Ribe Sankt Katharine Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sankt Katharine Sogn et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ribe Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Sankt Katharine Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Sognekapellan (hjælpepræster)

Fra 1742 residerende i Ribe. Fra 1683 Compastorer til Seem Sogn tilligemed Capellanerne ved Domkirken.

  • 15?? Otto Fynboe
  • 1541 Absalon Knudsen
  • 1557 Jacob Sørensen
  • 1565 Niels Gregersen
  • 1579 Jacob Hansen Janderup
  • 1602 Iver Christensen Holm
  • 1636 Johannes Tausan
  • 1655 Torkil Andersen (Hoe)
  • 1675 Niels Nielsen Galthen
  • 1680 Laurits Christensen Aagaard
  • 1690 Christopher Christensen Wallekilde
  • 1711 Lars Christiansen Lund
  • 1731 Terkil Nielsen Jedsted
  • 1743 Jens Pedersen Hobroe
  • 1745 Peder Caspersen Müller
  • 1747 David Mogensen Grønlund
  • 1777 Hans Pedersen Coster
  • 1785 Niels Lauritsen Liisberg
  • 1790 Niels Christopher Juel
  • 1795 Nicolai Satterup

Følgende beskrivelse af Sankt Katharine Kirke er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se Ribe Købstad for mere info om byen og området.

St. Katharinæ Kirke, paa en Plads ved Dagmarsgade og Klostergade, var oprindl. Kirke for Sortebrødreklosteret (se S. 677), hvis nordl. Fløj den udgjorde, og blev 1537 overladt Byen til Sognekirke. Den bestaar af Skib og Kor ud i eet med flad Altervæg, et lille Trappetaarn ved det nordøstl. Hjørne og Taarn mod V. Den oprindl. Del, Skib og Kor (med Trappetaarn), 33 Al. brede og tils. 73 Al. lange udv., er opf. ved Midten af 13. Aarh. som en treskibet Bygning af røde Munkesten, men største Delen af den nordl. Ydermur og en Del af den sydl. ere senere omsatte, den nordl. i 1745; saaledes findes nu en Art Munkeskifte (en Binder efter hver Løber) væsentlig kun i Øst- og Vestgavlen og i den østligste Del af Nordmuren, medens Stenene i øvrigt ligge i Krydsskifte. Korgavlen har 4 spidsbuede Vinduer, to meget høje for Midtskibet og et noget mindre for hvert af Sideskibene (det sydl. nu tilmur.). Mellem Vinduerne findes 4, vistnok oprindelige Murstivere og oven over dem Tandsnitskifter. Nordsiden, som ved flade Murpiller er inddelt i 6 Felter, har i hvert Felt eet stort Vindue; kun det østligste er spidsbuet, de andre ere 1745 blevne rundbuede. I Sydsiden findes kun 3 smaa, udv. rundbuede Vinduer længst mod Ø., idet det øvrige af Muren dækkes af Klosterets Korsgang. Over Koret sad tidligere et lille Klokkespir. Ved Byens Brand 1580 led Kirken en Del; i en Ansøgning af 1593 siges, at Kirken efter Branden endnu havde stor Mangel paa Kor, Hvælving, „Taarn“, Stole o. a. I den nærmest flg. Tid samlede Kirken sig dog lidt Formue, og 1617-18 opførtes Taarnet for c. 3170 Rd. (1619 fornyedes ogsaa Korspiret). Taarnet var dog ikke forsvarlig bygget, navnlig var Grunden for svag til at bære det, og 1651 befaledes et Syn taget over det, uden at man dog ved, om der blev foretaget noget. Derimod nedtoges 1745 Taarnets øverste Del (efter Sigende har det oprindl. været 52 Al. højt), og det bragtes under eet Tag med Midtskibet. Taarnet er c. 12 Al. bredt, af store røde Mursten i Krydsskifte. Taarnrummet, nu med fladt Loft, er Forhal; over Indgangen staar 1617 og Chr. VI’s Navnetræk (vel til Minde om Forandringen 1745).

Kirkens Indre røber paa enkelte Punkter Paavirkning fra Domkirkens Arkitektur. Som nævnt ere baade Skib og Kor treskibede. Midtskibet aabner sig ud til de noget lavere Sideskibe ved 6, paa firkantede Piller hvilende Arkader, af hvilke de 4 vestligste til begge Sider ere spidsbuede, medens de 2 mod Ø. ere rundbuede, mulig som Vidnesbyrd om, at denne Del af Kirken er opf. først. Over Arkaderne findes et Skingalleri af lign. Art som i Domkirken, bestaaende af 3 og 3 i en sænket Flade lige højt rækkende, men nu tilmurede smaa Buer med let Tilspidsning foroven og omsluttede af en højere opstigende, større Spidsbue; de smaa Buer bæres af firkantede Piller. Gulvarkadepillerne have paa den mod Sideskibene vendende Del halvpilleagtige, dobbelte Fremspring til Støtte for Hvælvinger, som dog kun ere bevarede i det sydl. Sideskib; i det nordlige maatte de nedtages 1745 paa Grund af Brøstfældighed og erstattedes med Træloft. Efter en lidet sandsynlig Angivelse har Midtskibet ogsaa haft Krydshvælvinger, som skulle være ødelagte ved Branden 1580 og kort efter afløste af Bjælkeloft; nu er der i alt Fald fladt Gibsloft. Midtskibets to østligste Fag udgøre Koret, hvis Gulv er hævet nogle Trin over Skibets. De to tilsvarende Fag mod Ø. i det nordl. Sideskib ere afskildrede til Sakristi, i det sydl. Sideskib til Varmeapparat m. m. Kirkens Indre blev restaureret 1837-38.

