 1/4 Mil S. S. Ø. for Varde, 3 1/4 Mil S. Ø. for Esbjærg, 6 1/4 Mil V. S. V. for Kolding og 3/4 Mil N. for Landets Sydgrænse (ad Jærnbanen henh. 5,4 Mil, 41 Km., 4,4 Mil, 33 Km., 8 Mil, 60 Km., og 0,9 Mil, 7 Km.). Dens Udstrækning fra N. til S. er c. 1400, fra S. V. til N. Ø. 1600 Al. Hovedgaderne ere: Storegade, der fra det store Torv omkring Domkirken fører mod N. over de to af Ribe Aas Arme dannede Øer, Mellemdammen og Nederdammen, til Saltgade, som udmunder i Landevejen til Varde og Kolding, og den 1875 anlagte Dagmarsgade, som ogsaa udgaar fra Torvet og mod Ø. fører ud til Stationsvejen, medens den mod S. V. fortsættes i Sønderportsgade; fra Dagmarsgade gaar bl. a. mod S. Hundegade, som mod S. fører ud til Landevejen til Sydgrænsen. Af andre Gader nævnes Grønnegade, Præstegade, hvilke fra Torvet føre mod N. V., og Gryder- med Nygade, som fra Torvet gaar mod S. V. og krydser den lange, fra N. til S. løbende Gadestrækning, som bestaar af Korsbrødre-, Graabrødre- og Sviegade. Byen er meget uregelmæssig bygget med mange snævre, krumme Slipper (se under „gamle Huse“) og en Rigdom paa ældre, karakteristiske Bygninger, navnlig Bindingsværkshuse, som faa andre danske Byer, hvilke give den et meget tiltalende, gammeldags og hyggeligt Præg. Denne Følelse af Hygge forøges ved Aaløbene, som bugte sig gennem Byen, og ved det halvt landlige Præg, der hviler over den paa Grund af de mange Haver og det store Kreaturhold. Ogsaa Omegnen har noget paa sin Vis ejendommeligt med sine grønne, aldeles flade Marskenge, som ved Højvande om Efteraaret og Vinteren overskylles af Havet, der kan naa helt op til Byen. V. for Ribe danner Aaen mellem sine Bugtninger to Halvøer, „Holmene“, som navnlig i Høsttiden ere et yndet Udflugtssted for Ripenserne.

Byens Købstadgrund opgaves Jan. 1903 til c. 96 Td. Ld., Markjorderne til 3554 Td. Ld. (ved Res. af 7/6 1877 indlemmedes nogle Arealer af St. Katharinæ Landsogn i Købstaden). Der var da 44 Gader og Stræder og to Torve (Domkirkepladsen og Støckens Plads). Husenes Antal var 592, hvoraf 526 paa Bygrunden. Af Fladeindholdet 1901, i alt 3557 Td. Ld., vare 2916 Ager og Eng (væsentlig Afgræsning 1123 og Eng 1006), 336 Kær og Fælleder, 53 Haver, 48 Skov, 101 Veje og Byggegr. osv., 103 Hede, Klit osv. Det saml. Hrtk. var 1/1 1895 297 Td., hvoraf 94 hørte til 43 Gaarde og 79 til 254 Huse, Resten ikke til noget særskilt Jordbrug; 28 Gaarde og 126 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge af større Bygninger Fattiggaarden, Puggaardsminde Kro og Pavillonen i Plantagen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/1 1903 6,503,900 Kr. (Antal af Forsikringer: 645).

Om Ribe Domkirkes Landsogn og St. Katharinæ Landsogn se under Ribe Hrd.

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Domkirken se under Ribe Domsogn

St. Katharinæ Kirke se under Ribe Sankt Katharine Sogn

Et Missionshus „Brorsons Minde“, ved Skibbroen og Fiskergade, er opf. i 1900 af røde Mursten.

Byens eneste Kirkegaard, mod S. ved Aaens sydl. Arm, er fælles for begge Kirker og de to Landsogne. Den er anlagt 1807, tagen i Brug 1808 og flere Gange udvidet, sidst 1902, da den saakaldte „Lisbeth Doktors Toft“, der 1750 skænkedes af Præsident C. M. Worm († 1753) til St. Katharinæ Kirke, blev indlemmet i den. Paa Kirkegaarden, der nu er c. 5 Td. Ld., er der 1890 opf. et Ligkapel i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg).. Paa Kirkegaarden ligge begr. bl. a. Biskopperne S. Middelboe, † 1811, J. M. Hertz, † 1825, C. D. Koefoed, † 1831, Tage Chr. Müller, † 1849, J. B. Daugaard, † 1867, og C. F. Balslev, † 1895, og Stiftamtmændene H. Koefoed, † 1822, H. C. S. Finsen, † 1892, og H. C. Nielsen, † 1885, samt Apoteker F. H. Støcken, † 1868.

Raadhuset

Hj. af Stenbo- og Sønderportsgade, bestaar af to under ret Vinkel sammenstødende Fløje. Hovedfløjen med Façade ud til Stenbogade, er et middelalderligt Stenhus, der 1709 købtes af Byen for 365 Rd. og indrettedes til Raadhus. Huset nævnes første Gang 1496; egentlig bestod det dog af to Huse, hvoraf det sydligste eller Hjørnehuset har været lidt højere i nederste Etage og tillige lidt dybere end det andet. Da Kanniken Niels Torkilsen 1528 købte Bygningen, var den forfalden, og han har da rimeligvis ombygget den. Det er en gotisk Bygning i to Stokv. af røde Munkesten i uregelmæssigt Skifte, med Trappegavle, fladbuede Vinduer og to spidsbuede, smukt profilerede Døre, hvorover to Sandsten med lat. Indskrifter („Christus vincit“, „Christus regnat“). I 1892-94 blev Fløjen restaur. under Ledelse af Arkitekt, Prof. H. C. Amberg (indviet 15/4 1894), der tilbyggede den 2 Stokv. høje Sidefløj ud mod Sønderportsgade, i Stil med Hovedfløjen, af røde Mursten paa Granitsokkel, samt et firkantet Taarn med Pyramidetag i det indv. Hjørne mellem de to Fløje. I Hovedfløjen er i 1. Stokv. en rummelig Forsamlingssal (med Forhal), hvori findes Malerier bl. a. af Dronn. Sophie Magdalene og af flg. Stiftsbefalingsmænd og Stiftamtmænd: Albert Skeel, † 1639, Gregers Krabbe, † 1655, Hans Schack, † 1676, Fr. E. Speckhan, † 1697, Hans Schack, † 1711, C. C. Gabel, † 1748, Holger Skeel, † 1764, Hans Schack, † 1796, Th. Levetzow, † 1817, W. J. A. Moltke, † 1835, M. S. V. Sponneck, † 1874, og H. C. Nielsen, † 1885. I Sidefløjens 2. Stokv. findes en stilfuld Amts- og Byraadssal med tidligere Lensmænds og Raadmænds Bomærker og paa den ene Endevæg et Maleri af Ribe i Middelalderen. I øvrigt indeholder Raadhuset Rets- og Forligslokaler, Arkivrum for By, Herred og Politi m. m. og i et lille Værelse i Hovedfløjens 1. Stokv. en 1902 indrettet, lille værdifuld Raadhussamling, som indeholder et Udvalg af Byens gamle Breve og Protokoller, deribl. et Haandskrift af Riber Ret, en Raadmandsstob fra 1564, gamle Sværd, Jærnlænker, Morgenstjerner m. m. (se R. Raadhussaml., ved C. A. Jensen, Ribe 1902). Ved Siden af Raadhuset ud mod Domkirkepladsen, ligger Arresthuset, en tidligere Kommuneskolebygning, der er ombygget i gammel Stil 1890-92 af H. C. Amberg; den er i to Stokv. med Kælder, af røde Mursten paa høj Granitsokkel. Kælderen og en Del af nederste Stokv. er noget ældre end den øverste Del af Huset, opf. af Munkesten. Arresthuset indeholder bl. a. 9 enkelte og 2 dobbelte Celler til Arrestanter, 2 Baderum, Arrestforvarerbolig, Forhørslokale og Kontor. Raad- og Arresthuset ejes af Købstaden med 5/11 og af Amtet med 6/11.

Byens ældste Raadhus laa N. for Domkirkens Kirkegaard („Bøddelgade“), altsaa paa Nordsiden af den nuv. Plads; 1394 købtes til Raadhus en Bygning i Grønnegade (der skal have været Købmandsbørs), som senere udvidedes med to Naboejendomme; det var grundmurede Længer, 3 Loft høje, med Trappegavle og hvælv. Kældere; da Bygningerne paa Grund af Brøstfældighed maatte opgives 1709, bleve de nedbrudte. Det ældste Raadhus, ligeledes af Sten, stod endnu til 1736 og var i Mellemtiden blevet benyttet til Fængsel.

Katedralskolen, Puggaardsgade, er i sin nuv. Skikkelse opf. 1856 som en trefløjet, grundmuret Bygning; oprindl. var kun Hovedfløjen mod V. i to Stokv., medens Sidefløjene mod N. og S. vare i eet, men 1884-85 bleve ogsaa disse forhøjede til to Stokv. Skolen indeholder bl. a. 12 Klasseværelser, Værelser til Samlingerne, deribl. et Bibliotek paa 15-16000 Bd., en fysisk og en naturhist. Saml. og en i Klasserne anbragt Saml. af galvanoplastiske Gengivelser af antik Kunst, anskaffede for Midlerne af det 1828 stiftede Thurah-Falsterske Legat; endvidere Gymnastiksal med Baderum (i nordl. Sidefløj), og en Festsal (i sydl. Sidefløj), hvori Portrætter af Rektor, Biskop Laur. Thurah, † 1731, og Rektor Chr. Falster, † 1752. Paa Gangen paa 1. Sal hænge 3 Billeder af et Epitafium fra St. Katharinæ Kirke (de to Rektorer Laur. Gjødesen eller Ægidiussen, † 1597, og Ægidius Lauridsen, † 1627, og Iver Lauridsen?). Rektorboligen Ø. for den sydl. Sidefløj ved Skolegaarden, hvori flere Lindetræer og et mægtigt Kastanietræ, er en middelalderlig Bygning i to Stokv. af røde Munkesten, som stammer fra Puggaards Stiftelse (se ndfr.). Skolen har for Tiden 1 Rektor, 2 Overlærere og 8 Adjunkter, 1 Timelærer samt 1 Gymnastiklærer og 1 Gymnastiklærerinde; ved Udg. af 1902 var der 96 Elever (hvoraf 37 i Realklasserne) foruden 33 i den af Lærerne opr. Forberedelsesskole. — Skolen er meget gammel, thi allerede ved Domkapitlets Oprettelse 1145 omtales den, da dens Bestyrelse overdroges til Domkapitlet, og c. 20 Aar senere nævnes en Kannik Bonifacius, der var Skolemester ved Domskolen. Til Fremme af Skolen skænkede Biskop Tyge 1278 2 Læster (60 Td.) Rug af Darum Præstekalds Indtægter, for at 100 fattige Børn af Ribe Stift, foruden alle fra Darum Sogn, derfor kunde have fri Undervisning, og 1298 oprettede Biskop Christian af Gods i Jylland den saakaldte Puggaards Stiftelse, for at 20 fattige Skolebørn, som duede til Studeringer, og som skulde tages fra alle Dele af Stiftet, kunde faa fri Bolig og Bespisning i Byen. Stiftelsen, som stadfæstedes 1303 af Pave Benedikt XI og 1304 fik Skattefrihed af Erik Menved, ligesom den senere fik flere Forøgelser ved Gaver, styredes af en Forstander, som havde Bolig paa Puggaard, beliggende hvor nu Skolen har Plads, medens Børnene boede i Pughuset (vistnok den nuv. Rektorbolig), og samtidig opførtes ogsaa St. Michaels Kirke der (se S. 678). Efter Reformationen blev Stiftelsens Gods lagt til Hospitalet, men Bygningen i Ribe blev under Skolen. Skolens ældste Plads i Middelalderen var i Nærheden af Puggaard, omtrent hvor den nu ligger ved Skolegade, som Puggaardsgade dengang hed. Senere flyttedes den til St. Hansgade, den nuv. Bispegade; ved Aar 1500 fik den Plads lige over for Domkirkens Vestgavl paa Hj. af den nuv. Skolegade og Grydergade i en Bagbygning (som delvis staar endnu), et meget indskrænket Lokale, i alt Fald for 700 Disciple, som den havde paa den Tid (1592 var der 315, ved Midten af 17. Aarh, endnu c. 130). Senere blev den udvidet, saaledes 1586 med en Længe ud til Grydergade og i 1720’erne, da en Længe ud mod Skolegade opførtes. Da Skolen 1856 flyttedes til dens nuv. Plads, blev den gml. Skolebygning solgt til Byens Sparekasse, som siden indrettede den til Fribolig. En Plan fra 1636 om at oprette et Gymnasium i Ribe kom ikke til Udførelse. (Om Skolen se P. T. Hanssen, Ribe Skoleprogram 1822 og 25; P. N. Thorup, R. Skoleprogr. 1824, 26, 27, 28, 30, 32, 37 og 43, samt Hist. Efterrtn. om R. Cathedralsk. 1. Del 1. Hæfte, Ribe 1846; C. H. A. Bendtsen, Om R. Kathedralsk. Bygninger før og nu, Skoleprogr. 1856; Kirkeh. Saml. 3. R. VI S. 171 flg.).

