Saltum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Saltum Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hvetbo Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Saltum Kirke og Hovedgården Vestrupgaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hune Sogn

  • 15?? Anders . . .
  • 15?? Ib . . .
  • 1550 Christen . . .
  • 15?? Hans Meier
  • 1568 Christen Krabbe
  • 1581 Hans Nielsen Aalborg
  • 1613 Thøger Poulsen
  • 1636 Jacob Sørensen Bhie
  • 1666 Erland Hansen (Dyssel)
  • 1675 Just Valentinsen de Fulda
  • 1685 Jacob Lauritsen Holm
  • 1717 Hans Nielsen Winde
  • 1741 Laurits Lauritsen Fugl
  • 1783 Nicolai Severin Milling
  • 1807 Hans Peter Jansen
  • 1825 Oluf Christian Holt Cortsen
  • 1847 Jørgen Frederik Boesen
  • 1874 Gregers Gregersen


Følgende beskrivelse af Saltum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Saltum Sogn omgives af Annekset Hune, Jetsmark Sogn, Aalborg Amt (Kjær Hrd.), Børglum Hrd. (Tise S.), hvorfra det adskilles ved Ry Aa, Alstrup, Hjermeslev og Ingstrup Sogne samt Skagerak. Kirken, mod N., ligger omtr. 3 1/2 S. V. for Hjørring og 3 3/4 Mil N. V. for Aalborg. De mod Ø. og N. noget højtliggende og bakkede (Saltum Bakkeparti, se S. 153), i øvrigt jævne Jorder ere ret gode — mod S. lerede, mod N. muldede og sandmuldede — undtagen mod V., hvor der Andes større Strækninger med Hede og Flyvesand. I den nordl. Del gaa Landevejene fra Saltum til Løkken, Brønderslev og Aaby.

Fladeindholdet 1896: 6822 Td. Ld., hvoraf 2386 besaaede (deraf med Hvede 28, Rug 641, Byg 539, Havre 846, Spergel 10, Frøavl 9, Blandsæd til Modenh. 140, Grøntf. 58, Kartofler 86, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 1239, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1415, Haver 28, Skov 10, ubevokset 20, Moser 76, Kær og Fælleder 517, Heder 589, Flyvesand 371, Stenmarker 17, Veje og Byggegr. 146, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 598 Heste, 2103 Stkr. Hornkv. (deraf 1265 Køer), 2428 Faar, 1082 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 294 Td.; 83 Selvejergaarde med 236, 219 Huse med 58 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1778 (1801: 839, 1840: 1198, 1860: 1572, 1880: 1657), boede i 339 Gaarde og Huse; Erhverv: 65 levede af immat. Virksomh., 1280 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 165 af Industri, 30 af Handel, 49 af forsk. Daglejervirks., 82 af deres Midler, og 103 vare under Fattigv.

I Sognet Saltum Kirke med Præstegd., ved den omtr. 4 Td. Ld. store Nols Sø, og Byerne: Nørre-Saltum, ved Aabyvejen, med Skole, Amtsepidemihus (opf. 1893, med 14 Senge), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse (opr. 31/12 1869; 1/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 22,954 Kr., Rentefoden 3 4/5 pCt., Reservefonden 1047 Kr., Antal af Konti 161), Andelsmejeri og Telefonstation; Sønder-Saltum med Skole og Mølle; Østrup, ved Aabyvejen; Torpe; Over-Jonstrup; en Del af Ejersted — 1340: Egerstad — (Resten i Ingstrup S.); Faarup med Skole. Saml. af Huse: Saltum-Mark og Saltum-Kjær, Bunken, Rendbæk med Skole; Torpekjær, Villerupkjær, Drustrup, Løthuse, Ejersted Huse, en Del af Langbæk (se Alstrup S.), m. m. Vestrupgaard har 13 1/2 Td. Hrtk., 245 Td. Ld., hvoraf 35 Græsning og Kær, Resten Ager. Andre Gaarde: Saltumgd., Nørregd., Albækgd. Albæk Mølle.

Saltum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hvetbo Hrd.’s Jurisdiktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 527. Lægd. Kirken tilhører 2 Privatmænd.

