Vorde Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Vorde sogn et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vorde Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Vorde Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vorde Sogn, eet Pastorat med Fiskbæk og Romlund, omgives af Fiskbæk Sogn, Viborg Købstadsjorder, Graabrødre Landdistr., Løvel Sogn, Rinds Hrd. (Skals S.), hvorfra det skilles ved Skals Aa, og Hjarbæk Fjord. Kirken, mod N. V., ligger 1 1/4 Mil N. N. V. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (Galgehøj, 217 F., 68 M., med trig. St.) ere dels sandede og letmuldede, dels gode, muldede. Langs Fjorden gode Enge, mod S. nogen Hede og Lyngsø, omtr. 3 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Vib.-Aalestrup Banen og Landevejen fra Viborg til Løgstør.

Fladeindholdet 1896: 3775 Td. Ld., hvoraf 1351 besaaede (deraf med Rug 355, Byg 157, Havre 611, Boghvede 43, Bælgsæd 8, Grøntf. 35, Kartofler 84, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 1184, Høslæt, Brak, Eng m. m. 638, Have 21, Skov 52, Moser 66, Kær og Fælleder 133, Hegn 10, Heder 215, Veje og Byggegr. 90, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 230 Heste, 814 Stk. Hornkv. (deraf 430 Køer), 1096 Faar, 514 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 115 Td.; 42 Selvejergaarde med 98, 55 Huse med 17 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 660 (1801: 353, 1840: 398, 1860: 499, 1880: 640), boede i 119 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomh., 423 af Jordbr., 4 af Gartneri, 76 af Fiskeri, 77 af Industri, 10 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirksomh., 33 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vorde med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1884); Kjølseng (Kjølsen, ɔ: Kjelds Eng) med Missionshus (opf. 1889), Vejr- og Vandmølle og Jærnbanehpl.; Hjarbæk, Ladeplads med Havn, Kro og Statstelefonst. Navntoft, Gde. og Huse. Lyngsøgd. med Skole, Kjølsenggde., Lundsgde., Vordegde.

Vorde S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 136. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere i Overgangsstil af Granitkvadre. Nogle oprindl. Vinduer ses. Syddøren, i det senere opf. Vaabenhus, benyttes endnu (Døren er skænket 1623 af Christen Worre til Kjærgd.), Norddøren er tilmuret. Den spidse Korbue bæres af et Par svære Gesimssten, paa den ene nogle udhugne Lindorme (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 265). Taarnet, af Granit og Mursten og med Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Skibets og Korets Sydside er ombygget 1885. Altertavle og Prædikestol, sidste med Aarst. 1671, ere fra Graabrødrekirke i Vib. (se S. 580); herfra stammer ogsaa det sjældne Kors paa Messehaglen. Granitdøbefont med Løvværk paa Kummen. I Skibet Epitafium over Anders Christensen i Lundsgd., † 1661, og Hustru, opsat af Sønnen, Præsten Niels Lundsgaard til Ørslevkl. (Malerier af de afdøde).

Hjarbæks Betydning som Ladeplads for Viborg er nu forbi, efter at Jærnbanen er aabnet; Hjarbæk Toldsted ophævedes 1865, og Havnen, der anlagdes 1840 og senere udvidedes indtil 9 F., er nu opfyldt af Mudder og har ved det ydre Brohoved kun 3-4 F. Vand; nu istandsættes den paa Statens Bekostning. Nu er Fiskeriet Hovederhverv.

Ved Vorde er Gravhøjen Galgehøj fredlyst. — Ved Vordegd. ligger Voldbakken, en firkantet Borgbanke (75 X 95 F.) med Rester af omgivende Grave; paa Banken er der opgravet Munkesten. Sagnet lader Rane Jonsen have ejet denne Borg.

Ved Vorde Kirke var et af Viborg Domkapitels vigtigste Birketing, som omfattede Vorde, Fiskbæk og Romlund Sogne, hvor Kapitlet havde mange Ejendomme. — I Fundatsen for Vib. alm. Hospital af 13/2 1583 bestemtes, at Hospitalsforstanderen fremtidig skulde være en Præst, der tillige skulde have Vorde, Fiskbæk og Romlund Sogne, til hvilke han dog skulde holde en Kapellan. Allerede i 17. Aarh. synes dog de tre Sogne at være blevne et eget Pastorat.


Link