Der er i Byen to kommunale Skoler: Drengeskolen, Bispegade, opf. 1856 af røde Mursten i to Stokv.; den har 6 Klasser. Pigeskolen, i Hundegade, med Lærerboliger i Forhuset, er opf. 1889-90 (Bygningsinspektør J. V. Petersen) af røde Mursten i to Stokv.; den har 10 Klasseværelser. I begge Skoler var Børneantallet ved Udg. af 1902 470, og der var ansat 7 faste Lærere og 1 Gymnastiklærer, 4 faste Lærerinder, 1 Gymnastiklærerinde og 2 Haandgerningslærerinder (desuden om Vinteren 1 Timelærer for Drenge). Endvidere er der Ribe Markskole, opf. 1881 (1 Lærer og 1 Vinterlærerinde, 53 Elever). — Teknisk Skole, Dagmarsgade lige ved Aaen, er opf. 1897 i to Stokv. med Kælder (Arkitekt: G. Jensen). — Ribe private Seminarium, opr. 1899, har Lokale i Teknisk Skole; det har foruden Forstanderen 5 Lærere; 3 Klasser og 29 Elever. — Ribe nye Pigeskole er opr. 1890 af en Kreds af Privatmænd (4 Klasser med 7 Lærere og 39 Elever). — Ribe Mælkeri- og Højskole, Korsbrødregade, er opr. 1878 paa Lustrupholm, flyttet 1889 til Ribe.

Ribe Stiftsmuseum, St. Nicolaigade, har Plads i en 1864 af røde Mursten i Renæssancestil opf. Privatbygning (Fabrikant Giørtz’s; Arkt.: Winstrup) i eet Stokv. med Kælder, 1891 købt af Byen med Underst. af Staten for 16,000 Kr. Museet indeholder to af hinanden uafhængige Afdelinger: 1) den antikvarisk-historiske Samling, i Kælderen, der er stiftet 1855 af den daværende „Danske Forening“, og som først havde Plads i Katedralskolen og senere i Hospitalet, indtil den 1898 flyttedes hertil; den omfatter c. 4000 Numre fra forhist. og c. 1000 Numre fra hist. Tid (Oldsagssaml., særlig fra Stenalderen, Træværk fra Bygninger i Byen, Genstande fra Middelalder og nyere Tid). 2) Kunstsamlingen, der omfatter Malerier (c. 40), Skulpturer (c. 100), Raderinger, Haandtegninger m. m. Hver Afdeling har sin særlige Bestyrelse. Museet er en selvstændig Stiftelse, der ejer sig selv. Begge Afdelingerne faa aarl. Understøttelse af Staten. Bygningen er assureret for 64,000, Afdelingerne for henh. 20,000 og 65,000 Kr. Til Museet hører en stor, smuk offentlig Have.

Bispegaarden, i Korsbrødregade, paa Korsbrødreklosterets Grund (se S. 677), blev købt af Staten til sit nuv. Brug 1869 under Biskop Balslev. Den bestaar af en Hovedfløj ud til Gaden, i to Stokværk med Kælder, opført af røde Mursten, og en Sidefløj i 1 Stokværk. Det antages alm., at denne Sidefløj er Rest af Korsbrødreklosteret; de ret tykke, overkalkede Ydermure ere af Munkesten, men Skiftegangen tyder paa, at Murene enten ere omsatte i senere Tid eller i Hovedsagen ere rejste efter Klostertiden. — Den ældste Bisperesidens laa i Grydergade. Paa Biskop Christians Tid († 1313) laa Bispegaarden i St. Hansgade, nu Bispegade, en meget anselig Gaard, som strakte sig langs en stor Del af Gadens Østside og med sin Grund naaede helt ud til Hundegade (se videre S. 662). Efter Reformationen laa Bispegaarden i Skolegade, hvor den indtog hele Østsiden lige ud til Sønderportsgade; den var af Bindingsværk i to Stokv. Da H. A. Brorson blev Biskop, blev den solgt ved Aukt. 1742. Paa et Hus i Gaden har Turistforeningen for R. og Omegn i 1901 ladet opsætte en Mindetavle med Indskr.: „Danmarks Reformator Hans Tausen, Biskop over R. Stift 1542-61, boede i den ældre Bispegaard, som laa her og paa Nabogrundene mod N., Ø. og S.“. Brorson købte til Bolig Taarnborg, ogsaa kaldet Blaagaard paa Grund af de mørkglaserede Tagsten, i Puggaardsgade, hvorhen han flyttede 1743 eller 44; 14/2 1761 udstedte han til Staten Skøde paa sin „nu iboende Gaard i R., Blaagaard kaldet, til at være og forblive en bestandig Bisperesidens for efterkommende Biskopper i R.“. Navnet Taarnborg findes første Gang i en Liste fra c. 1440 i „Ribe Oldemoder“ over Grunde, som gave Jordskyld til Domkapitlet. Da Embedet som Succentor ved Domkirken oprettedes 1452, overlodes Taarnborg ham til Residens. Efter Reformationen kom den til Kronen, som 1540 solgte den til Biskop Oluf Munk († 1569), der vistnok har opf. den nuv. Bygning. Fra ham gik den over til Datteren Magdalenes Mand Josva v. Qualen, derpaa til hendes 2. Mand, den berygtede Sigfred Rindschat, som solgte den til Biskop Hans Laugesen († 1594). Den arvedes af dennes Svigersøn, Anders Sørensen Vedel og hans Søn Magister Søren Andersen V., † 1653, der 1651 overdrog den til Svigersønnen Dr. Ludv. Pouch; 1742 skødede Bager Hans Pickmann den til Hospitalsforstander Hans Kragh, som vistnok har solgt den til Brorson. Efter at Staten 1868 havde mageskiftet den til Enkefru G. M. Knudsen, blev den lejet ud til private og fra 1891 lejet af Staten til Posthus og Bolig for Postmesteren; i 1902 købte Staten den. Taarnborg er en i sit Slags enestaaende Bygning. Det fritliggende Hus i een Længe med Gavl ud til Gaden har Karakter som en Herregaard fra Chr. III’s Tid, vel fordi Oluf Munk brugte den som en Herregaard, hvortil han havde Avling, og hvortil hans Kapitelsbønder maatte gøre Hoveri. Huset er opf. af røde Munkesten i Krydsskifte med fladbuede Vinduer og har oprindl. haft to Etager, som skilles ved en Buefrise, men senere er det nederste Stokv. delt i 2. I den oprindl. nederste Etage sad Vinduerne meget højt (flere ses tilmur.). Paa Nordsiden, hvor der nu er en lille firkantet Udbygning, har der staaet et sekskantet Trappetaarn med Pyramidetag (vistnok det, som har givet Bygningen dens gamle Navn); Taarnet stod endnu c. 1740; dets Fundamenter fandtes 1901. Ogsaa to Kvistgavle paa Sydsiden ere fjernede. Der paatænkes nu (1903) en Restauration af Huset (ved Prof. H. C. Amberg). Paa Foranstaltning af Stiftamtmd. Stemann er der paa Bygningen 1901 indsat en hvid Marmortavle med Indskr., at Brorson boede her de sidste 20 Aar af sit Liv.

Stiftamtmandsboligen, Puggaardsgade, er en ældre Bygning i to Stokv. af røde Mursten; paa en Marmorplade paa Sydgavlen staar, at den er opf. 1797 af W. Moltke og E. Lytken.

Ribe Hospital, ved St. Katharinæ Kirke, har mulig allerede begyndt sin Virksomhed 1537, men kom først ret i Stand ved Fundats 12/10 1543, da Chr. III skænkede det Sortebrødreklosteret (se S. 67 7) med Bygninger, Gaarde, Huse, Abildgaard, Have og Gaardsrum (dog ikke Kirken, se S. 652) til et almindeligt Hospital for fattige, saare og syge Mennesker, og til denne Gave føjede han af Skads Hrd.’s Kongetiende 3 Læster Korn og 50 Lam, samt to store Enge ved Byen, Helligaandsgaarden i Ribe med alt dens Tilliggende, dog først efter den dav. Besidders Død (se S. 678; 1556 fik Hospitalet i Stedet for selve Gaarden den gamle Bispegaard, som det solgte 1598), og den ligeledes i Ribe liggende St. Jørgensgaard, et Vikarie i Vorbasse Nebel og St. Jørgens Hospital i Kolding (det sidste blev dog 2 Aar efter lagt til Koldinghus, og 1552 fik Hospitalet Vederlag i andet Gods; se S. 320). Ved kglt. Brev af 11/1 1554 blev Puggaards Stiftelse med tilhørende Gods lagt til Hospitalet (se S. 659), mod at dettes Forstander skulde give 12 fattige Peblinge Underhold og bidrage til 5 Høreres Løn ved Katedralskolen. Senere forøgedes Hospitalets Formue ved andre Gaver, deraf ogsaa fra private, ligesom det ogsaa en Tid fik større Indtægter ved at optage Lemmer, mod at de indskød Kapital, som efter deres Død tilfaldt Stiftelsen. Ved Anordning af 14/9 1652 bestemtes Lemmernes faste Antal til 63; desuden var der et ubestemt Tal, som fik Kosten uden at bo i Hospitalet. Nu optager det 16 Lemmer (4 Mænd og 12 Kvinder), som faa fri Bolig, Lys, Varme, Vask, Medicin og Lægehjælp samt 34 Øre dagl.; desuden faa 6 Personer af den dannede Middelstand („Pensionærafdelingen“) Bolig osv. samt hver 170 Kr. aarl., og 7 Personer uden for Hospitalet faa en aarl. Pengeunderstøttelse (32 Kr.), men disse Understøttelser agtes efterhaanden inddragne til Fordel for Hosp. Beboere. Hospitalet ejer Jord af 11 Td. Hrtk. samt Kongetiende af Gaverslund, Næsbjærg, Aarre, Vejrup, Starup, Grimstrup, Roust, Hjortkjær, Lustrup og Henne Sogne og en Kapital paa 159,218 Kr. Bygningerne ere brandforsikrede for 105,172 Kr. Det bestyres under Stiftamtmandens og Biskoppens Direktion og Borgmesterens, St. Katharinæ Kirkes Sognepræsts og Fysikus’ Inspektion af en Forstander.