Den store, højtliggende Kirke (se Vignetten S. 153), fordum indviet til Johs. Døberen og St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skibet, er fra romansk Tid af huggen Kamp paa en profileret Sokkel. I den senere Middelalder nedbrødes det oprindelige, med Apsis forsynede Kor, der atter opførtes i samme Bredde som Skibet, men uden Apsis, Skibets Mure omsattes til Dels og forhøjedes, der indbyggedes Hvælvinger (enkelte Vinduer og de to oprindelige Døre, nu tilmurede, ere bevarede), og Taarnet, hvis hvælvede Underrum er aabent til Skibet, tilføjedes, forneden af Granitsten fra Vestgavlen, foroven af gule Munkesten (der har vistnok været et oprindeligt Taarn), ligesom det høje Vaabenhus (fladt Loft), af samme Materiale, opførtes. Paa de østl. Hvælvinger er der fremdraget Kalkmalerier fra Reformationstiden med bisar Fremstilling af de menneskelige Laster (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 56). Altertavlen er et Maleri fra nyere Tid, Christus paa Korset; paa Kalken staar bl. a.: Forbrændt med Præstegaarden 15/5 1677. Romansk Granitdøbefont. Godt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet hænge nogle udskaarne Træfigurer fra den gamle katolske Altertavle og et Krucifiks. I Korvæggen en romansk Ligsten, vistnok fra 13. Aarh., med Indskr.: Thurgeif pater rvr (ɔ: reverendus) iacet sub petra (se Løffler, Gravst., Pl. XI). Ved Kirkevæggen Ligsten over Præsterne Just Valentinsen Fulda, † 1689, og Jakob Lauritsen Holm, † 1717.

Aar 1445 bestemte Kong Chrf. af Bayern, at Saltum Kirke efter den dav. Præsts Død skulde tilfalde Aalborg Helligaandskloster, hvilket skete 1464.

Vestrupgaard tilhørte 1634 Niels Friis og var 1662 en stor Bondegaard under Oxholm, hvis dav. Ejer Knud Seefeld (g. m. Niels Friis’ Broderdatter) 1670 boede paa V.; 1682 ejedes den af Fru Dorte Daas Arvinger, og hendes Datter Ingeborg Krabbe, sl. Holger Trolles, solgte 1698 sin Part i V. til Anders Sørensen, som 1705 skødede den (12 Td. Hrtk.) til Præsten Jakob Lauridsen Holm. Derefter tilhørte den den forrige Ejers Søn Søren Andersen, efter hvis Død den blev købt for 600 Rd. af Md. Margr. Kjeldsdatter, sl. Thomas Andersens. Hun ægtede 1725 Peder Nielsen, hvis Datter Kirsten 1744 ægtede Niels Rasmussen Lund, der 1755 solgte V. med Mølle (12 Td. Hrtk.) og Gods (63) for 4200 Rd. til Conr. Hachild. Fra ham kom den til Jens Andersen Gleerup til Lundergd., hvis Opbudsbo 1779 udlagde V. (21 og 194 Td. Hrtk.) og Saltumgd. (14 og 68 Td. Hrtk.) til de „publique Stiftelsers Inspecteurer i Aalborg“. Disse solgte 1782 begge Gaarde for 19,151 Rd. til Kancellir. Jesper Østergaard til Lundergd., hvis Enke Joh. Brøndlund 1794 solgte V. (29 og 161 Td. Hrtk.) for 11,999 Rd. til Laurs Svendsen Hviid, der straks efter afhændede den for 14,600 Rd. til Claus Holmer Green. Nuv. Ejer er Fru Rendbæk.

Saltumgaard ejedes 1765 af Søren Jensen Bonderup, † s. A., hvorefter Gaarden med Mølle (13 Td. Hrtk.), Gods (29) og nogle Huse ved Auktion blev købt for 4005 Rd. af Jens Gleerup til Lundergd.

Ved Saltum Kirke, endog undertiden i Vaabenhuset, er der holdt Ting (se Kirkeh. Saml. 3. R. II S. 104).

Om Præsten Laur. Fugl, † 1783, se Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 122 flg.



Link