Øster Brønderslev Sogn
Historisk info om Øster Brønderslev Sogn, et sogn i Brønderslev Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Brønderslev Kommune (Region Nordjylland), Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brønderslev Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Øster Brønderslev Kirke samt Godset Hvilshøjgård og hovedgården Burholt
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fra 1578 fælles med Hallund Sogn
- 1520 Jørgen
- 1568 Jens Mogensen
- 1599 Laurits Lauritsen
- 1621 Laurits Lauritsen
- 1629 Erik Nielsen Børglum
- 1647 Peder Andersen Randers
- 1668 Claus Jensen Bruun
- 1679 Jens Pedersen Brøndlund
- 1729 Peder Henriksen Klein
- 1741 Svend Hansen Muhle
- 1769 Hans Adolph Brorson
- 1801 Immanuel Jermiin
- 1832 Jens Michael Wedsted
- 1835 Niels Müller
- 1850 Andreas Ferdinand Phister
- 1865 Carl Andreas Laurits Jessen
- 1876 Janus Boie Gad Thygesen
Følgende beskrivelse af Øster Brønderslev Sogn Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Øster-Brønderslev Sogn omgives af Tolstrup, V.-Brønderslev og Jerslev Sogne, Dronninglund Hrd. (Hallund, der er Anneks til Ø.-Brønderslev, og Ørum S.) og Aalborg Amt (Kjær Hrd.). Kirken, mod N. V., ligger omtr. 3 Mil S. for Hjørring og ligesaa langt N. for Aalborg. De i den nordl. Del noget højtliggende og bakkede, mod S. lave og jævne Jorder ere for en Del sandmuldede med store Kær- og Engstrækninger mod S. I den sydl. Del løber Ry Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Aalborg.
Fladeindholdet: 1896; 8107 Td. Ld., hvoraf 2911 besaaede (deraf med Rug 783, Byg 275, Havre 1115, Spergel 6, Blandsæd til Modenhed 270, Grøntf. 119, Kartofler 148, andre Rodfr. 194), Afgræsn. 1669, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2621, Have 50, Skov 36, Moser 23, Kær og Fælleder 449, Hegn 20, Heder 197, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 122, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 538 Heste, 2370 Stk. Hornkvæg (deraf 1577 Køer), 1252 Faar, 1624 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 242 Td.; 55 Selvejergaarde med 199, 155 Huse med 42 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1549 (1801: 628, 1840: 943, 1860: 1252, 1880: 1482), boede i 277 Gaarde og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomhed, 1092 af Jordbr., 2 af Gartneri, 168 af Industri, 23 af Handel, 124 af forsk. Daglejervirks, 27 af deres Midler, og 75 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Brønderslev (1299: Ø.-Brundeslef) med Kirke, Præstegd., Drenge- og Pigeskole, Sparekasse for Ø.-B. og Hallund Sogne (opr. 1/10 1869; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 89,990 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 11,918 Kr., Antal af Konti 585), Mølle og Fællesmejeri; Stubdrup; Linderup med Skole; Hvilshøj med Teglværk; Kraghede med Skole, Mølle og Fattiggaard for Ø.-B.-Hallund Komm. (opf. 1881, Plads for 50 Lemmer). Gaarden Gammel-Burholt: 12 5/8 Td. Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 67 Eng, 6 Mose, 5 Veje og Byggegr., 11 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Gaarden Øster-Gjerndrup: 12 Td. Hrtk., 380 Td. Ld.; til Gaarden hører en Mølle. Gaarden Ny-Burholt: 7 3/8 Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, Resten Ager. Desuden Linderupgd., Hvilshøjgd. med Mølle, Nejstgd., Vester-Gjerndrup og Birkholt, Gde.
Ø.-Brønderslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 520. Lægd. Kirken tilhører Chr. Windes Arvinger.
Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Norddøren, et Par Vinduer og en lille Dør i Korets Sydvæg ere bevarede. Sydmuren i Skibet er omsat; Apsis har Halvkuppelhvælving, Kor og Skib Bjælkeloft. Senere, men endnu i romansk Tid, blev Skibet forlænget mod V. omtr. 25 Fod, med Kvadersten paa en profileret Sokkel; dette Parti, der har noget tykkere Mure end det øvrige Skib, har muligvis været en Forhal eller Underbygning af et Taarn; paa Nordsiden, tæt ved Vestgavlen, er der Adgang til Skibet gennem en rundbuet Portal. Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten, med takkede Gavle, er opf. i Renæssancetiden (til Dels ombygget 1785). Taarnrummet, der har været bestemt til at overhvælves, men nu har Bjælkeloft, er skilt fra Skibet ved en tynd Mur, hvori en Dør (den tidligere Spidsbue er nu tilmuret). Vaabenhuset er nyt; ny opmuret Altertavle med Thorvaldsens Christus. Malmstager fra 1577 med Navnet Niels Jürgens. Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra Renæssancetiden. To Degnestole i Koret, Stolestaderne og et Pulpitur (med Aarst. 1643), i Skibets Vestende, ere fra Midten af 17. Aarh. Paa Skibets Nordvæg Epitafier over Kancellir. Peder Iversen til Burholt, † 1790, og Hustru, samt over Oberstlieutn. Peder Himmelstrup til Burholt, † 1757, og Hustru Anna Hegelund Kjærulf, † 1776, 1. Gang g. m. Peder Iversen af Gml. Hammelmosegd. I Gulvet 1 Ligsten og 3 Ligtræer fra Beg. af 17. Aarh. over Bønder. Klokke fra 1546. — En Runesten, som før har siddet som Karmsten over en af Kirkens Portaler, er nu i Nationalmuseet; dens Indskrift lyder: „Kirken er helliget Christus til Miskundhed for Menneskene. Svend Garmundsøn” (se Wimmer, Univ. Reformationsskr. 1895, S. 42).