Hospitalet har stadig sin Plads i det gamle Sortebrødrekloster, en i antikvarisk og arkitektonisk Hens. lige interessant Bygning, der i Hovedsagen er bevaret som, da Munkene forlode den ved Reformationens Indførelse (en fuldstændig Restauration under Ledelse af Prof. H. C. Amberg er projekteret af Staten). Den er overhovedet den ældste, helt bevarede Klosterbygning i Landet, opf. ved Midten af 13. Aarh. Den bestaar af 4, omtr. under rette Vinkler sammenbyggede Fløje, der omslutte en firkantet Gaard, „Fratergaarden“ (60X54 F.), i hvis Midte staar et stort Lindetræ. Til Nordfløjen slutter sig Klosterkirken, den nuv. St. Katharinæ Kirke (se Grundpl. S. 653). Alle 4 Fløje ere i to Stokv. med tykke Ydermure af røde Munkesten, dels i sædvanligt Munkeskifte (i Vestfløjen og i Sydfløjen undt. dennes Østgavl), dels i et Skifte, hvor en Binder følger efter hver Løber (i de andre to Fløje og i Sydfløjens Østgavl; jvfr. under St. Katharinæ Kirke). Paa alle Fløjes Gaardside er der foroven Tandsnit og mellem 1. og 2. Stokv. en ejendommelig, gennembrudt, kløverbladformet Frise, denne sidste dog ikke paa Østfløjen, men derimod ogsaa paa Vestfløjens vestl. Ydermur og Sydfløjens Vestgavl. I Sydfløjens Nordmur er der indsat 3 Teglsten med Christushoveder i Hautrelief. Ind mod Fratergaarden have alle Fløje oprindl. i nederste Stokv. aabnet sig med spidsbuede, smukt profilerede Arkader, men disse ere nu tilmurede. Bag Arkaderne strækker sig den gamle Korsgang, hvorfra Indgangen som sædvanlig var dels til Rummene i Klosteret, dels til Kirken. Korsgangen, med spidsbuede Krydshvælvinger, er endnu helt bevaret i Østfløjen, delvis i Nord- og Sydfløjen. Nordfløjen, som aldrig har været bredere end nu og med et Halvtag støtter sig til Kirkens sydl. Sideskib, indeholder i nederste Stokv. ikke andet end Korsgangen, og det samme er nu Tilfældet ved Østfløjen, efter at det øvrige af denne er nedbrudt; 6 Fag vare allerede borte 1652, og Resten styrtede ned under en Storm i Slutn. af 17. Aarh. I dette forsvundne Parti fandtes længst mod N. et stort, overhvælvet Rum, der brugtes som Spisestue for Katedralskolens Disciple, saa længe de fik Kosten i Hospitalet.

I Østfløjens nuv. østl. Ydermur er der i 1875 afdækket et meget smukt Dobbeltvindue fra Midten af 13. Aarh., delt i Midten ved en Søjle af forskelligt farvede brændte Sten, med Hoved- og Fodstykke af Kalksten, og omsluttet af en rundbuet, rigt profileret Blinding (se Tegn. af ældre nordisk Arkitektur 1. S. 3. R. Pl. 5). Ved Gravning i Grunden har man i nyeste Tid truffet mindre Rester af den nedbrudte Østfløjs Fundament og af dens Gulv. — Fraset Korsgangen er Ruminddelingen i Hospitalet for største Parten ændret siden Klostertiden; alle Værelserne have flade Lofter; ogsaa Vinduesaabningerne ere væsentlig fra nyere Tid, men mange af de oprindl., næsten udelukkende fladbuede Vinduer ses tilmurede. Paa Sydfløjens Façade mod S. er indsat en Sten, hvis Indskrift melder om Hospitalets Historie og bl. a., at det ved egne Midler fik en forbedret Indretning i Aarene 1825, 26 og 27.

I Sydfløjen, nu Hovedfløjen, er i Stuen Forstanderens Bolig, en Mandfolkestue, Ligstue og Stiftsarkiv, i 2. Stokv. to Lejligheder for Pensionærer (Frøkner) og 4 Lemmestuer; under Fløjens østl. Ende er en oprindl. Kælder, dels med fladt Bjælkeloft, dels med Tøndehvælving. I ældre Tid, vistnok endnu op i 19. Aarh., udgjorde næsten hele den vestl. Halvdel af denne Fløjs 1. Stokv. eet stort Rum, „Sygestuen“, hvori der var en Mængde Sengesteder til de syge; Stuens Vestende var indrettet som Kirke. I Vestfløjens nederste Stokv. har der indtil 1861 været Daareanstalt; senere havde den antikvariske Saml. (se S. 660) Plads her; nu er det tomt: i 2. Stokv. bo 3 Pensionærer. En Pensionær bor i 2. Stokv. af Østfløjen. I øvrigt benyttes Østfløjen og hele Nordfløjen til Oplagsrum og lign. Ud fra Østfløjen er der i nyere Tid bygget Udhuse. Vinkelret ud fra Sydfløjens Sydside, nær dens Østende, har der udgaaet en Bygning i 2 Stokv., c. 27 Al. lang og 12 Al. bred, opf. i den senere Middelalder af røde Munkesten; den nedbrødes ved Midten af 19. Aarh. Her var, i alt Fald i 19. Aarh., Forstanderens Bolig. (Se Studierejser af Kunstakad. Elever, II Pl. 3. I den antikv. Saml. i Ribe findes Grundpl. og Opstalt af Hospitalet, udf. 1841 af Maler P. Ussing).

Sygehuset for Amt og By, Nygade, er opf. 1873 som en trefløjet Bygning af røde Mursten i eet Stokv.; det har 33 Senge. Epidemihuset, ved Siden af Sygehuset, er opf. 1888 {Arkitekt: H. C. Amberg) af røde Sten; det har 12 Senge. Syge- og Epidemihuset ejes af Amt og By med henh. 3/4 og 1/4.

Fattiggaarden, noget uden for Byen ved Farupvejen, er opf. 1879 af røde Mursten og bestaar af 4 Længer i 1 Stokv. Den har Plads til 35 Lemmer. Paa Gaarden drives et Mønsteravlsbrug.

Andre milde Stiftelser: Pastor Bruuns Stiftelse, Hundegade, af røde Mursten og Bindingsværk i 1 Stokv., er opr. 1822 af Præsten Andr. Chr. Bruun († 1824) til Fribolig for en Præsteenke af Ribe Stift og for en Borgerenke af Ribe, fortrinsvis Slægtninge af Stifteren. Stiftelsen bestyres af Stiftsøvrigheden. Pastorinde Bangs Stiftelse, Skolegade, af røde Mursten i 1 Stokv. med Kvist, fra 18. Aarh., er opr. 1865 af Marie Margr. Cecilie Biering († 1872), Enke efter Præsten J. Bang, med to Friboliger for en Enke og en ugift Datter af en Embedsmand. Stiftelsen bestyres af Stiftsøvrigheden. Sparekassens Friboliger, Skolegade, af røde Mursten i 1 Stokv. med Kvist (den ældre Latinskole, se S. 659), er opr. 1887 af Sparekassen for Ribe og Omegn med Friboliger (6 Lejligheder og 3 Enkeltværelser) fra trængende fra R. og Omegn. Den bestyres af Sparekassens Direktion. Alderdomsfriboligerne, i Gravsgade, af røde Mursten i 1 Stokv., have 4 Friboliger og 4 billige Lejligheder for ældre Haandværkere, deres Enker og ligestillede i Ribe. De ere opf. 1895 af en Forening og have en Bestyrelse paa 9 Medlemmer. Dronning Louises Asyl, Puggaardsgade ved Indgangen til Katedralskolen, af røde Mursten i 1 Stokv., er opr. 1876; det har Plads til 150 Børn og har sin egen Bestyrelse.

Banegaarden, for Enden af Stationsvejen Ø. for Byen, er opf. 1874. — Gasværket, lige over for Banegaarden, er anlagt 1863 af Direktør Howitz og ejes af Byen; efter gentagne Ombygninger og Udvidelser er dets Værdi 1903 ansat til 131,938 Kr.; i 1901 produceredes 9,126,130 Kbfd. Gas. — Vandværket, ved Støckens Plads, er anlagt 1887 af Stadsingeniør Jochimsen og har kostet Kommunen i alt 85,000 Kr.; Vandtaarnet, af røde Mursten, er opf. efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen. I 1901 var Forbruget pr. Døgn gnmstl. 2093 Td. — Et Slagtehus, Saltgade, med Kødkontrolstation, er opført 1895 (Arkitekt: H. Meyer) af Kommunen for 42,370 Kr. — Posthuset med Telegrafstationen er i den gamle Bispegaard (se S. 661). Toldkammerbygningen, ved Aaen og Storegade, er ombygget c. 1845 paa Fundam. af en Bygn. fra 1602, af røde Mursten i to Stokv. — En Borgmesterbolig med Kontor er opf. 1903 i Korsbrødregade.

Paa hver Side af Stationsvejen ligger et smukt Anlæg, tils. c. 1 1/2 Td. Ld., paabegyndt 1876. I Anlægget S. for Vejen er der 1884 af danske Mænd rejst et Mindesmærke for Hans Krüger Bevtoft, en Granitstøtte med Indskrifter (deribl. bekendte Ord af Krüger) og Buste, af Billedhugger Rasmus Andersen. I Anlægget S. for Vejen er 15/6 1902 afsløret et Mindesmærke for Anders Sørensen Vedel, en c. 9 Fod høj Granitstøtte med Indskr., Reliefbilleder (Vedel hos Kansleren Joh. Friis og Vedels Bomærke) og en Buste, af Billedhugger A. Paulsen. Tillige er der i et Hus i Skolegade af Turistforeningen indsat 1901 en Mindetavle, med Indskr.: „Paa denne Plads laa Lilliebjærget, hvor A. S. Vedel boede i 35 Aar indtil sin Død 13/2 1616“. I et Hus i Sønderportsgade er der 1901 indsat en Marmortavle med Indskriften: „Her laa Jens Sadelmagers Hus, hvor Digteren Ambrosius Stub boede som Skoleholder 1754“.

Som en Del af det, der bidrager til at give Byen dens ejendommelige Fysionomi, maa nævnes de 3 Møller: Midtmøllen, der anlagdes 1526 af Ribe Borgeren Svend Neb (efter hvem Nibs Aa har sit Navn), samt Ydermøllen og Stampemøllen, der ogsaa ere anlagte i 16. Aarh. — Om Slotsbanken V. for Byen se S. 680.

N. for Byen paa begge Sider af Kolding Landevej ligger en Plantage, c. 44 Td. Ld., anlagt før 1800, men først efter 1842 er der foretaget Tilplantning i større Omfang; den ejer sig selv og bestyres af „Forskønnelseskomiteen“. I Plantagen findes en 1802 af „det erkendtlige Ribe“ rejst Mindestøtte for Overpræsident W. J. A. Moltke († 1835) og en af Kommunen 1887 opf. Pavillon.

