Hune Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hune Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hvetbo Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Hune Kirke og Rødhus Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Saltum Sogn og indtil ca. 1555 fælles med Jetsmark Sogn

  • 15?? Anders . . .
  • 15?? Ib . . .
  • 1550 Christen . . .
  • 1553 Mads Christensen
  • 15?? Hans Meier
  • 1568 Christen Krabbe
  • 1581 Hans Nielsen Aalborg
  • 1613 Thøger Poulsen
  • 1636 Jacob Sørensen Bhie
  • 1666 Erland Hansen (Dyssel)
  • 1675 Just Valentinsen de Fulda
  • 1685 Jacob Lauritsen Holm
  • 1717 Hans Nielsen Winde
  • 1741 Laurits Lauritsen Fugl
  • 1783 Nicolai Severin Milling
  • 1807 Hans Peter Jansen
  • 1825 Oluf Christian Holt Cortsen
  • 1847 Jørgen Frederik Boesen
  • 1874 Gregers Gregersen


Følgende beskrivelse af Hune Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hune Sogn, Anneks til Saltum, omgives af dette og Jetsmark Sogn, Øster Han-Hrd. (Tranum S.) og Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 4 Mil S. V. for Hjørring og 3 3/4 Mil N. V. for Aalborg. De noget højtliggende og bakkede Jorder høre til de ufrugtbareste i Herredet, idet den store vestl. Del er opfyldt af Heder og Flyvesand, og der i øvrigt er megen Mose og Kær, især mod S.; de sparsomme Agerjorder mod Ø. ere skarpsandede med rødt Sand til Underlag. I Sognet den 1895 anlagte Blokhus Statsplantage, 740 Td. Ld. Ved Østgrænsen løber Albæk (Biaa til Ry Aa) og dens Tilløb Hunebæk.

Fladeindholdet 1896: 8238 Td. Ld., hvoraf 1235 besaaede (deraf med Rug 419, Byg 200, Havre 413, Spergel 14, Frøavl 23, Blands. til Modenh. 30, Grøntf. 55, Kartofler 79), Afgræsn. 1424, Høslæt, Brak, Eng m. m. 635, Have 10, Skov 84, ubevokset 300, Moser 409, Kær og Fælleder 879, Heder 2193, Flyvesand 992, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 229 Heste, 993 Stkr. Hornkv. (deraf 554 Køer), 2230 Faar, 472 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 77 Td.; 27 Selvejergaarde med 43, 126 Huse med 34 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 935 (1801: 536, 1840: 682, 1860: 868, 1880: 911), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv: 53 levede ,af immat. Virksomh., 690 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 47 af Industri, 1 af Handel, 32 af Skibsfart, 14 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv.

I Sognet den enligt beliggende Hune Kirke med Forsamlingshus (opf. 1896) og Byerne: Huneby med Skole, Kro og Fællesmejeri; Ladepladsen Blokhus — 1. Feb. 1890: 33 Huse og 147 Indb. (1801: 115, 1880: 151) — med Gæstgiveri, Badehotel, Markedsplads (Marked i Marts med Heste og Kvæg), Toldassistentstation, Redningsstation (opr. 1852), Fare-Signalstation for Fiskere og Telefonstation (efter Fiskeriberetn. 1897-98 var der 20, der gav sig af med Fiskeri; de fiskede fra en aaben Havbaad og fire mindre Baade for en Værdi af 1559 Kr.); Hunetorp med Skole. Saml. af Gaarde og Huse: Dommerborg Huse, Ribergde., Pirup (gml. Form: Pipetorp) med Teglværk; Pirups Hvarre, Melslet, Huse, Stenhuse, Stenmark, Huse med Mølle, Rødhuse med Skole og Redningsstation (opr. 1889). Gaarde: Hune-Hedegd., Højen, Kjærsig, Engesgde.

Hune S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 528. Lægd. Kirken tilhører de samme som Saltum Kirke.

Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Et Par af de oprindelige Vinduer ere bevarede (nu tilmurede). I gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af store, gule og røde Mursten; dets øverste Del er senere ommuret og gjort lavere. Det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig overhvælvedes Kirken, og det høje, ligeledes hvælvede Vaabenhus tilbyggedes. Apsis, hvis oprindl. Hvælving er ommuret i gotisk Tid, er afskildret fra Koret og er nu Sakristi. Alterbord af Granit. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont med et smukt Blyfad fra Renæssancetiden. Prædikestol fra Slutn. af 18. Aarh. I Koret en Marmortavle over Præsten Mag. Hans Winde og Hustru, begge † 1741, opsat af Laurids Winde 1772. En romansk Gravsten er indmuret i Vaabenhusets Mur; en anden ligger S. for Skibet. — Ved Kirkens Sydmur staar Hune-Runestenen med Indskriften: Husi, Turkil, Turbjørn satu stin Runulfs hins ratspoka faöur sins; det skal være 3 Sønners Gravskrift over deres Fader.

Paa Hunetorp boede 1678 en velbyrdig Mand John Finlasson Scott og hans Hustru, Fru Kirsten Griis. De flyttede siden til Skræm Sogn. I Aalborg Lens Regnskaber fra Beg. af 17. Aarh. nævnes „Blokhuset“. (Om Blokhus se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 241 flg.).

Ved Hune er der fredlyst to anselige Gravhøje.

Sognet skal i sin Tid have været ret frugtbart og godt befolket, „med 7 Gaarde, beboede af Adel“; men Sandflugten har allerede for over 300 Aar siden hærget det; 1582 siges, at Sognet „mestendels var ødelagt af Sandflugt“.

At Sognet før 1555 var Anneks til Jetsmark og da blev lagt til Saltum, som det siges i D. Atl. (V S. 302), er ikke rigtigt, da der omtr. 1550 nævnes en Præst i Hune og en Præst i Jetsmark (og en Kapellan i Saltum); dog var Hune før 1584 Anneks til Saltum



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hune_Sogn&oldid=3623"