Burholt hørte til Børglum Kloster, kom ved Reformationen til Kronen og blev 1564 pantsat til Chrf. Blik. Siden tilhørte den Otte Skeel, med hvis Datter Karen den 1642 kom til Steen Bille og saa til dennes Sønner Fred. Bille, † 1665, og Holger B., hvis Søn Steen B. 1692 afkøbte sine Brødre Henrik og Chr. Fr. B. deres Fjerdeparter af Gaarden (6 Td. Hrtk.) og 1700 sin Broder Otte B. hans Del, hvorefter han 1710 solgte B. (24 Td. Hrtk,) med Gods (i alt 123 Td. Hrtk.) til Provst Jens Pedersen Brøndlund, der 1719 skødede den til Hans Justesen, † 1728, hvorefter B. blev udlagt til dennes Kreditorer. 1735 skødede Provst Steen Kjærulf B. til Kapt. Peder Himmelstrup, † 1757; derefter ejedes den af dennes Enke Anna Hegelund, † 1776, hvis Søn af 1. Ægteskab Niels Iversen til Heiselt 1777 solgte sin Halvpart i B. (24 og 109 Td. Hrtk.) for 5000 Rd. til sin Broder Peder Iversen. Denne solgte 1789 B. med Tiender, Brohartkorn og Bøndergods (henh. 24, 52, 3 og 109 Td. Hrtk.) for 19,300 Rd. til Henrik Winde fra Odden († 1817). Hans Enke døde 1833, hvorefter Gaarden gik over til Sønnen J. Fr. Chr. W. († 1889), der 1854-57 opførte Ny-Burholt og 1867 overdrog Gml.-B. til Sønnen J. K. Winde, den nuv. Ejer, medens Ny-B. gik over til en anden Søn J. Fr. Chr. W., der solgte den 1891 til Chr. Pedersen for 70,000 Kr. — Den største Del af Hovedbygningen er opf. 1843 i 1 Stokv. af Grundmur; 1853 brændte den med Undtagelse af den 1843 opf. Del, der nu blev forlænget, ligesom der tilføjedes to Sidefløje.
Hvilshøjgaard var 1662 en Bondegaard paa 15 Td. Hrtk. under Burholt; 1671 solgte Otte Bille den med 6-8 Gaarde til sin Broder Holger Bille, men 1682 skødede Albert Bille den til Hr. Kjeld Nielsen i Sundby, der 1683 overdrog den til Jonas Christensen Mule, der endnu s. A. solgte den til Anne Jespersdatter Hegelund til Ormholt, som 1694 overdrog den til sin Svigersøn Peder Thomsen Kjærulf, † 1717, hvorefter dennes Enke Margr. Henriksdatter Hemmer 1723 ægtede Jørgen Birch, der 1724 pantsatte den (13 Td. Hrtk.) med en Del Gods (i alt 83 Td. Hrtk.) til Cort Trap i Aalborg, der 1739 ved Auktion solgte den med tilliggende Gods til Harbo Meulengracht, der 1741 afhændede den til Cl. Edv. Ermandinger; 1774 blev den atter ved Auktion af Peder M. Lykke til Kjølskegd. solgt for 3955 Rd. til Hans Kynde i Aalborg, der før 1777 synes at have afhændet den til Hans Bøje, hvis Enke 1781 stillede den til Auktion. Den tilhører nu O. Møller.
I Linderup (1493: Linderum) boede 1568 Peder Stygge; 1758 var der to Bøndergaarde, hver paa 5 Td. Hrtk., der laa under Nibstrup; 1800 hørte de under Kjølskegd. — En Gaard Borodtholm nævnes 1494.
I et Tingsvidne af 1473 nævnes en Vold, Troldborg, som var opkastet neden for Børglum Klosters Gaard Vester~Gjerndrup.
Jerslev Herredsting, der, ligesom i ældre Tider andre Ting, holdtes under aaben Himmel, var 1494 og i den nyere Tid ved Hvilshøj (se D. Mag. 3 R. III S. 258). I en Præsteberetn. fra 1809 (Antiqv. Ann. III S. 325) beskrives Tingstedet, der ikke eksisterer mere, som en firkantet, med Sten omgiven Plads ved en rund Gravhøj; smstds. fortælles, at Tinget holdtes paa en Gaard i Stubdrup, naar det var daarligt Vejr (jfr. Saml. til j. Hist. III S. 273 og IX S. 306). Den nævnte Gravhøj og 4 andre nærliggende kaldtes „Tinghøjene”; paa en af dem skal have staaet en Galge.
I Sognet ligge 5 fredlyste Gravhøje, deribl. ved Ø.-Brønderslev den anselige „Stubdrup Kirkehøj”, samt en 156 F. lang Langdysse.