Gamle Huse. Mere end nogen anden dansk Købstad har Ribe et gammeldags Præg paa Grund af sine Slipper og snævre, krumme Gader og det meget store Antal bevarede gamle Privatbygninger. De færreste af disse ere af Grundmur; ældre end 1725 ere kun c. 5. To af dem, det nuv. Raadhus og Taarnborg, ere alt omtalte S. 656 og 660. Hertil kommer Porsborg, Hj. af Stenbogade og Torvet, opf. 1580-90 af Raadmand Peder Baggesen og kaldet efter dennes Svigersøn Præsten Mads Pors. Den tofløjede Bygning, i to Stokv. med Kælder, er af store, røde Mursten i Krydsskifte paa Sokkel af Granit (Ydermurene rensedes i 1901 for Kalkpuds). I Gaardhjørnet mellem Fløjene staar et kantet Trappetaarn. Mellem de to Stokværk strækker sig paa Façaden en Profilliste, og under Tagskægget ses en Tandsnitgesims; de oprindl. Vinduer ere fladbuede. Kælderen dækkes af Tøndehvælvinger, som dels hvile paa Ydermurene, dels paa en Række Murpiller. Nabohuset mod N. (nu Greisens Hotel) er ligeledes af Grundmur, i 2 Stokv. med Kælder, vistnok opf. i 17. Aarh. Fra 1634 hidrører det 2 Stokv. høje Hus Matr. 447 paa Torvet; nederste Etage er stærkt omdannet, i øverste ses de oprindl., fladbuede Vinduer; mellem de to Stokv. er en Profilliste og under Taget Tandsnit. Domskolens tidligere Bygning (se S. 659), i 1 Stokv. med Kvistparti paa Midten, Matr. 309 i Skolegade, har paa Gavlen Fr. IV’s Navnetræk og Opførelsesaaret 1724. Af forsvundne grundmurede Huse skal bl. a. nævnes det sydl. Nabohus til Porsborg, tidligere kaldet Pedersborg; det omtales alt 1641 som forfaldent, og kort efter nedreves det; Kælderen blev dog staaende, og over den byggede 1651 Lambert Baggesen et to Stokv. højt Bindingsværkshus, som 1877 afløstes af et grundmuret Hus (Diskontobanken), men Murene af den gamle Kælder staa endnu. Navnene Rosborg, om et forsvundet Hus i Hundegade, og Kliborg, om et forsvundet Hus paa Hj. af Sønderports- og Bispegade, tyde ligeledes paa grundmurede Bygninger.

Gamle Bindingsværkshuse ere derimod bevarede i stor Mængde navnlig fra Tiden nærmest før og efter Aar 1600, om det end ofte er gaaet ud over Gadefaçaderne, saa at det gamle nu hyppig maa søges i Slipper eller inde i Gaardene. Baade i Konstruktion og Udsmykning har Bindingsværket i Ribe sine bestemte Ejendommeligheder. I stor Udstrækning er der anvendt Knægte, og disse ere ligesom Stolperne næsten overalt prydede med samme Ornamenter: Halvrosetter, Kølbuer, Akantusblade og Kors, men navnlig Sparremønstre eller Skraabaand (se bl. a. Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 2. R. Pl. 12 og 15); de mange halvt gotiske Former i Ornamenterne have deres Paralleller i Byens samtidige Snedkerarbejder. Tavlene mellem Tømmerværket ere ofte udmurede med smaa Mursten i fine Mønstre. Desværre findes der derimod nu kun bevaret faa Eksempler paa de før saa almindelige Gavle, idet disses uholdbare Konstruktion med forlorne Knægte og Bjælkehoveder vanskelig have kunnet modstaa Tiden. Gaardfaçadernes Bindingsværk har ved de 2 Stokv. høje Huse ofte Stolper gennem begge Stokv. Til Hjørnegrundsten er der ikke sjældent anvendt romanske Sokkelsten, som det synes fra Kirker.

Det ældste daterede og ret vel bevarede Bindingsværkshus af denne Type er den tidligere Embedsbolig for Domkirkens Kapellan, Præstegade Matr. 371. Ifl. Pengemester-Regnskabet fra 1579 blev den da nylig opf. Bygning i dette Aar bestemt til Residens for Kapellanen; paa Døroverliggeren staar, foruden Ribe Bys Vaaben, Aarst. 1576. Huset er i 2 Stokv., 12 Fag langt; indtil 1870’erne var den gamle Anordning af de indre Rum bibeholdt. Andre karakteristiske Eksempler paa saadanne ret velbevarede to Etages Huse fra c. 1600 er det store Kompleks af Huse Matr. 212-15 paa Hj. af Sønderports- og Puggaardsgade; Matr. 212 er opf. 1597 efter Indskr. paa en Dørhammer; samt Matr. 440 paa Torvet, ved hvilket de 5 vestl. Fag, med Hulstav paa Mellemstykkerne, ere ældst, de 3 østl. lidt senere tilføjede. Kun delvis bevarede ere adskillige andre 2 Stokv. høje Huse af samme Type og fra omtr. samme Tid: Matr. 126 i Sønderportsgade (afb. i Kinch, II), Matr. 2 (en Dørhammer skal have haft Aarst. fra 1570’erne), 3 og 477 paa Nederdammen, Matr. 400 i Grønnegade (en her noget senere opsat Portoverligger har Aarst. 1666) og Matr. 307 i Skolegade. Hertil hører ogsaa en hel Række Ejendomme, især i Storegade, hvis Forhuse eller Façaderere ombyggede, men hvis Sidelænger helt eller delvis ere bevarede, saaledes Apoteket (Matr. 449a), dets Nabohus (Matr. 448), Hjørneejendommen ved Fiskergade (Matr. 450) og begge Hjørnehusene ved Sortebrødregade (Matr. 15 og 41); ligeledes Hj. af Skibbroen og Skomagerslippen (Matr. 457), begge Hjørner af Sortebrødregade og Kølholtslippen (ved en Ombygning, som den forrige Ejer foretog, fandtes paa en Bjælke mellem 1. og 2. Stokv. i Bygningens østl. Ende en malet Dekoration af Vildsvin, Hjorte og lign. i brune og gule Farver) og to Naboejendomme paa Mellemdammen (Matr. 11 og 12); disse danne tils. et af Byens smukkeste Bindingsværkspartier.

Svarende til disse to Etages Huse findes samtidige, men kun i 1 Stokv. og i Regelen med højt Styrterum (Vægstykket mellem Loftsbjælker og Tagrem); saaledes: Matr. 316a i Sønderportsgade, Matr. 271 i Graabrødregade, Matr. 365-66 og 368-69 i Præstegade og Matr. 342 i Grydergade.

Men desuden er der i samme Periode, omkring 1600, bygget Bindingsværkshuse af andre Typer. Paa Hj. af Grønnegade og Smalleslippen (Matr. 442) og paa Hj. af Fiskergade og Skomagerslippen (Matr. 431) findes Bygninger med meget svært Tømmer og store Knægte, der kun prydes af Linieornamenter; lign. Former findes i et Hus i Puggaardsgade ved Siden af Taarnborg (se Bill. S. 661).

Af Bindingsværkshuse formentlig fra første Halvdel af det 17. Aarh. nævnes de to interessante Bygninger: Matr. 6 paa Nederdammen, der istandsattes 1897 af Prof. H. C. Amberg, og Matr. 233 i Sønderportsgade (se S. 673), begge med udkragede Façadegavle, profilerede, men glatte Knægte og mønstrede Tavl af smaa Klinker. — I Slutn. af 17. og i 18. Aarh, synes der kun at være bygget lidt i Ribe. Det eneste betydeligere Bindingsværkshus fra denne Nedgangstid er Forhuset Matr. 11 paa Mellemdammen, som ifl. Indskr. paa Portoverliggeren og paa den løvemaskeformede Bronceporthammer er opf. 1671 af Niels Terpager; Façadens Knægte ere i nederste Stokv. formede som korinthiske Kapitæler. Til dette Forhus hører en ældre Sidelænge af alm. Ribetype (se S. 669 og Billedet S. 670).

Fra enkelte nu helt eller dog væsentlig forsvundne, gamle Bindingsværkshuse er der bevaret Træstykker eller Sten med Indskrifter. I et grundmuret Hus fra 18. Aarh. i Skolegade (Matr. 308) er en Døroverligger med Indskr., Aarst. 1529 og Kanniken Niels Torkilsens Vaaben; den er den næstældste, sikkert daterede Rest af en Bindings værksbygn. i Danmark, I Hjørnestedet ved Sønderports- og Graabrødregade (Matr. 303) sidder et Træstykke med Aarst. 1559, i Storegade Matr. 452b en Sten med Aarst. 1581, paa Hjørnet af Hundegade og Støckens Plads et Træstykke fra 1587 og i Storegade Matr. 14 en lille Sten fra 1604. I det ovenn. Bindingsværkshus paa Torvet Matr. 440 findes i 1. Stokv. en Stue i gammel Stil, som har bevaret det gamle Udstyr („Weis’ Skænkestue“) med malet Bjælkeloft og med Vægge, der dels ere panelede, dels dækkede med smaa hollandske Fajanceplader. I Stuen er der en Del ældre Bohave: Skab, Ur, Lampet fra 1599, Fade og Tallerkener af Tin fra 1604, osv. (se Bill. S. 674).

Indbyggertallet var 1/2 1901 4243 (1801: 1994, 1840: 2475, 1860: 3594, 1890: 4135). — Erhverv 1890: 536 levede af immat. Virksomhed, 1769 af Haandværk og Industri, 702 af Handel, 314 af Jordbrug, 13 af Gartneri, 11 af Fiskeri, 19 af Søfart, 419 af forsk. Daglejervirksomhed, 254 af deres Midler, 95 nøde Almisse, og 3 sade i Fængsel. —

Byen har en Del Haandværk, Handel og Landbrug, og navnlig er Kvægavlen af Betydning paa Grund af de vidtstrakte Marskenge. Men i det hele taget er Byen i Tilbagegang eller staar i Stampe. Det værste Stød for den i nyeste Tid var 1864, da den mistede en Del af sit Opland mod S.; yderligere har Esbjærg skadet den, og ligeledes kan den følelig mærke Opkomsten af de store Stationsbyer, som Bramminge. Ved Folketællingen 1801 var den Nummer 10 i Rækken af de danske Købstæder, i 1901 var den gaaet ned til Nummer 34.

Af fremmede Varer fortoldedes i 1901 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 2377 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 18,270 Pd., uldne Manufakturv. 116,257 Pd., Vin 1433 Pd., Glas og Glasvarer 2970 Pund, Kaffe 39,036 Pd., Rismel og Risengryn 4556 Pd., Olier 34,492 Pd., Salt 98,000 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 14,955 Pd., Stenkul 5,310,752 Pd., Metaller og Metalvarer 74,241 Pd. og Tømmer og Træ 6184 Pd. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 1311 Td. Byg, 4197 Td. Bygmel, 124,150 Pd. Klid, 162,704 Pd. Flæsk, 127,316 Pd. Kød, 1126 Heste, 37,294 Pd. Uld og 369,667 Pd. Hø. — Ved Udg. af 1901 var der i Distriktet hjemmehørende 1 Sejlskib paa 682 Tons; der indkom 1 og udgik 1 Skib i indenlandsk Fart i 1901.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtgørelser, 42,134 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 1792 Kr., i alt 43,926 Kr. (4197 Kr. mindre end i 1900).

I Ribe holdes flg. Markeder: 1 i Febr., 1 i Marts, 3 i April, 2 i Maj, 1 i Juni, 2 i Aug., 1 i Sept., 4 i Okt. og 2 i Nov. med Heste og Kreaturer. Torvedag hver Lørdag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: en Tekstilfabrik, der siden 1881 hører til Aktieselskabet Crome & Goldschmidt (se S. 81); Fabrikken, der genmstl. beskæftiger 70 Md. og 50 Kvinder, produc. i 1901 i alt 4986 Stkr. (uldne Kjole- og Møbelstoffer, Jute og halvuld. Lasting). Cikoriefabrikken „Sønderjylland“ (Produkt. i 1901: 832,793 Pd. Cikorie; 20 Arbejdere). Ribe Jærnstøberi (forarbejdede i 1901 240,000 Pd. Jærn; 16 Arbejd.). C. Hansens Skotøjsfabrik (oprettet 1902, c. 20 Arbejd.). Ribe Stampemølle, et 1898 opr. Aktieselskab (Aktiekapit. 25,000 Kr.). Desuden flere Møller, et Farveri, to Mineralvandsfabrikker, et Andelsmejeri et Fællesmejeri, m. m. Byen har 2 Bogtrykkerier.

I Ribe udgives Avisen „Ribe Stiftstidende“; „Ribe Folkeblad“ (Aftryk af „Ribe Amtstidende“) trykkes i Varde.

Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne i 1898: 184 Heste, 886 Stkr. Hornkv. (deraf 458 Køer), 825 Faar, 433 Svin og 23 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og By- og Raadstueskriver, og et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 11 valgte Medlemmer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Skolevæs.. d) for Havnevæs., e) for Bygninger og Brolægning, f) for Mark- og Vejvæs., g) for Gasværket, h) for Vandværket, i) for Slagtehuset, k) for Alderdomsunderstøttelse, for de kommunale Valg, m. m.

Finansielle Forhold 1901. Indtægter: Skatter 64,433 (deraf Grundsk. 2551, Hussk. 1055, Formue- og Lejlighedssk. 60,827), Afgifter efter Næringsloven 4366, Indtægt af Aktiver 46,073 (deraf fra Gasværk 15,949, Vandværk 3675, Slagtehus 1305), Tilskud af Stat til Alderdomsunderst. 6664, Skolekontingent 2170 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 615, til Amt 2677, til Amtsskolefond 1207, Byens Bestyrelse 2511, Fattigv. 23,727, Alderdomsunderst. 14,595, Skolevæs. 22,158, Rets- og Politivæs. 5076, Medicinalvæs. 5109, Gader og Veje 2178, Belysn. 3500, offtl. Renlighed 502, Brandvæs. 1476, Lystanlæg 808, Højtidsoffer 2205, Kirkeskat 1200 og Tilskud til Havnen 1367 Kr. Kommunen ejede 31/12 1901 i Kapitaler 105,146 og i faste Ejendomme 893,355 Kr. og skyldte bort 338,545 Kr. For 1902 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6,9 pCt.; den anslaaede Indtægt var 1,164,200 Kr.; deraf var skattepligtig Indtægt 976,600 Kr. Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raad-, Ting- og Arresthuset og i Syge- og Epidemihuset, samt Skolerne (Drenge- og Pigeskolen) med Gymnastikhuset, Markskolen, den gml., nu udlejede Haandgerningsskole, Fattiggaarden, Ligkapellet, Vandværket, Gasværket, Slagtehuset, en Vægterbolig, et Materialhus, et Sprøjtehus, Fattigboligen Gæsteboderne, desuden Jorder, c. 1000 Td. Ld.

Byens Politikorps bestaar af en Lieutenant, en Oversergent, to Sergenter, 2 Korporaler og 24 menige, det faste Brandkorps af Brandinspektøren, 1 Assistent, 12 Brandmænd og 1 Reserve.

I Spare- og Laanekassen for R. By og Omegn, opr. 6/6 1846, var 31/3 1901 Spar. Tilgodeh. 2,436,183 Kr., Rentef. 3 1/3 og 4 pCt., Reservef. 200,000 Kr., Antal af Konti 4244. — I R. Diskontobank, opr. 1/10 1855, er Aktiekapit. 200,000 Kr.; 31/6 1902 var Folio- og Indlaanskontoen 1,705,560, Vekselkontoen 230,103 Kr. — I Sydjydsk Landmandsbank, opr. 18/6 1876, er Aktiekap. 200,000 Kr.; 31/12 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 2,231,772, Vekselkontoen 183,652 Kr.

Havnen, der dannes af Aaen, har været langt betydeligere før, da der kostedes meget for at uddybe og oprense Aaen, navnlig i 17. Aarh.; større Skibe kunde gaa helt op til Byen, der i sin Tid har haft Skipperlav og Skibsværfter. Men i 18. Aarh. tilsandede Aaen, og Havnen forfaldt, og nu er den meget ringe, i alt Fald kun af lokal Betydning. Vandstanden i Kanalen er 4, i Havnen 5 F. ved daglig Vandstand; men med vestl. og sydvestl. Vinde kan den stige indtil 10, ved østl. Vinde falde indtil 2 1/2 à 3 F. Langs Skibbroen (se S. 650) er der en c. 600 Al. lang Kajmur. Havnen bestyres af Havneudvalget, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 4 valgte Medlemmer, hvoraf 2 uden for Byraadet. Havnen ejede ved Udg. af 1902 i Kapitaler 1500 og i faste Ejendomme og Maskiner m. m. 57,500 Kr.; dens Gæld var i alt 65,887 Kr. Indtægt af Havne- og Bropenge var i 1901 5 Kr. 40 Øre (i Aarene 1869-74 udgjorde de endnu aarl. 3-4000 Kr.).

I gejstlig Hens. er Byen delt i to Sogne: Domkirkens, hvorved der foruden Sognepræsten er ansat en residerende Kapellan, som tillige er Sognepræst til Seem, og St. Katharinæ Sogn, hvorved der er ansat en Sognepræst. Tillige er der en ordineret Kateket, som tillige er Førstelærer ved Borgerskolen.

I Ribe bo Stiftamtmanden, der tillige er Amtmand over Ribe Amt, og Biskoppen over Ribe Stift samt Stiftsfysikus for Ribe Amt.

Ribe hører til 11. Landstingskreds og Amtets 3. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Ribe Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her) og Ribe Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek (opr. 1611). Den hører til 4. Udskrivningskr.’ 1. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 1-13.

Ved Ribe Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Toldkontrollør (i Vedsted) og 4 Toldassistenter (hvoraf 2 i Vedsted), ved Postvæsenet en Postmester (og 2 Ekspedienter), som tillige er Bestyrer af Telegrafvæsenet. Der er Statstelefon og privat Telefon.

Ribe er Station paa Statsbanen Bramminge-Vedsted (se S. 300), der aabnedes paa Strækningen R.-Bramminge 1/5 1875, paa Strækningen R.-Vedsted 15/11 1887. I Driftsaaret 1901-2 solgtes i R. 49,137 Billetter; der ankom af Gods 14,997 og afgik 4523 Tons.

Historie. Byens Navn skrives i Vald. Jrdb. Ripæ, men allerede i Middelalderen forekommer Navnet stavet som nu, dog ogsaa Formen Ribæ, sjældnere Ripe; paa Latin hedder den altid Ripæ. Man har villet aflede Navnet af det oldnord. ripr, det gammel-frisiske rip, ɔ: en lille Høj eller Skrænt. Den hører til Landets allerældste og mærkeligste Byer, idet dens Oprindelse ligger langt tilbage i den forhistoriske Tid. Den har sikkert altid haft samme Beliggenhed som nu. At Byen oprindl. skal have været anlagt c. 1/2 Mil sydligere paa Sønder-Farup Hede, er vistnok ganske urigtigt, da man aldrig der har fundet Spor af mindste Bebyggelse. Paa den Ø, som dannedes af Aaens Arme, af hvilke der dengang vistnok kun var to. Nogle have ment, at den ældste Del har ligget N. for Aaen omkring den nuv. Saltgade, hvilket dog er meget usikkert. Første Gang, Byen nævnes, er c. 860, da Ansgar her med Kong Haarik den unges Tilladelse byggede den anden Kirke i Landet, til hvis Præst han bestemte sin kæreste Discipel Rembert, der efter Ansgars Død blev hans Efterfølger som Ærkebiskop i Bremen. At Ansgar valgte R. til Landets anden Kirkeby, viser formentlig, at den alt dengang maa have været ret stor og haft Betydning, sandsynligvis som Handelsstad, hvis Beboere ved Forbindelser med England og andre Lande vare blevne bekendte med den nye Lære og vare gunstig stemte for den. Byens Anseelse steg betydelig, da den 948 fik sin første Biskop, Leofdag, hvorved den voksede og navnlig efterhaanden fik en talrig gejstlig Befolkning. Det var dog især dens Skibsfart og Handel, som gjorde den til en af Rigets betydeligste Stæder. Saxo fortæller, at Grunden til, at Kong Niels holdt sin Søns Bryllup her 1127, var, at dens Havn var fuld af Skibe, og at der var mange kostbare Varer, og baade Saxo og Adam af Bremen berette, at Byen stod i Skibsfartsforbindelse med Tyskland, Friesland, England, Frankrig og Landene ved Middelhavet, ja endog med det hellige Land. Meget andet viser ogsaa, at R. var den almindelige Vej, ad hvilken man fra Vest- og Sydeuropa kom til Danmark, og Folk tog hertil fra mange af Landets Egne for at forsyne sig med fremmede Varer, især Klæde og Fløjel (man drog til R. og lod sig Klæder skarre, som det hedder i de gamle Folkeviser, hvori R. ofte omtales), navnlig ved de to store Markeder om Foraaret og Efteraaret. Byens mest glimrende Tid som Handelsby falder vistnok omkring Aar 1200, men den bevarede sit Ry som saadan hele Middelalderen igennem. Dens vigtigste Udførselsartikler vare Korn, Flæsk, Talg, Smør, Fisk og Heste (i Beg. af 13. Aarh. udførtes aarl. c. 3000 Heste); Indførselsartikler vare navnlig Manufakturvarer, især Klæde fra Nederlandene og England, og Vin. Senere, op i 15. og i hele 16. Aarh. blev Studehandelen den vigtigste; 1506 udførtes 6454, 1507 c. 10,500, 1519 11,458, 1599 endnu c. 3885 (se om Studehandelen Hist. Tidsskr. 7. R. 1 S. 328 flg.).

Byen var ogsaa Genstand for store Begunstigelser fra Kongernes Side. Dens, saavidt vides, ældste Privilegier ere givne af Vald. Sejr (Originalen findes i den S. 657 nævnte Raadhussaml.); men Brevet, hvorved der gives R. Borgere den Forret, at de, hvorsomhelst de komme hen for at handle, ikke skulle betynges af nogen Afgifter, eller af dem fordres nogensomhelst Torvepenge eller Told, er udateret. Privilegierne stadfæstedes 4/5 1242 af Erik Plovpenning (Origin. ligeledes i Raadhussaml.), 20/2 1251 af Abel og 25/7 1252 af Chrf. I, der tilføjede en Bestemmelse om Magistratens og Lensmandens Myndighed. Paa et Danehof i Nyborg 1269 gav Erik Glipping Byen den for sin Udførlighed, Nøjagtighed og især Strenghed bekendte Byret („Tak du Gud, min Søn, at du ikke kom for Riberret“); saaledes skulde enhver, der stjal for mere end 1/2 Marks Værdi (c. 6 Kr.), hænges, men var det en Kvinde, skulde hun levende begraves for sin kvindelige Æres Skyld; mindre Tyverier straffedes med Brændemærkning; Kvinder, som kivedes, skulde bære Sten om deres Hals op og ned ad Gaden (en Afskrift af Byretten fra Beg. af 15. Aarh. findes i Ribe Raadhussaml.). Erik Menved udstedte 1292 et Frihedsbrev paa Byens Strømme; 5/9 1324 bekræftede Chrf. II Privilegierne; 15/8 1326 udstedte den midlertidige Kong Valdemar to Frihedsbreve, hvorved han stadfæstede Privilegierne. Atter stadfæstedes de 12/3 1410 af Erik af Pommern; 5/1 1443 stadfæstede Chrf. af Bayern Byretten; 4/10 1480 gav Chr. II Byen fri Handelsret overalt i Riget; 1483 bekræftede Kong Hans alle dens Privilegier, ligesom dens Eneret til dens frie Strømme stadfæstedes ved kgl. Rettertingsdom; 3/11 1491 befalede Kong Hans Beboerne af Hvidding, Frøs, Kalvslund og Gram Hrdr. at søge Torv og Handel i R. (1351 havde Vald. af Sønderjyll. befalet Beb. af Hvidding, Lø og flere Hrdr. at søge Torv i Tønder). 26/1 1517 bekræftede Chr. II Privilegierne; 1525 blev Holmen „Kongens Holm“, som alt 1294 var skænket Byen som „Kongens Eng“, men atter var kommen fra den og laa til Fælled for hver Mands Fædrift, hævdet for Byen ved Brev af Fr. I. Senere ere Privilegierne ofte bekræftede, saaledes 1550, 1560, 1596, 1661, 1673, 1701, 1731 og 1766.