Den udsk. Altertavle, opsat 30/5 1650 (restaur. 1750), med Fr. III’s Navnetræk i Topstykket, har Malerier: i Midten Nadveren, til Siderne Christus i Getsemane og Christi Daab, foroven Korsfæstelsen. To malmstøbte Alterstager ere skænkede 1670 af Tolder Maturin du Pont. Til hver Side i Koret staa 7 Munkestole fra sen Middelalder, temmelig tarvelig udskaarne og med Klapsæder med Misericordier. Rigt udsk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1591 (restaur. 1750) med Fremstillinger af Christi Barndomshist.; paa Himlen staar ogsaa 1591. Døbefonten, af Granit med Evangelisternes Navne indhuggede paa Kummen, er den oprindelige. I Midtskibet hænge 3 Lysekroner fra 1703, 1705 og 1723, i dets Vestende er et Orgel, der c. 1649 skænkedes Kirken af Domkirken, men helt ombyggedes 1885. I det nordl. Sideskib to store Malerier; det ene, Gangen til Golgata, er malet af J. Roed og skænket c. 1850 af Pastorinde Bang, det andet, Korsfæstelsen, er fra 1694; i Sakristiet en Series pastorum. Af Mindetavler og Epitafier er der nu kun faa: i Sakristiet Mindesten over Præsten Jakob Sørensen, † 1580, Mindetavle over Raadmd. og Farver Peder Christiansen, † 1723, og et Maleri fra et Epit. over Raadmd. og Tolder Carsten Olufsen, † 1659, og Hustru, med Billeder af dem og Børn; i Koret Mindesten over forann. C. Olufsen med Hustru og to Døtre, og over Præsten Mag. Jørgen Larsen Fog, † 1710, samt Mindetavler over nævnte Fog og over Regimentskvarterm. Knud Hauchs Enke Sophie Brun, † 1703 (med deres Bill.). Af Ligsten indeholder Kirken derimod flere, nedlagte dels i Sakristiets, dels i Forhallens Gulv. I Sakristiet Ligsten over 1) Borger Chr. Jessen, † 1583, og Hustru samt Sønnebarn; 2) Borgmester Ib Jensen, † 1602, og Hustru; 3) Raadmd. Thomas Bonum, † 1606, og Hustru; 4) Borgmester Niels Poulsen, † 1606, og Hustru (hans Billede i Legemsst.); 5) Hans Jakobsen, Borger, † 1624, og Hustru (deres Bill. i Legemsst.); 6) Peder Orlov, † 1633, og to Hustruer; 7) Handelsmd. Jes Hansen Kjærgaard, † 1641, Hustru og Søn Købmd. Mads Jessen Mulvad, † 1679; 8) Raadmd. Mads Lassen Lime, † 1643, og Hustru; 9) Raadmd. Las Jensen Bonum, † 1645, og Hustru, og Handelsmd. Gregers Pedersen Terpager, † 1675, Hustru og Søn Peder Gregersen Terpager, † 1684; 10) Præsten David Lauridsen Foss, † 1659, Hustru og to Døtre; 11) Voldborg Hans Guldagers, † 1673, og hendes Datter; 12) Bager Jakob Hansen, † 16 . ., og Hustru; 13) Handelsmd. Klaus Nielsen Kierkeby, † 1692, og Hustru, og Nis Hansen Guldager, † 1660, og Hans Clausen Kierkeby, † 1659; 14) Delefoged paa Riberhus Villum Knudsen Grov, † 1692, og Hustru; 15) Handelsmd. Bertel Michelsen, † 1695, og Hustru; 16) Sophie Klemensd. Brun, † 1703 (Stenen lagt af hendes Mand, kgl. Regimentskvarterm. Knud Hauch, † 1709, og hans 2. Hustru); 17) Handelsmd. Peder Knudsen, † 1738, og Hustru; 18) Niels Møller, † 1783; 19) Maren Oulindsdatter, † 1791; 20) Farver Mikkel Pedersen Barsballe, † 1796, og Hustru; og 21) Købmd. Las Hansen Mahler og Hustru. I Forhallen Ligsten bl. a. over: 1) Borgmester Søren Jakobsen, † 1577, og Hustru samt Chr. Engelstoft, f. 1638; 2) Raadmd. Anders Sørensen, † 1598, Hustru og Datter; 3) Borgmester Kjeld Jørgensen, † 1623, og Hustru; 4) Kapt. Hans Andersen, † 1625, Handelsmd. Thomas Jensen Gamst, † 1644, og deres Hustru; 5) Kandestøber Henr. Jakobsen Pinie, † 1690, og Hustru; 6) Kirkeværge Chr. Christensen, † 1698; og 7) Raadmd. og Farver Peder Christiansen, † 1723, og Hustru. Af Kirkens to Klokker er den ældste og mindste, „St. Katharina“, støbt 1477 til St. Nicolai Kirke. (Om Kirken se Helms, Ribe Domkirke S. 78-79). — Kirkegaarden omkring Kirken blev først indrettet i Slutn. af 16. Aarh.; den blev nedlagt 1807 og omdannet til Anlæg.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en ordineret Kateket, der tillige er Førstelærer ved Borgerskolen. Kirken ejede ved Udg. af 1902 i Kapitaler 27,321 Kr., Jorder til Værdi af 34,000 Kr., nogle Tiender samt aarl. Indtægter for solgte Jorder (idet Købesummerne for disse ere konverterede til aarl. Bygafgifter efter Kapitelstakst) og i Legater 2200 Kr.; dens Gæld var 11,079 Kr.


Eksterne Link