Om Byens Anseelse i Middelalderen vidner yderligere, at den var Møntsted allerede under Knud den Store, senere i alt Fald under Svend Estridsen, Vald. Sejr, Chrf. II, Margrethe, Fr. I og Chr. III. Den ældste Mønt laa i den nuv. Puggaardsgade, fra 14. Aarh. i Badstuegade; den nedlagdes vistnok 1538. Dertil kom den Betydning, Byen fik ved sine Klostre og Kirker.

Den vigtigste kirkelige Institution i Middelalderen var Domkapitlet, der stiftedes i 1145 af Biskop Elias, da den nye Domkirke nærmede sig sin Fuldendelse. Biskoppen gav Kapitlet Rettighed til at bestyre den ved Domkirken værende Skole under hans Overtilsyn, ligesom han indrømmede, at de ledige Pladser i selve Kapitlet kun maatte besættes med dets eget Samtykke, — to Bestemmelser, der dog senere gave Anledn. til Strid. Kapitlets Medlemmer skulde leve som Klosterfolk efter den hellige Augustinus’ Regel, hvorfor der ved Domkirkens Sydside opførtes en egen Kollegiebygning til dem. Lang Tid hengik dog ikke, før Kannikerne følte Misnøje med det regelbundne Liv, og efter flere forgæves Forsøg paa en Reform ophævede Biskop Omer c. 1185 det klosterlige Samliv blandt Kannikerne og bestemte deres Antal til 12. Senere voksede dog Tallet; 1291 var der 21 og nogen Tid efter endog 24. I Slutn. af 13. Aarh. synes Kapitlets Fællesindtægter ikke at have været særlig store, men i 14. Aarh. udvidedes de, og i Beg. af 16. Aarh. vare de meget anselige; Kapitlet havde ogsaa efterhaanden faaet en Række vigtige Privilegier og Friheder. Med Reform. Indførelse tabte Domkapitlet den største Del af sin kirkl. og politiske Betydning, men vedblev i øvrigt at bestaa indtil c. 1668.

Af virkelige Klostre havde R. i alt fire. Ældst var det for Nonner vistnok af Benediktinerordenen stiftede St. Nicolai Kloster, som laa tæt uden for den nordl. Forstad, omtr. hvor nu Banegaarden ligger. I Dokum. nævnes det første Gang 1215, men det maa være en Del ældre, idet der i Lunds Domkapitels Gavebøger ved Slutn. af 12. Aarh. anføres en Nonne i Ribe St. Nicolai. Klosteret stod under Kronens Patronat, hvilket i 15. Aarh. nær havde bevirket dets Ophævelse; thi i Anl. af Beskyldninger mod Nonnerne for Usædelighed skænkede Chr. I 1479 Klosteret til Byens Korsbrødre, og 1480 fik dette pavelig Stadfæstelse. Men Indlemmelsen kom dog ikke i Stand eller blev i hvert Fald kun af kortere Varighed. 1494 havde Korsbrødrene imidlertid atter faaet St. Nicolai Kl. overdraget og fortrængte nu virkelig Nonnerne fra det; sikkert støttedes de heri af Kongen, der ogsaa stod paa Johannitermunkenes Side i den Strid, som nu opstod mellem dem og Nonnerne, da disse ved Domkapitlets Hjælp søgte at faa Klosteret tilbage og indkaldte Modstanderne for Pavens Domstol. Der haves fra 1495 og 1496 pavl. Stadfæstelser paa Klosterets Henlæggelse under Johanniterne; men 1499 lykkedes det en af Kannikerne at give Nonnernes Sag en heldigere Gang i Rom, og snart efter faldt Dommen, at Johanniterne skulde tilbagegive Nonnerne deres Ejendom, erstatte dem Kost og Tæring og tilbagebetale, hvad de ulovlig havde oppebaaret af deres Indtægter. Dommens Opfyldelse førte imidlertid til ny Strid, der vistnok først endte i 1502. Da synes der kun at have været 4 Nonner. — I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior, snart af verdslig, snart af gejstlig Stand, styrede Klosterets Jordtilliggende. Dette var ikke ubetydeligt; foruden en Ladegaard var der en stor Del Bøndergods spredt i de omliggende Hrdr., flere Enge paa Ribe Mark, m. m. Efter Reform. lagdes Klosteret med Jordegods i 1537 ind under Riberhus (se S. 681); men Nonnerne fik Lov at blive boende og modtoge deres Underhold fra Slottet; endnu 1562-63 nævnes Klosterjomfruer. Efter Reform. kaldes Klosteret sædvanlig Vor Frue Kloster; den til St. Nicolai Kloster indviede Klosterkirke var da nedlagt. Denne Kirke havde i øvrigt i Middelalderen tillige været Sognekirke for en Del af Forstaden Fundamenter af St. Nicolai Kirkes Apsis (af Granit) bleve trufne for faa Aar siden; paa Kirkegaardens Plads fandtes 1875 en Mængde Skeletter, eet omsluttet af en muret Grav. Hvornaar selve Klosteret er nedbrudt, vides ikke. — Aar 1228 stiftedes et Sortebrødrekloster, hvis Bygninger væsentlig ere bevarede som Hospital og Kirken som Sognekirke (se S. 662 og 652). En Broder Bjørn skal have været dets første Opbygger (se Kirkeh. Saml. II S. 490). I Testamenter ses Klosteret hyppig at være betænkt; 1461 fik det en Gaard i Bjærkelev i Hvidding Hrd. mod Afholdelse af Messer og Begængelser, og andre Ejendomme erhvervede det i de omliggende Sogne samt i og ved Ribe, saaledes en Del af St. Hans Holm, hvilken Kongen skænkede det 1480 til Belønning for, at det havde antaget den strengere Ordensregel, Observantsen. C. 1505 blev det optaget i den saakaldte hollandske Kongregation af Dominikanerklostre; 1433 og 1486 fik det pavl. Indulgensbreve, førstnævnte Aar, fordi Munkene klagede over, at Klosteret tre Gange havde skiftet Plads, at det tre Gange var blevet plyndret, og at en Brand havde ødelagt det, saa at de nu ikke havde noget Sted, hvor de kunde hvile deres Hoved, — Klager, hvortil der dog ikke bør fæstes megen Lid. Ved Reform. Indførelse blev Klosteret inddraget under Kronen, der 1543 endelig skænkede det til et alm. Hospital (se S. 662), medens Kirken 1537 blev Sognekirke (se S. 652). — I den vestl. Del af Byen, omtr. for Enden af Grydergade, paa Sygehusets Plads, laa et Graabrødrekloster, stiftet i 1232 af to Ribekanniker vistnok som det første danske Franciskanerbo. Ribebispen Gunner, hedder det, modtog disse nye Munke med megen Ære, og 1246 nedlagde han Bispestaven for selv at indtræde i deres Kloster; her døde han 1249. Aar 1280 indviedes Klosterkirken til St. Laurentius. Klosteret synes at have været det fornemste i den Del af Provinsen Dacien, som kaldtes Ribe Kustodi, og hvortil i øvrigt hørte Graabrødreklostrene i Kolding og Sønderjylland. I Testam. ses det flere Gange at være betænkt; 1280, 1307, 1399 og 1519 holdt Ordenen sine Kapitler her; 1505 blev Konventet bragt til Observants. Klosterets Nedlæggelse skete vistnok først 1537, og samtidig nedbrødes største Delen af Bygningerne og Klosterkirken; to Stenhuse, som Kongen 1542 og 1555 skænkede sin Saarlæge, forsvandt dog først i 17. Aarh. Kirkegaarden overlod Kongen 1546 Byen til Kvægtorv, men 1560 fik Borgerne Lov til at bebygge Grunden. Levninger af Klosterets Mure ere trufne 1872 og senere (se Ribe Stiftstid. 27/11 1902). — I Korsbrødregade paa den nuv. Bispegaards Grund stod et til St. Hans indviet Johanniterkloster, hyis Stifter og Stiftelsesaar ere ukendte. Det nævnes første Gang 1311, og meget ældre er det næppe. Ligesom de andre Johanniterklostre husede Korsbrødregaarden her sikkert for en Del Munke af Adel, hvad der vei har bidraget til, at Klosteret i Tidens Løb samlede sig et betydeligt Jordtilliggende; i et Skøde fra 1547 nævnes som dets Ejendomme 2 Møller og c. 60 Gaarde spredte i Ringkj. og Ribe Amter samt i Sønderjylland. 1523 forlenede Fr. I det med Byens St. Jørgensgaard. Om Striden med St. Nicolai Nonnekloster se ovfr. I 1531 blev Klaus Sested forlenet med Johanniterklosteret, bl. a. mod at underholde de dav. Munke. Ved Reform. Indførelse er det sikkert blevet ophævet, og 1537 fik Klaus Sested kgl. Befaling til at „nedbryde Taarn, Kirke og det Stenhus udi St. Hans’ Kloster i Ribe“; men denne Ordre galdt kun en Del af Klosterbygningerne; thi 1542 og senere nævnes St. Hans’ Gaard og Stenhuset der. Ejendommen skødedes 1547 af Kronen til Klaus Sested. Senere kom den bl. a. i 2. Halvdel af 17. Aarh. i Feltherre Hans Schacks Besiddelse, hvis Familie ejede den til Slutn. af 18. Aarh. Om Bygningen se ogsaa S. 660.

Desuden havde R. et Par milde Stiftelser. Tæt V. eller N. V. for Korsbrødreklosteret laa et Helligaandshus (med Kapel), der hørte til Rækken af borgerlige Hospitaler. Det nævnes første Gang i et Testam. fra Slutn. af 13. Aarh.; fra den flg. Tid er der en Del Efterretninger om Gaver af Jordegods og Penge til det. Ligesom i andre Stiftsbyer stod ogsaa her Helligaandshuset under Domkapitlets Patronat; et af dets Medlemmer var i hvert Fald i den seneste Middelalder stedse Forstander for det. Efter Reform. Indførelse beholdt Domprovsten Iver Juel det i Forlening; men efter hans Død, hedder det i Fundatsen for Ribe alm. Hospital af 1543, skulde Helligaandsgaarden overdrages Hospitalet. Ganske saaledes blev dog Sagen ikke ordnet. Da Iver Juel døde 1556, kom kun Helligaandsgaardens Jordegods til Hospitalet, medens Kongen forbeholdt sig selve Gaarden og dens Grund formedelst dens heldige Beliggenhed for Riberhus; og Hospitalet fik i Erstatning den gamle Bispegaard (se S. 662). Alt 1563 solgte dog Kronen Helligaandshuset til Privateje. Hvornaar det er nedbrudt, vides ikke. — Mod N. uden for Byen, vistnok i Nærheden af Saltgade, laa en St. Jørgensgaard for spedalske, med Kapel. Dette Hospital nævnes første Gang i Testam. fra Slutn. af 13. Aarh.; 1523 blev det forlenet til Byens Johannitermunke, hvem det nu paalagdes at varetage Plejen af de syge foruden at vedligeholde Gudstjenesten og den dagl. Messe i den hellige Gravs Kirke (se ndfr.), hvilken St. Jørgensgaarden nylig havde erhvervet. Ved Fundatsen for Ribe Hospital af 1543 blev St. Jørgensgaarden henlagt hertil, og snart efter ere Bygningerne vei nedbrudte. — Om et Hellig Kors Hus se ndfr.

Af Kirker havde Byen foruden Domkirken, St. Katharinæ Kirke og de alt nævnte Klosterkirker og Kapeller endnu 6. St. Peders Kirke, i Forstaden N. for Aaen og V. for Saltgade, var muligvis Byens ældste Sognekirke (A. D. Jørgensen antager den endog for den af Ansgar anlagte). Kirken, der nævnes første Gang 1145, blev ikke nedbrudt efter Reform., men vel nedlagt, medens Menigheden henvistes til St. Katharinæ Kirke; 1548 skænkede Kongen den og Kirkegaarden til Borgerne til Begravelsessted i Pesttid; senere var den Materialhus; i Slutn. af 16. Aarh. blev den istandsat; 1639 blev den Garnisonskirke for de to Kompagnier Rytteri, der indkvarteredes i Byen; paa Grund af Forfald blev der 1673 givet Tilladelse til at nedbryde den, hvilket dog først skete 1698. Ved Gravninger i Vinteren 1855-56 fandtes den at have været en lille Bygning af Sten (vistnok Tuf) med Apsis og Taarn. St. Klemens Kirke laa i den vestl. Del af Byen, lige V. for den nuv. Bispegaards Have. Den nævnes første Gang 1145; 1479 skænkede Chr. I Kirkegaarden eller rettere hele Kirken til Korsbrødrene; efter Reform. var der Tale om at gøre den til Byens anden Sognekirke, men paa Borgernes Anmodning blev den større St. Katharinæ Kirke foretrukken, og St. Klemens Kirke er vistnok kort efter bleven nedbrudt. Aar 1902 fandtes dens Fundamenter; den bestod af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V., opf. af Tuf med senere Forandringer af Munkesten. St. Hans Kirke, der var til før 1230, laa i den sydl. Del af Bispegade og blev ogsaa nedbrudt kort efter Reformationen. St. Michaels Kirke eller Kapel, i Puggaardsgade over for den nuv. Stiftamtmandsbolig, hørte til Puggaards Stiftelse (se S. 659). Man har ment, at den nuv. Rektorbolig (se S. 659) skulde være en Rest af den. Den hellige Gravs Kirke, der vistnok var den yngste, laa i Forstaden mod N. nær ved Tved Aa og var Sognekirke for Forstadens nordøstl. Del, „Gravs Sogn“. Den er omtalt ovfr. under St. Jørgensgaarden og blev, efter at den var nedlagt lige efter Reformationen, vistnok kort efter nedbrudt. Endelig laa der i Forstaden, uvist hvor, St. Bartholomæi Kirke, der nævnes 1474 (Bartholomæi Sogn nævnes 1440). Desuden har der S. for Byen ligget et c. 1500 af Borgmester Las Pedersen Bagge stiftet Hellig Kors Kapel, hvortil var knyttet et Broderskab eller muligt et Hospital.

Gilderne, som utvivlsomt have haft stor Betydning for det borgerlige Liv i Ribe, vare meget talrige; ved Reformationen var der i det mindste 20. Af disse nævnes St. Hans’, Kalendegildet, St. Peders’, et af de anseligste, som 1397 ejede et Stenhus, mulig Gildehuset, som vistnok har ligget i Hundegade, St. Antonii, St. Gertruds, St. Knuds, det ofte omtalte St. Nicolai Gilde og endelig Præstegildet, det mest bekendte, der var meget formuende og vistnok var et af dem, der havde flest Medlemmer (1471: 62 gejstl. Medlemmer, hvoribl. Ribe- og Børglumbispen, og 20 Lægbrødre).

Byens Anseelse i Middelalderen forøgedes ved dets Slot, Riberhus, og Mindet om mange hist. Begivenheder knytte sig til dette og Byen. Det skal være opf. i Beg. af det 12. Aarh. (Danckwerth angiver 1115 som Opførelsesaaret) af Kong Niels til Forsvar for den vigtige Havn. Det fik sin Plads lige V. for Byen mellem Aaens to Arme paa et temmelig højtliggende Sted. Ikke længe efter dets Opførelse fejrede som omtalt Kong Niels sin Søn Magnus’ Bryllup med den polske Prinsesse Richiza her 1127. Kong Niels yndede i det hele taget meget Ribe. Det var dog navnlig under Valdemarerne, at Slottet naaede sin Glanstid, om hvilket vi have stærke Vidnesbyrd i Folkeviserne (om Tove, Prins Buris og liden Kirsten, Dagmarviserne osv.), selv om de historiske Undersøgelser ikke bekræfte, hvad der fortælles som foregaaet i Ribe. Om Riberhus saa almindeligt har været Opholdssted for disse Konger, navnlig Vald. Sejr, maa ogsaa staa hen. Sikkert historisk er kun, at han 24/6 1229 holdt sin Søns, Vald. den unges Bryllup (1207 kom den tyske Kejser Otto IV til Ribe paa Vejen til England), og at Sønnen Abel 1240 har udstedt et Dokument her. Derimod haves Efterretninger om, at baade Erik Plovpenning, Abel og Chrf. I ofte have opholdt sig her. Under Borgerkrigen mellem Erik og Abel erobrede den sidste Byen og Slottet 28/4 1247 og fangede ved den Lejlighed Kongens to Døtre og en Del af hans Riddere og Smaadrenge (og Biskop Esger), hvad der viser, at Kongen paa den Tid maa have holdt Hof her; men allerede 3/6 skal Kongen have taget Ribe tilbage (maaske handler Folkevisen om Slottets Tilbageerobring under en Dans om denne Begivenhed). Aar 1258 skal Slottet tillige med Byen være brændt ved Lynild; 29/5 1259 døde Chrf. I her (maaske forgivet) og begravedes i Domkirken. De to flg. Konger Erik Glipping og Erik Menved have udstedt mange Breve herfra. I Chrf. II’s Haandfæstning 1320 nævnes Riberhus med Koldinghus og Skanderborg som de eneste Slotte i Jyll., der maatte bevares. Forliget mellem Chrf. II og Sønnen Erik paa den ene og Grev Gert paa den anden Side sluttedes her 25/2 1330, hvorefter Slottet med Byen og Provinsen var i Grev Gerts Besiddelse (han holdt 1338 Retterting her), og efter Gerts Død 1340 blev det i den Overenskomst, der foreløbig sluttedes i Spandau mellem Vald. Atterdag og Hertug Vald., bestemt, at naar Vald. Atterd. havde ægtet Hertugens Søster Helvig, skulde hun i Livgeding have Riberhus og Byen med Told, Mølle og al Indtægt, hvilket Hertugen maatte indløse fra de holstenske Grever. Vald. Atterdags Lensmand paa Slottet Erland Kalf gik under Fejden med de holstenske Grever en Tid over til disse og overgav dem Slottet og Byen tillige med et andet Slot, han havde i Forlening; men ved Freden 1373 med Greverne forpligtedes Erland til at stille disse to Slotte til Kongens Raadighed, ved hvilken Lejlighed Kongen sagde: „Kalf er en god Ko; i Fjor gik han bort som en Kalv; nu er han kommen igen med to„. Af Lensmænd i Middelalderen kendes Tage N. N. 1184, Godike N. N. 1271, Poul Hort 1273, Niels Lændi 1283, Gotskalk Witte Limbek 1338, Hr. Erland Kalf 1359, Hr. Vald. Sappi 1364-68, Vikke Moltke 1370, Hr. Erland Kalf 1372, Henrik von der Osten 1373, Henrik Limbek 1382 og 1399, hans Foged Christiern Frille, Markvard Tegenhus 1385, Hr. Peder Nielsen Gyldenstierne 1406 (med Husfoged Niels Eriksen Banner), Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne 1419, Hr. Ludv. Nielsen Rosenkrantz 1450, Jes Qvie 1476-86, Hr. Niels Høg 1486-94, Hr. Predbjørn Podebusk 1499 og 1525. Under Erik af Pommern holdtes igen i fiere Aar Hof i Ribe; bl. a. fejrede Kongen her 15/8 1407 sin Søster Katharinas Bryllup med Johs. af Bayern; da Holstenerne 1428 havde gjort Indfald i Jyll. og vel ogsaa plyndret Ribe, tænkte Kongen 1429 paa at forbedre Slottets Befæstning, hvorfor han opfordrede Kapitlet til at tillade dets Bønder og Vornede at bidrage til Arbejdet; 1/1 1443 blev Chrf. af Bayern kronet i Domkirken, ved hvilken Lejlighed der var store Festligheder med Turneringer, og 72 Mænd erholdt Ridderslag, ligesom Kongen udstedte en Forordning om Tienden, at den for Fremtiden skulde deles ligelig mellem Biskoppen, Sognekirken og Præsten; han og Chr. I opholdt sig flere Gange paa Slottet. En af de Konger, der dog oftest var i Ribe, var Kong Hans; den sidste Gang, han var der, boede han dog ikke paa Slottet, der vistnok har været for indskrænket for ham, men hos Borgmester Iver Nielsen (Store Iver), under hvilket Besøg Kongen paa Grund af Vestenstorm og Vandflod blev opholdt i Byen over den bestemte Tid; da han endelig kunde rejse mod N., skete det S. 641 omtalte Fald med Hesten ved Overgangen over Skjern Aa. I 1524 modtog Fr. I her det norske Rigsraads Udsending, Vincents Lunge, som medbragte Rigsraadets Hylding, og Kongen udstedte paa Slottet den norske Haandfæstning 24/11 1524. I den flg. Tid blev det mindre benyttet; det var vel ogsaa for lille; thi ligesom Kong Hans 1513 foretrak at bo nede i Byen, benyttede ofte Kongerne Klostrene til større Forsamlinger. Chr. I blev 2/3 1460 hyldet i R. af det slesv.-holst. Ridderskab som Hertug i Slesvig og Greve i Holsten (Hyldingen fandt Sted paa Raadhuset i Grønnegade). I den nyere Tid forfaldt Slottet efterhaanden. Der høres vel om Nybygninger og Istandsættelser, saaledes 1543 om Udbedring af Befæstningen, 1545 om at lade hugge Tømmer „til den Bygnings Behov paa Riberhus“; 1585 ombyggedes Broen, 1593 fik Lensmanden Lov til at nedbryde det gamle Stenhus „Skriverstuen“, hvilket dog ikke skete. Under Chr. IV omtales Bygningerne som meget forfaldne; 1643 blev Broen istandsat, efter at en Del at den tillige med mange Mennesker, der vare forsamlede der, var styrtet ned. Mest led Slottet ved Krigene i 17. Aarh. I den første Krig var det tillige med Byen besat af de kejserlige fra 28/9 1627 til 10/6 1629 (de havde indrettet Bryggeri paa Slottet). Ved Torstensons Indfald besattes det atter 1644, men Grev Chr. Rantzau beskød det med Kanoner fra Domkirkens store Taarn (se denne) og tvang det til Overgivelse 29/8; senere paa Aaret toges det atter af de svenske under Oberstlieutn. Mortaigne, men Prins Frederik (Fr. III) tog det tilbage ved Storm 30/12, hvorved hele Besætningen maatte springe over Klingen. Slottet var fra den Tid saa ødelagt, at Lensmanden ikke mere kunde bebo det. Der var dog 1651 Tale om at udbedre det; men i Krigen 1657-60 blev det atter besat af de svenske Aug. 1657 og senere af de allierede. Saa opgav man det helt; det forfaldt efterhaanden ganske, og Fæstningsværkerne sløjfedes. Bygningerne bleve dog væsentlig staaende indtil 1684, da der i det Aar optoges et Syn over det Tømmer, som fandtes der og kunde være tjenligt til anden Bygning, og i de flg. Aar bortskænkedes flere tusinde Tag- og Mursten til St. Katharinæ Kirke. Paa den Maade forsvandt Resterne mere og mere, og i en Taksationsforretning fra 1692 betegnes Slottet som nedbrudt og forfaldent. Nu er der intet Spor af Bygninger tilbage. Kun den firkantede, 120x 100 F., Slotsbanke, som rager c. 20 F. op over Omgivelserne, og som tydelig ses at have været omgiven af Grave, findes der endnu; den er fredet. — Hvad man ved om Slottets Bygninger, er meget lidt og usikkert, skønt de findes afbild. baade i Terpagers Bog, Brauns Theatrum urbium og Danckwerths Atlas. De udførligste Efterretninger har man fra en Synsforretn. fra 1639, da en stor Del af Murene synes at have været meget gamle og i det mindste at stamme fra den senere Middelalder. Adgangen til Slottet skete fra N. V. over en paa 8 murede Piller hvilende Vindebro med et Porthus. Af Bygningerne, der omgave Slotsgaarden, hvori tidligere stod et Springvand (med Statuer?), men senere en Brønd, nævnes lige for Broen Porthuset, i to Stokv. med Kælder, hvori fandtes Lensmandens Bolig, og til hvilket paa begge Sider sluttede sig Udbygninger (det ene har vistnok været et Taarn med Trævindeltrappe); paa den nordøstl. Side af Gaarden laa to grundmurede Bygninger, „Skriverstuen“ og er Mælkehus (i en Synsforretn. af 1603 synes disse to at omtales som een Bygning); paa den sydøstl. Side, altsaa lige over for Porthuset, laa et stentækket Bindingsværkshus („Sønderhus“?), med Bryggers, Stegers og Borgestue, og til dette sluttede sig et mindre Hus, Smedjen; endelig laa paa den sydvestl. Side et 3 Stokv. højt Stenhus (Hovedbygningen?), hvori bl. a. var „Kongens Stue“, og til hvilket vistnok sluttede sig et firkantet Taarn med Spir. Men de overleverede Billeder og Oplysninger ere saa mangelfulde, at man kun kan opstille Hypoteser. Uden om Banken har der som nævnt været Grave, som vistnok atter have været beskyttede ved et Palissadeværk. Indersiden af Gravene var sat med Murstensmur paa Fundament af Kamp (i 1830’erne udgravedes Grunden, og Kampen anvendtes til Skibbroen i Byen). Ved de 4 Hjørner af Muren var der lave Runddele. Lige uden for Broen laa den ikke meget store Staldgaard (1639 nævnes det østre, søndre og vestre Hus), af Træ og Bindingsværk. Som Ladegaard til Slottet tjente vistnok i ældre Tid Segeberg i Farup Sogn (se d.), men efter Reform, blev St. Nicolai Kloster indrettet til Ladegaard (se S. 677); 1639 var dens Tilliggende c. 92 Td. H. (nogle Jorder N. Ø. for Byen kaldes endnu Ladegaardsjorderne). Til Slottet hørte en Abildhave, tæt ved Staldgaarden.

Byen selv var ogsaa befæstet i Middelalderen. Befæstningen bestod vistnok fra først af i en Omplankning; men fra 1201 begyndte Borgerne at opføre Mure, som dog mulig aldrig bleve fuldendte. Den „Kongens Eng“, som Kongen 1294 skænkede Byen,, var bestemt til Hjælp ved Befæstningen. Flere Gange er der Tale om at forbedre denne, saaledes 1315, 1459 og under Fr. I, men især 1575, da den gamle Omplankning var i stort Forfald, og da Kongen bl. a. befalede, at Kapitlet skulde yde 2000 Rd. til den, ligesom at Købstæderne i Jyll. og Fyn skulde hjælpe til (se Kanc. Brevb. 10/7). Men hele Sagen døde snart efter hen. Byen havde tre større Porte: St. Michaels Port, for Enden af Hundegade, hvis Fortsættelse i gamle Dage hed Bredegade, Sønderport eller Horstorv Port, der alt omtales 1370, og som laa for Enden af Sønderportsgade og forsvandt i 1. Halvdel af 19. Aarh., og Nørreport eller Stenporten, den anseligste, der stod paa Nederdammen: den nævnes vistnok første Gang 1314; 1571 og 1594 blev den restaureret; da Hovedlandevejsgaden anlagdes og Portaabningen var for lav, blev den nedbrudt 1843. En Jærnhaand, nu i Raadhussaml., skal have siddet over Porten.

Byen blev som sagt ved at hævde sit Ry som en af Landets største Stæder hele Middelalderen igennem (ved Reform. har den vistnok haft c. 5000 Indb.) trods alle Ulykker, der vare overgaaede den. Aar 1043 blev den plyndret af Venderne, under Borgerkrigen i 12. Aarh. blev den indtaget 1156 af Svend Grathe og hans sachsiske Hjælpetropper; 1350 led den voldsomt under den sorte Død, da maaske henved Halvdelen af Befolkningen blev bortrevet; under den store Vandflod 1362 („de grote Manndranck“) skal næsten hele Byen have staaet under Vand; men især var den hjemsøgt af Ildebrande, som synes at have været hyppigere her i Middelalderen end i andre Byer. Saaledes brændte 1/10 1176 en stor Del af Byen tillige med Domkirken; 2/4 1242 gentog dette sig, i Slutn. af 1258 var der atter ved Lynild stor Brand i Byen og paa Slottet, 1271 og 1272 skal Byen atter være brændt, 26/10 1301 gik igen en stor Del op i Luer, og i Slutn. af 1402 var der atter en stor Brand, som tillige hærgede Domkirken. Med Reformationen, i hvilken for øvrigt Ribe slet ikke tog ivrig Del, begynder Tilbagegangen. Hertil bidrog naturligvis i høj Grad, at Byen blev berøvet sine Klostre og Kirker og den talrige Gejstlighed, som udgjorde en stor Del af Byens Næring. Men andre Omstændigheder kom til. Om end Handelen i Forhold til hele Landets vedblev at være ret betydelig i 16. og langt op i 17. Aarh., var den dog i det hele i Tilbagegang, fordi Byen ikke længere var saa dominerende paa dette Omraade ved andre Byers, navnlig Kjøbenhavns, Opkomst (dens vigtigste Udførselsartikler vare, foruden Huder, Tælle, Voks og Honning, især Øksne og Stude, endnu 1638: c. 3880 Stkr.). Dernæst var der flere store Ulykker. Brandene synes vel i den nyere Tid ikke at have været hyppige; den eneste store var 3/9 1580, da 11 Gader med 213 Gaarde og Huse ødelagdes; Kongen gav 30/11 s. Aar i den Anl. Byen fri for Skat og Tynge i 7 Aar, for at Borgerne atter kunde opføre deres Huse, men for Fremtiden skulde de tækkes med Tegl. Værre vare de mange Pestaar, saaledes 1539, 1565, da der skal være død c. 3000 Indb. (!), 1579, 1602 osv., og de endnu hyppigere Vandfloder, saasom Juleaften 1593 (Byen fritoges i 2 Aar for Skat), 3/4 1603, da Slottet led meget, 20/11 1623, Vinteren 1624-25 (Byen fik atter Lettelser), 11.-12. Okt. 1634, den største af alle kendte Vandfloder paa Jyllands Vestkyst, da Vandet endog trængte ind i Domkirken (Kongen gav Byen 6/1 1635 3 Aars Skattefrihed); ligeledes berettes om mange Oversvømmelser i 18. Aarh., saaledes 1701, 1717, 1718, 1720 og 1763. Endelig maa nævnes de 3 Krige i 17. Aarh., i hvilke Ribe led mere end de fleste andre jydske Byer, og som alt ere omtalte under Riberhus. Krigen 1627-29 synes den dog at være kommen nogenlunde snart over; værre var 1643-45, da den led meget paa Ejendom og blev stærkt brandskattet. Men værst gik det dog til 1657-60, da Byen først var besat af de svenske og derpaa af de allierede, der især huserede forfærdeligt; Kurfyrsten selv med sin Hofstat og Feltherren Montecuculi holdt Hovedkvarter her i 5 Uger fra 23/12 1658, og ogsaa efter at Hovedkvarteret var forlagt herfra, vedbleve Udskrivningerne i hele Aaret 1659, og Elendigheden i den udpinte By forøgedes yderligere ved en frygtelig Pest fra 9/6 til 28/10 1659, der efter Terpagers Ord bortrev den største og bedste Del af de fornemste Borgere, i alt 900 af Byens Indb., hvoribl. 8 Raadmænd, samt nogle tusinde Bønder, som vare flygtede til Byen for Fjenden. Byen var næsten ødelagt efter Krigen. Beløbet af Brandskatter, Kontributioner osv., som den havde maattet udrede, var c. 27,000 Rd.; D. Atl. angiver endog det Beløb, som Byen i Krigsaarene havde udgivet i Penge og Varer, til 113,700 Rd. De fleste offtl. Bygninger vare ruinerede eller faldefærdige. Medens Skatteansættelsen i 1659 var c. 175, var den i 1667 82 Mark; 1672 var der 1939 Indb. mod c. 3500 ved Aar 1650. I 18. Aarh. gik Byen yderligere tilbage; 1769, da den havde 1827 Indb., siger D. Atl.: „Den liden Handel, som nu drives i R. af de faa Købmænd her ere, er ligesom andre Steder med Urte- og Alnekram, Vine, Tømmer, Kalk og grove Varer, som Landmanden bruger. Bedre er det ikke beskaffet med Skibsfarten . . .“; kun een Købmand havde Skibe (2, undertiden 3). I 19. Aarh. har den kun langsomt hævet sig. Om dens Tilstand efter 1864 se S. 672.

Næst efter Slesvig og Kjøbenhavn er Ribe den første By i Landet, hvor der tryktes Bøger, idet der her 1504 udkom den første trykte Udgave af „Jydske Lov“ tillige med en latinsk Oversættelse og Viborgbispen Knuds Glossarium. Anders Sørensen Vedel havde ogsaa i sin Ejendom Liljebjærget (se S. 666) et Trykkeri, hvorfra Kæmpeviserne 1591 og i de næste Aar flere af hans Skrifter udgik. — Ribe er i øvrigt bekendt af sine mange Hekseprocesser i 17. Aarh., idet der blev brændt ikke mindre end 12 Kvinder i Tiden 1572-1652 (se D. M. Grønlund, Hist. Efterretn. om de i R. By for Hexeri forfulgte og brændte Mennesker, Viborg 1780). — Om Vægterinstitutionen, der ophørte i R. ved Udgangen af 1902, se P. Abell, i Ribe Stiftstid. 24/12 1902.

Af bekendte Mænd, der ere fødte i Ribe, nævnes: Biskop Peder Palladius († 1560), f. 1503 (se Saml. t. j. Hist. 2 R. II S. 137 flg.), den latinske Digter, Dr. med. og Kannik Hans Lauridsen Amerinus († 1603), f. c. 1550, Historikeren Niels Krag († 1602), f. 1550, Historikeren Hans Jensen Svaning († 1676), f. 1600, Digteren Anders Bording († 1677), f. 1619, og Præsten og Orientalisten J. Chr. Lindberg († 1857) f. 1797. — Af Mænd, hvis Navne ere knyttede til Ribe, og som alt ere nævnte paa sine Steder, omtales Hans Tausen, Anders Sørensen Vedel, Salmedigteren H. A. Brorson og Digteren Ambrosius Stub, † 15/7 1758 her, uden at man kan paavise hans Begravelsessted.

Litt.: P. Terpager, Ripæ Cimbricæ s. urbis Ripensis in Cimbria sitæ descriptio, Flensb. 1736, og Inscriptiones Ripenses cum præmissa brevi ürbis descriptione, Kbh. 1702. — M. Galthen, Beskr. over Kiøbstæden R. fra sin Begyndelse indtil nærv. Tid, Odense 1792. — J. Kinch, R. Bys Beskr. og Hist. I: Indtil Reformationen, Ribe 1869. II: Fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indf., Odder 1884. — P. N. Frost, Optegnelser om R., Ribe 1842. — Efterretninger ang. Byen R., Artikler i Ribe Katedralsk. Skoleprogr. 1831, 1833, 1835, 1836, 1838, 1839, 1842, 1844, 1847 og 1848 af P. T. Hanssen, P. N. Thorup og P. Adler. — Artikler i Hist.-stat. Maanedsskrift for R. Stift, 1838-39, af P. N. Frost, R. Rahr og P. Adler. — J. J. Kiær, Kjøbstaden R. (Jordbunds-, Grundvands- og Brøndforhold. Sygdomsforhold før Vandværket. Vandværket), Kbh. 1888. — Ribe. Udg. ved Turistforeningen for R. og Omegn, Ribe 1901.